Så kom det ENDELIG, bedre sent end aldrig ha ha! Først i dag har jeg fået styr på tingene, overblik og først i dag har jeg en idé om hvordan det hele skal foregå.. Når man snakker hjemmefødsel så forbinder rigtig mange det med at føde i vand, i et fødekar.. Jeg har haft meget svært ved at beslutte mig i forhold til det og er kommet frem til at jeg IKKE vil føde i et fødekar. Tanken om at det skal stå i stuen og fylde, vand over alt og oprydning bagefter, det kan jeg ikke overskue, ligegyldigt hvor nemt andre får det til at lyde!
Jeg har født 2 gange uden vand og føler ikke et behov for at skulle gøre det, det er så fantastisk bare at skulle føde hjemme <3

Så hvad så?

Jo.. Planen er at jeg vil føde i vores seng, Søren lavede fornylig en helt ny seng og der er bare god plads og den er SÅ BEHAGELIG. Jeg synes også det er smukt at kunne huske på at lillebrøster kom til i sengen. Mange tænker sikkert ad, ha ha! For hvor må sengen bare blive ødelagt, klam og ulækker ikke? Men det er der også en løsning på.. Hele sengen bliver afdækket af maler plast, for derefter at få et par lagener ovenpå, lagener der kan smides direkte ud bagefter! Vi købte helt nyt sengetøj i forbindelse med den nye seng, også var det jo oplagt at bruge det gamle og slidte til formålet!

I dag kom min mor med 55 meter malerplast og i morgen er planen at afprøve hvordan det er, inden fødslen.. Se om det er for glat, træls og evt finde løsninger, så det er mest behageligt for mig.. Jeg tænker ikke der vil være problemer, men når man nu har 55 meter at gøre med, så kan man ligeså godt lige være heeelt sikker!

Så ja.. Jeg skal føde i vores seng og det er så surrealistisk at stå og kigge ind i soveværelset og tænke på at det er her det går løs, anytime.. Jeg glæder mig så meget! <3

I går nåede jeg den vigtigste milepæl i min graviditet, nemlig graviditetsuge 37+0, det er en magisk dag når man snakker hjemmefødsel, for det er nemlig først fra den dag det er tilladt at føde hjemme! Derudover så er baby også færdig bagt of regnes ikke længere for præmatur, det så vildt! <3

Men nu er det i gang med planlægningen, jeg har endnu ikke taget mig sammen til at få købt praktiske ting ind og planlagt, da jeg ikke ville jinxe det, det ville være SÅ TRÆLS at være helt klar og have sat sig 110% op på det, for så at føde inden grænsen! Men nu er det alvor, jeg prøver ihærdigt at få planlagt, selvom tiden ikke er der til det, drengene har ferie de næste 2 uger, og jeg har stortset ikke et minuts ro! Men jeg tager det ikke så tungt, vi når det nok, det fede ved at føde hjemme er jo at man kan tage det stille og roligt! <3

De næste dage hører i nok liiiidt mere fra mig af, de bliver nemlig i hjemmefødslens tegn, jeg glæder mig helt vildt!

En mave update, til at sammenligne med:

13 uger henne <3

Vs 37+1

Noget er der da sket 😉

I får lige en lille update! Der har været lidt kaos og jeg har været helt rundtosset, utroligt hvordan noget så simpelt som en urinprøve, kan hyle en helt ud af den!

Mandag var jeg til 3. Jordemoder besøg, jeg var spændt.. Vi skulle snakke hjemmefødsel, jubii! Men inden vi nåede dertil skulle hun stickse min urin. Mine urinprøver plejer altid at være fine, men denne gang slog den voldsomt ud på sukker. Det kan betyde graviditets sukkersyge også trods tidligere sukkerbelastninger, som har været perfekte. Så der skulle opfølges i går ved egen læge med ny urinprøve.

Det forfærdelige her var at hjemmefødsel IKKE ambefales ved sukkersyge, jeg gik i panik, græd næsten, jeg kunne se min drøm forsvinde.. Jeg kunne ikke vente til onsdag, så jeg farede ned og købte et blodsukker apparat på apoteket til den nette sum af 75 kr. (det gik lige) om aftenen kunne jeg ikke vente, da der var gået 3 timer efter sidste måltid, som bestod af pitabrød og et lille glas cola, prøvede jeg.. Mit blodsukker sagde 10.4, fuck! Dog vidste jeg godt at det kan være umådeligt svært at gå ud fra ens dags blodsukker, da mange ting kan påvirke, panikken bredte sig, men jeg prøvede at slå koldt vand i blodet og se mit fasteblodsukker næste morgen.

6.4 hed det, pis! Det må nemlig ikke være over 6. Jeg ringede panisk til lægen, lægen ville ringe tilbage og fastholdte at jeg skulle komme i går med en urinprøve, også tog vi den derfra. Min urinprøve slog igen ud på sukker, men denne gang ikke ret meget. Men det faktum og det at mit faste blodsukker havde heddet 6.4, så valgte de at jeg i morgen tidlig skal sukker belastes IGEN, for at udelukke det ene eller det andet!

