Okay indtil videre har jeg jo som skrevet har jeg ikke været særlig påvirket graviditeten kontra da jeg ventede Zacharias, hvilket er fantastisk!
Men jo længere man kommer hen, så kan man så kan man ikke helt undgå at mærke lidt til det hele. Jeg er i dag 30+3 (30 uger og 3 dage henne) og hold nu op jeg skal tisse HELE TIDEN, og uden nogen muligheder for at holde mig, når jeg skal tisse så er det bare NU! Man kan jo grine lidt af det, og synes jeg er skør fordi det går mig på.. men ærligt, et er det er frustrerende men når man har en søn man ammer om natten, så overvejer man virkelig at få indlagt et Katheder! ?
Når Zacharias vågner om natten må jeg i zombie tilstand gå ud og tisse inden jeg går ind til ham, og glemmer jeg det, ja så bryder helvede løs! Jeg har flere gange måtte løbe ud på toilettet alt imens jeg var ved at amme Zacharias, og det resulterer i en lysvågen dreng som flere gange først sover flere timer senere! og det eneste man bare kan tænke er: “fuck mig! Hvornår lærer jeg at huske og gå på toilettet!”.. ? og endnu værre er når man så sover med ham (vi samsover halvdelen af natten ca) og man decideret er nød til at vække ham og tage ham med ud og tisse, ARG! Og hvorfor vække ham? Jo, for hvis der er den mindste mulighed for han vågner af mig der går, så kravler han uden tøven udover kanten af sengen.. suk!
Og alt det her virker skide sjovt, jeg sidder endda selv og griner, men i situationen kan det være det mest frustrerende nogensinde!
Mon man kan få et midlertidigt Katheder som gravid???
Ja hvorfor skal Zacharias i daginstitution? Det er jo sådan at jeg går fra den ene barsel til den anden og derfor har jeg jo masser af tid. Jeg har mødt et par stykker der mener at jeg burde holde ham hjemme og jeg må ærligt sige at tanken selv har strejfet mig! Jeg kan til tider føle et snært af dårlig samvittighed når jeg aflevere ham i dagpleje, for jeg har jo ikke noget jeg skal, jeg går jo i teorien bare hjem og hygger mig.
Jeg havde rigtig mange overvejelser med da jeg valgte at skrive ham op til en daginstitutionsplads, men jeg fandt hurtigt ud af at fordelene opvejer ulemperne..
Jeg er jo meget imod at børn bliver institutionaliseret, jeg synes man ser alt for mange forældre der afleverer deres børn ved åbningstid, og knap nok kan nå at hente dem inden institutionen lukker, og jeg synes virkelig det er en sørgelig tendens.. jeg er af den overbevisning at man ikke skal få børn hvis man ikke har tiden til det, også må man altså genoverveje ens erhverv, inden man får børn ? Men jeg kom frem til med mig selv at det ikke bliver et problem her, og jeg har valgt at gøre det efter hans behov og ikke mine. Jeg henter ham fast kl 15 mandag – onsdag og torsdag, og tirsdag og fredag henter jeg ham kl 11, så har han faste rutiner omkring det at være afsted hver dag, men bliver samtidig også skånet fra at bo oppe i dagplejen, og det fungerer fantastisk!
En klar fordel ved at have holdt ham hjemme var helt klart at jeg kunne styre slagtes gang, at det var mig der satte dagsordenen og på den måde ville det kun være mit ansvar hvis der skete Zacharias noget, for noget af det værste ved daginstitutioner er helt klart at man videregiver ansvaret til en fremmed – det var også derfor jeg valgte dagpleje og ikke vuggestue.. for vuggestue er der ofte nye ansigter og generelt er pædagoger i vuggestuer rigtig presset, da de har rigtig mange børn pr. snude og derfor har meget mere at se til. Det er det der er fantastisk ved dagpleje, for det er altid den samme person (selvfølgelig ikke ved sygdom og ferie) men man ved hvad man får og skal ikke lige pludselig face en helt ny pædagog man aldrig har set før.
Efter han er startet er fordelene langt flere end jeg troede. Den fordel der både nu og inden helt klart skinnede igennem, var det at han kom ud blandt andre børn. Men i praksis er det jo langt mere end bare det, det at han er sammen med andre børn har på få uger ændret ham helt vildt, det er så tydeligt han tager ved lærer af de andre børn i dagplejen. Han leger med tingene, det gjorde han også før , men nu er det langt mere målrettet, f.eks. piller han ikke bare ved hans biler og studerer dem, han kører rundt med dem, som en rigtig lille dreng der leger med biler.. ? det er så fint! og lynhurtigt lærte han at gå, simpelthen fordi han så de andre børn gå rundt.. det er helt fantastisk at se den udvikling han har været igennem, bare af at starte i dagpleje?
Derudover er det også en kæmpe fordel det der med at de kommer udenfor! Vi bor i en lejlighed på 3. sal med en baggård fyldt med sten og derfor på ingen måder er legematriale, selvfølgelig kan vi altid gå hen på en legeplads, men det at han kommer ud hver dag på den måde som de gør der, er jo mere end vi overhovedet kan tilbyde.. og han ELSKER det! Jeg har flere gange hentet ham, hvor han spæner rundt i et stort smil og bare nyder det. Noget der virkelig kan gøre mig glad ?
Også den sidste fordel som også for mig er lidt en ulempe ? er at vi lærer at være adskilt. Noget mor her slet ikke er glad for, men noget vi begge må lære også i forhold når der kommer en lille ny. Men det er hårdt! Og bestemt ikke sjovt, især ikke når han græder når jeg aflevere ham, fordi han ved at nu går mor. Årh! Det er det værste.. men vi skal lære det, og jeg kan mærke på mig selv at allerede nu er jeg blevet langt mere afslappet, også i forhold til hvis han skal passes af familie. Inden han startede i dagpleje var det længste han var blevet passet 4 timer og det var kun en enkelt gang ? ja, jeg er en hønemor, men det er jo min lille skat !?
Så ja fordelene er mange, og jeg er lykkelig over at jeg besluttede mig for ikke at beholde ham hjemme. Det betyder så meget at vide han er afsted og hygger imens jeg også kan få min velfortjente pause, for jeg har været mor på fuld tid i 10 mdr. og render rundt og er gravid og skal passe på mig selv.. jeg synes bare min lille dreng bliver alt for hurtigt stor ?
Hej derude, og tusinde tak for de allerede 100 likes på facebooksiden, det er stort! 💪
Jeg var i dag på vej op i Zacharias’ dagpleje, og faldte på vejen i snak med en mand der var ude at lufte sin hund. Han kommenterede på “min tilstand” (graviditeten) og spurgte om det ikke var hårdt at gå rundt sådan hver dag, og han stilte også spørgsmål ved om det ikke var bedre at tage bilen. Sjovt som folk går udfra man både har bil og kørekort, så snart man har børn 😀 Jeg måtte høfligt sige at jeg ikke havde hverken kørekort eller bil og jeg ELSKER at gå trods min tilstand 😊
Men hvorfor har jeg ikke kørekort og bil? Spørger du de fleste er det jo 100% uundværligt, netop især når der er børn i billedet.
Jo altså jeg er vokset op uden bil, en ting jeg virkelig den dag i dag sætter pris på! For det ikke at have en mor og far der kan køre en alle steder, gør at man hurtigt lærer at stå på egne ben. Skal man besøge nogen er det enten med bus, cykel eller på gåben.. og de første år er det selvfølgelig i følgeskab af mor og far, men fordi man bliver vandt til det, lærer man også i en tidlig alder eksempelvis at tage bussen selv. Jeg kender rigtig mange i midt tyverne som ikke kan tage en bus eller et tog, og skal de finde et nyt sted hen.. ja, så er det lige før det er en umulig opgave!
Derudover så er jeg slet ikke så doven som folk der er vokset op med bil (undskyld hvis jeg støder nogen!) og med doven mener jeg faktisk bare, at man bliver mere eller mindre afhængig af at køre rundt. Når man har bil, er det jo langt lettere lige at køre over at handle, eller lige køre over til bedstemor og bedstefar, selvom de bor lige ved siden af. Jeg siger ikke der er noget galt i det, for det er jo netop en kæmpe frihed at have bil, men man udvikler nogle rigtig dårlige vaner og de dårlige vaner har jeg altid været fri for! Jeg lever virkelig efter mottoet “I can walk that far” 😀 og i en by som Randers er der ikke det sted man ikke kan gå hen, det handler jo bare om vaner og mentalitet, og det er jo skide sundt at gå💪 jeg går som sagt hver dag op og afleverer Zacharias i dagplejen, der er 3 km hen, ikke langt i bil, men det tager en god halv time hver vej. Det vil sige det bliver til 12 km om dagen og ca 2 timers motion, amen det jo skønt! Altsammen fordi jeg ikke har bil og kørekort, for havde jeg haft det ved jeg med 100% sikkerhed jeg ville tage den lette løsning 😀
Så hvorfor inden bil eller kørekort?
