Langtidsamning er UDELUKKENDE moderens behov, ikke?

En ammeguide :)

Jeg har tidligere haft den oppe som permanent side. Jeg har dog fjernet den men finder den nu frem fra gemmeren i andledningen om jeg i denne ude vil fokuserer på amning. Så det her er min guide med tips og tricks til et godt ammeforløb. Jeg synes det er vigtigt at alle får en god start, desværre kan det at få etableret en god amning ofte på grund af nedskæringer, tid og manglende viden. Men her kommer min personlige guide, formet ud fra egen erfaring:

 

Ikke noget hvis!

Jeg hører rigtig tit på de sociale medier at gravide bruger sætningen: “Hvis jeg kan amme” i forbindelse snak om amning. Så lad mig sige det pænt, alle kan amme og det er uden undtagelser, det er bare et spørgsmål om miljø, viljestyrke og mentalitet. Mælkeproduktionen kan altid falde bla pga stress, eller det kan være det ammes for ofte og derfor tager baby ikke nok på, da han/hun kun får den tynde mælk.. Der kan være rigtig mange faktorer der spiller ind i forhold til at amningen ikke køre optimalt, og der er det simpelthen et spørgsmål om viljestyrke, beslutter du dig for at det her skal lykkedes, koste hvad det koste vil, ja så skal det nok lykkedes.. Derimod hvis du opstarter en amning med en mentalitet der hedder at det nok ikke lykkedes evt pga familierelationer, jamen så vil jeg gerne skrive under på at det i hvert fald i 50% af tilfældene går i vasken..

Når det så er sagt, så kan jeg sagtens forstå man opgiver amningen hvis der er alt for meget modspil, det kan være hårdt både at være nybagt mor og skulle ind i et dårligt ammeforløb, der skaber flere frustrationer end glæde. Men igen hvis amning er noget du virkelig gerne vil, ja.. så er der altså ikke noget der hedder hvis.

Luk af for ammestue historierne!

Desværre findes der ufattelig mange ammestue historier, som er med til at sætte tankerne i gang for mange første gangs ammende. Her er et par eksempler og nok de mest kendte:

Min mælk havde ikke næring nok.. Den kan jeg med 100% sikkerhed fortælle at den passer ikke, mange mener deres mælk ikke havde næring nok, fordi barnet ikke tog på og spiste i rigtig lang tid, men modermælk vil ALTID indeholde den samme mængde næring ligegyldigt hvad, der findes mange faktorer der spiller ind som gør barnet måske ikke tager på, det kan eksempelvis være overproduktion, så barnet får for meget formælk, men det er ikke pga manglende næring.

Jeg havde ikke mælk nok.. Som udgangspunkt kan du ende ud med at ikke have noget mælk og produktionen kan falde, det er 100% korrekt. Men det sker ikke uden nogen grund, der ligger altid noget bag, og giver du dig hen til dit barn og kæmper for at få produktionen op, så kan det sagtens lykkedes, det handler bare igen om viljestyrke, så derfor er det ikke bare noget der lige sker, men altid noget der kan gøres noget ved.

Det var blot 2 eksempler af mange, det gør mig personligt lidt ked af det med de historier, især fordi at de oftest kommer fra mødre, som måske har opgivet amningen og i stedet for at sige de ikke kunne magte det, så finder de en “undskyldning” som desværre påvirker andre der gerne vil amme negativt! Igen jeg siger ikke man er et dårligt menneske fordi man vælger amningen fra, for det kan for nogen være super hårdt, men derfor synes jeg man skal være oprigtig når man fortæller hvorfor.

Men ja luk af for ammestue historierne, og er du i tvivl om hvad der er rigtig og forkert, så tag og kig på ammenets hjemmeside, der er masser af god information også om ammestue historier, som alt sammen er forfattet af kyndige ammevejledere 🙂

Glem hjælpemidlerne!

Min erfaring er simpelthen ikke at gå ud og investere i flere 1000 hjælpemidler.. Jeg kender flere der har købt brystpumper, ammebrikker og flasker i store mængder inden barnet kom, sågar også nogen der har købt MME, til hvis det nu skulle gå galt (læs lige første punkt igen) og af min erfaring gør det mere skade end gavn.

