FUCKING JAAAAAAAAA!!!!!!!!

I går skrev jeg om mine udfordringer på skolefronten, om hvordan jeg var ved at være nået et nulpunkt. Jeg har i forvejen påtaget mig rigtig meget ved at have 2 små børn, 31 timers skolegang om minimum 1 aflevering om ugen, siden August har jeg IKKE haft noget mor tid. Mine dage har set således ud:

6:30 ud af døren med bussen, op og afleverer drengene i dagpleje (noget som altid foregår i total kaos!)

7:10 den samme bus tilbage indtil byen op mod skolen

08:00 – 14.20 skole skole skoe zzzZzzZzzZzzZzzz

14.20 direkte med bussen op og hente drengene kl ca 15.10

15.45 hjemme igen.

16.00 lave mad, spise, lege med drengene (RYDDE OP!)

18.30 klar til putning, derefter et putteritual der snildt kan tage en time

19.30 Aflveringer afleveringer og afleveringer.

23.00 Falder i søvn hen over computeren og går i seng

Også starter vi forfra!

Indtil november der fungerede det fint, jeg var træt, men det fungerede, jeg scorede et fucking 12-tal, i matematik, jeg var med! Men i november da hormonerne begyndte at pumpe rundt i kroppen, der ramte jeg en mur! Pludselig så var det som om at jeg faldte mere og mere bagud, troede jeg at jeg var træt før, så kunne jeg slå mig selv i hovedet, for det var bagateller i forhold til nu. Derudover var vi uheldige at blive ramt af både omgangssyge og en finger der næsten faldt af.
Alt dette hjalp IKKE fagligt, jeg blev mere og mere træt og hver aften når jeg sad med hovedet begravet i en opgave, så græd jeg af frustration, mit hoved kunne ikke følge med!

Så ovenpå en rigtig dum fraværs samtale med trusler om at de ville tage min SU, ja.. Så valgte jeg at der skulle ske noget. Så jeg fik lagt en plan om at jeg ville have stoppet mit Dansk og Engelsk, 2 fag jeg alligevel ikke skal op i til sommer, og på den måde ville jeg få lettet mit skema med 13 timer om ugen og kunne fokuserer 100% på de fag jeg skulle til eksamen i, yes!
Men så let var det ikke, i følge min kære studievejleder ville jeg så kunne 15 timer om ugen, 2 timer for lidt til at kunne modtage SU. FUCK! Vi aftalte et møde i dag, for der skulle ske noget. Der var ikke noget at gøre, men hun foreslog at jeg kunne blive tilmeldt samfundsfag over et halvt år, på selvstudie, og på den måde få SU, det ville dog kræve 2 afleveringer ekstra om ugen, men so be it!

Imens hun sad og var ved at framelde mig Dansk og Engelsk, talte hun mine resterende timer op.. 17 timer! Hun talte igen og igen, hun havde haft talt forkert! JEG HAVDE TIMER NOK! FUCKING JAAAA.. Ej men jeg gik der fra og har næsten ikke kunne få armene ned, det er skønt, endelig er der noget der går op, noget der går min vej!

Så nu ser jeg frem til at kunne få lidt luft, pleje min krop og mig selv lidt, have bare lidt Luna-tid, hvor jeg kan smække fødderne op og lave ingenting, det trænger jeg til! <3

Jeg er flyvende!!

Jeg er flyvende!!

Min farmor

Det er i dag en hård dag for mig at komme igennem, med en krop fuld af hormoner og datoen d. 30 januar 2016 rungende i mit lille hoved, gør det til en yderst følelsesladet dag. I dag er det nemlig et år siden min kære farmor gik bort. En dame som var et forbillede og der trods hun boede over 2000 km væk og som havde en af de aller største betydninger i mit liv.

Min farmor var fra Spanien, hende og min farfar flyttede tilbage til Barcelona, da de ramte pensionsalderen og ville nyde deres otium i sydens sol, for nu knap 12 år siden. Til trods for de i 12 år har befundet sig så langt væk så har min farmors hjertenære væsen gjort at jeg altid har følt hun var lige ved siden af mig.