Jo simpelthen fordi jeg ikke finder det nødvendigt, hvis det i Randers så kan jeg gå derhen, er det længere væk så kan jeg tage en bus eller et tog – simpelt.. og det er slet ikke så svært heller ikke med små børn. Også det sidste og nok det vigtigste argument, hold op man sparer mange penge! Det er sku så dyrt at have bil (i hvert fald her i Danmark) så det er helt klart en udgift jeg er lykkelig for ikke at have 😊
Og når lillebror/søster kommer, hvad så? Det jo dobbelt så meget ansvar. Men lad os nu se.. jeg er sikker på det er et tilvænnings spørgsmål, også har jeg købt den her fine vogn til når vi alle skal ud af døren
ER DEN IKKE LÆKKER?😍😍 Jeg er i hvert fald vild med den, den bliver guld værd når Zacharias skal afleveres i dagplejen?
Men det gør mig som sagt ikke noget ikke at have bil, men kom muligheden en dag, vil jeg ikke kunne sige at jeg sagde nej, for som sagt er det en kæmpe frihed med bil 😀
I CAN WALK THAT FAR 😁😁
Hello out there, and thank you for the 100 likes on my facebook-page! It’s huge 💪
Today I was on my way up in Zacharias ‘ daycare, and came to talk with a man who was out with his dog. He commented on “my condition” (my pregnancy) and asked if it was’nt hard to go like that every day, and he also questions whether or not it was better to take the car. So fun that people think you have car and a driver’s license, as soon as you have children😀. I had to politely say that I did not have a driving licence or car, and I love to go despite my condition 😊
But why don’t I have a driver’s license and a car? If you Ask most people its of course 100% essential, just especially when there are children in the picture.
After all, so I have grown up without car, one thing I really appreciate today! Because not having a mom or a dad who can drive you everywhere, makes you quickly to learn how to stand on your own feet. If you have to visit someone, it is either by bus, bike or on foot … and the first years it is, of course, joined by mom and dad, but because you will be accustomed to it, you also learn at an early age, for example, to take the bus by yourself. I know a many in their mid twenties who can’t take a bus or a train, and if they must find a new place to go to … Yes, so is it just before it is an impossible task!
In addition, then I’m not so lazy, as people who have grown up with car (sorry if I hurt anyone!) and by that I actually mean that you will get addicted to drive around in your car. When you have a car, it’s just far easier to drive over to the shop, or just drive over to Grandma and Grandpa’s, even though they live right next door. I’m not saying there is anything wrong with it, because it is a huge freedom to have a car, but it develop some really bad habits, and bad habbits I have always been free from! I live really after the motto “I can walk that far” 😀 and in a city like Randers there is not the place you cannot walk to. It’s just a question about habbits and mentality. And it’s really health to walk in any ways 💪 as I said, every day I go up with Zacharias to the day care, which is 3 km each way, not far by car, but it takes a good half hour each way on foot. It becomes 12 km per day and approximately 2 hours of exercise, it’s so nice! All because I don’t have a car and a driver’s license, because if I have had a car or a driver’s license I know with a 100% I’d taken the easy way 😀
So why not a car or license?
It’s simply because I do not find it necessary, if it’s in Randers so I can walk there, if it is further away so I can take a bus or a train – simple … and it is not that difficult with small children. Also the last and probably the most important argument, you save a lot of money! It is so expensive to have a car (at least here in Denmark) so it is quite clearly an expense I am happy not to have 😊
And when little brother/sister is coming, so what? It is twice as much responsibility. But now let’s see … I’m sure it’s a matter of adaptation, also I bought this fine” wagon” for when we all must get out of the door
IS’NT IT A BEAUTY?😍😍😍😍 I certainly love it, it will be worth gold when Zacharias must be delivered in daycare ?
It makes no difference for me if I have a car or not, but came the opportunity one day, I will not be able to say that I would said no, as I said, it is a HUGE freedom to have a car 😀
Når man render rundt og er højgravid med en tumling på armen, så får man tit mange kommentarer på vejen, og den man møder mest er: “Det bliver godt nok hårdt!”.. Folk har det ofte med at kommenterer de negative ting, hvorfor ved jeg ikke, jeg er mere den type der tager tingene som de kommer og vælger at lukke af når folk skal kommenterer negativt. I min verden er det nemlig hvad man gør det til, og går man ind til noget nyt, med ideen om det bliver hårdt, ja så bliver det sku hårdt ! 😊
– Men hvad tænker jeg selv om min kommende hverdag?