For når du har hjælpemidlerne til at ligge, ja så er du også mere tilbøjelig til at introducere dem under amningen, eksempelvis hvis du ikke kan holde smerterne ud, så er det nemt lige at ty til ammebrikkerne fordi de ligger der, og de kan virkelig komplicerer amningen, da man ender med et barn der ikke kan amme uden! Et andet eksempel er den med brystpumpen, ideen er jo fin, det er rart at kunne malke lidt ud og far måske kan tage over, eller hvis man er bange for offentligheden, jamen så kan det jo også være en løsning, men.. rigtig mange kan ikke pumpe ud, og derfor kan det give panik hvis man prøver og der så intet mælk kommer, for er det så fordi jeg er løbet tør for mælk?! nej slet ikke.. man løber ikke bare lige tør for mælk og kig på sundhedstegnene ved dit barn, hvis du skulle være i tvivl! Jeg har eksempelvis aldrig kunne pumpe en dråbe ud og jeg har altså ammet Zacharias i over 1 år, man skal passe på med at overanalysere og i stedet stole på sit barn..

Man bestemmer selvfølgelig selv, men min erfaring hedder drop alle de hjælpemidler, amning er en naturlig ting og det skal nok komme, og hvis det går helt galt så er det ikke være end man kan tage på apoteket den efterfølgende dag, men der er ingen grund til at friste..

Lanolin creme!

Nu har jeg lige skrevet om hvordan man skal undgå hjælpemidler, men en ting der virkelig kan redde opstarten er Lanolin creme. Cremen smøres på efter hver amning og er lindrende og helende og er simpelthen fantastisk i de første uger af amningen! Det er også det eneste “hjælpemiddel” jeg vil anbefale for mig var det alfa omega for at få amningen til at køre!

Forbered dig på smerte!

Det er ikke for at skræmme.. slet ikke! Men der er virkelig heller ingen grund til at pakke det ind.. Du kan i de første 14 dage ca – alt efter hvordan din krop er – forberede dig på en smerte på en måde du aldrig har oplevet før! Jeg græd hver gang jeg lagde ham til den første uge, fordi smerteniveauet var tårnhøjt, og hver gang han søgte mit bryst havde jeg lyst til at afvise ham.

Det kan være sindsygt hårdt og det er jo også individuelt hvor stor ens smertetærskel er, men ligegyldigt hvad er det godt at forberede sig mentalt på smerten, evt ligge en plan for hvordan du vil tackle det. Jeg brugte meget med at sidde med musik i det ene øre, da det hjalp mig rigtig meget med at tage afstand fra smerten og selvom jeg talte minutter under hver amning, ja så blev jeg ved med at sige til mig selv, at det nok skulle blive bedre, og det blev det jo også..

Det er også vigtigt at huske på, forbered dig på tonsvis af smerter men husk på at det går over igen og når det først er over, så er det alle smerterne værd! – også igen, invester i lanolin creme, den er guld værd ?

Giv jer begge ro!

En ting der er alfa omega når det gælder amning er simpelthen den der med at give jer begge tid og ro. Ja, amningerne tager rigtig lang tid i starten, jeg tror min rekord er 1 1/2 times uafbrudt amning, men i skal heller intet nå.. (igen lange amninger betyder ikke for lidt mælk eller manglende næring)

Nogle har travlt med at skulle igang med hverdagen igen, men du er lige blevet mor og du bliver nød til at slappe af! Lad vær med at have folk rendende konstant, for selvom det er hyggeligt så gør det også at dit barn ikke får din fulde opmærksomhed og i får ro.. Jeg siger ikke at man ikke må få besøg, da det er skide hyggeligt, men det er okay at sige fra..

Derudover så husk hud mod hud kontakten og selvom du føler du konstant har et barn på armen, så er det bare sådan det skal være.. Ikke hav travlt med at ligge barnet fra dig, da barnet altid vil fortrække at ligge ved dig, du har jo trods alt båret det i 9 måneder og det er altsammen med til at styrke mælkeproduktionen! Jeg ved godt man kan føle sig evig træt, men man kan sagtens sove under amningerne (læs evt om principperne for samsovning) og selvom man kan være bange for at tabe barnet, så tro mig.. det sker ikke bare lige! Dit moderinstinkt tager 100% over og du vågner bare af det mindste.. Her samsover jeg stadig med Zacharias halvdelen af natten, til trods for han både kan gå og kravle og ikke er bange for at kaste sig udover sengekanten, men så snart han vågner, så vågner jeg også uden undtagelser! Stol på dine instinker og giv jer begge al den ro du kan, i skal intet nå..

Lad barnet styre slagets gang!

