Det gik lige op for mig at det i dag er et år siden jeg stod med en positiv test i hånden.. En dag der vendte hele min hverdag på hovedet, det her var en virkelig ønsket gravidtet, det var helt perfekt, men nu var der alvor! Faktisk så var det en tragikomisk måde jeg fandt ud af at jeg var gravid på, ikke noget sukkersødt og slet ikke noget med at offentliggøre det på en sød måde overfor farmand. Haha!
Faktisk så var Søren og jeg sindsyg uvenner, vi var så meget uvenner at jeg var gået hjemmefra med Zacharias i protest han sov trygt i barnevognen og led ingen overlast, bare rolig ? Jeg var så vred og indebrændt på Søren, hvorfor kan jeg ikke huske, men det var slemt! Så slemt at jeg var i færd med at kradse en “farvel og tak” besked ned og sende den til ham! Midt i mit raseri kom jeg i tanke om at jeg havde mistænkt i lidt tid jeg var gravid, så jeg tænkte at jeg nok hellere måtte teste, inden jeg dragede forhastede beslutninger. Så jeg trillede i rema og købte en graviditetstest. Jeg var stadig så vred at jeg nægtede at gå hjem, men jeg kunne heller ikke vente, så jeg fik bakset mig selv, min graviditetstest og Zacharias i barnevognen ud på det lokale solcenters toilet og fik taget testen. Jeg sad og kiggede på den og efter 1 minut kunne jeg konstatere, at den var negativ. Jeg camperede ude på toilettet imens jeg var ved at skrive en lang offentliggørelse af vores forliste forhold på facebook, og lige da jeg endelig havde forfattet det færdig og var klar til at dele, så kiggede jeg på testen en gang til.. og bum..
Den var positiv! Jeg slettede alle mine ord, stormede ud fra mine hyggelige rammer på toilettet og ringede hylende til Søren imens jeg skreg “jeg er gravid” ? midt på gaden.. haha! Søren små grinte af mig og fik sagt pænt tillykke, uvenner var vi ikke længere, men hold nu kæft han var irriterende. Så jeg gik på mcdonalds bestilte en big Mac menu nu var jeg jo gravid og rigeligt undskyldt ? og tog endnu en test som bekræftede at jeg var gravid. Også var det ligesom det! ?
Som i kan læse, ikke noget sukkersødt ikke noget fantastisk, faktisk det stikmodsatte, men det gjorde så absolut ikke Felix mindre ønsket ? og det gjorde at mig og Søren blev gode venner igen, der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget ??
Jeg sidder lige her og drømmer mig tilbage til mine tidligere graviditeter ?
Jeg har bag mig 2 vidt forskellige graviditeter, den ene sindsyg hård! Den anden helt fantastisk, og ligegyldigt hvad så har jeg elsket begge gange at være gravid.. ?
okay.. de første 12 uger er ikke noget at råbe hurra for, det er en lang ventetid på at vide at alt er okay, NF-scanningen er alfa omega for resten af graviditeten, og selvom man først kan se at man er gravid omkring 4. uge, så er 8 uger sindsyg lang tid når man bare har lyst til at råbe det ud til resten af verdenen samtidig med at man er pisse bekymret, for at alt er som det nu skal være og oven i det er man også et hormonelt vrag. Alle reagerer forskelligt, men det er ligegyldigt hvad ofte de første 12 uger der er værst, simpelthen fordi din krop bliver overbombet med hormoner og du fra den ene dag til den anden, skal vende dig til den massive forandring din krop gennemgår, om det er humørsvingninger, væske, kvalme og opkast eller det bare er et par kilo det ryger på, ja så er det altsammen noget helt nyt og for mange knap så spændende..
Men når de første 12 uger er overstået, så er resten som et eventyr, hvis du spørger mig. Jeg ELSKER at se maven vokse, jeg ELSKER at mærke liv og glade dage og jeg ELSKER den der spænding der er ved scanninger og diverse graviditets undersøgelser, at blive holdt øje med kigget på og bare vente i spændending, det er så fantastisk ? Derudover så uden at lyde selvfed, så elsker jeg også den fokus folk får på en, den måde helt fremmede spørger ind til maven og hvor langt man er, og om man glæder sig osv osv alt den positive opmærksomhed, jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg elskede den? haha
Min første graviditet med Zacharias var rigtig hård! Jeg var sygemeldt hele graviditeten, jeg kastede op mellem 5 og 10 gange dagligt fra 6. uge og faktisk næsten hele graviditeten. Det var flere gange oppe at vende om jeg skulle påbegynde vækseterapi, dog var mine tal ikke lave nok til en indlæggelse, men jeg blev holdt rigtig meget øje med. Det var super hårdt psykisk, den der med at kaste op 24/7 er bare så hård, langt hårdere end man lige tror. Udover det sluttede jeg graviditeten af med bækkenløsning og det at jeg knap kunne gå op og ned af vores lejlighed på 3. sal.
Graviditeten med Felix var stikmodsat. De første 12 uger mærkede jeg knap nok, jeg kastede op en sølle gang og udover lidt mavesyre og en voldsom trang til at spise knuste isterninger, så var jeg genefri.. Faktisk indtil dagen inden jeg gik i fødsel gik jeg stadig op til dagplejen og afleverede og hentede Zacharias (12 km i alt) og selvom det gik lidt langsomt og jeg blev noget stakåndet en gang imellem, så var det intet problem.
