Og hvad med børnene?………

Forældre går fra hinanden, sådan har det altid været. Man får børn og man ved aldrig om forevigt, bliver til forevigt, eller om det blot er for en stund, ingen kan forudse fremtiden.

I nyere tid er det blevet rigtig moderne med den her 7/7 ordning, at mor og far har børnene ligemeget. Jeg ser det som en del af den her ligestillingsprocess, at mor nødvendigvis ikke behøver at være den primære omsorgsperson, bare fordi at hun er mor, som det forholdt sig førhen.. Nej, nyere tider, og vi er ikke så primitive, far kan være mindst ligeså god som mor!

Og det er helt sikkert også rigtigt, og fordi man går fra hinanden, så er det heller ikke fair, at den ene forældre skal være “taberen” og den anden vinderen, på den her måde, får begge “hvad man gerne vil have”, samtidig giver det også mulighed for aflastning, begge forældre har mulighed for at være forældre, samtidig med at de har mulighed for frihed, for at kunne have tid til studiet, have tid til at date eller noget helt tredje. Det er fantastisk, for pludselig kan man være mor eller far og samtidig leve op til det pres der er på en fra samfundets side af, pludselig kan man det hele!

Lig mærke til at jeg i min liste af fordele, ikke har nævnt børnene en eneste gang. Hele den her ordning har rigtig mange positive aspekter FOR FORÆLDRENE, men hvad med børnene? Hvad foreligger der egentlig af fordele for børnene ved den her ordning?

Børnene kommer jo til at vokse op, hvor de en gang om ugen skal flytte. En gang om ugen skal de tilpasse sig det “nye hjem” for selvom man kan være nok så enig om rammer og regler for ens barn, så gør INGEN familier det ens, heller ikke dem med deleordninger. Børnene skal konstant være omstillingsparate, og har ikke en fast base de kan søge hen til, ens hjem, er det ved mor? ved far? eller ved begge? De lever jo i en nærmest skizofren tilværelse, fordi der er 2 retninger hele tiden, 2 måder at gøre tingene på, 2 putte ritualer, 2 morgenrutiner, ja 2 af alt.

Jeg kan ikke lade værd med at tænke over hvilke konsekvenser det kan have på sigt. Om man får nogle børn som er rodløse som render rundt med følelsen af “ikke at høre til nogen steder”, at de får et helt forkert syn på hvad familie egentlig er eller om det bare ender med nogle yderst fleksible unge, selvfølgelig kan jeg ikke vide udfaldet, men jeg tror ikke på at det bliver positivt!

Hvis du spørger mig, så har BØRNENE brug for en fast base, så må man som forældre gå på kompromis med sig selv, for sine børns skyld, det er jo trods alt dem der er taberne når mor og far går fra hinanden, ligegyldigt hvad <3

 

 

Tak fordi du læste med <3

 

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM