“Jeg er stadig den samme!” Det er en kendt sætning og man hører den tit.. eller jeg gør i hvert fald. Jeg hører den især tit fra mødre, som er uforstående over hvorfor de aldrig hører fra deres veninder, for de er jo stadig den samme.. Jeg dvæler tit over den sætning især efter jeg selv er blevet mor!
Inden jeg fik Zacharias var min hverdag præget af venindesnak, dagligt skrev og snakkede jeg i telefon med veninderne, nogle gange flere timer af gangen.. Mit liv handlede meget om hvad der skete i alle andres liv, det var altid spændende lige at få vendt det nyeste sladder, så var der selvfølgelig mit arbejde og Søren, også var der weekenderne.. ja hver weekend var præget af fester og byturer, nogle gange både fredag og lørdag, andre gange kun den ene dag! Men feste det kunne jeg i stor stil, jeg kunne bunde en øl på 20 sekunder og drikke 10 shots i rap uden kvaler, den fik ikke for lidt! Og om mandagen, ja så vendte veninderne og jeg weekendens bytur ofte med et smil på læberne, for sjove historier var der nok af!
Billedet er fra nytårsaften 13/14 den sidste gang jeg var i byen og har rørt alkohol 😀
Nu sidder jeg her 2 år senere, jeg ved næsten kun at det er weekend pga facebook, da dagene er meget ens. Halvdelen af de diskoteker jeg kendte er lukket og når folk nævner “same same” ja.. så aner jeg ikke hvad det er! Mine dage går med leg og tumult, jeg er heldig hvis jeg får lov at sidde selv bare en time i løbet af dagen, enten har jeg et barn hængende på mig eller også har jeg travlt med at ordne huslige pligter og få det hele til at hænge sammen. Det vildeste jeg oplever en lørdag nat er at Felix og Zacharias sover 4 timer i streg på samme tid, så jeg kan udnytte det og sove! Alt veninde snakken er der ikke tid til, en sjælden gang i mellem når jeg henter Zacharias i dagplejen er der tid til sladder og sladder bliver det heller ikke rigtig til, for det meste jeg har at byde ind med er mine børn, sjovt nok.. De er jo hele min verden! Min facebookside der tidligere var fyldt med billeder af vilde byturer er nu spammet af billeder af mine elskede børn og jeg har ikke drukket alkohol i over 2 år, og gisp.. Det rør mig ikke, jeg savner det slet ikke!
Så nej jeg er ikke den samme, jeg blev en anden i det sekundt jeg blev mor, nogle gange kan jeg da godt drømme mig tilbage til de vilde byturer og en hverdag uden bekymringer (tro mig når du bliver mor, så ved du hvad jeg snakker om!) men jeg savner det ikke, og derfor har jeg intet behov for at være den samme overhovedet..
Jeg er Luna mor til Felix og Zacharias, og jeg elsker det ?
Jeg vil blankt indrømme at jeg er facebook narkoman.. Jeg tjekker nok facebook op imod 100 gange om dagen, mest af alt fordi det er en dybt åndssvag vane! Jeg tager tit mobilen op af lommen og scroller lige startsiden igennem, også selvom jeg måske har gjort det 5 minutter tidligere eller jeg måske sidder midt i en samtale (total uhøfligt – i know!) jeg gør meget i ikke at gøre det når jeg er sammen med mine børn, desværre så sker det, det kan jeg ikke løbe fra, og ofte sker der uden jeg tænker mig om og kort tid efter skynder jeg mig at pakke mobilen væk, for det er virkelig en dårlig vane!
Her til morgen besluttede jeg mig at lave et eksperiment. Jeg kan huske at jeg har set på facebook at en anden mor gjorde noget lignende, men jeg ville prøve det på egen krop og sætte tingene lidt i perspektiv!
Jeg satte alarmen til at ringe efter 10 minutter og satte mig så ind på Zacharias’ værelse sammen med ham, med mig havde jeg en blyant og et stykke papir.. Jeg satte en streg hver gang han kiggede på mig, han gjorde det typisk for at blive bekræftet, han kiggede på mig med et smil, fordi det han lavede var sjovt og han ville have at jeg skulle smile igen. Samtidig satte jeg et hjerte hver gang han aktivt kom hen og ville give mig noget eller have nærkontakt 4 af gangene kom han faktisk for at give mig et kram.. Da uret ringede og de 10 minutter var gået, havde han kigget på mig intet mindre end 28 gange og søgt nærkontakt med mig 7 gange!!!!
Tænk sig så hvis det havde været samme scenarie, bare med min næse begravet i telefonen imens jeg var dybt optaget af facebook.. 28 gange ville han have gået glip af min øjenkontakt og mit smil og 7 gange ville jeg måske være alt for ukoncentreret til at forstå at drengen ville kramme eller give mig en ting…!
Fra nu af vil jeg prøve at begrænse mig, være mere til stede, lade mobilen blive hjemme når vi er på tur, og gemme den helt væk når vi leger.. Derudover så bruger jeg den også desværre meget når jeg ammer, både Zacharias og Felix, men hold nu op man går glip af en kæmpe del øjenkontakt og nærvær når man sådan sidder med mobilen under en amning – jeg prøvede lige.. puha! – og jeg kan til tider være bange for mine børn bliver antisociale med al den teknologi, måske jeg skulle starte med mig selv.. jeg er trods alt deres forbillede!
Tænker du nogensinde over om du bruger mobilen for meget i nærheden af dine børn??
