Er der et sted i den her verden hvor man VIRKELIG kan føle sig som en dårlig  mor, så er det når man åbner op for de sociale medier! For det første er der overflåd af lykke og perfektion, og man føler sig hurtigt skæv på den fordi man ikke altid er hammer fucking lykkelig!
Men derudover er den her tendens med de her dømmende mødre, som altid er klar med en rap replik om hvordan de ALDRIG kunne finde på at gøre sådan, for de sociale medier er også et hammer godt sted at pudse sin glorie, gøre sig selv bedre end man måske i virkeligheden er.

Men de her mødre er sjældent ligeså rappe i replikken i virkeligheden. Så læs med og husk på, det er altid hammer nemt at spille smart bag en skærm, DU er en god mor, på din helt egen måde! <3

Mor på facebook: Jeg synes langtidsamning er hammer klamt! Det er unaturligt, og det er KUN moderens behov!!
Mor i virkeligheden: Nå, så du ammer stadig? Hvor gammel er *indsæt selv navn* ved at være?

Mor på facebook: Jeg synes at mødre der giver flasker er egoister, de tager den lette vej!
Mor i virkeligheden: Jeg kan godt forstå du var nød til at give flaske.

Mor på facebook: Jeg synes ikke at føtex tøj er pænt. jeg er meget mere til molo og hummel!
Mor i virkeligheden: NØØØJ! Hvor er hun sød i den, hvor er den fra? Føtex! Ej hvor fint.

Mor på facebook: Jeg forstår ikke hvorfor børn skal puttes på eget værelse, det er uden tvivl forældrenes behov, og det er skide synd!
Mor i virkeligheden: Nå, så *indsæt selv passende navn* sover på eget værelse, godt det fungerer for jer.

Mor på facebook: Jeg synes alle mødre der får børn, bare for at få dem passet i institution hele tiden, ALDRIG burde at få børn!
Mor i virkeligheden: Det er godt vi har muligheden for at få passet børnene her i Danmark, ikke?

Mor på facebook: Jeg fatter ikke folk der bærer deres børn, skal de unger ikke lære at gå selv?!
Mor i virkeligheden: Bærer du rundt på *indsæt selv passende navn*, det må være tungt!

Mor på facebook: Jeg synes at dem der giver købegrød, er hammer dovne, hvad med at lave det selv, det er mega nemt!
Mor i virkeligheden: Nogle gange er man jo nød til at lave overspringshandlinger!

Mor på facebook: Mine børn får aldrig sukker, og jeg fatter ikke hvorfor børn overhovedet skal overtage vores dårlige vaner!
Mor i virkeligheden: Får *indsæt selv passende navn* slik om fredagen, det er da også hyggeligt!

Mor på facebook: Jeg synes DU er en dårlig mor fordi…. *indsæt selv passende sætning*
Mor i virkeligheden: Hej 🙂

Skal vi ikke bare give plads og stoppe med at dømme hinanden? Man bliver aldrig en bedre mor af at tale ned om andres valg, halleluja for forskellighed 😉

En tendens man bare ikke kan undgå at støde ind i når man bliver mor, er at ALLE pludselig har en mening om hvad man gør, og det er ikke kun allierede folk der selv har børn, det er også folk det ikke har børn, ældre kvinder som måske har fravalgt det, ikke kan få børn eller unge teenagere som slet ikke er der i livet endnu. Pludselig bliver de her typer pludselig super forældre, ved det hele, og det vigtigste de har en mening, en mening de ikke ligger skjul på!

Jeg oplevede det så sent som for et par dage siden, en diskussion med en tidligere veninde blussede op, det endte med at hun kaldte mine børn for uopdragne, og indikerede at jeg var en mor der absolut ikke var kompetent, herunder blev nævnt langtidsamning som gældende faktorer. Og pigen er ikke i nærheden af at skulle have børn eller har haft børn tæt inde på livet, så hvad ved hun om noget som helst? Ingenting. Simpelt. Okay okay, nu smurte hun nok masser på i “vrede”, men jeg tænker pointen er der.

Det værste er nu ikke en gang at de her typer de tror de ved bedre, ligesom med andre mødre, det værste er sku ikke, at de ikke er enige i måden man gør tingene på, for ingen vil jo nogensinde gøre det ens, vi er alle unikke! Nej… det værste er nemlig måden alle mennesker allierede som uerfarne har et behov for at stille sig op og råbe det op i vores åbne ansigt, fortælle os HVOR GALT vi gøt det.