Og trods min første graviditet var hård, så tænker jeg ikke tilbage på den som noget negativt! Nej.. jeg husker kun de fantastiske ting, jeg husker det som et eventyr! Og tro mig når jeg siger.. Jeg ELSKER at være gravid og det er så absolut ikke noget jeg er færdig med??
Det sjovt at se hvor stor lighed der er på maverne?
Jeg tænkte jeg lige ville lave en lille opfølgning på vores putning, da jeg slet ikke kan få armene ned!
Jeg beskrev i et indlæg omkring den hårdeste del ved at være gravid med en tumling (læs indlægget her) hvordan jeg oplevede ufatteligt mange frustrationer i forhold til putningen som faktisk bare gik af helveds til og der påvirkede mine stakkels hormoner rigtig meget!
Jeg lavede et opfølgende indlæg hvor jeg beskrev hvordan det endelig var lykkedes mig at få Zacharias til at sove ved bare at ligge ham og sige godnat efter en amning og efterfølgende synge og putte om ham imens han var lettere ulykkelig, men der tog putningen allerede et kæmpe skridt, nemlig fra at tage 1 1/2 – 2 timer og til kun at tage et kvarter, hvilket har lettet mig rigtig meget!
Nå men opfølgning på putningen lyder således. Nu får han en ammetår, jeg ligger ham, giver ham dynen og bamsen og sætter mig så ind ved siden af i soveværelset med døren åben og bliver der til han sover.. og han siger ikke et pip, han har haft en mani med at vende og dreje sig og rejse sig op i sengen og tro vi skulle lege, men nu vender han sig et par gange men bliver på ryggen og efter 5 – 10 minutter sover han. Det er helt fantastisk!! 😍😍 Jeg er først lige begyndt at gå fra ham og ind i et andet rum, da han før er blevet dybt ulykkelig hvis jeg er gået, så jeg har været lidt påpasselig med det, for ikke at gøre det til en negativ oplevelse for ham.. men det kører bare! Så fedt.. Så nu giver jeg det en uge på den her måde også kan jeg forhåbentligvis ligge ham og gå stille og roligt imens han selv ligger sig til at sove!
Jeg er i hopla, især fordi det er drømme scenariet med en let putning om aftenen når lillebror eller søster vil være her anytime! Jeg var så bekymret for at skulle fokuserer på ham i 2 timer hver aften og det hele bare ville blive kaos med en ulykkelig baby oveni.. Men nu kører det bare og mor her er skide glad! Så hvis i evt har problemer med putningen så læs mit indlæg her, det kan være det også kan hjælpe hjemme hos jer ??
Hello out there!
I thought I’d do a little follow-up on our night rituals, since I cannot get my arms down!
I described in a post about the toughest part of being pregnant with a toddler (read post here) how I experienced many frustrations in relation to the nights which actually just went by really bad and was affecting my hormones really much!
I made a follow-up post where I described how I had finally managed to get Zacharias to sleep just to lie him down and say good night after breastfeeding him and subsequent sing and be there for him while he was unhappy, but it was a giant step forward, because before the night rituals took 1 1/2-2 hours and now they only took 20 minuts!
Well but to follow up on the night rituals. Now he gets nursed, and I lay him down, gives him his teddy bear and walks in next door to the bedroom with the door open and stay there until he sleeps … and he doesn’t say a peep, he used to twist and turn around and stand up in his bed and believe we should play, but now he turns around a few times but will keep laying at his back and after 5-10 minutes he sleeps. It is absolutely gorgeous!! 😍😍 I am only beginning to walk away from him and into another room when he has been deeply unhappy before if walked out of his room, so I’ve been a bit diligent with it, not to make it a negative experience for him … but it just goes so good! So nice … So now I give it a week like this and then I that I can go quietly to the living room without staying there while he fall asleep!
I’m in hopla, mainly because it is the dream scenario with a slight night ritual cause littlebrother or sister will be here anytime! I was so worried about having to focus on him for 2 hours every night and the whole thing would just be chaos with an unhappy baby on top of it… But now it just goes so good and mother here is so damn happy! So if one of you is having problems with the night rituals, then read my post here
on how I dealt with it, maybe it can help you out ? ?
Ja så ramte vi uge 37+0 i graviditeten, det vil sige der i dag kun er 3 uger til jeg har termin og faktisk regnes det for at barnet er født til tiden og ikke for tidligt, hvis jeg gik i fødsel i dag! Hvor er det bare vildt.. Tiden er virkelig fløjet afsted ?
Alt i alt har jeg nydt den her graviditet fuldt ud, og jeg vil fortsat nyde hver eneste dag jeg er gravid, selvom jeg kan gå i fødsel anytime.. Jeg er spændt og skræmt på samme tid, lige om lidt så er vi en familie på 4, det bliver en kæmpe omvæltning, og jeg håber at jeg har forberedt mig godt nok (læs indlægget om mine tanker om den kommende hverdag her) men man ved jo aldrig hvilket barn man får, er det særligt sensitiv, får jeg et barn der er ramt af kolik eller får jeg et utrolig nemt barn ligesom sin storebror.. Tankerne er mange, men ligegyldigt hvad glæder jeg mig mere end noget andet til at møde den lille størrelse, der lige nu gemmer sig i min mave og jeg glæder mig til fremtiden og til den dag Zacharias og kommende lillebror/søster rigtig kan få glæde af hinanden, jeg mener jo selv jeg giver Zacharias verdens bedste gave ved det her, den første tid skal bare overståes, så de virkelig kan få glæde og tage ved lære af hinanden ? Jeg kan slet sket ikke vente!