Vi kender det alle.. skrækhistorierne! De indebærer altid skrig og skrål, smerter, bristninger og man kan nærmest mærke blodet sprøjte imens ens veninde, ens mor eller en anden tæt relation maler et voldsomt billede af deres makabre fødsel..
Det er ikke just opmuntrende og når man ikke ved hvad man går indtil så dannes der hurtigt skrækscenarier oppe i ens hoved.. Pludselig kan den nærtstående fødsel virke utrolig skræmmende, og man kan blive bange, især bange for smerterne, dem man oftest hører om.. Og man kender til alt, alle de måder den kan have en dårlig afslutning på, pulsen der gik ned, skuldre der sad fast, sugekopper der blev taget i brug og det værst tænkelige, akut kejsersnit. Der er simpelthen ikke de ting man ikke har hørt, man behøver ikke at gå til fødselsforberedelse, man kan blot høre naboen, sin mor, sin veninde og pludselig så ved man alt om hvordan en fødsel kan gå galt, og ingen er blege for at dele.. faktisk står folk oftest i kø for at fortælle om deres makabre fødsel og alt hvad den indebar, ned i aller mindste detalje..
Klart, man har lyst til at dele sin historie, man har lyst til at fortælle om den oplevelse man havde hvor man blev mor, hvor man gennemgik noget af det mest fantastiske en kvindekrop kan, nemlig at føde et barn. Det er en helt unik oplevelse der aldrig ville kunne sættes ord på ligegyldigt hvor meget man prøver, og netop derfor har man et ekstra stort behov for at fortælle, især til nogen der snart skal gennemgå det samme, nogen som snart kan forstå.
Men hvor blev den gode fødsels historie af? Hvorfor er det altid kun det negative der bliver fremhævet i sådanne historier? Ligegyldigt hvordan forløbet har været, så er det jo endt ud med man har fået det mest fantastiske ud af det, nemlig det at blive nogens mor, og et forløb vil jo aldrig være 100% negativt.. jovist så er smerterne voldsomme og intet forløb er ens, det ved jeg! Men hvorfor ikke fortælle om den fantastiske jordemoder og undlade at fortælle om da hun tog den alt ødelæggende sugekop i brug.. hvorfor ikke fortælle om det øjeblik du fik din smukke søn op på brystet og du aldrig havde følt dig lykkeligere i stedet for om hvor mange timer du skulle syes bagefter..
Hvorfor er der et konstant behov for at fremhæve alt det negative og skræmme de vordende mødre?
Jeg synes at alle jer der har født, skal sætte jer ned og tænke tilbage på de gode ting, de små ting der faktisk gjorde det til en god oplevelse og jeg ved at ved nogen kan det måske være meget få ting, men jeg ved de er der.. Tænk på de ting og sæt dem så sammen med det faktum at du fik verdens bedste gave ud af det, husk øjeblikket hvor du endelig fik lov at holde dit barn, om det var med det samme, kort tid efter eller der gik flere dage.. husk på den fantastiske følelse og tænk så over at det er netop det du skal formidle videre, husk på at andre skal have chancen, chancen for at glæde sig og ikke være skræmt chancen for at gå ind til noget og tænke: “hey, den klarer jeg sku” og det skal være uden at frygte at udfaldet bliver skidt.
For vi kommer ikke udenom at det at føde er det mest fantastiske og største øjeblik i ens liv, ligegyldigt udfald?
Generation IPad. Man ser det tit, børn der sidder gravet med hovedet ned i Ipadden imens forældrene er sociale med venner eller andet, det er blevet den nye babysitter i rigtig mange sammenhænge. Meget forskning indikerer at det er usundt, andet at børnene lærer af det.
Hvad er mine tanker om det?
Den er svær for hvis du spørger mig, så er det en hårfin grænse, i forhold til hvornår det bliver for meget af det gode.. For jeg kan sagtens se det gode ved en iPad, jeg vil også gerne indrømme at vi bruger den en del, ikke for meget, det går jeg meget op i! Men den kan være et rigtig godt distraherings middel, især i svære situationer såsom hvis man er ude at rejse, eller hvis det hele bare brænder på derhjemme. Men jeg ville nok aldrig forære Zacharias en iPad til egen brug og jeg ville aldrig lade ham sidde med den i flere timer, blot for jeg selv kunne få ro, den skal ikke misbruges.. Jeg tror med sådan noget teknologi hedder det alt med måde, for jeg kan jo ikke holde den ude af hans liv.. Drengen ser jo dagligt mig bruge den, og trods sine 16 måneder, ja så ved han allerede hvordan man låser den op og at man bruger fingrene.. Ret skræmmende faktisk, men det er jo sådan det er, vi er et nymoderne samfund, og børn får al teknologien ind med modermælken! 😊
Men når det nu er, så kan han jo ligeså godt få noget ud af det. Lige nu, er han måske lidt lille til de fleste Apps, men når han skal bruge den er jeg da helt klar fortaler for man finder nogle ordentlige Apps, som kan være med til at lære og udvikle ham, for på den måde er en iPad jo fantastisk! Bare man som forældre husker ikke at udnytte det og komme ud og stimulerer sit barn dagligt, nogle ordentlige sanseindtryk – det er så vigtigt ?
I den forbindelse har jeg fundet en super fin side, som jeg helt klart vil bruge til inspiration når det er.. Den hedder: www.godeappstilbørn.dk
En super fin side som anmelder gode og lærerige Apps til børn. Jeg ser ofte folk eftersøger gode Apps til deres børn, og der er den her side helt klart værd at tjekke ud 😊
Det har været en super uge. Der sker så meget med de børn pt. og der giver både nye udfordringer men også en masse smil!