Pis pis pis, især fordi en sukkerbelastning bare er et helvede og endnu værre fordi der er fucking lang tid til i morgen, det er hammerhårdt ikke at vide om man er købt eller solgt, for det er VIRKELIG min største drøm at føde hjemme. Så kryds lige en masse fingre, send nogle anti sukkersyge tanker til mig (jeg tænker grønsager og kostfibre) i morgen, for det er virkelig det sidste jeg ønsker! <3

Jeg ved mange har stillet spørgsmålstegn ved mit valg af hjemmefødsel, jeg tror for rigtig mange virker tanken rigtig skræmmende! Jeg glæder mig bare som et lille barn til juleaften. Men hvorfor er valget egentlig faldet derpå? Der er flere grunde:

1. Søren er en TEGNING til at opholde sig på sygehuse, han er utålmodig og rastløs, og hvor meget han prøver at ligge det væk, så smitter det af! Under mine tidligere fødsler har vi mildt kommet op og diskuterer fordi jeg har kunne mærke det på ham, og så er det sku’ bedre bare at kunne være hjemme i trygge rammer! <3
2. Jeg har haft 2 komplikations frie fødsler, uden så meget som en bristning og derfor er det jo oplagt at det også skal gå godt her 3. gang! 🙂
3. Jeg har haft 2 meget HURTIGE fødsler (læs her og her) og derfor er jeg også mere tryg ved at føde hjemme. Med Felix gik der kun 37 min. fra vi ankom til han var ude, havde vi kørt en halv time senere, ja.. så tør jeg ikke tænke på hvad der er sket! og det overvejede vi faktisk, lige at vente lidt!
4. Vi kan være hjemme og hygge, lave hverdags ting, kender en mega sej mama der bagte hi5rseboller under hendes veer, hvor fedt er det ikke lige!
5. Vi får lettere ved pasning af børn, og skulle det ende med at gå helt galt eller ske om natten, jamen så ligger de bare og sover, så er vi fri for at stresse over nogen skal komme og hente dem for at vi kan komme afsted med det samme, ingen stress!
6. Vi får tildelt en (to) jordmøre der kun er vores, der er ikke fokus på andre fødsler og jeg er sikker på det hele bliver meget mere afslappet og mindre formelt end oppe på sygehuset!
7. Vi har ingen bil og selvom vi ikke bor langt fra sygehuset så skal vi ikke stresse over eventuel taxa/lift/lån af bil, vi kan bare være hjemme!
8. Det vil være det sejeste at kunne berette om hvordan lillebrøster kom til herhjemme i stuen, fucking smukt! 

Og det er bestemt ikke fordi jeg har haft dårlige oplevelser på Randers sygehus, faktisk har de været super fantastiske! Men der er bare så meget der taler for en hjemmefødsel, samtidig med det her er 3. barn på meget kort tid, og hånden på hjertet så er de her graviditeter blev liiiidt “rutine-agtige”, så nu er det noget helt nyt at se frem til, noget jeg ikke har prøvet før og JEG GLÆDER MIG!

Hvad med risikoen? Mange tænker jo at det i hvert fald må være mere risikabelt at føde hjemme. Faktisk er det en procentdel mere sikkert end at føde på sygehuset. Man får tildelt jordmødre som KUN har fokus på en og ikke flere fødsler, fødegangene er desværre så presset at de nogen gange har 2 – 3 fødsler på samme tid og det er klart det giver mindsket fokus. Derudover så er der aldrig dokumenteret en hjemmefødsel med dårligt udfald, men der er desværre flere børn som er døde på baggrund af stress på fødegangene, kvinder der er blevet sendt hjem under igangsættelses forløb på grund af stress og travlhed, hvor det er endt med det værst tænkelige. Det er altså ikke for at skræmme, men det er den barske sandhed, der bliver sparret de forkerte steder!
Og det altså ikke sådan at man er i risiko for at der sker noget som helst, for er der tegn til det mindste, det aller mindste så bliver man overflyttet til sygehuset, og jordmødrene har jo her netop tiden til at opdage det mindste og vurdere præcis hvornår den ikke går længere!
Også bliver man jo ikke tilbudt smertestillende, såsom epidural og andre ting, og hvor fantastiske de her hjælpemidler er, så er de også forbundet med en masse risikofaktorer, og dem hopper man jo let og elegant over ved en hjemmefødsel <3

Jeg kan sagtens forstå man tænker det er uhyggeligt, for man føler sig en anelse mere tryg på sygehuset, men sådan er det bare slet ikke <3

Fun story: Da jeg foreslog en hjemmefødsel til Søren gik han helt i PANIK, det var lige før han hyperventilerede, han sagde blankt nej. Jeg prøvede at snakke med ham om det, han afslog og udbrød: “vi kan sku da ikke gøre det selv, jeg ved ikke hvordan man tager imod et barn!” Søde Søren troede at en hjemmefødsel betød vi skulle klare det helt alene uden hjælp, jeg griner stadig som jeg sidder og skriver det nu, haha!