Min farmor var en rigtig spansk mamma, hun levede efter “mi casa es tu casa”, alle var velkomne hos hende, og hun var en værtinde uden lige, inden man havde nået at træde ind af døren havde hun forberedt 10 retter mad, også selvom man udtrykkeligt havde bedt hende de første 100 gange om ikke at gøre det. Hun kunne bare ikke lade vær’ vi skulle intet mangle og sørme om vi nogensinde skulle sulte, aldrig!

Min farmor var en af de sjove kvinder med masser af selvironi, hendes spanske accent gjorde hun sagde nogle yderst sjove ting, kebab kaldte hun eksempelvis for “kebak”, simpelt, men nøj hvor lød det sjovt, og ingen kunne dy sig for at drille, grine og tage pis på hende, altid lod hun som om hun blev sur i sjov, slog ud efter en og råbte “te un nas!”, det er catalansk og betyder “du en næse” en meget grim glose <3

Min farmor var gammel af alder og ung af sind, trods sine 80 år, dårlig ryg og knæ så man hende altid på danse gulvet til en svingom med familien, hun kunne virkelig ryste sine hofter og give alle lyst til at danse!

Min farmor var hende der altid ringede og ville gøre alt for en, ofte ringede hun for at fortælle, at hun fik min far til at give mig penge, så jeg kunne købe noget til drengene, helt umotiveret. Hun ville bare mig og drengene og Søren det bedste, vi skulle ikke mangle noget!

Min farmor var hende som hoppede på et fly 10 dage efter jeg havde født og kæmpede sig op på 3 sal hvor vi dengang boede, trods dårlig knæ og dårlig ryg, kun for at se sit første oldebarn (Zacharias), da Felix kom var hun også klar til at rejse med det samme, desværre var hun da for syg.

Min farmor formåede at være tilstede, nærværende og en del af mit liv som kun få er, igen til trods for den store afstand. Hun forstod at værne om sin familie altid sætte dem højest og give 100% af sig selv!

Min farmor døde i dag for et år siden af en tumor i hjernen efter kort tids sygdom, jeg nåede aldrig at besøge hende, sige farvel, sidste gang jeg så hende var til hendes 80-års fødselsdag i februar 2015, hvor hun for anden gang mødte Zacharias.

10649500_410216529159063_9090336305866996602_n

Jeg sidder her med tårerne løbende ned af kinderne, det er så hårdt, især fordi jeg aldrig fik en afslutning, jeg fik aldrig sagt farvel, jeg fik aldrig fortalt hende at jeg elsker hende og sætter pris på alt hvad hun igennem årene har gjort. Heldigvis så ved jeg at så længe vi har det godt, så ville hun være glad, det var nemlig hendes ypperste mål, at passe på andre.

Hun var fantastisk og er et kæmpe forbillede, kan jeg bare være halvt så godhjertet, rummelig og fuld af livsglæde som hun var, så kan jeg godt være stolt af mig selv! Derfor er det allerede også nu besluttet at hvis baby inde i maven er en pige, så skal hun opkaldes efter Min farmor!

ISABEL <3

 

Mave mandag (13+0)

I dag er jeg 13+0, det er helt vildt! Tiden til nakkefoldsscanningen var lang, men det er som om at derefter er det gået op for mig, hvor stærkt det egentlig er gået. Var det ikke i går jeg stod med en positiv graviditetstest?

Så tyk er jeg :D

Så tyk er jeg 😀

Jeg har i dag fuldført 32,5% af graviditeten. Inde i min mave ligger der en baby mellem 7 og 8 cm lang, og som vejer små 40 gram! Hår og negle er ved at blive dannet og i den her uge er moderkagen fuldtudviklet og overtager hormonproduktionen, det vil sige jeg forhåbentligvis kan vinke farvel til morgenkvalme, haha!

Det har været en uge med opkast, træthed og en uge hvor jeg har anerkendt at der skal ske noget drastigt på skolefronten. Min gravide krop kan ikke klare det pres der er pt. så jeg er i dialog med skolen om at få fjernet 2 af mine fag, fag jeg alligevel ikke skulle op i til sommer, for så at få lettet mit skema med 13 timer om ugen og på den måde kunne få mere overskud, jeg håber og ber’ til det kan gå op, jeg får svar i morgen, dam dam dam..

