Ja det skal altså ikke være en hemmelighed, men i begge mine graviditeter, der ønskede jeg mig inderligt en pige.. Første gang med Zacharias, der fik jeg en kønsscanning i uge 14+2 og helt ærligt, da jordemoderen sagde at det blev en dreng, så blev jeg skuffet, rigtig skuffet! Men blot for en stund <3 Men det var ikke “kærlighed ved første blik” nej faktisk var det noget som jeg skulle accepterer.

Med Felix vidste vi ikke kønnet før fødslen, og faktisk var jeg hele vejen igennem sikker på at han var en pige! Min graviditet var noget så anderledes end min graviditet med Zacharias og jeg drømte konstant der kom en pige (med Zacharias drømte jeg at han var en dreng!) så helt op til fødslen var jeg stensikker på det ville blive en lillesøster, og faktisk frygtede jeg at jeg ville blive direkte skuffet hvis det nu alligevel blev en dreng.

Det blev jo så en dreng, en Felix.. Men heldigvis ovenpå fødslen og alle de følelser der var forbundet med det, så havde jeg slet ikke tid til at være skuffet, og jeg har nydt ham lige fra start af.

Hvorfor lige en pige? Ja først tror jeg at en pige mest var det jeg kunne identificerer mig med, da jeg jo selv er en, jeg elskede tanken om at lege med dukker, som jeg selv elskede som barn og så var jeg DYBT forelsket i baby pige tøj, der er sku da intet mere bedårende end små kjoler! <3 Anden gang var det fordi at drømmen om en af hver, ville være helt fantastisk, den ideelle drøm!

Sådan blev det ikke, og helt ærligt så kunne jeg i dag ikke forestille mig andet end at have 2 drenge.. Jeg er en rigtig drengemor! Faktisk så tror jeg, at skulle der komme endnu en, i en nær fremtid, ja så vil den den her gang håbe det bliver en dreng mere! (ja og så ender det nok med at blive en pige! haha…)

“Bare det er sund og raskt!”

Det er lidt sjovt, for hver gang man spørg om hvad folk ønsker sig, en dreng eller en pige, så siger de altid et køn, efterfulgt af “men bare det er sundt og raskt!” som om det lige skal retfærdiggøres at man egentlig har et yndlings køn, en lidt sjov tendens hvis du spørger mig!

For jeg tror sku alle vi kender følelsen af at have et ønske, og jeg tror ikke der er nogen forældre der ikke håber at deres børn bliver sunde og raske! Men selvom det er lidt tabu, så synes jeg også det er okay at blive skuffet, man elsker jo ikke barnet mindre af den grund, overhovedet! Men det er sku okay at have et ønske, også selvom det ikke bliver opfyldt! Vi har jo heldigvis lært at ikke alle ønsker bliver opfyldt 😀 <3

Jeg er en rigtig drenge mor <3

Tak fordi du læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

Forældre går fra hinanden, sådan har det altid været. Man får børn og man ved aldrig om forevigt, bliver til forevigt, eller om det blot er for en stund, ingen kan forudse fremtiden.

I nyere tid er det blevet rigtig moderne med den her 7/7 ordning, at mor og far har børnene ligemeget. Jeg ser det som en del af den her ligestillingsprocess, at mor nødvendigvis ikke behøver at være den primære omsorgsperson, bare fordi at hun er mor, som det forholdt sig førhen.. Nej, nyere tider, og vi er ikke så primitive, far kan være mindst ligeså god som mor!

Og det er helt sikkert også rigtigt, og fordi man går fra hinanden, så er det heller ikke fair, at den ene forældre skal være “taberen” og den anden vinderen, på den her måde, får begge “hvad man gerne vil have”, samtidig giver det også mulighed for aflastning, begge forældre har mulighed for at være forældre, samtidig med at de har mulighed for frihed, for at kunne have tid til studiet, have tid til at date eller noget helt tredje. Det er fantastisk, for pludselig kan man være mor eller far og samtidig leve op til det pres der er på en fra samfundets side af, pludselig kan man det hele!