Tilstands mæssigt er jeg stadig drænet for energi og mangel på overskud, og jeg døjer også en del med hovedpine og ligenu nyder jeg godt af vi har et stærkt netværk og får bedsteforældre til at hente og passe Zacharias lidt, så jeg også kan få ro på. Stadig hygger vi og nyder weekenderne sammen, men i hverdagene rækker mit overskud ikke meget længere end at hente og bringe ham fra dagplejen.. Heldigvis er han en glad dreng der nyder alles selskab og jeg prøver at ligge den dårlige samvittighed lidt væk og sige til mig selv at han er i gode hænder og det er bedre end en mor der ikke kan være der 100%.. Han klarer det så flot og jeg skide stolt ! Men ja.. det aller hårdeste her til sidst et og bliver den dårlige samvittighed, ingen tvivl ? Men jeg er en kærlig mor der elsker min søn af hele mit hjerte og gør hvad der er bedst for ham, det skal jeg huske på?
Men puha det er syrealistisk det her “eventyr” snart er slut, vi ses lige om snart lille du ??
min skønne mave 😍
Yes so we hit week 37 + 0 in my pregnancy, it means that today there is only 3 weeks untill I my due date and actually from today it is counted for the baby is born on time and not premature, if I went in birth today! … Time has really flown away ?
All together, I enjoyed this pregnancy, and I will continue to fully enjoy each and every day I am pregnant even though I can go in birth at anytime … I’m excited and scared at the same time, in just one secound we are a family of 4, it will be a huge upheaval, and I hope that I’ve prepared myself well enough (read the post about my thoughts on the upcoming days here) but you never know what child you get, is it particularly sensitive, do I get a child suffering from colic or do I get a child like its big brother is really easy … The thoughts are many, but no matter what, I am looking much forward to meet the small size, which right now is hiding in my stomach, and I am looking forward to the future and to the day Zacharias and future little brother/sister really can benefit from each other, in my mind I give Zacharias world’s best present by giving him a sibling , the first time just need to gets over with, so they can really enjoy and learn from each other ? I cant wait!
Health wise I’m still drained out of energy and lack of profits, and I also suffer with a lot of headaches and right now I enjoy that we have a strong network and get grandparents to pick Zacharias up from daycare and help out a little, so I can also enjoy peace. Still we have fun and enjoy the weekends together, but during the weekdays rows my profits not much longer than pick him up and bring him from daycare … Fortunately, he is a happy boy enjoying everyone’s company and I’m trying to put the bad conscience a bit away and say to myself that he is in good hands and it is better than a mother who cannot be there 100% … He is taking it all so good and I am damn proud! But yes … the hardest part the last time is the bad conscience, no doubt ? But I am a loving mother who love my son with all my heart and does what is best for him, I shall remember ?
But whew it’s syrealistisk it here “adventure” soon is over, we will see you soon, little you ? ?
Tingene er hårde i tiden, foruden fødselstress, som jeg beskrev i mit sidste indlæg, så kan jeg godt mærke at min krop er ved at være træt! Jeg har ingen gener som sådan, men mit energi niveau og overskud er væk! Jeg kan lige magte at hente og bringe Zacharias fra dagpleje og i tiden når jeg er alene hjemme kan jeg kun overskue at sove.. Jeg er så træt og jeg har det som om jeg ikke har sovet i flere måneder. Det er lidt hårdt, især fordi mit overskud i forhold til Zacharias også er helt væk. Pt. har han kun lange dage i dagplejen, (selvom det på ingen måder er meningen – du kan læse om hvorfor her) da jeg ikke har energi til at være sammen med ham i for lang tid af gangen alene, han er jo en krudtugle, som aldrig sidder stille og når han løber rundt og laver ulykker kan jeg knap nok nå at stoppe ham pga min tunge krop 😀
Men det giver virkelig anlæg til dårlig samvittighed især fordi det jo faktisk er vores sidste tid alene uden lillebror eller lillesøster, og i mit hoved burde vi jo nyde tiden fuldt ud og lave en masse hyggelige ting, jeg kan bare ikke! Igen sætter jeg pris på han ikke er så gammel og ikke forstår så meget, for ham er det jo nok at jeg bare er i nærheden når han leger og giver ham opmærksomhed når han søger det.
Men ligegyldig hvad så dominerer den dårlige samvittighed utrolig meget og blandet med den manglende energi føler jeg ofte jeg går rundt i en osteklokke. Det er faktisk ret hårdt i de her dage.. Men det kan jo heller ikke være en 100 % positiv oplevelse og jeg har altså kun 3 1/2 uge til termin, det er jo lige om lidt.. og jeg må nok erkende at jeg bare ikke kan alle de ting jeg gerne ville kunne og jeg ikke længere kan være den mor jeg plejer, fyldt med energi og overskud.. jeg må give mig hen og slappe af når jeg kan og sove når tiden er der til det og prøve at ligge den dårlige samvittighed væk, for det hjælper ligegyldig hvad ikke ret meget på min situation at gå rundt og have konstant dårlig samvittighed, min krop sender mig jo et signal om at den trænger til at lade op, helt sikkert til den nærtkommende fødsel, og derfor er det det jeg primært skal fokusere på.. Så det må jeg prøve så godt jeg nu kan!