Ugen har egentlig været rolig, vi har ikke lavet det vilde, Zacharias har bare været i dagpleje og ellers har vi nydt hinanden og været en familie, det er det skønne ved barselslivet, at man ikke skal nå noget ?
Fredag fik Zacharias sit sidste vaccine stik i laaaaang tid, nu skal han først vaccineres når han er 4 år gammel igen.. hvor er det altså bare vildt! Min store dreng😊 og han klarede det bare så flot, trods jeg havde en overtræt dreng med til læge der havde holdt fest siden kl 4 om morgenen ?
Zacharias er inde i en fase, hvor han vil bestemme alt, og går det ikke efter hans hoved bliver han total trodsig, det gælder når vi skal have tøj på, det gælder hvis der er noget han ikke må få, men som han vil have! Ja.. det gælder alt, og mine arme bliver snart trætte af en dreng der vrider sig rundt og flitsbuer så snart han ikke får sin vilje.. Jeg tager det normalt med et smil, tæller langsomt til 10 og prøver pænt igen, for jeg ved jo at det ikke hjælper at skælde ham ud, da han ikke forstår det, selvom man godt kan være tilbøjelig til det i afmagt. Og det kan til tider være svært at bevare overblikket når man samtidig har en Felix som græder og måske ikke gider ligge selv mere.. Men som skrevet tidligere så er der eneste der hjælper at aflede, afled med legetøj, sjove lyde, grin og hvis det er helt slemt så mad (den er en sikker vinder hver gang😀) og prøv at tag det hele med et smil, selvom det kan være voldsomt svært! ? Også bliver man nød til at kunne abstraherer fra gråden fra den yngste bare for et par minutter, ellers bliver man først skør!
Vi prøver at holde hovedet højt og husker på at det er en fase som er med til at forme den her lille søde dreng, han er ved at danne sig sine egne meninger og vil selv tage beslutninger og tænker man over det er det jo vildt stort!??
Udover det er Felix blevet så sej, han har fået en super døgnrytme! Zacharias bliver puttet kl 18 og det samme gør Felix og de sover begge uden problemer, hold nu op det er skønt! Det gør så meget at man har lidt fri og kan nyde lidt tid uden dem med en ro på, og det bedste af det hele er de ikke vækker hinanden når de sover! 😀 det var virkelig min største frygt de første par dage jeg turde snige mig ud af soveværelset og ikke være over dem hele tiden.. men de vækker på ingen måde hinanden når de vågner på skift! Seje drenge ? mor er stolt! Jeg ved selvfølgelig altid det kan vende med Felix da han ikke er ældre, men lige nu nyder jeg det til fulde, men er også klar hvis det ændres. 😊
Ellers har ugen været stille og rolig, hvordan har jeres uge været??
Tandemamning, at amme 2 børn og dobbelt ansvar.. Hvad er det egentlig? Hvordan har mit forløb været?
Tandemamning er når man ammer 2 eller flere børn på samme tid. Det kan være tvillinger såvel som søskende.
Allerede i graviditeten kan man opleve det at man vil tandemamme kan mærkes på kroppen, blandt andet ved smerter under hver eneste amning, konstant, hele tiden, på grund af hormoner og ømme brystvorter. For ikke at tale om “breastfeed agitation”.. Det er en tilstand hvor man pludselig “mister lysten” til at amme ud af det blå, midt i en amning, man føler sig frustreret og kan have lyst til at kaste sit barn væk og løbe sin vej, nogle beskriver det også som en kriblende følelse som om der er insekter over alt på en og det er tit blandet med nogle meget voldsomme tanker, vrede rettet imod barnet. Det er super hårdt for man ved jo godt at ens barn intet gør men hele ens krop bliver virkelig overtaget af den/de her følelser, og der skal man virkelig kunne være stærk og holde ved og huske på netop hvorfor man gør det 😊
Det er normalt at få ømme brystvorter og have smerter under amningen i graviditen på grund af hormonerne. Oftest kommer det i perioder.
“Breatsfeed Argitation” er en tilstand der kan ramme alle ammende mødre, dog ses det ofte når man er gravid og ammer, igen på grund af den hormonelle påvirkning.
Her døjede jeg med smerter under amningen fra uge 12 og resten af graviditeten og i den forbindelse også en masse breastfeed agitation.. Ja jeg følte faktisk at Zacharias gjorde mig ondt med vilje og frustrationen under de fleste amninger var stor og nogle gange var jeg nød til at tage ham fra for et kort øjeblik, for simpelthen ikke at blive sindsyg, enten pga smerterne eller pga alle de tanker.. men oftest så hjalp det lige at få et minuts pause og trække vejret dybt.