Lig mærke til at jeg i min liste af fordele, ikke har nævnt børnene en eneste gang. Hele den her ordning har rigtig mange positive aspekter FOR FORÆLDRENE, men hvad med børnene? Hvad foreligger der egentlig af fordele for børnene ved den her ordning?

Børnene kommer jo til at vokse op, hvor de en gang om ugen skal flytte. En gang om ugen skal de tilpasse sig det “nye hjem” for selvom man kan være nok så enig om rammer og regler for ens barn, så gør INGEN familier det ens, heller ikke dem med deleordninger. Børnene skal konstant være omstillingsparate, og har ikke en fast base de kan søge hen til, ens hjem, er det ved mor? ved far? eller ved begge? De lever jo i en nærmest skizofren tilværelse, fordi der er 2 retninger hele tiden, 2 måder at gøre tingene på, 2 putte ritualer, 2 morgenrutiner, ja 2 af alt.

Jeg kan ikke lade værd med at tænke over hvilke konsekvenser det kan have på sigt. Om man får nogle børn som er rodløse som render rundt med følelsen af “ikke at høre til nogen steder”, at de får et helt forkert syn på hvad familie egentlig er eller om det bare ender med nogle yderst fleksible unge, selvfølgelig kan jeg ikke vide udfaldet, men jeg tror ikke på at det bliver positivt!

Hvis du spørger mig, så har BØRNENE brug for en fast base, så må man som forældre gå på kompromis med sig selv, for sine børns skyld, det er jo trods alt dem der er taberne når mor og far går fra hinanden, ligegyldigt hvad <3

Jeg synes det her billede er så sigende, det beskriver probematikken fra barnets synspunkt, helt fantastisk!

Tak fordi du læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

Når vi kører bil, tager vi sikkerhedssele på, når vi kører på knallert har vi styrthjelm på men når vi kører på cykel, så har langt størstedelen ingen hjelm på! Den overordnede grund er jo simpel, det er fordi det ikke er ulovligt, ligesom det er med sikkerhedsselen og styrthjelmen, det er op til en selv, og det er sku da også irriterende med sådan en hjelm, som rigtig kan ødelægge håret og samtidig ikke er særlig smart at se på.

Jeg har før været lidt af den mentalitet at man må selvom hvad man vælger, så længe det ikke skader andre. F.eks. kunne spirituskørsel KUN gå udover den enkelte person, ja så kunne personen sku bare være snotdum og køre løs, hvis du spørger mig! Man er vel gammel nok til at tage et valg. Desværre er det bare sådan, med sådan nogle ting at det ofte har koncekvenser for andre, det går udover uskyldige, og det er derfor man selvfølgelig ALDRIG kører spiritus kørsel, da der er den her mulighed for at skade andre.

Men med at cykle er det noget andet, der er man den svage, og altid har jeg ment at det var op til en selv, for vælger man at kører uden hjelm og komme alvorligt til skade, jamen så vidste man jo at det var en risiko man løb, det går “kun” udover en selv!

Jeg vil så være ærlig nu og sige det er noget pis og efter jeg har fået børn har min holdning ændret sig markant! Hver gang man ser en mor komme cyklende uden hjelm på, med hendes søn bag på, som ligeså fint har hjelm på, så giver det mig et sus i maven.. Hvorfor udsætte sig selv for den farer, ISÆR når man har børn. Tænk sig hvis ens børn skulle vokse op uden ens mor eller far, tænk sig hvis ens forfængelighed, dovenskab, whatever.. Kom i vejen for det. For det handler bare om at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og så er skaden sket.

Og det er jo ikke kun forældre men alle mennesker, man har sku et ansvar for ens venner og familie, et ansvar for ikke at efterlade dem på grund af noget så simpelt som en manglende cykelhjelm! Tænk sig den sorg man ville ligge på deres skuldre!