I morgen tager vi en tur i regnskoven, det er super hyggeligt og dejlig overskueligt for mig, da Zacharias elsker at sidde i klapvognen og kigge på alle dyrene, så på den måde får vi begge en hyggelig tur som er til at overskue for mor her, og jeg får dulmet lidt af den dårlige samvittighed, det er jo stadig med at gøre hvad man nu kan ??
Hello out there
Things are tough at the last part of my pregnancy, in addition to birth stress, as I described in my last post, so I can feel that my body is getting tired! I have no genes atil all, but my energy is gone! I can just manage to retrieve and bring Zacharias from daycare and when I’m home alone I can only manage to sleep … I’m so tired and I feel like I have’nt slept for several months. It’s kind of hard, especially because my energy in relation to Zacharias also is completely gone. Currently he has only long days in day care, (even though it is not the way i want it – you can read about why here) cause I don’t have the energy to be with him for too long alone, he is a kid who never sits still and when he runs around and make trouble I can barely manage to stop him due to my heavy body 😀
But it really gives me bad conscience in particular because it in fact is our last time alone without little brother or little sister, and in my head, we should, of course, enjoy time fully and do a lot of things together, I just can’t! Again, I appreciate he is not so old and do not understand so much, it is enough for him that I just is nearby when he plays and give him attention when he seeks it.
But no matter what so dominates the bad conscience incredibly much and mixed with the lack of energy, I often feel I walk around in a Bell. It is actually quite hard in these days … But it may not be a 100% positive experience and I have only 3 1/2 weeks left, it is after all right around the corner … and I should probably admit that I just can’t be all the things I wanted to be and I can no longer be the mom I used to, filled with energy and surplus … I have to relax when I can and sleep when the time is there for it and try to put the bad conscience away, for it helps, o matter what, not much on my situation, my body sends me a signal about the need to recharge, cause of the upcoming birth, and it is what I mainly need to focus on … So I must try the best I can!
Tomorrow we will take a walk in the rainforest (a zoo here in Randers), it is super cozy and nice manageable for me cause Zacharias loves to sit in the stroller and looking at all the animals, so in that way we both get a nice trip, and I will have been assuaged a bit of the bad conscience, it is after all still important to do whatever you can ? ?
Ja i dag har jeg fødselsdag.. Hele 22 år gammel, selvom det for nogen ingen alder er, så føler jeg stadig at jeg er 18.. Tiden går alt for stærkt 😁
Min dag har været stille og rolig, jeg har afleveret Zacharias i dagplejen, sovet og spist frokost med min mor inde i byen, super hyggeligt og meget simpel fødselsdag.. Og nu her når Zacharias sover, så skal mig og søren hygge med pizza og film. Jeg ønsker mig såmænd ikke mere! ?
Det er lidt sjovt så anderledes betydning ens fødselsdag får når man får børn. Da Zacharias blev 1 år glædede jeg mig i næsten en måned inden til at fejre ham, og jeg planlagde hele dagen til punkt og prikke og glædede mig som et lille barn til jul med at skulle hygge med ham! (Du kan læse om vores dag her) Men dagen i dag har for mig været som en hver anden dag, jeg har slet ikke glædet mig og det ville ikke gøre mig noget hvis jeg bare havde sovet hele dagen! haha.. Selvfølgelig er det altid skønt med hygge og god mad, ingen tvivl.. Men jeg tænker ikke på det som værende min dag, jeg tænker på det som en hver anden dag med lidt ekstra.
Men det er bare en af de ting der er ved at få børn, pludselig sætter man dem langt før sig selv og deres glæde og lykke er langt vigtigere end ens egen, og jeg elsker det.. tænk sig man kan elske et andet menneske så meget mere end en selv, det er fantastisk 😍
Nå men jeg vil hoppe ind og hygge og jeg undskylder for det dårlige vejr, jeg synes ellers jeg har opført mig pænt 😁
Mig, Zacharias og kommende lillebror/søster – er i dag 36+0 og kæmpe 😀
Hello out there!
Yes I have birthday today … 22 years old – so old, even it is for someone no age, so I still feel that I’m 18 at the moment. Time goes by way to quickly😁
My day has been quiet and calm, I have delivered Zacharias in day care, slept and eaten lunch with my mother in the city, super cozy and very simple birthday … And now when Zacharias is asleep, so me and Søren will chill with pizza and movies. I wish me no more! ?
It’s kind of fun so different importance one’s birthday gets when you have children. When Zacharias was 1 year I was exited for almost a month before to celebrate him, and I planned the whole day be each step and just couldnt wait at all! (You can read about our day here) But the day today for me has been like every other day, I have not at all looking forward to it and it wouldn’t do me anything if I just had slept the entire day! haha … Of course, it’s always nice to see people and eat good food, no doubt … But I don’t think of it as being my day, I think of it as a every other day, with a little extra.
But it’s just one of those things there is by getting children, suddenly you put them far before yiurself and their joy and happiness is far more important than your own, and I love it.. Imagine you can love another human being so much more than yourself, it’s crazy😍
Well but I’ll jump in and eat and watch a movies, I apologize for the bad weather 😁
Me, Zacharias and little brother or sister, today im 36+0 and feeling kind of fat 😁
Det er ikke meget jeg får opdateret bloggen i de her dage. Men jeg stresser rundt og er tørlagt for overskud. Godt nok har jeg det helt fantastisk i forhold til at jeg i morgen kun har 4 uger til termin, men tankerne omkring den nærtstående fødsel fylder rigtig meget!
