Det er jo ikke en hemmelighed at Felix og Zacharias findes på de sociale medier, på grund af mig. Jeg deler billeder og ikke mindst fortællinger og historier med dem. Men hvem siger de vil bryde sig om at læse om deres bræk og lorte bleer og det faktum at jeg har følt mere kærlighed til en af dem i perioder, når de bliver store?

Mon de bliver kede af det? Eller føler at der florerer en masse om den som de rent faktisk ikke vil læse? vil fremtidige klassekammerater kunne finde det morsomt?

Jeg VED det ikke er deres valg og derfor skal der heller ikke florerer en masse om dem når de bliver større, og det har jeg valgt at forebygge på en speciel måde. Jeg har nemlig ikke lyst til at stoppe med at skrive, da jeg elsker det og da jeg ved det “hjælper” rigtig mange ved at kunne identificere sig med det vi oplever i dagligdagens stress og jag. I stedet for at stoppe, kontrollerer jeg det ved at slette indlæg løbende der er over 1 år gammel, på den måde kommer der ikke til at ligge en masse de ikke vil bryde sig om, samtidig med at jeg kontrollerer hvad der reelt ligger om os på nettet. For det er ingen hemmelighed at jeg skriver MEGET, og jeg kan på ingen måder holde overblik over alt det fis jeg tidligere har lukket ud. Tit og ofte bliver jeg overrasket over hvad fanden jeg har skrevet og ikke mindst hvad jeg har tænkt på! Godt man vokser med opgaven, haha 😀

Jeg har overvejet at stoppe flere gange for deres og min skyld, for det der med de sociale medier/internettet kan være skræmmende på mig nogen gange, når man sådan rigtig sætter sig ned og tænker over hvor stort det er, hvor meget der kan florerer mod ens vilje, ja så virker det pludselig ikke sjovt! Men jeg vælger at udnytte de positive aspekt, for ligeså voldsomt det kan være, ligeså fedt og fuld af muligheder er det også. <3

Men jeg gør intet, uden at have drengene i baghovedet 🙂

Så hold dog mund, helt ærligt.. Det er sådan at MIN facebook, det er MIT liv, og MINE børn, er MIT liv. Jeg ved ikke om det handler at man ikke forstår, men jeg synes det er en kedelig tendens, at det er blevet helt legitimt at brokke sig over babyspam.

I ser ikke os andre brokke os over jeres mange byturer, fuldemands opdateringer og andre aktiviteter!

I ser os heller ikke brokke os over når i stolt viser jeres hest, hund, kat, whatever frem.

Og i ser os ikke brokke os over når i endnu en gang erklære jeres kærlighed til hinanden eller snakker hus og familie liv..

For ved i hvad? Det er jeres liv og jeres fucking facebook. Og et lille hint til hvis bliver det for meget af det gode for jer men i gerne stadig vil kunne kigge med eller ikke bare tør trykke slet, ja.. så findes der en knap der hedder “følg ikke længere *indsæt selv babyspammers navn”, også er den skid slået.

Så er i også fri for at bruge al den energi på negativitet, det kræver så meget! Og vi andre kan få lov at dele vores glæde kærlighed og lykke, til dem der rent faktisk gerne vil følge med i vores liv, som sjovt nok primært drejer sig om vores børn, sådan er det når man får børn, til dig der ikke kunne regne det ud 😉 <3

BABY

FUCKING

SPAM!

Der er en første gang for alting, og noget jeg vitterlig havde troet jeg gik fri for, det skete så i dag! Det var ikke farligt, det var bare VIRKELIG klamt! Det er sjovt som man kan være mor til 2 børn og aldrig nogensinde have oplevet det, heller ikke da de var helt små, jeg må være heldig men det gav edder name også bagslag, for lur mig om jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre 😀

Drengene var i bad *hint* de bader i hver deres badekar, da de altid bliver uvenner hvis de sidder sammen. Zacharias sidder i det ene badekar inde i bruseren og Felix i det andet i forlængelse ude på badeværelses gulvet. Zacharias er den der plasker mest, og derfor er han forvist til bruseren, haha!

Nå.. Men i mens vi sidder og hygger kigger jeg pludselig ned i Felix vand, som forresten er fyldt med badeænder og sjove sager! Jeg ligger mærke til det ser grumset og helt mørkt ud, jeg synes det var meget underligt, da jeg ikke husker ham værende så beskidt, at vandet ville blive grumset og mørkt. Jeg stikker så hånden ned i vandet, og da jeg tager den op, så kan jeg lugte det! Lort!