Undskyld mig, men hvad fanden er der blevet af normal pli og høflighed? Fordi at du synes at naboen er tyk, så går du jo heller ikke hen og siger det til hende, af ren og skær høflighed. Det er bare normen, vi sårer ikke vores medmennesker bevidst, basta bum! Men af en eller anden grund, så er det bare ikke det samme når det gælder børn, og det er til trods for at børn reelt er det værste du kan kommenterer på, jeg vil sku hellere kaldes tyk og doven, end jeg vil høre hvordan jeg håndterer MINE børn forkert, og hvordan MINE valg om MINE børn er helt forkerte, det tror jeg alle mødre kan relaterer til!

Og her snakker vi altså ikke hjælp eller gode råd, nej.. her snakker vi kommentarer som: “han er sku da alt for stor til at blive ammet”, “jeg ville aldrig amme et så stort barn!” Eller omvendt “ammer du ikke?!”.. og kommenterer man så på det ja så hedder modsvaret blot: “jeg har ret til at sige min mening!”, ja.. det godt du! Vi har ytringsfrihed men ikke ytringspligt, og igen? Så prøv du at fortæl din gode veninde der bakker dig op at hun ikke er pæn i hendes tøj, du siger jo bare din mening, ikke?!

Det er så skørt, det er som om ligeså meget “respekt” vi har for hinanden med at være høflig og ikke være for grove. ja, ligeså lidt har vi når det gælder moderrollen, vi mødre er bare allemandseje, vi bliver konstant taget op i debatter i samfundet, ekstremt heftige debatter fordi vi alle er så fucking forskellige. Vi er alle vokset op i forskellige miljøer, som påvirker vores valg i den ene eller anden retning, vi har alle en idé om hvordan tingene skal gøres, nogle bliver realiseret andre gør ikke, men en ting er fælles ingen af os gør det ens, INGEN!

Hvad med at vi alle bare stoppede den her og blev enige om at vi ALDRIG bliver enige, og i stedet kom frem til det vigtigste, enten støtter vi hinanden i vores valg, eller også blander vi os udenom, såre simpelt. For det at blive mor er hammer hårdt arbejde, og vi fortjener ikke det konstante pres der er på os. Nej vi burde blive hyldet for vores indsats, ligegyldigt hvilke valg vi tager, for vi er, hver og en med til at udforme helt unikke samfundsborgere, og det er vi netop fordi vi IKKE gør det ens!

Såe… næste gang du tænker på at ytre din mening, så gør os lige den tjeneste at lad vær’ tak! <3

Det her er en tanke strøm, jeg valgte at skrive ned, den figurerede gennem mit hoved, få dage efter fødslen over en lille time, inklusiv en masse tårer. Når jeg sidder og læser det igennem får jeg lyst til at forsvare mine tanker, hvilket også er derfor jeg ikke har udgivet dem før nu, men nu får i dem bare, rodet, rå og total som det foregik. Og lad os alle huske på at det er HELT NORMALT at reagere ovenpå en fødsel, græde og være fyldt med skøre tanker, så længe det ikke fortsætter…

Hvad nu? Nu er jeg mor til 3 børn, jeg er jo låst her for altid, den frihed jeg lige var begyndt at få med drengene er pludselig væk, nu er jeg back til square one, back til bare at være mor uden at kunne deltage i sociale arrangementer, nu vil jeg forfra opleve de nyerhvervede venskaber glide ud i sandet, jeg vil igen føle mig hammer ensom, som jeg har gjort så mange gange før! Jeg vil igen bare leve i en osteklokke og passe mig selv.

Opfulgt af MEGET dårlig samvittighed!

Hvorfor tænker jeg nu sådan? Det jo mig selv der har valgt at få drengene, hvordan kan jeg sætte mig selv højere end dem? Felix og Zacharias kommer i forvejen til at lide under nummer 3 er kommet, de kan jo slet ikke kaperer det, jeg kan jo på ingen måder have overskud til alle 3, det kunne jeg have sagt mig selv, stakkels mine børn. Måske de reelt bare er bedre tjent ved at bo et andet sted, for jeg kommer ALDRIG til at kunne klare det her selv, jeg er jo ikke en super whoman, selvom jeg gladeligt bilder mig selv det ind! Alting er bare en løgn en facade, jeg kan ikke det her! Jeg ville sådan ønske jeg kunne gøre det om, at jeg kunne rejse tilbage og lade vær’ for hvad fanden tænkte jeg på!