Fun fact: Jeg ammede Zacharias under mine begyndende veer da jeg skulle føde Felix.. De startede jo typisk nok om natten, så jeg sad ammende, og tog tid hver gang jeg fik en ve.. Det kan absolut ikke anbefales 😂
Inden jeg havde født havde jeg mange forestillinger om hvordan det ville blive, læs evt mine tanker her. Og udfra mine forventninger er det faktisk gået stortset ligesom jeg håbede.. Zacharias er allerede nu her knap 3 måneder senere utrolig glad for Felix, han krammer og kysser ham og ammer jeg dem begge samtidig, aer og holder han Felix i hånden alt imens de begge ligger og kigger på hinanden. Jeg er 100% sikker på at amningen har en del af det tætte forhold der allerede er at se imellem Zacharias og Felix, for Zacharias er jo kun 16 måneder gammel og stadig en baby og ærligt så forstår han jo ikke ret meget endnu. Men jeg er overbevist om at de to bliver uadskillelige! 😊 Derudover små er det så skønt at når Zacharias er træt ked af det, eller når jeg er ved at amme Felix at Zacharias kan komme og blive ammet ved mig, straks falder han til ro og han nyder der virkelig og det bliver ikke den der med at han må vente eller jeg må ligge Felix fra mig ?
Nu kører det super, men i starten var det hårdt! Især de første par uger, der havde jeg seriøst lyst til at kaste håndklædet i ringen og opgive, for det er udentvivl hårdt når man pludselig har 2 børn som forventer man “står til rådighed” 24/7. Zacharias havde flere vågne timer om natten, som reaktion på den store omvæltning og intet duede, han ville ammes HELE TIDEN.. Jeg kunne i starten ikke finde ud af at ligge dem begge til på samme tid, men jeg blev tvunget til hurtigt at lære det, alternativtet var 2 skrigende børn😀 Jeg havde læst meget om tvillinge ammestillingen, men med en SÅ lille og en tumling som Zacharias nærmest aldrig lå stille, så var det for mig nærmest umuligt uden hjælp. Så derfor blev det, det jeg selv kalder sandwich stillingen 😀 Zacharias nederst i normal amme stilling ved det ene bryst og Felix klasket oven på også i normal amme stilling, selvfølgelig ved det modsatte bryst, og det fungerede faktisk helt fint! Bare jeg sad bekvemt med ryggen, så kunne jeg sidde sådan i flere timer, og det gjorde jeg også! De første par uger fik jeg INTET søvn og lavede ikke andet end at amme dag og nat, for da Felix kom blev Zacharias’ behov for at amme 20 x så stort.. Jeg følte mig virkelig som en malkeko! I den periode var jeg overdreven lykkelig for at Zacharias gik i dagpleje, så jeg fik en pause 😀
Stillinger der kan være gode at bruge når du tandemammer er, tvillingeammestillingen (kræver noget øvelse) og laid back stillingen, det er den letteste og mest behagelige at klare selv, også kan man også forsøge sig med “sandwichstillingen” som beskrevet ovenfor (jeg ved ikke om den har et navn!)
Da de første 2 uger var overstået blev det lettere at håndtere især fordi Zacharias begyndte at sove godt om natten igen, det indebar blandt andet at han kun vågnede 4 – 5 gange, men at han så er til at få til at falde i søvn på 5 minutter ca. det er bare en lynamning også er han tilbage i drømmeland, og for mig er det helt super! Ligenu der vågner børnene ofte på skift, faktisk vågner Zacharias flere gange i løbet af natten end Felix, ironisk nok. Men det gør det lettere at overskue. Zacharias sover derudover lige nu i tremmesengen lige op af mig, for at lette natamningerne lidt, jeg ammer selvfølgelig Zacharias i søvn når han vågner og når Felix vågner første gang så sammensover vi altid resten af natten, han kan sagtens sove fra jeg lige lister væk og ammer Zacharias. Læs evt min overlevelses guide til et liv uden søvn her😊
Kropsmæssigt har det ikke givet de store udfordringer, i starten havde jeg jo Zacharias som aktivt forebyggede brystbetændelse og mælkeknuder når jeg ikke ammede Felix, generelt er alt det gået så nemt, udover jeg har sindsygt meget mælk og mine bryster bliver spændte så nemt stadig her knap 3 mdr. senere, noget jeg aldrig prøvede med Zacharias.
Mælken ændre smag i graviditeten på grund af hormompåvirkningen, og kan gøre at nogle børn selvafvænner, da de ikke kan lide den nye smag.
Ofte bliver mælken erstattet af råmælk på et tidspunkt i graviditeten, det sker normalt ca. halvvejs. Det er dog ikke alle det sker ved.
Når du føder sørger hormonerne og processen for at din mælk (hvis den ikke er blevet det) bliver erstattet af råmælk og på den måde tilpasser sig den yngstes behov sammensætnings-mæssigt, og derfor vil den store ikke kunne tage næringen fra den yngste – en kendt skrøne.
Alt i alt har det indtilvidere været et super forløb. Jeg er sluppet for alle de trælse ting og har dog måtte bøde med minus på søvnkontoen, men det overlever jeg nok 😀
Mine bedste råd hvis man overvejer at tandemamme:
Søg viden selv, og ikke lytte for meget til fagfolk hvis i oplever modgang – jeg har oplevet en læge og en sundhedsplejerske som påstod at jeg SKULLE afvænne Zacharias af med amningen inden jeg fødte, ellers ville han tage ALT næring fra Felix.
Hav mod på at øve de forskellige ammestillinger, for det er guld værd at kunne ligge begge til selv, og det er bare at kaste sig ud i det, så lærer man lynhurtigt de forskellige teknikker.
Hav begge børn tætte på en om natten for at lette natteroderiet, evt. hvis man kan samsove med begge børn, ellers som mig have en tremmeseng helt op af ens egen seng.