Jo jeg tænker faktisk rigtig mange ting, mest af alt går mine tanker faktisk til Zacharias. Hvordan vil han tackle det? For han er jo til den tid kun 13 måneder gammel, og jeg kan stadig ikke forklare ham at mor hun lige skal amme færdig, eller sige at mor gerne vil lege, hun kan bare ikke.. Zacharias har altid været utrolig morsyg og er et rigtig hængetræ, og jeg er sikker på det bliver en kæmpe omvæltning for ham.. men jeg har prøvet at tage de forholdsregler jeg kan! Zacharias og kommende lillebror/søster skal dele værelse, derfor har jeg rykket kravlegården derind, så vi alle 3 kan være derinde og hygge når Zacharias vil lege og tiden er der til det. Altsammen uden Zacharias vil kravle hen over, hoppe eller danse på lillebror/søster, alt efter hvad vi nu finder på, for igen så kan man ikke forklare ham at det må han ikke. 😊 Derudover er jeg også ved at blive sat ind i slynge verdenen og har tænkt mig at anskaffe en strækvikle til at gå rundt med lillebror/søster i. Til jer der ikke ved hvad en strækvikle er, så er det sådan en:
Nogle vil nok kalde det en primitiv udgave af en bæresele, men den er simpelthen så smart! For det første giver den meget mere nærhed til den lille ny, og når man har lært teknikken, så kan man også amme i den! Tænk sig at kunne amme med frie hænder og på den måde samtidig kunne lege og hygge med Zacharias, smart siger jeg bare! Jeg er i hvert fald helt forelsket i ideen, og jeg er stensikker på den bliver uundværlig i min kommende hverdag? men ligegyldigt hvad, selvom jeg tror det bliver hårdt for Zacharias, er jeg sikker på han nok skal klare det til perfektion på hans måde, for han er generelt bare så sød, kærlig og glad af natur ? (man kan ikke høre jeg er hans mor, vel😀)
Derudover tænker jeg rigtig meget på alle de praktiske gøremål, pludselig skal alt gøres i et helt andet tempo. Efter jeg er blevet mor, kan jeg slet ikke klare rod.. men jeg er blevet enig med mig selv om at jeg skal slappe lidt af, det er okay at lade stå til og ikke få ryddet op, så længe vi ikke snakker beskidte tallerkener og andet der kan blive ulækkert, så er det okay der roder! Jeg tror også folk sagtens vil kunne forstå det hvis de kom på besøg, når man har 2 blebørn. Derudover har jeg sat mig for at lave madplan og gerne lave madretter man kan tilberede i løbet af dagen (imens Zacharias er i dagpleje) og som kan passe sig selv i ovnen, så man ikke skal stresse rundt, også STORE portioner, så der er til 2 dage af gangen.. I hvert fald den første tid, indtil alle falder til i de nye roller ?
Jeg tænker også rigtig meget på hvordan min energi vil blive godt og grundigt brugt især når man har 2 små der vil ammes om natten.. men halleluja for samsovning, at kunne ligge ned og amme og endnu mere skønt at gud har udstyret os kvinder med 2 bryster og ikke kun 1 😀
Generelt ved jeg at det skal jeg nok klare! Hekt ærligt jeg er ung frisk og er fyldt med energi, der er ikke det jeg ikke kan klare! Også glæder jeg mig virkelig bare til det første halve år er gået, og Zacharias og lillebror/søster kan få glæde af hinanden og lege sammen, for jeg er helt sikker på de 2 bliver uadskillelige ? JEG GLÆDER MIG 😘
My upcoming life
When you’re running around and being heavily pregnant with a toddler on your arm, you often gets many comments on your way, and the one who encounters the most is: “It will be hard!” … People have a certainly way often to comment on the negative things, why, I don’t know, I’m more the type who takes things as they are and choose to close my ears when people should be commenting negatively. In my world the things are what you make them, and if you go into something new with the idea of it being hard, well then it becomes hard! 😊
-But what I am thinking about my upcoming life?
After all, I think, in fact, really many things, most of all my thoughts actually goes to Zacharias. How will he deal with it? Because he is, after all, at that time only 13 months old and I still can not explain him that mom need to breastfeed, or just say that mom really would like to play, she just can’t at the moment … Zacharias has always been incredibly momsick, and I’m sure it will be a huge upheaval for him.. but I’ve tried to take the precautions I can! Zacharias and future little brother/sister is going to share a room, that is why I have moved the playpen in there, so we all 3 can be in there and when Zacharias wants to play, All without Zacharias who will climb over, jump or dance on little brother/sister, according to what we attend to do, because again you cannot explain him that he must not do that. Besides that, I am also in the process of learn how to use asling and intend to acquire a stretch wrap to go around with little brother/sister in it. To you who do not know what a stretch wrap is, here is a picture to illustrate:
Some will probably call it a primitive version of a carrier, but it is simply so smart! Firstly, it gives the more proximity to the little new, and when you have learned the technique, then one can also breastfeed in it! Imagine being able to breastfeed with free hands, and at the same time be able to play and socialize with Zacharias, so smart! I am, in any case, completely in love with the idea. But no matter what, even if I think it will be hard for Zacharias, I’m sure he will manage it to perfection on his own way, for he is generally just as sweet, loving and happy by nature ? (you can’t hear I am his mother😀)
Besides all that, I am thinking a great deal on all the practical chores, all of a sudden, everything is done in a completely different pace. After I have become a mum, I really hate when my appartement is messy.. But I agreed with myself that I need to relax a bit, it’s okay to stand by and not get cleaned up, so long as we do not talk dirty dishes and other things that may be disgusting! I also think people will easily be able to understand it if they came to visit, when you have 2 small kids and a big appartment. Also I have set myself to make the meal plan for the week, and like to do dishes who can be prepared in the course of the day (when Zacharias is in child care) and which can fit itself into the oven, so I don’t need to stress around, also LARGE portions, so there is food for 2 days at a time … At least the first days, until everyone drops to in the new roles ?