Ikke nok med det, så mister drengene også snart deres forældre i hvert fald som par! No fucking way Søren og jeg kan klare det her, i næsten 3 år har vores forhold kun kredset om drengene og nu hvor vi endelig kunne begynde at fokusere lidt på os og ikke på dem, så starter vi forfra, der er jo ikke noget ved alt det her, hvis de skal vokse op uden os som familie, det var jo ikke meningen, for fanden, jeg kunne have sagt mig selv det, vi skulle have ventet!! Børn er et egoistisk valg og jeg må være egoistisk hele vejen rundt, jeg kunne ikke udsætte mine åndsvage behov, også fejler jeg alligevel ovenpå mit lorte valg, for jeg kan ikke det her!

Også sidder jeg bare her og græder min lille dreng op i hovedet,snak om inkompetence, så skal det første han husker være hans ulykkelige mor, så kan han også blive skadet for livet, det må være prikken over i’et! Måske jeg bare skal give op, kaste håndklædet i ringen, kontakte kommunen indgå en falliterklæring, få dem til at tage over, give op, for jeg kommer aldrig til at kunne det her, aldrig! Og drengene skal ikke skilles ad, så hellere at de kommer et sted hen hvor de kan være sammen, det er vigtigt, der må jeg ikke være egoistisk igen. Måske jeg så bare kan beholde lillebror uden dem.. Men nej det dur heller for så vil drengenr føle sig fravalgt og det må de ikke, de må ikke forstå hvor egoistisk jeg har været, de må ikke vokse op og hade mig, det kan jeg ikke!

Jeg kan i hvert fald ikke det her, det kan jeg bare ikke! Jeg kan ikke, jeg kan ikke.

Efter roskilde festivalens store drama, om curling forældre der gik amok over lang ventetid til deres børn, så har jeg sat mig ned og funderet lidt over hele den her curling tendens. Om curling er så skidt som alle får det til at lyde, det er vi nok til dels enige om, men en ting er sikkert, hold nu bare kæft med den her curling tendens.

LIGEGYLDIGT hvad, så har curling forældre ALTID eksisterede, jeg kan da tydeligt huske de der børn der da jeg var lille fik alt serveret på et sølvfad, de børn der da vi nåede 15-års alderen ALDRIG selv havde kørt med en bus, og dem kender min mor og far også til, der er hverken blevet flere eller færre, der findes bare de forældre som vil feje vejen frem for deres børn. Curling tendensen er ikke nyt, hvad der er nyt er at det er blevet så nemt at høre om, alle steder, samtidig med at curling forældre er blevet lettere at spotte via deres vrede klagesange på facebook, og er der noget der kan få os op af stolene, så er det de forfærdelige curling forældre.

Hvad vi i vores forargelse, vores latterliggørelse og vores fulde fokus glemmer, er at det fjerner fokus fra så mange andre vigtige ting. Vi har travlt med at råbe højt om de dumme curling forældre, men ingen af os råber højt om den dårlige normering i institutioner, ingen af os råber højt om eventuelle mobbeproblematikker, folkeskolenedskæringer eller det faktum at der simpelthen er flere og flere børn der bliver tabt i systemet, mangler hjælp. og jo det er der selvfølgelig nogen der gør, men kun et fåtal i forhold til alle dem der bruger energi på at lade sig forarge over curling tendensen.

Det er som om vi kun kan forholde os til helt irrelevante emner, for forhelvede.. Så længe det IKKE er vores børn der bliver fejet foran hele livet igennem, så længe vi selv slår til som de helt rigtige forældre som vi nu synes vi er, hvorfor så bruge tid og energi på hvad andre gør? Brug nu energien retmæssig, vores børn vokser op under dårligere og dårligere vilkår alle steder.. Råb højt der hvor det gavner dit barn og hold kæft med curling tendensen! ..

En 4-årig pige er blevet bortført fra børnehaven og seksuelt misbrugt. Jeg mener det når jeg siger at jeg har grædt mange gange i dag! Sådan nogle historie de påvirker mig så meget, stakkels pige som er mærket for livet, stakkels pårørende som må sidde tilbage med en følelse af magtesløshed, ulykke og vrede, det må være så sindssygt hårdt! Og ikke mindst stakkels pædagoger..

Igen har jeg set mange pege fingre ad pædagogerne, “hvor var de henne?!”, men jeg kan lige forestille mig hvilken skyldfølelse de må sidde med, og hvorfor?! Fordi de ikke har øjne og hænder nok. Pigen blev båret over hegnet inde på legepladsen, havde der været personale nok var det uden tvivl blevet set men det blev det desværre ikke, før hun var væk!