Pt. Cykler jeg ikke, men den dag jeg begynder er det ikke kun mine børn der har cykelhjelm på men også mig! For udover det er jeg deres forbillede og hvordan skal de vide at de skal bruge cykelhjelm hvis mor ikke har en på?

Hvad tænker i selv, er der noget der i virkeligheden kan undskylde at ungå den skide cykelhjelm?!

Tak fordi du læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

Når man har 2 helt små børn, så støder man ofte ind i nogle problematiske situationer. De her situationer opstår ofte når man er alene, har børnene og det er jo bare typisk!

Det kan være når begge unger skriger på samme tid, eller når de vil løbe hver sin retning, og man står tilbage og føler man er ved at blive revet midt over! Det er bare SÅ MEGET sværer med 2 små børn hvor man ikke bare kan forklare den ene, at man skal blive her, bare at man skal høre efter hvad der bliver sagt.

I dag oplevede jeg en af de her situationer, noget jeg har prøvet et par gange før, så heldigvis var jeg lidt på forkant! Men det gør ikke situationen lettere og denne her gang udviklede den sig også helt vildt komisk!

Når man står alene midt i centrum med 2 små børn og SKAL TISSE?! hvad gør man så?!.. haha! Hvordan fanden klarer man den, især når antallet af offentlig toiletter er begrænset til enten Føtex eller de der skide betalings toiletter, og som en hver anden “normal person” så har jeg selvfølgelig ALDRIG 2 kroner på mig, og især ikke når jeg skal tisse!

Så her står jeg, midt inde i Randers og skal pludselig tisse! Jeg styrer direkte mod føtex som jeg har gjort mange gange før, og i dag har jeg selvfølgelig søskendevognen med, et LAAAAAANGT skrummel, og utrolig uhandy, når man skal have det med op på føtex’ toiletter.

Føtex toiletter er i Randers, hvis du spørger mig, så klamme at jeg ikke bare kan lade vognen stå uden for og tage børnene med ind, for at sætte Felix på det gulv, det er direkte uansvarligt!

Så jeg får bakset vognen ind, man skal åbne en dør, her er et lille “venteværelse” med 3 dører, et dametoilet, et mande toilet og et handicaptoilet. Jeg får bakset vognen ind i rummet, og vognen er så lang at den stortset spærrer for alle dørene. Jeg fik mange blikke 😀 Jeg skynder mig at hive i døren til handicaptoilettet. Der er låst!! og det er det eneste af de 3 toiletter, hvor vognen kan komme ind..!

IKKE meget plads i “venteværelset” haha!

Vente, vente og vente.. Efter laaaaaaang tid, vi snakker nok 10 minutter (10 minutter hvor jeg hopper og danser samtidig med at jeg må underholde 2 skrigende børn, halleluja for at kunne multitarske!) beslutter jeg mig på en dames opfordring, at gå ud på dametoilettet, så må jeg ignorerer bakterier og bare sæbe ungerne ekstra godt ind i aften badet. Lige i det jeg skal til at gå derud, kommer der en anden dame ind og går direkte ud på handicaptoilettet, WHAT?!.. Der var da låst! Eller det var der så ikke, min hjerne troede der var låst, og her har jeg stået forgæves og ventet i 10 MEGET LANGE minutter, og bildt alle Føtex kunder ind at jeg stod her, fordi handicaptoilettet var låst. hahahaha! Forhelvede.

min mås kunne næææææsten ikke være der 😀

Men vi fik tisset som i kan se, og det er absolut ikke fordi der er meget plads, og når Zacharias vælger at slukke lyset midt i det hele, og jeg hverken kan komme frem og tilbage for den skide vogn.. ja! Lad os bare sige at det gjorde “turen” lidt mere spændende, hahahaha!

Tak fordi du læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

Kender i det? Den der når man sidder og ser teletubbies med sine børn og man pludselig bliver ramt at et minde fuld af nostalgi, fra hvor man lå på sofaen en mandag morgen med dyne på og så teletubbies på mors lille tykke 10 tommers tv.

Det er sjovt hvad sådan et enkelt minde kan sætte i gang, hvordan man pludselig bliver mindet om en masse følelser og tanker. Jeg kan huske at min største drøm, når jeg så teletubbies var at være med i de der film klip man så på deres maver og jeg kan huske at jeg synes Poh helt klart var den sødeste, hende ville jeg ALTID være når vi skulle lege teletubbies.

Alle de her minder fører mig hurtigt på en videre rejse, jeg kommer til at tænke på hele min barndom, og minderne vælter frem. Det der skærer mest igennem er de kampe jeg har kæmpet og de følelser der har været forbundet med det..

Jeg har aldrig haft det nemt, jeg har aldrig passet ind i den der firkant af hvordan man skal opføre sig. Helt fra start af da jeg begyndte i skole, havde jeg ingen venner. Jeg kan huske hvordan jeg i fritteren, satte mig til at vente på min mor kom og hentede mig. Jeg var ikke ked af det, følte mig ikke ulykkelig, jeg passede bare ikke ind og ville langt hellere lege med mig selv og alle mine fantasi venner (ja det var inden teknologiens storhedstid! 😀 )

Jeg var glad og tilfreds, jeg passede bare ikke ind <3

Da jeg blev ældre begyndte min skolegang desværre at være præget af mobning, da jeg stadig var den her type som ikke passede ind. Jeg har oplevet at blive kaldt tyk, jeg har oplevet at blive kaldt brille abe, senere hen har jeg oplevet meget værre gloser, jeg oplevede sågar også at få slag og spark af et par klassekammerater i 7. klasse. Jeg nåede at skifte skole 3 gange, for så at ende ud på efterskole.

Generelt så var alle mine teenage år præget af depressioner, som bundede i det her med at jeg bare ikke passede ind. Nogle gange hang jeg ud med de seje typer, andre gange “nørderne” og nogle gange bare mig selv, jeg fandt aldrig min plads i herakiet, og det var også med til at skabe rigtig mange identitetskriser, for jeg vidste ikke hvem jeg selv var! Jeg havde det svært, rigtig svært.. Jeg kan stadig mærke alle de her følelser vælte ind over mig, jeg kan huske hvor ondt det gjorde, hvor ensom jeg til tider følte mig.

Heldigvis kom jeg stærkt igen, også snart jeg var ude af folkeskolens kløer, var det som om det kom på rette spor, jeg begyndte at finde mig selv og se hvem jeg var og ikke mindst begyndte jeg at skabe rigtige og holdbare venskaber, venskaber jeg stadig har den dag i dag <3 Men overordnet set, så er hele den her historie med mig, alt det jeg har oplevet og gennemgået, det har været med til at gøre mig til den jeg er. Jeg ser ikke tilbage på mit liv, min barndom og mine teenage år med ulykke, jeg ønsker ikke at noget var anderledes, for havde jeg ikke oplevet det jeg havde, så var jeg jo ikke blevet mig, jeg var ikke blevet Luna.

Det eneste der sætter sine spor er at jeg konstant føler mig usikker, jeg er ikke god til konfrotationer især med fagfolk og andre instanser og jeg er rigtig dårlig til at mane mig op og sige fra, jeg er pisse usikker for at sige det mildt! Noget som er en yderst mangelfuld kvalitet når man har børn. Jeg synes det er svært, for jeg skal jo også være et forbillede for dem, og et forbillede er jo ikke bare en usikker person der godtager at andre snakker grimt, eller bare accepterer tingene som de nu er, selvom de måske ikke er optimale, fordi den her konfrontation er skræmmende.

Derfor har jeg besluttet mig for at det skal være slut. En ny æra skal begynde, og jeg skal mande mig op og vise mine børn at deres mor er stærk. Jeg skal vise dem på rette vej og være med til at lære dem det er okay at sige fra, for man skal sku ikke finde sig i alt! <3 Jeg er deres rollemodel, og de skal vokse op og huske deres mor som den stærke person, som jeg inderst inde godt ved jeg er, jeg skal bare finde hende frem.. <3

Den her smækre lækre tøs er blevet voksen 😀

Tak fordi du læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

Jeg skrev i går om hvordan jeg havde lagt mig til at sove mens begge unger var vågne! Det blev modtaget rigtig blandet, HELDIGVIS kunne en stor del sagtens relaterer og rent faktisk viste det sig at der var mange som gjorde ligende, men holdte det for sig selv, det er det der er fedt ved at åbne op om sådanne lidt “fy-fy”-emner, for man lærer hurtigt at man ikke er så alene om det, som man går og tror!

Desværre blev det også taget meget negativt op, jeg har modtaget private beskeder med gloser såsom, uansvarlig og egoistisk og der er sågar nogle der har kommenteret og sat spørgsmålstegn ved mine overvejelser af at få 2 børn så tæt, jeg måtte jo vide at det medførte mangel på søvnkontoen, ikke?

Jeg synes det er okay at være uenig, og ikke mindst er det også okay at ryste på hovedet og tænke at det kunne jeg ALDRIG finde på. Tilgengæld så synes jeg ikke det er okay at man skal være så dømmende! Jeg forstår ikke hvorfor nogle kvinder konstant har et behov for at pointerer at alle andre er dårlige mødre.. Nogle gange er det sku som om det er en eller anden konkurrence! Hvem kan være den bedste mor og bage flest speltboller.. Jeg bliver sku skør!

Og det er ikke kun de angreb jeg oplever, det er generelt.. I termins grupper flyder det over med bedrevidne mødre, som altid står klar med en løftet pegefinger og klar til at fortælle hvor uansvarlig man er! Og helt ærligt, så længe vi ikke snakker omsorgssvigt, så kan de sku da være fløjtene ligeglade! Vi er ikke ens nogen af os, og der skal sku være plads til alle.

Jeg sidder dagligt og ryster på hovedet over andre mødres valg, men jeg har altid lært at har man ikke noget pænt at sige, så skal man sku holde det for sig selv.. Noget nogen godt kunne leve bare liiiiiidt mere efter *HINT*!

Tak fordi du læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

De sidste dage har været præget af sygdom.. I hvert fald så har jeg haft en nat med opkast, dage med kvalme og en migræne ligende hovedpine. Oveni det er ungerne selvfølgelig vågner 3.30 hver morgen og har nægtet at sove igen! (halleluja for ferie ikke?!) Jeg har mildest talt været til hundende, og i flere scenarier har jeg siddet og døset hen mens jeg har leget med ungerne, min krop har været F Æ R D I G!

Når man så er helt alene, når man ikke kan be om hjælp, kan man så tillade sig at tage en formiddag i sengen med 2 små? kan det lade sig gøre? Jeg gjorde det i går, og jeg er sikker på jeg har brudt en hel masse uskrevne regler, men jeg tror ikke jeg havde overlevet ellers og mine skønne drenge, de led altså ikke nød!

Jeg gjorde det at jeg efter at have været oppe i et par timer blev så træt, at jeg kontant faldte i søvn når jeg lukkede øjnene.. Mit hoved gjorde ondt, og jeg havde mest af alt lyst til at græde! Jeg besluttede mig kl 7 for at se om vi kunne sove en meget tidlig formiddagslur alle 3, en idé ungerne SLET IKKE var med på! Så jeg gjorde det, at jeg satte Zacharias i tremmesengen (da han er den der kan lave ulykker!) med ipad og teletubbies, og Felix på gulvet omgivet af legesager og underholdning til alle sider, også lagde jeg mig sku til at blunde!