Min arm er smurt ind i rester af lort, for drengen havde jo også lige valgt, at det ikke skulle være en fast svømmer, som blot ville flyde op til overfladen! Næh nej, det var af en anden konsistens. Jeg gik i panik, for Zacharias sad jo inde i bruseren, hvad fuck skulle jeg gøre!
Jeg hev Felix op af badekarret og svøbte ham i et håndklæde, så der ikke røg lorte rester over alt! Imens fik jeg vasket hænderne og fik sat Zacharias på badeværelses gulvet, og sagt bestemt at han lige skulle blive stående,  for Felix havde lavet pølser. Jeg valgte så at hive alt Zacharias legetøj op af hans badekar, og placerer Felix i det, jeg følte ikke jeg havde tid til at tømme det! Jeg åbnede for proppen også begyndte at bruse ham. Zacharias var meget utilfreds, og var flere gange på vej op i Felix badekar, total stress!
Heldigvis fik jeg Zacharias med på ideen, om at bruse Felix og det brugte vi nok 10 minutter på. Så fik Zacharias lov til at skifte plads med Felix, og Felix blev tørret (med et nyt håndklæde) og efterfølgende blev Zacharias tørret. også løb drengene afsted ind på værelset. Der var så overladt det mest fantastiske oprydningsarbejde til mig, samtlige badedyr var smurt ind i rester af lort, det lugtede og min gravide mave kunne slet ikke håndterer det, min brækrefleks gik i gang 87 gange! Det var skønt 😉

Så har jeg også prøvet det, der er jo en første gang for alting! 😉

Det var omtrent mit udtryk da det skete 😉

Nb. Inden jeg starter vil jeg blot sige at jeg ikke skal bestemme hvad der fungerer for den enkelte familie! Blot fordi jeg er fortaler for samsovning, er jeg ikke imod at andre gør det anderledes <3

Lige nu er der gået et billede viralt af en mor der sover med hendes to børn, det har skabt forargelse og ramaskrig (læs her) jeg har fulgt debatten tæt og heldigvis er vi slet ikke så slemme herhjemme, det er primært USA der er helt oppe at ringe, men er det noget nyt? Ha ha..

Men hvordan er det nu lige med det samsovning? For der sidder jo stadig og er nogen der er overbevist om at det er farligt! For det første så er der flere studier der påviser at der forefindes flere tilfælde af vuggedød med børn der sover alene, fremfor med mor og far, det er der 2 grunde til:

1.  Barnet er tryggest ved at sove op af en forældre, og når det kan hører mor og fars puls og vejrtrækning, slapper det mere af og stresser mindre end hvis det ligger selv!
2. Forældrene har langt bedre føling med barnet og kan hurtigt reagere hvis barnets eks. er ved at blive kvalt i gylp o.lign.

Det er sådan med samsovning at det folk frygter aller mest er at ligge sig på barnet, det er næsten altid det der skræmmer folk væk fra det, eller den grund der gør at folk ser det som noget skidt! Men det er sådan at man helt naturligt har et urinstinkt, som gør at vi ikke bare lige sådan ligger os på vores børn, og det ligegyldigt hvor tungt vi normalt plejer at sove! Vi er fra naturens side folkdyr, og det naturligste er for os og vores børn, er at sove sammen.

Selvfølgelig er der stadig en risiko, og der er sket tilfælde hvor moren har lagt sig på barnet, med fatalt udfald, men her er også tale om forældre som ikke har taget de nødvendige foranstaltninger!

1. Lad barnet sove på ryggen
2. Sørg for at barnets hoved ikke bliver dækket til, når det sover
3. Sørg for at barnet ikke kan falde ned eller blive fastklemt mellem seng og væg
4. Sørg for at der ikke er noget baby kan få om halsen ? undgå ting der indeholde kvælningsrisiko
5. Sørg for at baby ikke er for varm eller for kold ? match tøj til værelsestemperatur hver sin dyne
6. Sov kun med baby når du selv er sund og rask (hvis du er syg, ryger, tager medicin, har drukket alkohol, er stærk overvægtig eller lignende, er der risiko for, at du sover tungere end du plejer)
7. Lad ikke baby sove alene i en stor seng (Gælder kun når de er helt små, kan forebygges med babynest eller lift hvis i ikke er til stede)
8. Sikre at større børn ikke kan falde ud af tremmeseng eller familieseng
9. Undlad at putte dit barn på en sofa eller stol (sækkestol og lignende)
10. Am gerne barnet om natten, visse studier viser at brystmælk kan virke beskyttende imod vuggedød

Jeg siger ikke at overholder man ikke ALLE punkter så er det no go, her har vi eks. ofte delt dyne! Når det har været gået galt har det ofte været en kombination af flere af overstående punkter. Det handler om intet mindre end sund fornuft..