Mens nogle har travlt med at råbe om højere straffe til pædofile, så råber jeg højt om normering, noget nogle ikke kan forstå og vil finde yderst forkert. Men faktum er at pædofile kan man ikke spå om og forebygge medmindre de selv søger hjælp, hvilket et fåtal gør. Men man kan skærme og forebygge lignede tilfælde med en højere normering, med et minimumskrav, med øjne og hænder nok. Det er ret så simpelt og ønsker vi ikke de bedste vilkår for vores børn når vi efterlader dem i andres varetægt?

Det er NU at debatten skal tages, det er nu at man som forældre skal sige stop, st pædagogerne fortsat skal råbe højt, for måske så er der nogen inde i den fine regering der vil reagerer og handle, at indse den ikke går længere.. Pigen overlevede mærket for resten af livet, forhåbentligvis skal vi ikke længere ud end det, nu er det nok! …

Okay.. Jeg står konstant model til meget, og det her er ikke noget nyt, at jeg bliver omtalt i diverse grupper som irriterende og intetsigende! Det er jo ikke op til mig at bestemme om andre gider at læse med. Jeg kunne så forstå at problemet er at min side konstant dukker op, så derfor spreder jeg lige god karma og viser alle jer der er trætte af min eller andre blogs, hvordan i 100% aldrig skal se eller høre fra mig/dem igen.

Det eneste det kræver er faktisk blot at du letter måsen og går hen til en computer, facebook på computeren kan generelt mange flere ting end mobilen, så altid søg derhen! Derefter:

• Gå ind på siden du hader og afskyr!
• Kig under coverbilledet og tryk på knappen med de tre prikker.. Jeg illustrere “…”
• Vælg bloker side
• Tryk bekræft

Også er den skid slået, aldrig mere vil siden dukke op aldrig mere vil du kunne se noget som helst derfra, det er såre simpelt. Men det kræver altså lige at man går hen til computeren. Det kunne være det var lettere for alle parter i stedet for at skabe negativ stemning med brokke opslag, men hvad ved jeg, jeg benytter i hvert fald ofte funktionen, da jeg ikke gider bruge unødig tid på negativitet, det er livet for kort til!

Til jer der har brug for det virsuelt, husk det foregår på computeren!

Hvad er det helt ærligt der sker? Hvor når filan er vi mødre blevet så usikre på os selv og vores rolle? Jeg oplever det hele tiden!
Hvis jeg ytre mine meninger hvor jeg eksempelvis skriver “jeg elsker amning”, så bliver den vendt om til at jeg shamer flaskemødre, jeg skal tage hensyn! Hvis jeg fortæller om mine 2 drenge forløb med BLW vs skemad som blot er en deling af VORES oplevelse, så tolker mødre det straks som om at jeg taler skidt om skemad at jeg MENER alle børn der får skemad er kræsne.. Og sørme ikke når jeg udtrykker min uforståendhed overfor hvorfor babyer skal sove på eget værelse, hvorfor jeg ikke forstår tendensen, ja så dømmer jeg andre der vælger anderledes, blot ved ikke at forstå.

Og det værste er at jeg ingen steder skriver noget ondt.. for ja gu fanden findes der også et hold mødre som shamer andre, dem der mener at mødre der fravælger amning er egoister, dem der åbenlyst ytre sin mening om hvad der er rigtig og forkert med forældre evnen i centrum de der, “dem der tager på ferie uden deres børn, skulle ikke have haft børn!”-typer.. Men gør jeg nogensinde det? Nej.. faktisk skriver jeg ofte sort på hvidt at jeg ikke drømmer, fordi at jeg ved at skrift er envejs kommunikation og jeg ikke ønsker at folk misforstår, men alligevel på magisk vis bliver der trukket alle mulig paralleler ud af det jeg skriver, der bliver påduttet mig skjulte hensigter og kvaliteter såsom fordømmelse!

Og helt ærligt, det er mega skræmmende for hvornår fanden er vi mødre blevet så usikre på os selv, så usikre på vores valg at vi konstant ser spøgelser og man konstant bliver tvunget til at gå på listetæer! Noget så simpelt som en glæde, et billede kan sætte andre mødres pis i kog. Er det samfundsmæssige pres om perfektion virkelig blevet så stort at der ikke længere er plads til forskellighed, at der ikke er plads til at vi kan omfavne forskellighed, at vi kan udtrykke glæde og lykke, uden at andre mødre straks ser det som et personangreb?!