En masse tålmodighed og viljestyrke, så skal det hele nok komme helt naturligt <3
Det bedste i verdenen <3
Jeg er ikke bleg for at ligge amme billeder op i den ene eller anden afstøbning, jeg mener altsammen det er med til at normaliserer amning! Der findes i min verden intet smukkere<3
En god mor sidder ikke i brysterne.. Vi kender alle den sætning. Faktisk hører man den rigtig tit i rigtig mange sammenhænge!
Og det er fint, sandt og helt okay.. Det er okay at mødre som af den ene eller anden grund ikke ammer og i rigtig mange tilfælde har oplevet nederlag og måske kan have svært ved at acceptere det faktum de ikke kommer til at amme, at de har behov for at blive bekræftet i de stadig er gode mødre, for uden tvivl så er de helt fantastiske mødre!
Men siden hvornår er det blevet på bekostning af os der ammer? Hvorfor er det okay at udtrykke at en god mor ikke sidder i brysterne når der omvendt ikke ville være okay at sige en god mor ikke sidder i flasken?
Hvorfor skal vi gå på liste tæer og hvorfor må vi ikke udtrykke vores glæde, vores stolthed og det faktum at amningen faktisk er med til at få os at føle os som en god mor. Det er jo ikke for sjov vi har kæmpet, kæmpet med smerter, sår, rifter, max 3 timers søvn, hvis ikke tæt på ingen, og til tider har været tæt på at kaste håndklædet i ringen på grund af appetitspring, bid og andre herligheder, men alligevel fortsætter vi..
Det er som om at flaskemødre skal bekræftes, og roses.. Roses fordi de turde tage valget selvom det ikke er det der forventes. Amning skal jo ikke være for en hver pris!
Men os der ammer vi skal passe på, passe på hvordan vi formulerer os og udtrykker os, vi skal tage hensyn og træde varsomt, for ellers eksploderer ammedebatten. Man kan føle sig tvunget til at holde meningen for sig selv af frygt for at støde andre..
Men nu tør jeg hvor andre tier:
Til alle jer ammende mødre derude! I er skide seje, i gør det pisse godt og i har alle hver og en min respekt, min respekt fordi i tog valget og holdte ved og kæmpede! I er nogle fantastiske mødre og ligemeget hvilken modstand i møder på vejen om det er de stigende forventninger til barselsmødrene og det at være selvstændig, kropsidealer eller behovet for ligestilling og frihed, så klarer i det med oprejst pande og det er sku beundringvældigt!
Og sidder der nogle flaskemødre derude og føler sig stødt, så tag lige nogle andre briller på og læs opslaget igen.. I er også nogle fantastiske mødre ligegyldigt hvad så “sidder en god mor i hjertet!”?
Jeg har tidligere haft den oppe som permanent side. Jeg har dog fjernet den men finder den nu frem fra gemmeren i andledningen om jeg i denne ude vil fokuserer på amning. Så det her er min guide med tips og tricks til et godt ammeforløb. Jeg synes det er vigtigt at alle får en god start, desværre kan det at få etableret en god amning ofte på grund af nedskæringer, tid og manglende viden. Men her kommer min personlige guide, formet ud fra egen erfaring:
Ikke noget hvis!
Jeg hører rigtig tit på de sociale medier at gravide bruger sætningen: “Hvis jeg kan amme” i forbindelse snak om amning. Så lad mig sige det pænt, alle kan amme og det er uden undtagelser, det er bare et spørgsmål om miljø, viljestyrke og mentalitet. Mælkeproduktionen kan altid falde bla pga stress, eller det kan være det ammes for ofte og derfor tager baby ikke nok på, da han/hun kun får den tynde mælk.. Der kan være rigtig mange faktorer der spiller ind i forhold til at amningen ikke køre optimalt, og der er det simpelthen et spørgsmål om viljestyrke, beslutter du dig for at det her skal lykkedes, koste hvad det koste vil, ja så skal det nok lykkedes.. Derimod hvis du opstarter en amning med en mentalitet der hedder at det nok ikke lykkedes evt pga familierelationer, jamen så vil jeg gerne skrive under på at det i hvert fald i 50% af tilfældene går i vasken..
Når det så er sagt, så kan jeg sagtens forstå man opgiver amningen hvis der er alt for meget modspil, det kan være hårdt både at være nybagt mor og skulle ind i et dårligt ammeforløb, der skaber flere frustrationer end glæde. Men igen hvis amning er noget du virkelig gerne vil, ja.. så er der altså ikke noget der hedder hvis.
Luk af for ammestue historierne!
Desværre findes der ufattelig mange ammestue historier, som er med til at sætte tankerne i gang for mange første gangs ammende. Her er et par eksempler og nok de mest kendte:
Min mælk havde ikke næring nok.. Den kan jeg med 100% sikkerhed fortælle at den passer ikke, mange mener deres mælk ikke havde næring nok, fordi barnet ikke tog på og spiste i rigtig lang tid, men modermælk vil ALTID indeholde den samme mængde næring ligegyldigt hvad, der findes mange faktorer der spiller ind som gør barnet måske ikke tager på, det kan eksempelvis være overproduktion, så barnet får for meget formælk, men det er ikke pga manglende næring.
Jeg havde ikke mælk nok.. Som udgangspunkt kan du ende ud med at ikke have noget mælk og produktionen kan falde, det er 100% korrekt. Men det sker ikke uden nogen grund, der ligger altid noget bag, og giver du dig hen til dit barn og kæmper for at få produktionen op, så kan det sagtens lykkedes, det handler bare igen om viljestyrke, så derfor er det ikke bare noget der lige sker, men altid noget der kan gøres noget ved.