Generelt så hænger aflevering og afhentningen af drengene mig langt ud af halsen, som (hvis ikke det er gået op for jer) foregår i bus, som ofte ender ud i kaos, med ulykkelige drenge eller dumme idioter der skal være efter os, min hormonelle hjerne KAN IKKE MERE, hvis der snart opstår et dramatisk optrin i en bybus i Randers, som er i alle nyhederne, så ved i hvem der er tale om! 😀
HELDIGVIS har jeg en skøn mor der har trådt til og hjælper mig med at hente drengene i bil, i hvert fald et par gange om ugen, mor er lykkelig, det gør så meget!

Men jeg klarer mig, selvom det lyder som brok, så har jeg det flyvende, jeg nyder hvert sekundt af graviditeten, føler mig så heldig for at jeg får lov til at prøve igen! <3

Endnu en scanning (8 uger og 3 dage)

Jeg er en panik mor, jeg har svært ved at komme igennem første trimester.. Jeg er mildest talt panisk hele tiden, så jeg er tit og ofte lidt af en scannings narkoman. Dette skyldes mine tidligere oplevelser (læs HER og HER). Jeg finder først ro når NF (nakkefoldsscanningen) er overstået, og sådan er det bare!

Så jeg kunne ikke dy mig. Mine symptomer var så svage, at jeg slet ikke kunne tro på jeg stadig var gravid. Så torsdag d. 29. December tog jeg til endnu en selvbetalt scanning. Dette kombinerede jeg så med en hyggetur på naturhistorisk musseum sammen med Zacharias, så der ligesom blev en mening med galskaben, haha!

OG DET VAR FEDT!

OG DET VAR FEDT!

Det var et nyt scanningssted, end det jeg plejede ikke havde tider der passede. Og vi blev næsten væk og oplevede at måtte løbe i dækning for en fuld mand torsdag morgen kl 9 der stod og kastede op i lårfede stråler, men det er vel bare Århus! (fordomsfuld måske) eller også er jeg bare en total dum randrusianer, der ikke kan begå mig i større byer, haha!

Vi fandt stedet og Zacharias sad ligeså fint på en stol og så monsters inc, imens jeg blev scannet, det fungerede så fint! Hold nu op han var dygtig altså.. Endnu en gang vidste scanningen en fin lille baby! Men der var dæme sket meget. Den lille baby var nu 2 cm, havde hoved og lignede mere og mere et lille menneske! Bedøm selv!

15698214_716072615240118_7856480548961545343_n

Eller menneske og menneske, det lignede vidst mere en grillkylling, haha! faktisk meget. Men der var sket SÅ MEGET og vi fik hørt det fineste lille hjerte slå, nu var h*n nemlig så stor at det er muligt ikke kun at se, men også at høre hjertet! Det var fantastsik <3

 

Til den nysgerrige:

I 9. uge (8+? uger) der kan man både se og høre hjerte slag, det er også i 9. uge at barnet begynder at danne arme og ben (det kan ses som grilkyllingens “fødder”) og sidst i 9. uge vil barnet også begynde at bevæge sig rundt i livmoderen, hvor det indtil nu har lagt stille. Min baby havde dog ikke helt arme endnu og lå helt fast, men det er HELT NORMALT, også længe hjertet slog så var det det vigtigste. Faktisk er det sådan at når man har set/hørt hjerteblink i 8+ så falder risikoen for en afbrudt graviditet fra 5 – 2% som den faktisk er resten af graviditeten, så KÆMPE milepæl <3

Mor du er altså et forbillede!

Jeg har lagt vågen det meste af natten, jeg var så smart at give Felix is for første gang i går aftes, hvilket jo sjovt nok gav anlæg til en hyper dreng, som vågnede konstant (nogle gange tvivler jeg virkelig på mine kompetencer som mor, spade Luna!) MEN det gav mig anlæg til at tænke meget, det er jo det positive ved sådan en tur, haha!