Skod mor, total uansvarligt, hvad nu hvis..? Jeg veeed det, men jeg ved også at jeg vågner bare der er det mindste, det var ikke en god lur, men det var en lur og den talte rigtig meget! Og jeg ved at begge mine børn var glade og tilfredse inden det her scenarie udspillede sig.

Efter en time på den her måde, en time hvor jeg blundede 10 minutter, hjalp Zacharias med ipadden, blundede et kvarter, gav Felix en ny bamse osv osv. Så prøvede jeg endnu en gang at snyde og putte ungerne, og BANG der var gevindst, så lå vi alle 3 og sov sammen i hele 3 timer, det vil sige hele formiddagen i sengen, alle 3<3

Jeg ved ikke om det kun er mig der kan finde på at være så uansvarlig, men helt ærligt når man står med det hele selv, så er man sku nød til at gå på kompromis, finde alternativer og bare overleve, og hvis du spørger mig, så er det sku helt okay! Børnene ikke lider under det<3

Tak fordi du læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

I dag har vi holdt ferie i en uge.. Eller hver dag er vel ferie når man er på barsel, i hvert fald hvis man spørger nogen.. 🙂

Men Felix og Zacharias har været hjemme fra dagpleje på ferie herhjemme, og er det indtil d. 8. August, hvor deres dagplejemors ferie er slut! 🙂

Og helt ærligt, så ved jeg ikke hvad jeg skal tænke! Jeg synes det er hyggeligt, ja.. Men er du gal det er hårdt! Morgenerne starter kl 4.30, for der vågner begge unger pt. og fra 4.30 til kl 12, hvor jeg putter begge unger til lur, der er godt nok lang tid til! I alle de her timer skal jeg være på 24-fucking-7, og jeg er ved at blive bims af Zacharias der konstant skal lave ulykker, prøve grænser af og “tæske Felix”, og hvis ikke det er den ene der græder, så er det den anden, jeg er på overarbejde konstant! Og snak ikke om rodet 😀 jeg rydder nok op 10.000 gange om dagen, MINDST! Halleluja for legepladser og gåturer, for ellers tror jeg seriøst jeg var blevet sindsyg og halleluja for pokemon go, en undskyldning til at komme ud og gå, hahah!

Når det så er sagt, så er det som sagt også hyggeligt, det er slet ikke det! Og jeg nyder hyggen når vi alle tre ser tv og spiser morgenmad (for det må man godt når det er ferie :D) og jeg nyder at kunne putte med begge unger til middagslur, jeg sover nemlig også middagslur 😀 og jeg nyder de turer vi er på, de oplevelser vi får alle 3. Men forsatan hvor ville jeg ønske jeg havde tilgang til bare en lille pause, jeg føler jo nogen gange det hele ramler om ørene på mig!

Helt ærligt, så kan jeg sku godt forstå at nogle forældre vælger at holde ferie uden deres børn, for ligegyldigt hvad så mener jeg ikke begrebet ferie indebærer konstant oprydning, stress og op kl 4.30 hver morgen, det hører sig vidst ingen steder til 😀 Jeg kan godt forstå man har brug for ferie fra ferien om ikke andet, også selvom det ikke er okay at sige! Men vi er jo kun mennesker, og ja.. Vi har selv valgt at få børn, men derfor kan man sku godt have brug for en pause, det er altså helt okay! Dog synes jeg ikke det bliver okay, når børnene er afsted i flere uger imens mor og far holder ferie, der er helt klart en grænse 🙂

selvfølgelig nyder jeg mine unger fuldt ud <3

Men uha, nu vil jeg hoppe ud i køkkenet og tørrer den juice Zacharias helt bevidst, har hældt ud over hele køkkenet og nyde ferien fuldt ud 😉

Tak fordi du læste med<3

Følg gerne bloggen herunder.
FACEBOOK   INSTAGRAM

Ja, vi er jo nogen der er beriget med fylde og former. Om man så bryder sig om det eller ej, er jo en helt anden snak! MEN, den der med slid i form af sår/brandmærker imellem benene, den er simpelthen uudholdelig!