Jeg har hverken fået fundet babytøjet frem eller pakket tasken til sygehuset, til trods for jeg kan gå i fødsel når som helst! Jeg kan simpelthen ikke overskue det, jeg kan ikke klare tanken om jeg lige om lidt ikke er gravid længere, men i stedet mor til 2. Jeg glæder mig, det er slet ikke det, men tiden er bare gået alt for stærkt og mit hoved kan ikke længere følge med.
Det der nok fylder alder mest pt er fødselsforløbet, det der med jeg ingen kontrol har over tingenes tilstand. Det var i første graviditet for mig noget jeg så frem til, den der uvished var en del af spændingen, men når man har en søn på 1 år som aldrig har overnattet andre steder så bliver det pludselig noget andet. Jeg synes det er super hårdt at skulle stole på at andre nok skal tage over mens jeg føder, hvad nu hvis han skal sove der og ikke vil sove om natten, hvad så? kan de klare det? jeg kan blive helt stresset på deres vegne ved tanken om Zacharias der holder dem vågne hele natten. Total skørt og det er jo sådanne ting jeg slet ikke skal bekymre mig om, men det gør jeg desværre og jeg kan slet ikke slå tanken til side, jeg er bare skide dårlig til ikke at have kontrol generelt.
Jeg tænker også ufatteligt meget på selve fødslen, faktisk er jeg bange for at hvis jeg går i gang af mig selv, modsat første fødsel – hvor jeg blev sat i gang (du kan læse min fødsels beretning fra da jeg fødte Zacharias her) at det går rigtig stærkt og vi nærmest ikke når op på sygehuset, da vi både har Zacharias der skal afsættes samt vi ikke har bil, så vi er skide afhængige af andre, og jeg tænker det alt sammen godt kan tage tid. Min første fødsel tog nemlig kun 3 timer fra mit vand gik og til jeg fødte og man siger jo at 2. gang oftest går meget hurtigere, så jeg har skrækscenarier oppe i hovedet om en fødsel der kun tager en halv time og vi knap nok når ud af døren. Puha! Derudover kredser mine tanker også meget om der vil opstå komplikationer, som gør jeg skal være indlagt efterfølgende, for igen med Zacharias har jeg på ingen måder tid til at være mere væk fra ham end højest nødvendigt.
Puha.. alle de tanker, jeg kan mærke det fylder, jeg håber bare på at gå i fødsel mens Zacharias er i dagpleje også føde ambulant, så jeg er hjemme 4 timer senere, men det skal nok passe at det hele sker når det passer værst ind 😀 hehe.. Nu er det ikke for at være negativ, overhovedet, for jeg glæder mig rigtig meget til at føde igen, det er den mest fantastiske oplevelse nogensinde og jeg kan heller ikke vente med at få min lille skat i armene, jeg savner bare kontrol.. men det skal jo nok gå og når det er overstået så var der slet ikke grund til alle de bekymringer, det er jeg sikker på ??
It is not very much I get updated blog in these days. But I stress around and is drained for energy. I feel absolutely fantastic compared to tomorrow I only have 4 weeks left until due date, but thoughts about the upcoming birth takes a lot in my mind!
I have neither found the cloth for the baby or packed my bag for the hospital, despite the fact that I can go in birth at anytime! I simply cannot understand it, I can not cope with the idea that in a few weeks Im not pregnant anymore, but instead, the mother of 2. I am excited, but time has just gone way too quickly and my head can no longer keep up.
It probably fills most about the birth process, who I have no control over. It was in my first pregnancy, something I looked forward to, the uncertainty was a part of the excitement, but when you have a son who just turned 1 and who has never stayed anywhere else than home, then it becomes suddenly something else. I think it’s super hard having to trust that others will take over while I give birth, what if he must sleep there and don’t want to sleep at night, so what? can they handle it? I can be completely stressed out on their behalf at the thought of Zacharias that keeps them awake all night. Total stupid and it is of course such things I don’t at all should be worring about, but I do unfortunately and I can not turn the idea aside, I’m just feeling so bad for not having control in generel.
I am also thinking incredibly much on the actual birth, in fact, I’m afraid that if I go to birth by myself, opposite my first birth – where I was helped getting started (you can read my report from when I gave birth to Zacharias here) that it is going to go really strong and we do not reach the hospital, since we have Zacharias to be devoted, as well as we dont have car so we are really dependent on others help, and I think it all well may take time. My first birth took only 3 hours from my water broke and I gave birth and they say that 2. time usually goes much faster, so I have horror scenarios up in my head of a birth that only takes half an hour and we barely get out the door. Whew! In addition, circling my thoughts much about if there will be any complications related to the birth, if I do have to be hospitalized afterwards cause og complications, again with Zacharias there is no way I have time to be more away from him than the highest need.
Whew.. all the thoughts, I can feel it filling up, I just hope to go in birth while Zacharias is in day care and it goes complication free, so I’m home four hours later, but it will probably all happen at the worst time ever 😀 hehe … Now it is not to be negative, at all, cause I am looking forward very much to give birth again, it is the most amazing experience ever and I also can’t wait to get my little treasure in my arms, I just miss the control … but it should probably be okay and when it’s over so there was probably reason for all the concerns I am sure ? ?