I går oplevede jeg et par episoder, jeg oplevede min amning blev kaldt for incest og jeg blev spurgt om jeg godt kunne lide følelsen (som i tænder på det) egentlig rør det mig ikke, det er ikke noget jeg IKKE har oplevet før, verden er et “fantastisk” sted nogle gange suk.. Men alligevel fandt jeg mig mere ramt end jeg plejer, nok fordi min krop er spækket med de hersens fantastiske hormoner..

Jeg blev vred og ked af det, ikke på grund af udtalelserne som sådan, for heldigvis så ved jeg, at jeg ved bedre, at det handler om uvidenhed og at jeg er et rummeligt menneske som aldrig ender på den sti.. men det der gør mig vred og ked af det, er at dem der udtalt sig, de har selv børn, de er forbilleder og rollemodeller. Der sidder nogle mødre derude der har et så grumt syn på andre mødre, og som ikke et bange for at dele deres yderst forskruede billede af dem.

Det er sku da vores fornemmeste opgave som forældre at lære vores børn at rumme vores medmennesker. Når lille Zacharias råber “se han er tyk!” af den tykke mand på gaden, fordi at børn har en mani med at være hudløst ærlige, så lærer jeg da også Zacharias at man ikke må kalde andre tykke, af respekt for dem.

Men som forældre er det åbenbart ok at overskride den grænse, at ytre sig negativt om andre mødre på den måde. Det ligger sku da 100% op til en generation af mobbere, fordi deres børn de tager forældrenes “frygt” for det ukendte med sig, og ser at det er ok at kalde andres valg noget så absurd som klamt og incest.

Jeg synes det er skræmmende fordi det ofte blevet mere reglen end undtagelsen at man skal ytre sine grimme meninger om hvordan andre mennesker er forkert på den. Der er efterhånden slet ikke plads til rummelighed eller forskellighed, vi skal gøre som alle andre, ellers venter der verbale tæsk. Jeg håber virkelig tendensen ændre sig, for pludselig kan jeg fandme godt forstå at mobning foregår tidligere og tidligere i skolen, at børn at grove og rå mens de stadig burde være små og uskyldige! Det er 100% forældrene der glemmer deres rolle, deres rolle som forbilleder, i kampen om konstant at skulle udtrykke sine nedværdigende meninger om andre mennesker..

Godt jeg ved bedre og ved at jeg gør mit for at mine børn vil vokse op med plads til rummelighed og forskellighed, så må de redde verdenen, hahaha!!<3

PS til den der måske ikke forstår så ber jeg ingen om at elske langtidsamming og det jeg gør, respekt er nøgleordet!

Kærlighed til jer <3

 

AMNING AF 3 BØRN?

Here we go again, hold nu kæft Luna. Om ikke andet, så jeg der alligevel er rigtig mange nysgerrige læsere derude, for man kan da ikke amme 3 børn?

Jo man kan, det foregår på helt samme måde som tandemamningen, som jeg har skrevet mere om HER, mælken kører så fint på udbud og efterspørgsel og tilpasser sig det enkelte barns behov via enzymerne i spyttet, kvindekroppen er fucking fantastisk! <3

Kender man mig, så ved vi godt at det nok er der vi ender, man må gerne kalde mig sindsyg, være uforstående, det er helt okay! Grunden til at jeg tænker som jeg gør, er simpelt, det er for børnenes skyld, jeg mener ikke at mine drenge skal frarøves noget trygt og noget der har stor betydning for dem, bare fordi jeg mener at vi skal have børn hurtigere end vi kan nå at blinke. Så må jeg påtage mig det ansvar det er, og sørge for en god start for alle.

Jeg ved nemlig at hvis jeg valgte at afvænne Zacharias, ville det blive en kæmpe sorg, det ville give anlæg til frustrationer og jalousi, for drengen kan jo godt fornemme hvad der foregår, at han får at vide han ikke må, mens Felix og lillebror/søster stadig må, men samtidig er han ikke gammel nok til at forstå hvorfor, og det har jeg bestemt ikke lyst til at udsætte ham for bare fordi jeg er egoistisk og vil have flere børn.