I am also thinking a great deal on how my energy will be missing and truly used especially when you have 2 small who will nurse at night. But Hallelujah for a big bed and to be able to lie down and breastfeed, and even more that God has equipped us women with two breasts and not only 1 😀
In General, I know that I will be good! Honestly I’m young fresh and is filled up with energy! Also I am really looking forward to the first half-year has passed, and Zacharias and little brother/sister can enjoy each other and play together?
Ja overskriften siger lidt sig selv.. I det store hele har jeg haft en super nem graviditet, i hvert fald hvis man sammenligner med da jeg ventede Zacharias.. I graviditeten med ham kastede jeg op non-stop fra uge 8 og indtil omkring uge 32, hvor det blev overtaget af så voldsom mavesyre, så jeg måtte sidde op at sove! 😳
Tænk sig at jeg overhovedet turde kaste mig ud i endnu en graviditet 😀 men faktisk trods de hårde gener, så elskede jeg ALT ved at være gravid, også snart jeg fødte savnede jeg det at være gravid hvert sekundt, indtil jeg var gravid igen 😀
Jeg kom vidst lidt off topic.. Men i hvert fald så er nogen dage bare hårdere end andre, og det er dage som i dag hvor man virkelig tænker, HVAD HAR JEG DOG GJORT! Jeg har formået at blive ramt af mavekramper, som ender ud i jeg kaster op, heldigvis var det hårdest i nat. Dog tog jeg også lige 2 turer i eftermiddag, altsammen mens jeg sad og legede med Zacharias.. så det hed bare smide alt hvad jeg havde i hænderne og løbe alt hvad jeg kunne på toilettet, og det kan godt være en vild udfordring i sig selv at komme helskindet derud, med duplo klodser og biler der flyder over det hele! Når man så endelig når derud og sidder med hovedet i toilettet og intet andet kan, så kommer Zacharias selvfølgelig kravlende efter mig, dybt ulykkelig, fordi han tror jeg har forladt ham 🙁 der ville man virkelig ønske at han var så gammel at man kunne forklare ham, hvordan det hele stod til, at mor er gravid med lillebror eller lillesøster, og det er derfor hun bliver syg og må løbe ud og kaste op, og at jeg aldrig aldrig nogensinde vil forlade ham! Ja sådan en dag som i dag er det virkelig hårdt.. heldigvis har jeg få af de dage, og jeg nyder hvert sekundt jeg har det godt og kan lege og hygge med Zacharias, udover jeg bevæger mig i et langsommere tempo og det at komme op fra gulvet kan føles som om det slår mig ihjel, så leger og hygger vi som vi altid har gjort, og jeg elsker det ?
Nu har jeg lige givet Zacharias hans godnat tår, (den kan han jo hellere ikke undvære, ligegyldigt hvor dårlig jeg er – gudskelov for en nem graviditet og tak mor og far for mit gode immunforsvar😁) og nu vil jeg hoppe i seng og håbe på at jeg er på toppen i morgen ?
The hard days!
Yes the title says a bit about itself … So far, I have had a super easy pregnancy, at least if you compared when I waited Zacharias … In my pregnancy with him I threw up non-stop from week 8 and until about week 32, and when it was over i got so violent stomach acid, so I had to sit up to sleep!