Årha jeg bliver nød til at prale lidt! Vi kører nu på 2. dag i træk hvor putningen har gået helt fantastisk og jeg faktisk føler mig lettet.. Jeg har i et tidligere indlæg beskrevet hvordan vores putningen var en længere process, og hvordan det påvirkede mig og mine hormoner utrolig negativt! Læs hele indlægget her.
Den har taget max et kvarter, først har Zacharias fået en ammetår, hvorefter jeg har lagt ham i sengen og i stedet for at tage ham op og amme ham på repead og prøve at få ham til at falde til ro, så har jeg simpelthen nægtet at tage ham op af sengen, og når han har ville rejse sig op i sengen eller trille om på maven og lege (noget han altid plejer at gøre), har jeg koncekvent lagt ham på ryggen og givet ham dynen på og sagt godnat!
Det foregår ikke brokfrit, de første par minutter er han meget ulykkelig, men man kan hurtigt mærke det bare bliver til lettere brok, simpelthen fordi han hurtigt indser han ikke får noget ud af det, også ligger han og brokker sig lidt, vender og drejer sig og til sidst lukker han ligeså stille øjnene. Hele vejen igennem sidder jeg lige ved siden af, aer ham og synger lidt for ham, da jeg har det meget skidt med at han skal være ked af det og på den måde giver jeg ham alt det tryghed jeg kan, uden det bliver et større show og jeg bliver rigtig frustreret og ked af det 😊 Det skal nemlig siges jeg er meget stor modstander af at princippet med at lade sine børn græde sig i søvn, og derfor vil jeg aldrig udsætte Zacharias for noget der bare ligner det princip, jeg kunne aldrig finde på at gå fra ham mens han var ked af de, for at søvntræne ham, aldrig!?
Men hvor er jeg bare glad, jeg har haft så mange tanker omkring det her putnings ritual der bare har kørt rigtig skidt, det har stresset mig rigtig meget også fordi lillebror/søster kan med 5 uger til termin komme når som helst! Og jeg har haft mange skrækscenarier oppe i hovedet i forhold til putningen, men det er som om der er lys forude.. Nu fortsætter vi sådan her, og forhåbentligvis lærer Zacharias meget snart at det ikke en gang hjælper at brokke sig og bare overgiver sig til søvnen, det er i hvert fald min forhåbning ? men lad os nu se! Men noget af det mest fantastiske ved at have børn er virkelig hvordan de der små sejre bare kan få en i helt fantastisk humør og føle sig skide god 💪💪
😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍
I need to brag a little! We are running now at 2. day in a row where the Goodnights has gone absolutely fantastic and I actually feel relieved. In a previous post I described how our Goodnights was a lengthy process, and how it affected me and my hormones incredibly negative! Read the full post here.
It took max 15 minuts this time, first I nursed Zacharias, after which I’ve put him down in his bed, and instead of taking him up and and let him breastfeed repead and try to get him to calm down, so I have simply refused to take him up out of his bed, and when he would stand up in bed or turn around on his stomach to play (something he always want to do) I just lay him on his back and and said goodnight!
The first few minutes he is very unhappy, but quickly he just gets les mad, simply because he quickly realizes he doesn’t get anything out of it, and eventually he quietly closes his eyes. All the way through I sit right next to him and sing a little, because I feel very bad with that he has to get so unhappy and therefore I give him all the confidence I can, without it becoming a bigger show and I will be really frustrated and upset cause of it😊 It must be said that I am very much opposed to the principle of letting his children cry themselves to sleep and that is why I would never expose Zacharias for something that just looks like the principle, I would never leave him while he was crying, just to sleep train him, never! ?
But I am just so happy, I’ve had so many thoughts about these goodnight rituals that just was going badly, it has stressed me very much because little brother/sister, with five weeks left, can be here anytime! And I’ve had many horror scenarios up in my head in relation to the goodnights, but there’s light ahead.. Now we continue like this, and hopefully very soon Zacharias knows that it does’nt help to become unhappy and just surrender to sleep, it is certainly my hope ? but now let’s see! But some of the most amazing thing by children is really how those small victories can just get you in absolutely fantastic mood, and feel so damn good 💪💪
Undskyld stilheden på bloggen, men de sidste dage har godt nok været hårde, og der er sket rigtig mange ting?
I torsdags fyldte Zacharias 1 år, det er så vildt som tiden er gået alt for stærkt.. Det er total kliché at sige, men inden jeg overhovedet får set mig om, så er han jo begyndt i skole.. Ja! overdrivelse, men når man bliver mor så sker der altså et eller andet med tiden, den forsvinder bare imellem hænderne på en 😊
Nå men torsdag var en skøn dag ? Jeg holdte Zacharias hjemme fra dagplejen og vi hyggede sammen med mormor, var en tur i regnskoven og om aftenen var vi på kinesisk buffet at spise, så hyggeligt og både Zacharias og jeg nød det hele i fulde drag! Se billeder fra dagen her.
– også vil jeg lige med stolthed pointerer at vi officielt er blevet langtidsammere (når man ammer over et år) mor her er lidt stolt 💪 især fordi det ikke har været helt nemt, pga graviditeten og konstante smerter under amningen, så det er en milepæl jeg virkelig har set frem til ? og vi nyder stadig begge hvert minut.. ?