Simpelt for mig, kompliceret for rigtig mange. Men hvad så? Jeg har jo ikke 3 bryster? Nej.. og det betyder jo også at når tiden kommer, så må jeg være kreativ, finde løsninger.. i forvejen at Zacharias om natten skide god til at vente, hvis Felix eksempelvis er ked af det, og derfor tror jeg vi nok skal finde et system hvor drengen godt kan forstå han må vente, så længe der også bliver tid til ham <3

Så jeg er klar på kamp, lader min børn styre showet, for det er for mig det mest naturlige, jeg finder det ikke naturligt at skulle bestemme hvornår mine drenges behov er slut <3 Når det så er sagt så dømmer jeg altså ikke andre der vælger anderledes, jeg gør hvad der for MIG føles rigtig og andtr gør hvad der føles rigtig for dem, og sådan skal det 100% være <3

Og inden du dømmer, så husk lige det her <3

Jeg er fucking kreativ :D

Jeg er fucking kreativ 😀

 

Krigerens finger?!

Husker i Felix finger der næsten faldt af? Hvis ikke du kan huske det, så læs her.

Det har været en lang og sej kamp, med masser af penicillin, betændelse og forholdsregler. Faktisk afsluttede vi først penicillinen for små 3 dage siden, først der begyndte vi at kunne se en ende på det!

Fingeren har klaret det hele, der er kun et lille bitte sår tilbage, ellers er den helet fuldstændig op, det er fantastisk, i flere uger frygtede jeg at det ville gå galt, at fingeren ikke ville hele ordentligt, at det måtte fjernes. HELDIGVIS skete det ikke!

Men det er stadig en følelsesmæssig rutchetur for mig, for fingeren er ikke pæn, den bærer tydelig præg af hvad der skete! Nu skal jeg jo heller ikke overdrive for taget i betragtning af hvad der skete, så er det sikkert et fint resultat, men det kan ses, og det gør ondt! Hver gang jeg får øje på fingeren, presser tårene sig på, hele oplevelsen, blodet, det hele sidder stadig dybt i mig, det er hårdt!!

 

Sådan ser fingeren ud nu!

Sådan ser fingeren ud nu!

 

Sammenlignet med den anden finger er der stor forskel <3

Sammenlignet med den anden finger er der stor forskel <3

Det er selvfølgelig svært at fange ordentligt på kamera med sådan en lille bitte finger!

Heldigvis siger lægen at han vokser fra det, så om 5 år fra nu af, vil det stortset ikke kunne ses, jeg må bare væbne mig med tålmodighed og huske på at jeg har jordens sejeste dreng som har klaret det så flot!! <3

bty

 

QogA svar på spørgsmål <3

Nu er det 6 dage siden jeg offentliggjorde min graviditet, det har medført rigtig mange spørgsmål, som jeg her på bedste vis, vil prøve at besvare her 🙂

 

Var det planlagt? 

Hurtigt og simpelt, ja.. jeg skrev søndag et uddybende indlæg som kan læses her.

 

Hvor mange børn vil du have?

Hmm.. hånden på hjertet, jeg aner det ikke! Vi elsker børn, jeg elsker børn også elsker elsker jeg virkelig at være gravid! Jeg synes det er det mest fantastiske i hele verdenen <3 Men vi regner med at holde en laaaang pause efter nummer 3, men forhelvede man kan altid ændre mening 🙂

 

Har du altid vidst du ville have mange børn?

Nej faktisk ikke, inden jeg fik børn, så følte jeg kun for et eller to børn, men eftersom det bare var fucking fantastisk, så vidste jeg hurtigt at jeg ville have en STOR familie <3

 

Hvem er faren? 

Jeg tror det for rigtig mange IKKE er gået op for dem at Søren og jeg stadig er sammen, og det forstår jeg godt! Jeg skriver sjældent om ham og virker generelt til at være alene, og det er jeg faktisk også i hverdagene.. Vi er kun en familie i weekenderne, blandt andet på grund af job og skole.. vores forhold er ikke traditionelt, vi er ikke far, mor og børn over aftensmaden, generelt falder vi helt udenfor det her familiebillede.. men vores måde, den fungerer!