Imagine that I possibly dare to throw myself out in yet another pregnancy 😀 but actually despite the tough genes, I loved everything about being pregnant, and as soon as I gave birth, I missed it it each sekundt until I was pregnant again 😀
I have gotten a little off topic … But yes, someone days are just harder than others, and it is days like today where I really think what I HAVE DONE! I have managed to be hit by stomach cramps, which ends with me throwing up, luckily it was the hardest at the night, but I also just took 2 this afternoon, all while I was playing with Zacharias … so I just had to throw everything I had in hands and run everything I could to the toilet, and it may well be a wild challenge in itself to come out there, with duplo bricks and cars floating all over the place! And when I finally where out there and sitting with my head down the toilet and nothing else could do, then comes crawling after me, of course, Zacharias deeply unhappy, cause he thinks i ledt him.. 🙁 and at that moment you really wish that he was so old that you could explain to him whats going on, that mom is pregnant with a little brother or little sister, and that’s why she gets sick and have to run out and throw up, and that I will never never ever leave him! Yes such a day like today, it’s really hard … Fortunately, I have a few of those days, and I enjoy each sekundt I feel good, and can play and socialize with Zacharias, besides I moving at a slower pace and that getting up from the floor can feel as if it beats me to death, so we are playing and having fun we as we have always done, and I love it ?
Now I’ve just given Zacharias his Goodnight sip, (thats another things he can do without, no matter how bad I feel? thank goodness for an easy pregnancy and thank you mom and Dad for my good health😁) and now I want to jump to bed and hope that I’m on top tomorrow ?
Puhaaaaaa…. Jeg sidder lige nu nede ved lægen og er ved at blive glukose belastet, til jer der ikke ved hvad det er, så er det en test for at se om jeg har fået sukkersyge i graviditeten, og den er bare hård! Man skal komme fastende, hvilket bare slet ikke hænger sammen når man er gravid. Først får man målt blodsukker, for så derefter at drikke en halv liter klam sukkervand, for så at skulle sidde stille i 2 timer uden at må gå rundt, spise eller drikke. Det er det rene totur 😁 Mèn det giver mig da tid til at lave en indlæg om nogle af de tanker jeg brænder inde med!😊
Kultur og amning
Her i Danmark lyder sundhedsstyrelsen anbefalinger i forhold til amning at man ammer fuldt ud de første 6 måneder og ammer delvist mindst til et år. Husk lige at understrege at det er mindst et år, det lille ord er der rigtig mange der overser.
Det har altid undret mig at vi i Danmark får sådanne anbefalinger når WHO anbefaler delvis amning, til MINDST 2 år.. altså et helt år længere, hvorfor den forskel? Jo.. jeg kom til at tænke på at sjovt nok så passer et år jo lige med at ens barsel slutter, da vi jo i Danmark har ret til 1 års barsel. Sjovt at tænke på, for når jeg læser hvorfor sundhedsstyrelsen kun anbefaler mindst et år så er der faktisk ikke nogle saglige argumenter for hvorfor det ikke er mindst 2 år, men selvfølgelig kan de altid ligge vægt på ordet mindst, hvis man ville sætte spørgsmålstegn ved det.
Og hvorfor passer det så med endt barsel? Jo.. det er jo nok fordi vi kvinder skal tilbage på arbejdsmarkedet og arbejde og amning kan jo slet ikke lade sig gøre.. HOLD! Selvfølgelig kan det altså det, bare fordi barnet ikke bliver ammet mens du er på job, betyder det ikke at det ikke har behovet for amningen, udover. I er jo stadig sammen om morgenen, eftermiddagen og aften/nat alt sammen tidspunkter der er stor behov for amning og trykhed og især ovenpå en dag i institution med rigtig mange indtryk kan amning være med til at give ro!
Hvorfor vælger man så amningen fra alligevel? – jo jeg tænker det er simpelt, kulturen presser på. Det er blevet så vigtigt at proiterer karrierer og oftest først få børn i en sen alder når man endelig har uddannelse, hus og bil, men der ligger man så også under et kæmpe pres fra arbejdsmarkedet, og proiterer derfor at få den lange natte søvn i stedet for at skulle op et par gange om natten og amme. Det er simpelthen for at fjerne noget af den afhængighed man kan føle der er når man ammer sit barn, og på den måde kunne videregive opgaverne til andre, så man kan få ro på og fokuserer på sig selv..
Jeg siger slet ikke man er egoistisk fordi man vælger som man gør! På et tidspunkt kan det blive for meget og med det store pres man kan føle, skal man sku også tænke på sig selv for ikke at ende med stress og andre skidte ting som efterhånden ses overalt på arbejdsmarkedet.. Det er bare så synd at vores kultur ikke giver lov og plads til det.
Også pga alt det her er det slet ikke plads til at amme længe, fordi det netop ses så sjældent, så er der dedværre alt for mange der ser på det at amme længere end et år, som værende klamt og upassende. ja det er desværre sådanne ord der konstant findes i ammedebatten.. jeg ville ønske at folk bare kunne lære at passe sit og respekterer hvad andre vælger at gøre, jeg slår heller ikke flaskemødre i hovedet og kalder dem dårlige mødre. Der skal være plads til alle og det gælder begge veje. Men flaskemødre skal konstant forsvares med at en god mor ikke sidder i brysterne, hvor os ammende kvinder, vi bliver dukket i hovedet så snart vi ammer en dag for længe i forhold til hvad nogle finder passende..