Det var blot 2 eksempler af mange, det gør mig personligt lidt ked af det med de historier, især fordi at de oftest kommer fra mødre, som måske har opgivet amningen og i stedet for at sige de ikke kunne magte det, så finder de en “undskyldning” som desværre påvirker andre der gerne vil amme negativt! Igen jeg siger ikke man er et dårligt menneske fordi man vælger amningen fra, for det kan for nogen være super hårdt, men derfor synes jeg man skal være oprigtig når man fortæller hvorfor.
Men ja luk af for ammestue historierne, og er du i tvivl om hvad der er rigtig og forkert, så tag og kig på ammenets hjemmeside, der er masser af god information også om ammestue historier, som alt sammen er forfattet af kyndige ammevejledere 🙂
Glem hjælpemidlerne!
Min erfaring er simpelthen ikke at gå ud og investere i flere 1000 hjælpemidler.. Jeg kender flere der har købt brystpumper, ammebrikker og flasker i store mængder inden barnet kom, sågar også nogen der har købt MME, til hvis det nu skulle gå galt (læs lige første punkt igen) og af min erfaring gør det mere skade end gavn.
For når du har hjælpemidlerne til at ligge, ja så er du også mere tilbøjelig til at introducere dem under amningen, eksempelvis hvis du ikke kan holde smerterne ud, så er det nemt lige at ty til ammebrikkerne fordi de ligger der, og de kan virkelig komplicerer amningen, da man ender med et barn der ikke kan amme uden! Et andet eksempel er den med brystpumpen, ideen er jo fin, det er rart at kunne malke lidt ud og far måske kan tage over, eller hvis man er bange for offentligheden, jamen så kan det jo også være en løsning, men.. rigtig mange kan ikke pumpe ud, og derfor kan det give panik hvis man prøver og der så intet mælk kommer, for er det så fordi jeg er løbet tør for mælk?! nej slet ikke.. man løber ikke bare lige tør for mælk og kig på sundhedstegnene ved dit barn, hvis du skulle være i tvivl! Jeg har eksempelvis aldrig kunne pumpe en dråbe ud og jeg har altså ammet Zacharias i over 1 år, man skal passe på med at overanalysere og i stedet stole på sit barn..
Man bestemmer selvfølgelig selv, men min erfaring hedder drop alle de hjælpemidler, amning er en naturlig ting og det skal nok komme, og hvis det går helt galt så er det ikke være end man kan tage på apoteket den efterfølgende dag, men der er ingen grund til at friste..
Lanolin creme!
Nu har jeg lige skrevet om hvordan man skal undgå hjælpemidler, men en ting der virkelig kan redde opstarten er Lanolin creme. Cremen smøres på efter hver amning og er lindrende og helende og er simpelthen fantastisk i de første uger af amningen! Det er også det eneste “hjælpemiddel” jeg vil anbefale for mig var det alfa omega for at få amningen til at køre!
Forbered dig på smerte!
Det er ikke for at skræmme.. slet ikke! Men der er virkelig heller ingen grund til at pakke det ind.. Du kan i de første 14 dage ca – alt efter hvordan din krop er – forberede dig på en smerte på en måde du aldrig har oplevet før! Jeg græd hver gang jeg lagde ham til den første uge, fordi smerteniveauet var tårnhøjt, og hver gang han søgte mit bryst havde jeg lyst til at afvise ham.
Det kan være sindsygt hårdt og det er jo også individuelt hvor stor ens smertetærskel er, men ligegyldigt hvad er det godt at forberede sig mentalt på smerten, evt ligge en plan for hvordan du vil tackle det. Jeg brugte meget med at sidde med musik i det ene øre, da det hjalp mig rigtig meget med at tage afstand fra smerten og selvom jeg talte minutter under hver amning, ja så blev jeg ved med at sige til mig selv, at det nok skulle blive bedre, og det blev det jo også..
Det er også vigtigt at huske på, forbered dig på tonsvis af smerter men husk på at det går over igen og når det først er over, så er det alle smerterne værd! – også igen, invester i lanolin creme, den er guld værd ?
Giv jer begge ro!
En ting der er alfa omega når det gælder amning er simpelthen den der med at give jer begge tid og ro. Ja, amningerne tager rigtig lang tid i starten, jeg tror min rekord er 1 1/2 times uafbrudt amning, men i skal heller intet nå.. (igen lange amninger betyder ikke for lidt mælk eller manglende næring)
Nogle har travlt med at skulle igang med hverdagen igen, men du er lige blevet mor og du bliver nød til at slappe af! Lad vær med at have folk rendende konstant, for selvom det er hyggeligt så gør det også at dit barn ikke får din fulde opmærksomhed og i får ro.. Jeg siger ikke at man ikke må få besøg, da det er skide hyggeligt, men det er okay at sige fra..
Derudover så husk hud mod hud kontakten og selvom du føler du konstant har et barn på armen, så er det bare sådan det skal være.. Ikke hav travlt med at ligge barnet fra dig, da barnet altid vil fortrække at ligge ved dig, du har jo trods alt båret det i 9 måneder og det er altsammen med til at styrke mælkeproduktionen! Jeg ved godt man kan føle sig evig træt, men man kan sagtens sove under amningerne (læs evt om principperne for samsovning) og selvom man kan være bange for at tabe barnet, så tro mig.. det sker ikke bare lige! Dit moderinstinkt tager 100% over og du vågner bare af det mindste.. Her samsover jeg stadig med Zacharias halvdelen af natten, til trods for han både kan gå og kravle og ikke er bange for at kaste sig udover sengekanten, men så snart han vågner, så vågner jeg også uden undtagelser! Stol på dine instinker og giv jer begge al den ro du kan, i skal intet nå..