Og efter at have gået til og fra hinanden alt for mange gange, hadet også elsket hinanden, så har vi endelig fundet en midtervej der gør vi har det godt!<3 og det er det der tæller. Hvordan alt foregår 100% er en af de få ting jeg holder for mig selv, som jeg ikke gider stå til ansvar for! Jeg har intet behov for at få vores forhold til at fremstå perfekt og rosenrødt, for det er det langt fra. <3 men derfor vælger jeg at vores model, vores hverdag det er også kun vores. Det håber jeg i forstår 🙂

Men ja Søren er faren, han er far til alle børnene og sådan skal det også være <3

 

Skal du ikke tænke lidt på dig selv?

Det gør jeg jo på sin vis også:b eftersom det at få børn altid er et egoistisk valg.. når det så er sagt, så har jeg slet ikke behovet for at sætte mig selv i centrum, for at have mig-tid..  det er også en af grundene til at børnene kommer så hurtigt, for igen, jeg tror for mig det ville være et kæmpe nederlag at nå et punkt med frihed, ro og Luna-tid, for så at starte forfra, det kunne jeg bund ærligt ikke magte, så hellere nu, hvor behovsudsættelse er daglig kost og det ikke rør mig <3

 

Amning?

Noget af det der er blevet spurgt mest indtil nu er amning, hvad gør jeg? Ammer jeg stadig drengene? Hvad nu?

Det kunne jeg skrive meget om, men det kommer der simpelthen et uddybende indlæg om en af dagene, kan man og vil jeg amme 3 børn?

Men ja, jeg ammer stadig drengene, og jeg ammer meget, Felix er begyndt at spise godt, at spise mere dagligdagskost, læs uddybende om det her, men han ammer stadig meget! En 6 – 7 gange i dagtimerne når vi ikke er i dagpleje, ellers er det typisk 2 gange, om morgenen og ved afhentning i dagplejen. Og så er det ellers amning til nat og alt fra 3 – 10 gange om natten.

Den kære Zacharias, ja det er meget i perioder.. fast bliver han ammet til morgen og nat, derudover bliver han ammet mellem 2 og 5 gange om natten, også har vi perioder hvor vi bliver ammet 0 gange i dagstimerne og perioder hvor det er 10 gange om dagen, det kommer helt an på hvor han er, om der sker meget eller om han har været syg.

Men fordi jeg er gravid finder jeg det ikke hårdere end jeg plejer, jeg er vandt til det <3

 

Har i flere er i velkomne til at spørge her nederst på bloggen 🙂 tak fordi du læste med<3

 

 

Har du set den mave, mon der er 2?!

Det er sjovt så snart testen viser positiv, så er det som om at spejlet har en eller anden tiltrækningskraft på os kvinder. Pludselig så kan vi ikke lade værd med at stå og dvæle, vende os og dreje os, “ER DET DER IKKE EN BABYBULE!”.. vi har så travlt med at se gravide ud, i det sekundt vi faktisk har en positiv test, haha!

663944479221669888-Twitter

Hurtigt synes vi maven vokser, vi kan mærke tøjet strammer, og hold nu kæft en bule! Der må sku da være 2! Det sjoveste er nok at vi er sikre på at alle andre kan se det, de små forskelle, dem er vi sikre på vi ikke kan skjule. Hvordan fanden skal jeg nogensinde skjule den her mave indtil efter nakkefoldsscanningen, just look at me!
Sandheden er faktisk at folk ikke har så stor fokus på ens krop som man lige går og tror, folk ligger jo heller ikke mærke til hvis man lige tager et par kilo på, og slet ikke folk man ser jævnligt, der bliver de der små ting svære at spotte. Folk går nemlig ikke og glor på ens mave hele tiden, så pæn er den altså ikke 😀 Men det tror man pr. automatik, bare fordi man selv gør, vi studerer jo maven fra punkt til prikke, og bare der sker det mindste, SÅ SER VI DET SKU! 

Det her er ikke en kritik, for forfanden jeg gør det selv, jeg har taget 1000 billeder fra jeg var blot 5 uger henne, SE MIG LIGE! JEG VAR KÆMPE!