Mange råber højt om tendensen om bedrevidende mødre er forfærdelig og trættende, men tendensen med vi ikke længere har lov til at sige kuk eller bøh uden at blive kaldt bedrevidende er da langt mere problematisk! For der skal være plads til alle og der skal være plads til at ytre sin holdning så længe man ikke shamer andre!

Og at sige

“jeg elsker amning”,
“jeg synes at time-out er forkert”
“jeg forstår ikke dem der har instagram værelser”

det bliver ikke oversat til

“flaske mødre er egoister!”,
“jeg synes de forældre der giver time out er jordens dårligste forældre!”,
“familier med instagram værelser er total til grin!”

Så stop nu, giv plads! Det kan ikke passe at man konstant skal gå på listetæer for at skåne andres usikkerhed, det kan ikke passe at vi ikke har lov til at se forskelligt på tingene, have forskellige holdninger og tilgange, det er forfærdeligt at usikkerheden skal være så dominerende, for vi er forhelvede de bedste mødre vi hver især kan være og andres meninger gør os hverken værre eller bedre!

Så lad os sammen stoppe usikkerheden, stoppe spøgelserne og lad os være enige om at der er plads til alle, også meninger og holdninger, halleluja for forskellighed, det er det der gør os unikke!!

Jeg har skevet om det før, men derfor bliver det ikke mindre sandt..

Jeg deler et oplæg som ikke falder i alles smag, fred være med det! Jeg er altid klar på at tage en saglig debat og nej.. Det handler ikke om at jeg ikke kan tåle kritik, men jeg holder altså ikke bare mund og stemmer i, hvis jeg ikke er enig, simpelt..

Men normen er efterhånden blevet at hvis man ikke er enig, så bliver man personlig, pludselig bliver jeg påduttet alle mulige bagtanker, der bliver læst og tolket og JA, ting kan misforståes når det foregår på skrift, det er en del af spillereglerne og det er okay.. Men når jeg så pointerer min reelle hensigt, så bliver jeg blot latterliggjort, der bliver stillet spørgsmålstegn ved min alder og min intelligens og når jeg slukker for debatten giver mig lidt ro, så er den sørme kørt videre hen over hovedet på mig i et “hende der Luna..”-spor, så bliver JEG omdiskuteret, mega ubehageligt. Og det gør mig sku ked af det, for selvom jeg ligger op til debat, så skal folk sku behandle hinanden ordentligt, behandle mig ordentligt!

Jeg er selv vokset op i en familie hvor politiske debatter kørte over middagsbordet, så heftigt at folk stod på træerne, ildrøde i hovedet fordi de ikke var enige, nogen gange forlod den ene bordet i arrigskab, MEN der blev aldrig kørt personligt imod hinanden, ALDRIG! For en debat kan være nok så heftig og nok så intens men man skal ikke blive personlig, jeg aner vitterligt ikke hvorfor det er det nye. Hvis mit oplæg i din optik er så hammerforfærdeligt, så lad da vær’ med at ryg ned på mit niveau, ikke?

Jeg forstår det ikke, i det mindste er jeg alvorlig og saglig nok til at svare, tage debatten og det er til trods for jeg får kastet mudder i hovedet, det er langt mere end de fleste bloggere gør. Det er forhelvede okay at være uenige, suk.

Årha nu kommer brokke Luna frem, men den her tilgang hænger mig så langt ud af halsen efterhånden, jeg ser den konstant hver dag i det hav af terminsgrupper jeg er medlem af.. Mødre som deler historier om fædre til børn som truer, agerer uhænsigstmæssigt eller som måske bare ikke gider deres børn… Mødre som deler for at få hjælp, for at få sparring eller måske bare et “det skal nok gå”, med på vejen!

Og så kommer der den her dumsmarte mor med på sidelinjen “Hvorfor fik du så et barn med ham?”, SLAM.. Snak lige om at sparke til en der allerede ligger ned.

For det første så er det så snæversynet så nedladende at stille et sådan spørgsmål, det skriger af “man ligger som man har redt!”. Nu er det bare sådan at et opslag nok ikke fortæller en hel historie, det er måske en brøkdel af et forlist kærligedsforhold eller måske en ups’er man ikke havde set komme INGEN ved hvad der ligger bag, og ofte viser monsteret sig først når det er forsent! Og JA, der findes nok nogen der godt kendte til manglerne her, der godt vidste at deres kæreste ikke var af guds bedste børn, men kærlighed er en forunderlig ting og nogle gange så skal der bare et barn til før at virkeligheden rammer, fordi al ens kærlighed der tidligere lå ved manden nu ligger ved barnet og pludselig forstår man og løber skrigende væk.