Lad barnet styre slagets gang!
Det at amme i forhold til at give MME, kan give rigtig mange tanker, for du ved ikke nemlig ikke hvor meget dit barn spiser, og derfor om det overhovedet bliver mæt af din mælk. Det kan for nogen være rigtig svært ikke at have kontrol, men man bliver nød til at lade barnet styre slagets gang og stole på at det nok skal sige til eller fra ved sult. Hvis du absolut ikke kan skyde tanken ud af hovedet, jamen så er det bare at holde øje med de normale sundhedstegn, tager mit barn nok på? har det våde bleer? er det glad og tilfreds? Den sidste skal man dog passe på med at overanalysere på, da det er meget normalt for børn at græde og være ulykkelige de første måneder, du skal huske på at de er blevet kastet ud i en helt ny verden, alt er for dem blevet vendt på hovedet og sådan noget som den lille mave der skal til at i gang, kan give anlæg til masser af gråd, det behøver nødvendigvis ikke at være koblet sammen med amningen, heller ikke fordi det opstår i forbindelse med amningen, for så kan det eksempelvis være fordi dit barn slet ikke/ikke er mere sultent.
Og LAD ENDELIG VÆR’ med at skemalægge dit barns måltider, det var noget man gjorde i gamle dage, den der 3-timers regl, men dit barn skal altså nok sige til og fra når det er sultent, og produktionen kan gå helt i stykker hvis du vil kontrollerer det, da det pludselig ikke kommer mælk efter dit barns behov! Desværre er der mange sundhedsplejersker der stadig anbefaler det, men lad for guds skyld vær og lyt til dit barn i stedet!
Derudover vil der komme perioder hvor barnet ammer mere eller mindre, og det er helt normalt! Zacharias gik en periode fra at amme i gennemsnit 45 minutter, til kun at amme 10 minutter af gangen, men han trives og tog stadig meget på, så igen husk, at lade barnet styre slagets gang, og prøv at ligge de trælse tanker væk ?
Søg råd og vejledning de RIGTIGE steder!
Går amningen ikke som forventet og oplever du bekymringer i forhold til dit barns trivdel og amning, så søg råd.. men gør det de rigtige steder, og der er jeg nød til at sige at terminsgrupper ikke er optimale.. Du vil altid opleve at få 1000 forskellige svar, da ikke et eneste ammeforløb er ens og desværre vil du oftest også få nogle råd som er helt forkerte! Jeg har set mange blive rådet til at opstarte MME, og det skræmmer mig faktisk, fordi andre mødre der sidder på facebook, slet ikke er kompetente til at vejlede om den slags.
Jeg vil altid henvise til ens sundhedsplejerske.. desværre er det bare sådan at nogle fagfolk ikke altid er helt kompetente eller har den optimale viden, nogen har jo været indenfor faget i mange år og vil derfor måske have nogle forældede råd hvad angår amningen og føler man ikke ens sundhedsplejerske råder som man synes er rigtigt, så vil jeg helt klart søge råd på ammenet! Der er de 100% objektive og har kun viden som ammevejledere og ikke også i spædbørn og derfor er det deres spidskompetence og jeg vil sige at man 99% kan stole på hvad de siger! Det er okay at søge råd, du skal bare huske at være kritisk og gøre det de rigtige steder..
Am løs og så længe du føler for det!
Når amningen er etableret, så er det bare med at amme løs, det er sundt for dig og for dit barn, og intet er mere naturligt. Der er spørgsmålet om offentlig amning og jeg vil sige, at for mig var det også en kamp at tude at amme offentligt, simpelthen fordi man konstant høre en negativ debat om offentlig amning, men det er en grænse man skal krydse (såfremt man vil) og når man endelig har gjort det, så er det faktisk ikke ret slemt, og det er uhyre sjældent man møder negative kommentarer. Jeg taler af erfaring, jeg tror ikke der er et eneste sted jeg ikke har ammet, er Zacharias sulten, så skal han have mad, det er hans ret, ligesom det er alle vores andres ret.. Om det så er i bussen, på en bænk, i supermarkedet eller på en cafe, og 95% af gangene er jeg blevet mødt med smil og positiv feedback!
Ja også er det ellers bare at amme så længe i begge føler for det, det er jo en individuel sag, og man skal huske at lytte på sig selv. Jeg troede personligt kun jeg ville amme det første halve år, da jeg også gerne ville “have mit liv tilbage” men som forløbet skred fremad lærte jeg hvor stor betydning det havde for både mig og Zacharias. Så lyt til dig selv, intet er rigtig eller forkert, om du vil amme i lang eller kort tid, lad vær at lad dig påvirke af andres meninger, kun du ved hvad der er det rigtige for jer!
Jeg håber du måske har fundet noget inspiration og måske fået noget god vejledning i forhold til at få etableret en god amning. Jeg vil bare lige påpege at det her indlæg på ingen måder er negativt imod flaskemødre, og jeg siger ikke man skal amme for en hver pris, det er op til en selv hvor ens grænse går!
Jeg er altid klar med at svare på spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor.
Jeg hører den så tit, nu når jeg ammer min “store” dreng på 16 måneder.. Alt amning efter et år er moderens behov! Uvidenhed er roden til alt ondt..