Men igen, det er kulturen der presser, der findes mange lande (Polen blandt andet) hvor folk nærmest kigger underligt på en hvis man har stoppet med at amme inden 2 års alderen og i koranen står der faktisk at kvinder skal amme mindst 2 år (mon man skulle pille lidt ved biblen 😀). Hvor ville jeg ønske vi i Danmark kunne lære bare lidt af dem, for sådan som kulturen udvikler sig og sådan som ammedebatten bliver hårdere og hårdere kan jeg godt frygte at vi ammende kvinder er en døende race..
Husk på det er kun tankemylder fra en sulten og tørstig gravid kvinde, som venter på kl bliver 10.45 så hun kan løbe op til bageren og mæske sig i kage 😂 haha..
Eeeeewww.. I’m sitting right now down at the doctor and is about to be glucose-loaded (i don’t know if its the right word in english😂), for you who don’t know what it is, it is a test to see if I’ve got diabetes in pregnancy, and it is just sooo hard! You must come fasting, which is just not at all fair when you are pregnant. First you get measured your blood sugar, and then to drink a half liter of sugar water, so clammy and having to sit still for 2 hours without walking around, eat or drink. It is pure torture 😁 but atleat it gives me time to make a post about some of the thoughts I have in mind! 😊
Breastfeeding and culture
Here in Denmark sounds health agency recommendations in relation to breastfeeding that you fully breastfeeding the first 6 months and breastfeeding partially at least for a year. Don’t forget to emphasize that it is AT LEAST a year, the little word there are a great many who miss.
It has always wondered that we in Denmark will get such recommendations when the WHO recommends partial breastfeeding, for AT LEAST 2 years … in other words, a whole year longer, why the difference? Yes … I came to think of that oddly enough a year is just around one’s maternity leave ends, because we here in Denmark are entitled to 1 year maternity leave. Fun to think about, because when I read why health agency only recommends at least a year then there is in fact not some good arguments for why it is not at least 2 years, but of course they can always lie emphasis on the word at least, if one would question it.
And why it so fits with the completion of maternity leave? Yes … It is probably because we women need to getbback to work, and work and breastfeeding can not be done … HOLD IT! Of course it can! just because the child is not being breastfed while you’re on the job, it does not mean that it does’nt have the need for breastfeeding, besides. In is indeed still together in the morning, afternoon and evening/night all times there is great need for breastfeeding and especially after a day in the institution with very many impressions can breastfeeding help to give comfort!
Why choose breastfeeding from anyway? -of course, I think it’s simple, culture is pushing. It has become so important to proiterer careers and most often first have children at a late age when one finally has finished her education, havd house and a car, but is also under a huge pressure from the labour market, and therefore want to get the long night’s sleep instead of having to get up a few times at night and breastfeed. It is simply to remove some of the you can feel there is when you are breastfeeding her child, and in this way be able to pass the tasks to others, so you can enjoy peace and focus on themselves ..
Im not saying its selfish because one chooses which one does! At some point it can become too much and with the great pressure you may feel, you should also be able to think of yourself so you wont end up with stress and other bad things you see everywhere in the labour market … It’s just so sad, that our culture does not give permission and space for it.
Also due to all this stuff, Denmark is no place to breastfeed for a long time, because it is seen as rare as it is, then there is unfortunately too many who look at it to breastfeed longer than a year, as being obnoxious and inappropriate. Yes it is, unfortunately, such words are constantly found in breatfeeding debat … I wish that people could just learn to look after themselves and respect what other people choose to do, I am also not slap “bottle mothers” on the forhead and call them bad mothers. There must be room for everyone and that goes both ways. But bottle mothers must constantly be defended with a good mother is not sitting in the breasts, where us breastfeeding women, we will be popped in the head as soon as we are breastfeeding a day too long compared to what some people appropriate …
But again, it’s the culture, there are many countries (Poland, among others) where people almost look weird if you have stopped breastfeeding before 2 years of age and actually in the Koran ot says that women should breastfeed at least 2 years (I wonder if you had to pick a little in the Bible 😀). I just wish we in Denmark could learn just a little bit of them, such as culture evolves and as the breastfeeding debat gets harder and harder I may well fear that we breastfeeding woman are a dying race here in Denmark.