Jeg bliver så vred når den fantastiske mor tillader sig at dømme på den her måde, skønt at hun har fundet en skøn fyr der er den perfekte far, men ikke alle kan være lige heldige! Også vil der nok sidde nogen og sige “ja men så kan man jo lade vær’ med at dele, hvis man ikke vil have folk undres!”, men nu er det jo sjældent centralt for emnet, og man kan sku lade vær med at konkluderer ud fra et enkelt opslag og være hammer bedrevidende! Har du ikke selv været der, så ved du intet, simpelt. Pas din egen butik og undre dig et andet sted, de sociale medier er bare blevet et sted hvor folk får det bedre med sig selv ved at dømme andre, jeg kaster op.

Og til dig der har et behov for at undres, så vær’ du blot glad for at moderen havde vilje nok til at gå, det burde hun omvendt have kæmpe salud for, at sætte sit barn først, SLUT PRUT.

Nogle gange skal det også være tid til noget andet end mor og børn og mig, og nu er jeg bare blevet træt, med træt på! HELE TIDEN er der alle de her fantastiske indvandre debatter på de sociale medier og er der noget jeg slet ikke kan klare så er det racister! En pige i sverige bliver myrdet og pr. automatik, så råber alle højt om de onde indvandre der har myrdet hende, uden at ane en fucking skid!

Det der fremmedhad er fuldstændig eskaleret, det er som om indvandrerne og folk af anden etnisk herrekomst er roden til alt ondt i den her verden ALT! Det er satme også deres skyld at jeg ikke havde mere toiletpapir her til morgen, de køber jo forhelvede det hele i butikkerne, de kunne bare lade vær’ med at tørre så meget røv! Og det er så typisk os mennesker for vi skal have nogen at læsse alt det dårlige af på, hvis ikke det er religion, overtro eller andre ting ja så er det ALLE de onde indvandre, skylden skal jo ligge et sted, for toiletpapirs problemet kan jo ikke opstå blot fordi vi har glemt at købe det vel? Vi skulle jo nødig selv påtage os et ansvar!

Så vil der sidde nogle og vifte med “statistikker” om et flertal af indvandre der sidder i spjældet og begår kriminalitet, jeg kunne bruge lang tid på at modsige de her kilder fordi de ofte kommer fra upålidelige steder og slutte af med påstanden om at der i alle nationaliteter forekommer brodne kar, men det kommer man sjældent langt med, den har pågældende personer ofte hørt 700 gange, og lige lidt hjælper det. Men det er faktum at hvis man konstant får og vide man ikke kan, så kan man ikke. Står ens familie konstant og fortæller hvordan man er for dum til en uddannelse, ja så ender det med at blive ens udgangspunkt, den opbakning eller mangel på samme man møder, kan være alfa omega for hvad man er i stand til.. og ja så sidder der nogle enkelte tilfælde som kan det alligevel, som går mod strømmen og klarer det alligevel trods manglende opbakning, MEN en gennemsnits person vil bukke under og lade sig påvirke, det er faktum!

Og når man så kommer til Danmark som invandre eller er født og opvokset her som etnisk dansker og man konstant skal læse i medierne om de onde og kriminelle indvandre, muslimer, whatever og man konstant skal møde fordomme om hvem man er og hvad ens intentioner er og man hver eneste gang man endelig prøver, bliver pillet ned, får at vide man ikke kan, får at vide man er nasser, kriminel eller ond, om og om igen, ved en hver given mulighed.. Ja.. så er det sku da klart at man ender derude! Im sorry to say, HVIS det er sandt med overflåd af kriminelle indvandre, så er der sku da også en grund! Hvis jeg hver eneste fucking dag fik at vide jeg var kriminel hele mit liv, så ville jeg til sidst også bare tænke, fuck det, så er jeg fucking kriminel, der er alligevel ingen der tror på mig!

Min pointe, til alle de skide racister der har så travlt, start med jer at kig på jer fucking selv, indvandre er her og sådan er det, og jeres opførelse bærer et ligeså stort hvis ikke større ansvar for overflåden af kriminalitet blandt invandre. Hvis i var glade og imødekommende og troede på de her mennesker, så ville det være et skridt på vejen! Integration gælder BEGGE VEJE rundt også er den bare ikke længere…