15326497_702482976599082_7193625349261183684_n

Jeg ligner jo en der er 7 måneder henne, IKKE?! (på pågældende billede var jeg 5+2). Men af en eller anden grund, så står man altid og vender og drejer sig for at få den rigtige vinkel, når man har taget billedet, så ser maven aldrig så stor ud, som man egentlig føler den! Fordi det tit primært er det med at føle sig kæmpe stor og oppustet, the joys of pregnancy!

15590833_713129202201126_4138073425534571424_oOg så nåede vi til juleaften, 7+5.. FUCK FUCK FUCK! Mon jeg ventede 10-linger, eller? jeg kunne jo springe lige om lidt altså… Alle måtte da snart finde ud af det, men sjovt nok så kom der absolut ingen kommentarer, haha! <3 Det er sjovt, dumt og skide sødt, for det handler jo bare om den her forelskelse i graviditeten og maven og det faktum om at man er skide glad.. Men sjovt det er det! For jeg har været total uden for virkelighedssans, jeg følte mig oprigtig som en højgravid i perioder.. Men Luna…
12118667_517886558392059_2675026747303275089_n

Det her er at være højgravid, så kan du godt pakke dine små topmaver væk!!

 

Scanning igen – 1 eller 2? (6 uger og 3 dage)

Hvis ikke i læste om da der var 2, så læs HER. Jeg kom så til anden scanning torsdag d. 15. december, og jeg gik derind med en blanding af frygt og spænding, jeg var alligevel noget et punkt hvor det var spændende hvis der nu var 2, faktisk var jeg nået et punkt hvor jeg havde en lille bitte forhåbning om tvillinger, det kunne jo være sjovt at få ægte tvillinger ikke? bare kald mig sindssyg, for det var jeg vidst når jeg tænker tilbage, haha!

Hurtigt scannede hun mig, efter 60 sekunder (60 sekunder hvor jeg bogstaveligtalt holdte vejret!) kunne hun konkludere, DER VAR KUN EN! Den anden var gået til grunde, åbenbart helt normalt så tideligt i graviditeten, ligesom at mange graviditeter går til grunde inden man overhovedet opdager dem, så er det “faktisk meget normalt” med flere befrugtninger, hvor den ene simpelthen bliver opslugt af den anden, en af de farer der er ved så tidlige scanninger, de kan give unødig frygt (eller glæde!) og medføre sorg.

Jeg oplevede et snert af skuffelse, men da jeg endelig kunne tænke rationelt, så var det en kæmpe lettelse, at gå fra 2 til 4 ville bare være en alt for stor omvæltning, det var helt sikkert! <3

 

15591008_708569675990412_2898254569045932190_o

Men her var resultet, et stks lille baby på 8 mm med et blinkende hjerte. SÅ FIN. Jeg var lykkelig og selvom det var 3. gang, så var det stadig ligeså stort! Jeg havde haft utroligt svært ved at forholde mig til jeg var gravid eftersom jeg var gået 52  dage over tid før testen viste positiv (læs HER) så jeg var lykkelig.. Der var en levende lille baby inde i min mave <3


Til dig der gerne vil scannes tidlig og måske få ro på eller blot er nysgerrig:

Hvad kan man se på sådan en tidlig scanning? Jo du kan se en lille strreg som vidst på billedet, som ligger i åbningen, som er vokset sig størrer, også kan du se en rund ring inde i åbningen (den kan ikke ses på mit billede) men det er blommesækken, embryonets (som det så fint hedder inden det bliver et foster) madpakke, indtil moderkagen tager over, som den gør omkring 8. uge!
Derudover kan man se det lille hjerte blinke, det viser sig ved en blinkende effekt på skærmen, så smukt! Når man har set hjertet blinke, så falder risikoen for at miste fra 20% – 5%, det er SÅ STORT! De fleste graviditeter der går til grunde, der har nemlig aldrig været liv.

Hvornår kan man se hjerteblimk? 

Du kan se hjerteblink i teorien fra 5+5, det er præcis den dag hjertet begynder at slå. MEN book aldrig en tid 5+5, du kan aldrig vide om det er præcis så langt du er henne, da ægløsning ofte ligger senere eller før man lige går og tror.. Så for ikke at kom forgæves, så bestil en tid når du er 6+, så du ikke bliver skuffet <3