Keep in mind it’s only rambling thoughts from a hungry and thirsty pregnant woman waiting at 10.45 becomes so she can run up to the bakery and eat a lot cake 😂 haha …
Hej derude! Først og fremmest vil jeg lige takke dig for at læse mit indlæg, jeg har altid synes det der med en blog er lidt plat! Men jeg vil rigtig gerne dele ud af det jeg har at byde på, og ærligt tror jeg mine venner på facebook godt kan synes jeg er lidt intetsigende i længden, så nu kan de selv vælge om de gider at læse hvad jeg har på hjertet! Haha..
Hvem er jeg?
Til jer der ikke kender mig, så er mit navn Luna, jeg er 21 år gammel og er bosat i Randers med min kæreste Søren og vores søn Zacharias, som blev født d. 24. september sidste år, og han er mit et og alt! Og for det ikke skal være løgn så er jeg gravid igen, med termin d. 4. November, så der bliver lidt over 13 måneder i mellem Zacharias og kommende lillebror eller søster, (vi vil ikke vide kønnet før fødslen) så de bliver såkaldte pseudo-tvillinger, derfor navnet på min blog, og til jer der ikke ved hvad pseudo-tvillinger er, så er det søskende der er 18 måneder eller mindre i mellem, fordi når man får dem så tæt, kan man opleve nogle af de samme problematikker, som man oplever når man har tvillinger. Det bliver så spændende! 😍😍 Jeg er uddannet Social- og sundhedshjælper i 2012, men har barslet den siden juli 2014 og går i den her graviditet fra barsel til barsel, så jeg kan nok slet ikke finde ud af at arbejde når jeg en gang er færdig med at være på barsel til næste år😁
Jeg kunne skrive en helt roman om mig selv, men jeg vil ikke kede jer allerede, og der kommer helt sikkert mere løbende😊
Hvad kan min blog tilbyde?
Jo altså min blog vil selvfølgelig omhandle min hudløst ærlige beretning om livet som mor, og her i starten vil der jo helt klart være en masse omkring det at være højgravid og samtidig mor til en tumling, udfordringer, tanker, frustrationer men også spændingen og den den lykkefølelse det for mig giver 😊
Derudover vil den også handle utroligt meget om amning, som jeg også håber på at kunne sætte lidt fokus på med min blog, jeg ammer stadig Zacharias og har ikke tænkt mig at stoppe før han selv siger fra (selvafvænning) også kommer jeg også til at tandemamme til november, hvilket indebærer det at amme 2 små søskende på samme tid. Men det kommer der langt mere om på bloggen 😊
Også vil den selvfølgelig bære præg af min farvede personlighed, som kan være rigtig seriøs men også fuld af humor!
Jeg håber i vil tage godt imod den og husk at like min facebookside, hvor jeg smider alle blog indlæggene op 😊
KRAM ?
Hello out there! First of all, I would like to thank you for reading my post, I always think it there with a blog is a little corny! But I would really like to share out of what I have to offer, and honestly I think my friends on facebook may well think I’m somewhat meaningless in the long run, so now they can choose whether they want to follow along with or not, haha!
Who am i?
For you who don’t know me, my name is Luna, I’m 21 years old and resides in Randers (Denmark) with my boyfriend and our son Zacharias, who was born on 24. September last year, and he is my one and only! And for it not to be a lie so I’m pregnant again, with due date on November 4th, so there will be just over 13 months in between Zacharias and the future little brother or sister, (we dont wanna know the gender before birth) so they become so-called pseudo-twins, therefore the name of my blog, and for you who don’t know what the pseudo-twins is, so is the sibling who is 18 months or less apart, because when you get them so close, you can experience some of the same issues that you experience when you have twins. It will be so exciting! 😍😍 I am educated care-helper in 2012, but I have been on maternity since July 2014 and Im going from old maternity to new maternity this time so I probably don’t know how to work when my maternity is finished next year😁
I could write a whole novel about myself, but I wont bore you already, and there will certainly be more about me in the future posts😊
What do my blog have to offer you?
So my blog will of course deal with my honest story of life as a mother, and here at the beginning, there will clearly be a lot about how it is to be pregnant and at the same time, the mother of a toddler, challenges, thoughts, frustrations but also the excitement and the feeling of the happiness it gives me😊
It will also be alot about breastfeeding, which I also hope to be able to put a little focus on with my blog, I am still nursing Zacharias and do not intend to stop before he says stop. And it brings me to tandem nursing to november when littlebrother or sister says hello, and for you who don’t know what tandem nursing is, it means that I will nurse two small siblings at the same time. But there will be a lot more about that in my future post.
Also, it will of course be marked by my colored personality, which can be very serious but also full of humor!
I hope you will take well against it and remember to like my Facebook page, where I put all the blog links up 😊