Det at amme i forhold til at give MME, kan give rigtig mange tanker, for du ved ikke nemlig ikke hvor meget dit barn spiser, og derfor om det overhovedet bliver mæt af din mælk. Det kan for nogen være rigtig svært ikke at have kontrol, men man bliver nød til at lade barnet styre slagets gang og stole på at det nok skal sige til eller fra ved sult. Hvis du absolut ikke kan skyde tanken ud af hovedet, jamen så er det bare at holde øje med de normale sundhedstegn, tager mit barn nok på? har det våde bleer? er det glad og tilfreds? Den sidste skal man dog passe på med at overanalysere på, da det er meget normalt for børn at græde og være ulykkelige de første måneder, du skal huske på at de er blevet kastet ud i en helt ny verden, alt er for dem blevet vendt på hovedet og sådan noget som den lille mave der skal til at i gang, kan give anlæg til masser af gråd, det behøver nødvendigvis ikke at være koblet sammen med amningen, heller ikke fordi det opstår i forbindelse med amningen, for så kan det eksempelvis være fordi dit barn slet ikke/ikke er mere sultent.

Og LAD ENDELIG VÆR’ med at skemalægge dit barns måltider, det var noget man gjorde i gamle dage, den der 3-timers regl, men dit barn skal altså nok sige til og fra når det er sultent, og produktionen kan gå helt i stykker hvis du vil kontrollerer det, da det pludselig ikke kommer mælk efter dit barns behov! Desværre er der mange sundhedsplejersker der stadig anbefaler det, men lad for guds skyld vær og lyt til dit barn i stedet!

Derudover vil der komme perioder hvor barnet ammer mere eller mindre, og det er helt normalt! Zacharias gik en periode fra at amme i gennemsnit 45 minutter, til kun at amme 10 minutter af gangen, men han trives og tog stadig meget på, så igen husk, at lade barnet styre slagets gang, og prøv at ligge de trælse tanker væk ?

Søg råd og vejledning de RIGTIGE steder!

Går amningen ikke som forventet og oplever du bekymringer i forhold til dit barns trivdel og amning, så søg råd.. men gør det de rigtige steder, og der er jeg nød til at sige at terminsgrupper ikke er optimale.. Du vil altid opleve at få 1000 forskellige svar, da ikke et eneste ammeforløb er ens og desværre vil du oftest også få nogle råd som er helt forkerte! Jeg har set mange blive rådet til at opstarte MME, og det skræmmer mig faktisk, fordi andre mødre der sidder på facebook, slet ikke er kompetente til at vejlede om den slags.

Jeg vil altid henvise til ens sundhedsplejerske.. desværre er det bare sådan at nogle fagfolk ikke altid er helt kompetente eller har den optimale viden, nogen har jo været indenfor faget i mange år og vil derfor måske have nogle forældede råd hvad angår amningen og føler man ikke ens sundhedsplejerske råder som man synes er rigtigt, så vil jeg helt klart søge råd på ammenet! Der er de 100% objektive og har kun viden som ammevejledere og ikke også i spædbørn og derfor er det deres spidskompetence og jeg vil sige at man 99% kan stole på hvad de siger! Det er okay at søge råd, du skal bare huske at være kritisk og gøre det de rigtige steder..

Am løs og så længe du føler for det!

Når amningen er etableret, så er det bare med at amme løs, det er sundt for dig og for dit barn, og intet er mere naturligt. Der er spørgsmålet om offentlig amning og jeg vil sige, at for mig var det også en kamp at tude at amme offentligt, simpelthen fordi man konstant høre en negativ debat om offentlig amning, men det er en grænse man skal krydse (såfremt man vil) og når man endelig har gjort det, så er det faktisk ikke ret slemt, og det er uhyre sjældent man møder negative kommentarer. Jeg taler af erfaring, jeg tror ikke der er et eneste sted jeg ikke har ammet, er Zacharias sulten, så skal han have mad, det er hans ret, ligesom det er alle vores andres ret.. Om det så er i bussen, på en bænk, i supermarkedet eller på en cafe, og 95% af gangene er jeg blevet mødt med smil og positiv feedback!

Ja også er det ellers bare at amme så længe i begge føler for det, det er jo en individuel sag, og man skal huske at lytte på sig selv. Jeg troede personligt kun jeg ville amme det første halve år, da jeg også gerne ville “have mit liv tilbage” men som forløbet skred fremad lærte jeg hvor stor betydning det havde for både mig og Zacharias. Så lyt til dig selv, intet er rigtig eller forkert, om du vil amme i lang eller kort tid, lad vær at lad dig påvirke af andres meninger, kun du ved hvad der er det rigtige for jer!

Jeg håber du måske har fundet noget inspiration og måske fået noget god vejledning i forhold til at få etableret en god amning. Jeg vil bare lige påpege at det her indlæg på ingen måder er negativt imod flaskemødre, og jeg siger ikke man skal amme for en hver pris, det er op til en selv hvor ens grænse går!

Jeg er altid klar med at svare på spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor.

1

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Langtidsamning er UDELUKKENDE moderens behov, ikke?