Samsovning kommer bare med en lang række fordele både for mor (primært) og for barn! Det er godt for meget mere end man lige tror, og så er det på mange måder rigtig praktisk når vi snakker amning og natteroderi! Personligt er jeg stor fortaler for samsovning, men jeg har også dage hvor jeg ikke synes det er sjovt, hvor jeg bare gerne ville kunne sove selv, men for mig er det primært på baggrund af alt det natteroderi jeg synes det kan være presset, og vender man den om, så ville det være langt hårdere at skulle op og ind på et andet værelse, så nej tak! Så hellere lette byrden for mig og sørge for drengene er glade og trygge! (Læs om hvorfor samsovning er røvsygt her) og igen fordelene er så mange, at selvom det nogle gange kan føles røvsygt, så opvejer fordelene ulemperne, hvis du spørger mig. Fordele er blandt andet:

1. Mindsket risiko for vuggedød .
2. Bedre forudsætninger for hud mod hud kontakt, og derved større chance for et vellykket ammeforløb.
3. Lettere at overkomme natteroderi, da man kan ligge ned og amme og på dem måde sove fra opvågningerne.
4. Det giver roligere børn, det er påvist at børn der sover i egen seng græder 4 gange så meget som børn der sover hos mor og far.
5. Sundere børn, det er også påvist at børn der sover sammen med mor og far, har lettere ved at udvise empati i voksenlivet og generelt er mere rolige og har langt mindre tilfælde af psykiske problemer. Samsovning er påvist at forebygge stress.

Ligegyldigt hvad man vælger, så er det blot vigtigt at vide, at det der Samsovning ikke er helt skidt og man i hvert fald ikke skal dømme andre på baggrund af deres valg, Samsovning er ikke farligt. Og til den der råber dårlige vaner, så er tryghed aldrig en dårlig vane og man ser aldrig voksne sove i deres forældres seng, de skal nok fortælle når de er klar til at sove selv <3

VI ELSKER SAMSOVNING <3

Okay jeg er lykkelig for at vi har påskeferie omstændighederne med vuggestueopstart og lorte busser taget i betragtning. Men nu siger jeg det total forbudte sådan virkelig fy fy-agtig, der er bare ikke ret meget ferie over det! Jeg NYDER mine børns selskab, det gør jeg virkelig, det er ikke fordi jeg vil være fri for dem, men for satan det er hårdt at have dem 24/7 i de her dage, det er jo ikke fordi Søren har ferie og alle jeg plejer at trække på (min søde mor f.eks.) ja de er rejst på fucking ferie, jeg er IKKE misundelig! 

Det er hårdt fordi at jeg ikke bare har de her 30 minutters råderum, 30 minutter hvor jeg lige kan gå over at handle uden børnenes selskab, det er skide hyggeligt at handle med drengene, men enten så løber Zacharias væk og er ved at handle hele Føtex på egen hånd, eller også bliver Felix sur, jeg har intet imod at have dem med, det er god tidsfordriv, det er sjovt og udfordrende, men forhelvede hvor glemmer jeg bare alt omkring mig.

Jeg er vadet over i føtex 2 gange i dag og har begge gange formået at glemme det vigtigste, TOILETPAPIR og VÅDSERVIETTER. Og nu sidder jeg her og må tørre røv i??? vådservietter plejer jo at være back up, haha, ej forhelvede nu blev jeg klam, heldigvis kan jeg godt holde til imorgen 😉 men hvor er det fucking belastende og opslidende og hvem siger jeg overhovedet husker det i morgen, for drengene skal jo med igen…

Derudover så er det hårdt at være på 24/7, især når vejret er svingende, i går var det fantastisk, der kunne vi være i gården, men i dag var det jo iskoldt og Zacharias gad slet ikke ud, det var kun vores 2 eventyr i føtex som blev dagens motion (føtex som ligger 5 minutters gang herfra, 30 minutter i Zacharias’ tempo) men når man så føler sig fanget indenfor, fordi man ikke har en bil og kan drøne ud i det blå, ja så bliver det knap så hyggeligt! Drengene kører hinanden op og vælter hele hytten (føler jeg) jeg har gjort rent over 10 gange og støvsuget 3 gange og vasket gulv 2 gange, suk.. sikke en ferie!