Nå men fredag blev så brugt flittigt da vi lørdag holdte 3 x fødselsdag (min, farmand og Zacharias’) så det hele kunne overståes på en gang, for den der med at skulle holde 3 fødselsdage er total uoverskueligt med en bette røv på 1 år samt mig og min højgravide mave😊 Så fredag blev brugt på hovedrengøring i hele hytten, samt handle og stille an, og seriøst! jeg siger lige højt igen hvor taknemmelig jeg er for jeg ikke er påvirket af den her graviditet! jeg gjorde hovedrent 7 timer i streg, for efterfølgende at handle 5 bæreposer fyldt op med sodavand og andet tungt og slæbt det med klapvogn hjem over fra Rema og efterfølgende slæbt det op i lejligheden og til sidst stille an og gjort klar, jeg var i fuld sving i 12 timer i streg og udover lidt sved på panden, så var jeg ikke påvirket af det overhovedet! hvor er det bare vildt at jeg stadig er så mobil med snart kun 5 uger til termin, så skønt ??
Lørdag stod så på fødselsdag, som bare gik over alt forventning, det var så hyggeligt og jeg var ærligt super stolt over at kunne have stablet det hele på benene i min tilstand, så skulderklap til mig 💪 det er med at huske at rose sig selv i sådanne situationer ?
Desværre blev Zacharias så rigtig skidt i nat, han har hostet stortset hele natten og det har holdt os begge vågen, så dagen i dag har været rigtig hård! Jeg har været total drænet for energi, både pga manglende søvn og ovenpå de sidste dages action, og oveni det har Zacharias bare været pylleret hele dagen, en blanding af sygdom og efterreaktion ovenpå i går, er jeg helt sikker på! Så vi gik i seng her til aften sådan her, og ligger stadig og putter alt imens jeg Blogger fra min mobil! så hyggeligt, selvom dagen har været hård og det bare ikke altid er lige nemt at være gravid med en tumling, så er det sådanne øjeblikke der gør det hele værd og sådanne øjeblikke jeg husker at nyde i fulde drag, for inden længe er vi en til og sådanne øjeblikke vil pludselig se helt anderledes ud! jeg nyder hvert sekundt alene med Zacharias indtil lillebror/søster kommer ??
Hello Out ther!
Forgive the silence on the blog, but the last few days have been hard, there has been so many things happening ?
Thursday Zacharias became 1 year, it is so wild as time has passed far too quick … It is total cliché to say, but before I know, then he is starting to go to school … Yes! an exaggeration, but when you become a mother so happens something to the time, it disappears between your hands 😊
Well but Thursday was a great day ? I held Zacharias home from day care and we enjoyed a day together with grandmother in the rainforest (a zoo who lays here in Randers) and in the evening we were at a Chinese buffet to eat just me and Zacharias, so cozy and both Zacharias and I enjoyed all of it so much! View photos from the day here.
– Also, I would like to proudly points out that we officially have been long time breastfeeder ( a term when you are breastfeeding over a year here in Denmark) mom here is a little proud 💪 especially because it has not been entirely easy, due to constant pain during pregnancy and breastfeeding, so it’s a milestone, I really have been looking forward to ? and we still enjoy every minute of the breastfeeding… ?
Well but Friday were then used extensively since we Saturday held 3 x birthday (Mine, Daddys and Zacharias ‘) so we could do it all at once, for having to hold 3 diffrent birthdays are not what you want with a 1-year-old and my heavy stomach😊 So Friday was used on cleaning the whole appartement, and seriously! I say right out loud again how grateful I am for not being influenced by this pregnancy! I cleaned for 7 hours in straight, and afterwards shop 5 carrier bags filled up with soda and other heavy stuff and dragged it with the stroller home from the grosery shop and carried it up in the apartment and prepared everything, I was on the move for 12 hours straight and besides a little sweat on my forehead, so I was’nt affected by it at all! It is so amazing when there only is 5 weeks until ny due date ?
Saturday we held the birthdays, which just went over all expectation, it was so cozy and I was honestly super proud to have made it all happen, so a pat on the back for me 💪 you need to remember to praise yourself in such situations!
Unfortunately Zacharias was feeling sick last night, he has cofed almost all night long and it has kept us both awake so today has been really hard! I’ve been total drained of energy, due to lack of sleep, and after the last days of action, and on top of it Zacharias has been sick throughout the day, a mixture of illness and a after reaction after yesterday, I am quite sure! So we went to bed this evening like this, and still lie here while Im Blogging from my mobile! so cozy, even if the day has been hard and it’s just not always easy to be pregnant with a toddler, then it is such moments that make it all worth, and such moments I remember to enjoy to the fully, because before we know of it such moments will suddenly look totally different! I enjoy each secound alone with Zacharias until little brother/sister comes ? ?
Jeg laver primært positive indlæg omkring det at være gravid med en tumling i hjemmet, og det er altså også fordi hele min oplevelse primært er positivt! Man kan jo så også sige jeg er utrolig heldig, for udover at føle mig som en på 90 fysisk og noget halsbrand, så er jeg ikke ramt i denne graviditet – hvilket jeg priser mig lykkelig for! Jeg har så ondt af dem der evt lider af bækkenløsning, nøj det må være hårdt! Og generelt er jeg bare positivt af natur, jeg mener at tingene er hvad man gør dem til, og render man konstant rundt og er negativ, ja så bliver tingene trælse..
Men jeg tænkte at man behøver ikke kun at gøre det rosenrødt. Så derfor vil jeg skrive lidt om hvad jeg synes er det hårdeste..
