37+0 !!!!

Ja så ramte vi uge 37+0 i graviditeten, det vil sige der i dag kun er 3 uger til jeg har termin og faktisk regnes det for at barnet er født til tiden og ikke for tidligt, hvis jeg gik i fødsel i dag! Hvor er det bare vildt.. Tiden er virkelig fløjet afsted ?

Alt i alt har jeg nydt den her graviditet fuldt ud, og jeg vil fortsat nyde hver eneste dag jeg er gravid, selvom jeg kan gå i fødsel anytime.. Jeg er spændt og skræmt på samme tid, lige om lidt så er vi en familie på 4, det bliver en kæmpe omvæltning, og jeg håber at jeg har forberedt mig godt nok (læs indlægget om mine tanker om den kommende hverdag her) men man ved jo aldrig hvilket barn man får, er det særligt sensitiv, får jeg et barn der er ramt af kolik eller får jeg et utrolig nemt barn ligesom sin storebror.. Tankerne er mange, men ligegyldigt hvad glæder jeg mig mere end noget andet til at møde den lille størrelse, der lige nu gemmer sig i min mave og jeg glæder mig til fremtiden og til den dag Zacharias og kommende lillebror/søster rigtig kan få glæde af hinanden, jeg mener jo selv jeg giver Zacharias verdens bedste gave ved det her, den første tid skal bare overståes, så de virkelig kan få glæde og tage ved lære af hinanden ? Jeg kan slet sket ikke vente!

Tilstands mæssigt er jeg stadig drænet for energi og mangel på overskud, og jeg døjer også en del med hovedpine og ligenu nyder jeg godt af vi har et stærkt netværk og får bedsteforældre til at hente og passe Zacharias lidt, så jeg også kan få ro på. Stadig hygger vi og nyder weekenderne sammen, men i hverdagene rækker mit overskud ikke meget længere end at hente og bringe ham fra dagplejen.. Heldigvis er han en glad dreng der nyder alles selskab og jeg prøver at ligge den dårlige samvittighed lidt væk og sige til mig selv at han er i gode hænder og det er bedre end en mor der ikke kan være der 100%.. Han klarer det så flot og jeg skide stolt ! Men ja.. det aller hårdeste her til sidst et og bliver den dårlige samvittighed, ingen tvivl ? Men jeg er en kærlig mor der elsker min søn af hele mit hjerte og gør hvad der er bedst for ham, det skal jeg huske på?

Men puha det er syrealistisk det her “eventyr” snart er slut, vi ses lige om snart lille du ??

 

---

 

Yes so we hit week 37 + 0 in my pregnancy, it means that today there is only 3 weeks untill I my due date and actually from today it is counted for the baby is born on time and not premature, if I went in birth today! … Time has really flown away ?

All together, I enjoyed this pregnancy, and I will continue to fully enjoy each and every day I am pregnant even though I can go in birth at anytime … I’m excited and scared at the same time, in just one secound we are a family of 4, it will be a huge upheaval, and I hope that I’ve prepared myself well enough (read the post about my thoughts on the upcoming days here) but you never know what child you get, is it particularly sensitive, do I get a child suffering from colic or do I get a child like its big brother is really easy … The thoughts are many, but no matter what, I am looking much forward to meet the small size, which right now is hiding in my stomach, and I am looking forward to the future and to the day Zacharias and future little brother/sister really can benefit from each other, in my mind I give Zacharias world’s best present by giving him a sibling , the first time just need to gets over with, so they can really enjoy and learn from each other ? I cant wait!

Health wise I’m still drained out of energy and lack of profits, and I also suffer with a lot of headaches and right now I enjoy that we have a strong network and get grandparents to pick Zacharias up from daycare and help out a little, so I can also enjoy peace. Still we have fun and enjoy the weekends together, but during the weekdays rows my profits not much longer than pick him up and bring him from daycare … Fortunately, he is a happy boy enjoying everyone’s company and I’m trying to put the bad conscience a bit away and say to myself that he is in good hands and it is better than a mother who cannot be there 100% … He is taking it all so good and I am damn proud! But yes … the hardest part the last time is the bad conscience, no doubt ? But I am a loving mother who love my son with all my heart and does what is best for him, I shall remember ?

But whew it’s syrealistisk it here “adventure” soon is over, we will see you soon, little you ? ?