Og værst af alt så starter mine ferie morgener jo senest kl 5. zzzZzzzZzzz forhelvede! Men jeg får selvfølgelig masser af skøn tid med drengene og tro mig, jeg nyder det, men min gravide krop kunne godt lige bruge 1 times ro om dagen, blot en time, og ja jeg har aftenerne ligenu, men der falder jeg bare i søvn, #mommylife! <3 godt Søren har ferie i helligdagene, torsdag kom hid!

Okay.. jeg tænker at pottetræning er et vidt begreb, for jeg gør da mit for at Zacharias skal blive interesseret i at smide bleen. Vi snakker meget om det “tis og pølser” og hver aften inden sengetid kommer han på toilettet, HVIS han vil. For ja, her pottetræner vi ikke, vi toilettræner 😉 fordi personligt har jeg aldrig forstået princippet med en potte, den er nem, fordi den er lettilgængelig ja, og det er nok på sin vis skide motiverende, men i min optik forlænger det bare i sidste ende processen, for når barnet har vænnet sig til potten, så skal det til at vende sig til toilettet, samtidig kan man altså ikke slæbe en potte med rundt til familie fester og det kan i sidste ende gøre tingene mere kompliceret fordi barnet så ikke kan finde ud af det og måske se det som et nederlag. Også synes jeg en potte er mega klam, ha ha!

Men generelt er jeg slet ikke til alle de her snydeløsninger, såsom tudekop og andre spændende ting, og i sidste ende er det jo en smags- og temperamentssag, ingen peger fingre her 🙂

Men jeg synes bare jeg oplever en stigende tendens til at pottetræne sit barn i form af tidsrammer og pres, jeg oplever at der er en deadline for hvornår barnet skal være renligt. Jeg synes det er en øv tendens den der med at have en deadline, for det skaber også et pres på forældrene som videregiver presset til børnene. Jeg tror INGEN forældre gør noget for at være onde, men generelt så tror jeg at det her med at børn skal puttes i rammer og skal kunne noget bestemt i en bestemt alder, det skaber et unødigt pres hele vejen rundt, mit barn skal være renligt inden det fylder 2 år! 

Lad nu børn være børn og tag den i deres tempo, her er Zacharias 2,5 år og langt fra renlig, han tisser på toilettet hver aften, men ellers er han slet ikke interesseret i det, han er glad for hans ble og han ved godt hvornår han tisser det er han fuldt ud bevidst om, men fordi han ikke udviser interessen, er det for mig også tydeligt at han ikke er klar endnu, og forhelvede vi når det nok, hellere være tålmodig og gøre det til en god oplevelse, så herhjemme pottetræner vi ikke 🙂

Første gang vi tissede på potten, for 3 uger siden <3

Okay, lad mig starte med at sige at jeg dømmer ingen for at se anderledes på tingene.. Når det så er sat på plads så vil jeg starte med at sige at jeg finder den her komælks debat vildt spændende! Herhjemme drikker vi ikke mælk af 2 årsager, jeg kan ikke lide det og jeg ser det som et nydelses middel, mælkesukkeret er så højt at det sagtens kan sidestilles med cola (citat fra min gamle træner) selvfølgelig uden alle mulige kemikalier og kunstigt lort, men mælk er ikke specielt sundt.

Dette var noget jeg tog til mig for små 5 år siden og senere er den her mælkedebat eksploderet. Flere studier tyder på at mælk faktisk er skadeligt blandt andet på grund af det høje protein indhold, der er 5 gange så højt som i modermælk, da det er tilpasset kalves behov som er et dyr der har brug for noget mere gods til at vokse, sammenlignet med os mennesker. Derudover er komælk det produkt der indeholder aller mest galaktose, noget som flere studier påviser både kan være skyld i for tidlig død grundet stresshormoner som bliver dannet på baggrund af galaktosen samt forhøjet tendens til knogleskørhed og kalk mangel hos kvinder (ironisk nok!)