Jeg må ærligt indrømme at det hårdeste er og bliver de skide hormoner, jeg kan mærke på mig selv at min tålmodighed i forhold til Zacharias til tider er minimal i forhold til hvad den har været, og puha.. Det kan give anlæg til dårlig samvittighed. Heldigvis er han så lille at han endnu ikke forstår så meget, men det retfærdiggør det på ingen måder..
Et eksempel på det kan være aftenputningen. Jeg husker tydeligt da Zacharias var spæd hvordan jeg i flere timer kunne sidde og vugge ham i mine arme imens han var helt ulykkelig, og ikke en eneste gang træk jeg en mine og tænkte det var hårdt, sådan var bare.. Pt. er vi inde i en rytme hvor putningen tager mindst en time, det er kommet i takt med han er blevet mere bevidst og derfor helt klart søger grænser, og det hjælper bare ikke.. så snart jeg ligger ham i sengen bliver han lysvågen og kravler rundt og griner af alting, jeg når nok at amme ham de første 10 gange, da det er den eneste måde han kan finde ro på, og når han ikke gider mere, ja.. så bider ham mig! Jeg oplever i situationen en vrede inden i mig og jeg kan tage mig selv i at skælde ham ud, nærmet inden showet begynder, fordi jeg jo godt ved hvordan det hele vil udvikle sig.. Jeg har rigtig svært ved at tackle de her situationer på en god måde og oftest må jeg forlade rummet og knibe en tårer eller 2 fordi der er så hårdt.. Jeg kan bande og svovle af ham og sætter pris på han ikke forstår hvad jeg siger eller at nogen kan høre mig, for så ville de nok undre sig over hvad der foregik. Jeg går generelt ikke ind for at råbe af børn, da det jo når de er så små er en skræmme teknik, og den finder jeg på ingen måder velegnet for små børn.. desværre har jeg taget mig selv i at hæve stemmen flere gange, simpelthen fordi jeg ikke kan finde ud af at tælle til 3..
Det lykkedes os dog altid og nogle gange tror jeg også jeg ser scenariet oppe i mit hoved værre end det egentlig er, igen på grund afor de skide hormoner, og tit når jeg forlader hans værelse må jeg lige igen knibe en tårer af udmattelse og dårlig samvittighed.. Det er rigtig hårdt, især fordi man som mor gerne vil gøre alting perfekt. Men jeg må bare erkende at det kan jeg ikke og prøve at pakke mine frustrationer så langt væk som muligt..
Men for lige at slutte af positivt så er jeg stadig ekstremt glad for at have en så nem graviditet, det er helt fantastisk og jeg priser mig lykkelig for at jeg udover min manglende tålmodighed har masser af overskud til at lege, hygge og være en god mor på mange andre områder, og jeg er helt sikker på at det opvejer det negative også i Zacharias verden ? Men ja alt er ikke rosenrødt, men derfor er det vigtigt at huske på det positive i de trælse situationer??
Hello Out there
I make mostly positive posts about being pregnant with a toddler at home, and it is also because my entire experience primarily is positive! You can also say I am incredibly lucky, for besides the fact that I feel like a 90-year-old and some heartburn, so I’m not affected in this pregnancy at all which I really appreciate. I feel so sorry for those who suffering from pelvic solution, it must be hard! And in general I am just positive by nature, I believe that things are what you make them, and are you constantly negative, then things will turn out like you feel.
But I thought that I don’t need to make it all rosy. So therefore I will write a little bit about what I think is the hardest part.
I must honestly admit that it is the damn hormones, I can feel in myself that my patience to Zacharias at times are minimal compared to what it used to be, and whew.. It can provide me with a guilty conscience. Fortunately, he is so small that he doesn’t yet understand so much, but it does’nt justifies it..
An example of this can be when he has to sleep at night. I remember clearly when Zacharias was a baby how I for several hours could sit and cradle him in my arms while he was quite unhappy, and not once I drag a mine and thought it was hard, that was just the way it was… Currently we are undergoing a rhythm where it takes at least an hour to get him into sleep, it has become like this As he is become more aware and therefore clearly seek limits… as soon as I put him down in his bed he is wide awake and crawls around and laugh at everything, I breastfeed him the first 10 times, cause it is the only way he can find peace, and when he do not bother more, Yes … then he bites me! I’m experiencing in the situation a rage inside me, and I can take myself cursing at him, even before the show begins, because I know how it all will develop … I really find it hard to tackle the situations here in a good way and often I have to leave the room and pinch a tears or 2 because it is so hard … I can cuss and sulphur by him and I really appreciate that he do not understand what I am saying, or that someone could hear me, for then they would probably be thinking about what was going on. I am generally not in favour of shouting of children since it is, when they are so small, a scare technique, and I find that in no ways suitable for small children.. Unfortunately I have taken myself in raising my voice at him several times, simply because I can’t figure out how to count to 3..
But I get him to sleep, however, sometimes I think I see the scenario up in my head worse than it actually is, again due to the damn hormones, and often when I leave his room I may again pinch a tear of exhaustion and bad conscience.. It is really hard, especially because, as a mother you always would like to make everything perfect. But I just have to admit that I can’t and try to pack my frustrations as far away as possible.
But just to finish off positive then I’m still extremely happy to have such an easy pregnancy, it is absolutely stunning and I appreciate that to my lack of patience I still have lots of profits to play, socialize and be a good mother in many other areas, and I am quite sure that it outweighs all the negative, also in Zacharias world ? But yes everything is not rosy, but that is why it is important to keep in mind the positive things ? ?
