I can walk that far!

Hvorfor Daginstitution?

Ja hvorfor skal Zacharias i daginstitution? Det er jo sådan at jeg går fra den ene barsel til den anden og derfor har jeg jo masser af tid. Jeg har mødt et par stykker der mener at jeg burde holde ham hjemme og jeg må ærligt sige at tanken selv har strejfet mig! Jeg kan til tider føle et snært af dårlig samvittighed når jeg aflevere ham i dagpleje, for jeg har jo ikke noget jeg skal, jeg går jo i teorien bare hjem og hygger mig.

Jeg havde rigtig mange overvejelser med da jeg valgte at skrive ham op til en daginstitutionsplads, men jeg fandt hurtigt ud af at fordelene opvejer ulemperne..

Jeg er jo meget imod at børn bliver institutionaliseret, jeg synes man ser alt for mange forældre der afleverer deres børn ved åbningstid, og knap nok kan nå at hente dem inden institutionen lukker, og jeg synes virkelig det er en sørgelig tendens.. jeg er af den overbevisning at man ikke skal få børn hvis man ikke har tiden til det, også må man altså genoverveje ens erhverv, inden man får børn ?  Men jeg kom frem til med mig selv at det ikke bliver et problem her, og jeg har valgt at gøre det efter hans behov og ikke mine. Jeg henter ham fast kl 15 mandag – onsdag og torsdag, og tirsdag og fredag henter jeg ham kl 11, så har han faste rutiner omkring det at være afsted hver dag, men bliver samtidig også skånet fra at bo oppe i dagplejen, og det fungerer fantastisk!

En klar fordel ved at have holdt ham hjemme var helt klart at jeg kunne styre slagtes gang, at det var mig der satte dagsordenen og på den måde ville det kun være mit ansvar hvis der skete Zacharias noget, for noget af det værste ved daginstitutioner er helt klart at man videregiver ansvaret til en fremmed – det var også derfor jeg valgte dagpleje og ikke vuggestue.. for vuggestue er der ofte nye ansigter og generelt er pædagoger i vuggestuer rigtig presset, da de har rigtig mange børn pr. snude og derfor har meget mere at se til. Det er det der er fantastisk ved dagpleje, for det er altid den samme person (selvfølgelig ikke ved sygdom og ferie) men man ved hvad man får og skal ikke lige pludselig face en helt ny pædagog man aldrig har set før.

Efter han er startet er fordelene langt flere end jeg troede. Den fordel der både nu og inden helt klart skinnede igennem, var det at han kom ud blandt andre børn. Men i praksis er det jo langt mere end bare det, det at han er sammen med andre børn har på få uger ændret ham helt vildt, det er så tydeligt han tager ved lærer af de andre børn i dagplejen. Han leger med tingene, det gjorde han også før , men nu er det langt mere målrettet, f.eks. piller han ikke bare ved hans biler og studerer dem, han kører rundt med dem, som en rigtig lille dreng der leger med biler.. ? det er så fint! og lynhurtigt lærte han at gå, simpelthen fordi han så de andre børn gå rundt.. det er helt fantastisk at se den udvikling han har været igennem, bare af at starte i dagpleje?

Derudover er det også en kæmpe fordel det der med at de kommer udenfor! Vi bor i en lejlighed på 3. sal med en baggård fyldt med sten og derfor på ingen måder er legematriale, selvfølgelig kan vi altid gå hen på en legeplads, men det at han kommer ud hver dag på den måde som de gør der, er jo mere end vi overhovedet kan tilbyde.. og han ELSKER det! Jeg har flere gange hentet ham, hvor han spæner rundt i et stort smil og bare nyder det. Noget der virkelig kan gøre mig glad ?

Også den sidste fordel som også for mig er lidt en ulempe ? er at vi lærer at være adskilt. Noget mor her slet ikke er glad for, men noget vi begge må lære også i forhold når der kommer en lille ny. Men det er hårdt! Og bestemt ikke sjovt, især ikke når han græder når jeg aflevere ham, fordi han ved at nu går mor. Årh! Det er det værste.. men vi skal lære det, og jeg kan mærke på mig selv at allerede nu er jeg blevet langt mere afslappet, også i forhold til hvis han skal passes af familie. Inden han startede i dagpleje var det længste han var blevet passet 4 timer og det var kun en enkelt gang ? ja, jeg er en hønemor, men det er jo min lille skat !?

Så ja fordelene er mange, og jeg er lykkelig over at jeg besluttede mig for ikke at beholde ham hjemme. Det betyder så meget at vide han er afsted og hygger imens jeg også kan få min velfortjente pause, for jeg har været mor på fuld tid i 10 mdr. og render rundt og er gravid og skal passe på mig selv.. jeg synes bare min lille dreng bliver alt for hurtigt stor ?

FB_IMG_1440588270196

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

I can walk that far!