Mange ser mælk som en vigtig kalkkilde men rigtig mange studier tegner faktisk på det stik modsatte! Og ja.. der findes så mange studier og man skal ikke læse alt hvad man tror på, det ved jeg. Men ser man det i et større perspektiv så er Danmark sammen med Sverige (tak Arla) de 2 lande i hele verdenen der drikker mest mælk, faktisk kan man næsten ikke købe frisk mælk som herhjemme i andre lande, der er normen at det er hormoganiseret så det er langtids holdbart og ikke skal stå på køl og det smager noget så frygteligt og derfor er det ikke noget man rigtig drikker samme måde som vi gør, og sjovt nok så er Danmark altså et af de lande med flest tilfælde af knogleskørhed.

Ligegyldigt hvad man tror på, så lur mig ikke om der er en masse politik indenover her, vi er et landbrugssamfund, mælk er vi vokset op med, det ligger i vores gener samtidig med at Arla og mælkeproduktionen har magt som bare pokker, vi bliver prakket skole mælk på, noget som er sjovt og hyggeligt for børnene, indtil 2015 var det normen at udskifte mme og mm med komælk, fordi det var sundt, det blev faktisk en lang periode anbefalet, sødmælk skulle der ned! Indtil de fandt ud af det både er koblet sammen med jernmangel og overvægt senere i livet, så stoppede den leg, og sådan kører det ellers, der findes så meget mælkepropaganda rundt omkring, man ser det bare ikke, for vi er vokset op med det!

Jeg siger ikke man skal kaste mælk væk, at det er forbudt, jeg er heller ikke selv fantastisk, jeg bruger mælk i madlavningen og vi spiser yoghurt og andre surmælksprodukter, men at drikke mælk det kan jeg slet ikke se meningen med! Jeg tror det er værd at tænke over om ikke andet og jeg synes netop det faktum at vi er et landbrugssamfund, at der er penge i lortet er så sigende! Jeg tror ikke på mælk er sundt..

Jeg går her og slentre på vej hjem fra vuggestuen, tårene presser sig på, min lille dreng er blevet alt for stor!

I dag var første dag i vuggestuen, et helt nyt sted, planen var jeg skulle blive en time, også gå. Zacharias havde glædet sig, han snakkede ikke om andet! Vi kom der hen og fik pakket ud og Zacharias ville med det samme op på min arm, det var liiiiidt uhyggeligt til at starte med. Ti minutter gik vi rundt og kiggede også ville han godt rundt og kigge på legesagerne, med mig ved sin side, der blev kigget på biler og interageret lidt med de andre børn. Efter små 20 minutter farede han hen i tumle rummet, hvor der var et hold børn inde, også slog han sig løs! Han tumlede fra a – z skraldgrinte, legede gemmeleg, med pædagogen og børnene og så var jeg glemt. Jeg besluttede mig efter 20 minutter på den måde for at gå, og da jeg gik over for at sige farvel vinkede han blot og tumlede så videre, der var INTET!

Og hvor er det fantastisk for både ham og jeg, min store dreng! men filmen knækker helt for mig i takt med det går op for mig hvor stor han er blevet! Min lille dreng er ikke længere lille, han er stor og selvstændig og er ikke længere afhængig af mig! Det er så vemodigt, for selvom det er fantastisk, så gør det ondt at vide at han er ved at løsrive sig fra mig på den måde, det er jeg sleeeet ikke klar til på nogen måder! Men jeg må prøve at acceptere det, selvom det er hårdt! Må jeg gerne græde?

Min store dreng!

I det mindste så hygger børnene sig, det må være alfa omega! Ikke at vi ikke også hygger os, men nogle gange føler jeg vi er indbegrebet af en stor småbørns familie, vi formår at få os selv med, men så også kun lige, resten ja det er ren og skær held!

Okay afsløret, vi befinder os pt. i legoland vi har to overnatninger på hotel legoland i et kids house room (til dem der kender det) samt entré i dag og i morgen! Det er så fedt, hotellet er virkelig lækkert, det er vi bare ikke..

Søren er formået at komme afsted uden hans jakke, underbukser og mobil telefon, noget han først opdagede da vi var tjekket ind, det er mig en gåde hvordan man kan glemme sin mobil, den er jo livsnødvendig (i hvert fald i min verden) men ja, det er skide smart, så han har i dag frosset helt vildt samtidig med han er syg også har vi slet ikke kunne komme i kontakt med hinanden, alt er foregået med at time og tilrettelægge hvis vi gik ud hver især, det er nok meget sundt!