Så lad mig gøre en ting klart:
At få pillet næse, blive slået med legetøj og klasket i ansigtet…
At blive udfordret i de vilde ammestillinger, hvor ryggen knirker og armene gør ondt…
At blive overfaldet ved enhver given lejlighed og absolut ikke tage nej for et svar…
At blive sparket, slået og sågar bidt..
.. ER SÅ ABSOLUT IKKE MIT BEHOV! – Var det mit behov, så havde jeg nok haft brug for at snakke med nogle seriøse fagfolk.. 😉
For ikke at tale om:
Ikke at have fået en fuld nats søvn i 16 måneder, til tider være mere død end levende på grund af søvnmangel, med farer for at få tidlige rynker og grå hår..
Kan vi så godt blive enige om at langtidsamning på ingen måder udelukkende er moderens behov ;)?
Så gik der endnu en uge. Der har igen været knald på, det er som om at min barsel er slut, jeg har ikke et eneste minut fri i de her dage.. Men det er nu meget hyggeligt også at være aktiv og opleve noget, man kan hurtigt blive fanget i den der barselsrolle hvor man bare er derhjemme og tuller. 😀
Vi har igen været til babysvømning, så er vi opstartet i mødregruppe, jeg var inde og have “mom-time“, også har vi været til fødselsdag. Det har været en rigtig god uge især i børnenes tegn, da Zacharias mandag var hjemme fra dagplejen, da hun havde lukket, og når man går hjemme så kan man jo bare undlade at putte ham i gæstedagplejen og i stedet bare hygge hjemme alle sammen ? Også elsker Zacharias “at være i byen” der er intet bedre end at være til fødselsdag, som vi var lørdag, i nye omgivelser og bare kunne udforske og lege med nye spændende ting! Han elsker det, og formår aldrig rigtig at blive træt og sur, da han ligesom glemmer det i processen, så han har rigtig nydt den her uge ?
Mødregruppen var super, jeg er spændt på at se hvordan det bliver, da jeg er den ultimativt yngste af mødrene, men det var jeg også forberedt på, da de fleste flergangsmødre ikke kun er 22 år ligesom mig (nu skal jeg passe på med fordommene!:D) haha. Også er Felix den eneste dreng af børnene, det bliver spændende at se i forhold til den motoriske udvikling om han vil være foran eller bagud i forhold til pigerne. Han blev målt og vejet og kigget på af sundhedsplejersken i mødregruppen, 6500 gram og 63 cm 🙂 en ordentlig basse (han vejede 3770 g og var 55 cm lang ved fødslen – læs om min fødsel her) også er han allerede langt foran motorisk, han kan holde hovedet oppe i rigtig mange minutter, når han ligger på maven også er han skide sej til at trille.. Han fik så meget ros – Jeg er lidt stolt, også derfor jeg lige må blære mig lidt til alle jer skønne læsere 😉
Der har været en del udfordringer i ugen, Zacharias er stadig en tyran når vi kører i bus, han gider slet ikke sidde stille og råber og skriger, total stress faktor! I starten virkede rosiner og frugtstænger, men de praller lidt af på ham lige nu.. Derfor har jeg nu pakket hele hans værelse i min pusletaske, og når han begynder, så hopper og danser jeg og laver mad med hans plastik gryde, hvad der nu skal til.. folk tror jeg er en værre tumpe, men ligenu virker det at aflede med nogle nye legesager hver dag, det er vigtigt at skifte dem ud, ellers bliver det kedelige!
Oveni det er Felix også ved at ændre sig eller er i et spring, tror jeg! Ligenu er han stortset vågen hele dagen, også når vi er ude og gå eller kører i bus, heldigvis ligger han og kigger og observerer det meste af tiden, men det gør at han om aftenen er total overtræt og har svært ved at finde ro, men når han endelig sover så sover han! I går tog han lige en lur fra kl 17 til kl 1 i nat – sej gut!
Også er vi i gang med projekt sut.. Zacharias har aldrig brugt sut, han virkede aldrig synderligt interesseret, og det har aldrig gjort mig det store (dog kunne vi godt bruge en sut når han flipper i bussen som en stop klods 😀 ) Men jeg har nu bestemt mig for at Felix skal bruge sut, for meget af tiden bliver eksempelvis brugt hvor han græder imens jeg giver Zacharias tøj på når vi skal ud af døren. Faktisk gør jeg meget i at prioritere Zacharias da han er ved at være så gammel han godt kan forstå hvis jeg ikke tager ham først, Felix tager jo ikke skade af at være lidt ked af det et minuts tid imens jeg lige har fokus på Zacharias, men derfor er hans gråd for mig virkelig stadig en stressfaktor, og ville han nu bruge sut, så kunne man jo undgå det, og jeg ville ikke stresse så meget i bestemte situationer, hvor Felix græder, også glemmer jeg ikke mig selv og de vigtige ting i processen! (læs mit sjove indlæg om når glemsomheden rammer her) Så nu er der købt sutter, og de bliver tilbudt ved hver given lejlighed, jeg er sikker på at giver man ikke bare op, så skal det nok komme! Jeg laver et sejrs indlæg, når det virkelig lykkedes! Ligenu tager han den måske et par minutter af gangen, men det sker så også kun 1 ud af 10 gange 😀 men jeg er forhåbningsfuld!
Husk på hvis i har nogle spørgsmål og/eller ønsker til fremtidige indlæg, så skriv endelig!:)