Personligt elsker jeg lange maxi kjoler her i sommervarmen, de har også været mine bedste venner under begge graviditeter, da sådan en lang, lidt løs kjole fremhæver ens mave rigtig smukt!
Men nu her efter et par dage med sommervarme og maxikjoler, så er mine lår helt ødelagte, og jeg synes det er så frustrerende, for pludselig er jeg tvunget til at hoppe i gamacher, for at sørge for at det ikke bliver værre og så er smerten bare UUDHOLDELIG!

Men fat mod, får jeg har altså også et par rigtig gode fif, til at efterkomme det her problem, især hvis man ligesom mig er mor, for der er en del af babylageret faktisk yderst effektivt, til at efterkomme slid på stængerne!

PUDDER: Når skaden er sket, så er pudder altså en vidunder middel! Det både lindrer og udtørrer samtidig og på den måde fremskynder det helingen, så inden du hopper i gamacherne, så brug godt med pudder!

ZINKSALVE: Ja, det har vi alle.. og faktisk så er det helt fantastisk til at forebygge slidsår! Zinksalve udtørrer nemlig huden i stedet for at fugte den, og samtidig er den langsom absorberende! Så inden gåturen, så smør et godt lag imellem benene også er man fri for slitage (alt efter hvor lang turen er selvfølgelig!) Og er skaden sket, ja så er zinksalve jo også med til at hele.. win-win!

VASELINE: Når man har en baby og et termometer, så har man normalt også vaseline! Har man ikke zinksalve eller synes man ikke det hjælper, så er vaseline en yderst fantastisk løsning til at smøre mellem benene inden man går ud. Vaseline absorberes ikke af huden og vil derfor blive der hele turen igennem, derfor er det helt klar anbefalelsesværdigt til længere ture i bare stænger.

Så nu er det bare ud at lufte stængerne!

Tak fordi du læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

Ramaskrig! Hvad skal børnepengene egentlig bruges på? Er de kun til barnet? En ekspert siger det kan være fatalt at indregne dem i ens eget budget.. Holdningerne er mange, men helt ærligt ikke? Siden hvornår kommer det egentlig os ved hvad andre bruger deres penge på?

Når det omhandler økonomi så har vi alle vidt forskellige prioteringer! Nogle går op i at bruge penge på mærketøj til deres børn, mens andre mest køber brugt.. Og nogle køber kun økologisk til deres børn, imens andre ikke går op i økologi. Eksemplerne er mange og det er måderne folk håndterer sine børnepenge på også!

Skal der ikke være plads til det? Blot fordi pengene er “en gave” (man betaler vel skat netop af sådanne årsager) så er der vel ikke nogen der skal dikterer præcis hvad de skal falde på? Dem der vælger at bruge børnepengene på sig selv, de forsørger da forhåbentligvis også deres barn i hverdagen og til dagligt, jeg tænker at ingen fornuftig forældre lader sit barn i nød, for at priorieter sig selv. Vi har efterhånden allesammen så travlt!

Herhjemme har børnepenge gået til lidt af hvert, nogle gange har de gået til at komme igennem måneden, andre gange har de været brugt på oplevelser og turer til ungerne, og så har de også været brugt på at betale mine fag, da jeg ellers ikke havde pengene. Så her går de nu bare hvad end der trænger til. ja.. Det hedder børnepenge, men vi er for filan en familie, hvis mor og far skal have fællesøkonomi så skal børnene da også! (Sagt med et smil på læben).

Tak fordi du læste med<3

Følg gerne bloggen herunder:
FACEBOOK   INSTAGRAM