Jeg har så formået at glemme de hel basale ting såsom deodorant og hårbørste, så jeg både lugter og ligner en høstak, for hårelastikker dem har jeg heller ingen af! Derudover har jeg formået kun at pakke et sæt tøj udover det jeg kom i og heldig som jeg er, så tissede jeg halvt i bukserne i går (#joysofpregnancy), så det dur ikke, og det andet sæt jeg havde på i dag, ja det kastede Felix lige op udover her til aften! Trøje, BH og bukser var smurt ind, og selvfølgelig også min smukke heksemanke! HELDIGVIS har jeg husket 8 par underbukser, så jeg er da fri for at gå med røven bar og det samme er Søren ;).. suk! Så i morgen må jeg være kreativ, men det er jeg til gengæld pisse god til, intet er så skidt det ikke er godt for noget!

Udover vi er klamme og total malplaceret på det her fine hotel så er hjernerne heller ikke med! I dag banker det på, det er roomservice der kommer for at afhente det mad vi i går fik på bestilling op på værelset (ja! Så fornemme er vi) vi står og er på vej ud af døren, ungerne halvt i tøjet og jeg lukker damen ind med åben dør hun henter bakken, jeg er forvirret, alt min fokus er på Zacharias der spæner rundt, da hun går er Felix væk! Jeg går i panik råber på Søren at jeg tror Felix er løbet og når at se kidnapnings scenarier oppe i mit hoved.. lige indtil det går op for mig at jeg for 5 minutter siden placerede ham i klapvognen og der sad han ellers og kiggede dumt på hans hysteriske mor, hahaha okay.. det er længe siden jeg har grint SÅ MEGET og jeg græder næsten også af grin når jeg skriver det nu 😀

Styr på pisset, styr på os og styr på børnene det er en by i Rusland og selvfølgelig hygger vi os, det er bare lidt nedren at gå og føle sig klam på et lækkert hotel, men så kan i også lige få et grin med på vejen, øverste etage virker sjældent efter vi har fået børn, så er det sagt! Men vigtigst af alt, så er vi her 😉

Og vi nyder det selvfølgelig!!

Ps. Vi skifter ikke efternavn på drengene, det var selvfølgelig en aprilsnar, hvis ikke i gættede det 😀

Del 1 kan læses her del 2 her.

Nu nåede vi til et punkt hvor alt virkede lyserødt, jeg var lykkelig og det var Søren også, alt var skønt! Desværre oplevede jeg hormonerne presse på, jeg havde meget svært ved at styre mig i skænderier og det resulterede i rigtig MANGE helt skøre udfald. Jeg havde svært ved at rumme at Søren ikke ville med til scanningerne (læs hvorfor her) og jeg gik rundt med en opfattelse der hed at han slet ikke ville det her barn, og det fik jeg udtrykt hver gang muligheden bød sig. Men når vi ikke diskuterede eller skændtes, så var det hele ren og skær lykke. Vi levede i en symbiose, gik fra en vild livsstil til sammen at hygge med mine veninder, tage ud og bowle og generelt fandt vi rigtig mange super hyggelige og sociale alternativer til det vilde liv, for nyde tiden og hinanden det skulle vi!

Op til fødslen (14 dage inden termin) eskalerede det endnu en gang, Søren “smed mig ud” i vrede og jeg tog hjem og sov ved min mor, det her var første gang NOGENSINDE i over 2 år at vi sov hver for sig, vi havde tilbragt hver eneste nat sammen, siden vi blev kærester. Det var den hårdeste nat nogensinde, frustrationer var kæmpe, jeg kunne ikke finde ro og var helt vildt usikker. Jeg husker det tydeligt, jeg var knust og var sikker på det var helt slut, nu havde jeg mistet ham. Heldigvis undskyldte vi begge til hinanden dagen efter, vi vidste begge vi havde reageret uhensigtsmæssigt og i bund og grund tror jeg det styrkede os at vi godt vidste vi kunne undvære hinanden, især op til fødslen!

D. 24/09-14 kl 23.54, blev vi forældre til Zacharias (læs beretningen her) det var det største nogensinde! Søren viste sig fra sin bedste og mest fantastiske side og tiden på sygehuset var ubeskrivelig, vi havde 5 dage deroppe og det var skønt at kunne have den ro tryghed og slet ikke at skulle tænke på mad og dagligdagsopgaver! Da vi skulle hjem var det også den dag Søren skulle tilbage på arbejdet, han havde haft en masse sygemeldinger og vi var sammen enige om at han skulle afsted når sygehustiden var over. Det gik godt! Jeg nød at være alene på min barsel at lære Zacharias og kende og der var lidt familie over at Søren gik på arbejde og jeg gik hjemme med Zacharias, det var en drøm! (mere…)