Jeg læste en gang en historie om en lille pige der havde fået snoet hendes mors hår om tåen, håret havde været snoet helt stramt om, heldigvis opdagede de det i tide, inden det stoppede blodtilførslen, billedet sidder stadig printet i min nethinde.. Siden der har jeg selv været meget panisk hvad angår mit hår, jeg har ofte langt løst hår og Zilas får ofte fat i det, derfor tjekker jeg altid de små hænder og fødder hver eneste gang han har haft fat! Om natten samsover vi, der er håret sat stramt op, for der kan jeg jo ikke lige tjekke det hele tiden. Jeg har egentlig følt mig helgarderet!

Men i dag der blev frygten til virkelighed,! Zilas var efter mødregruppe og en tur i toysrus, lagt til at sove i liften, min tryghedsnarkoman sover kun korte lurer når han ikke sover i min favn, så efter små 30 minutter vågnede han.. Jeg ville skifte ham og kunne godt mærke han var mere sur og urolig end han plejer, mega tilfældigt kigger jeg på hans hånd, og der er en stor hvid bomuldssnor fra liften snoet flere gange om hans lillefinger, helt stramt, og fingeren var helt rød! Jeg gik i panik, fik efter længere tid hevet snoren af, for tro mig, det var virkelig ikke nemt!

Sådan ser fingeren ud nu

HELDIGVIS så skete der ikke noget med fingeren, udover et meget dybt og rødt mærke, lægen sagde at så længe der var farve i fingeren og så længe han kunne bevæge den, så var alt okay! Men jeg er ikke i tvivl om det kunne have været fatalt! Så lige nu er jeg ekstra lykkelig for min lille tryghedsnarkoman! Havde han sovet 3 timer, så havde det måske ikke gået så godt!

Så en lille opfordring fra mig! Tjek de små fingre og tæer og gør det ofte, måske er i ikke ligeså heldige! Og tjek for løse snore, både i lifte og tøj og alle de steder man ikke tror de kan forekomme, for helt ærligt, jeg har aldrig lagt mærke til at liften indeholdte bomuldssnore, men det lærte jeg så på den hårde måde! Pas på de små fingre og tæer!!

Heldigvis har vi alle 10 fingre endnu! <3

Jeg må ærligt erkende at jeg blev inspireret af et andet skriv, men det er bare så meget spot on, at jeg er nød til at ty til tasterne, det er nemlig et fantastisk budskab!

Jeg hører tit og ofte, “Zilas han er da bare så nem!”, og det er han også, jeg er enig, han er stille og rolig, græder aldrig unødigt, spiser, putter og hygger som en lille baby på 6 uger nu skal! Der er ikke ret meget slinger i valsen, det kører stille og roligt. Jeg må være heldig! For det samme gjorde sig gældende med både Felix og Zacharias.

Men mine børn er altså primært nemme, fordi jeg møder dem hvor de er! Jeg lader Zilas sove i min arm, jeg lader ham “bruge mig som sut”, jeg sidder gerne i sofaen alle dagens timer, hvis det er det der gør ham glad, jeg imødekommer ham der hvor han er, jeg har INGEN forventninger til ham. Hvis jeg omvendt konstant ville ligge ham fra mig for ikke at skabe “dårlige vaner”, fordi det ofte forventes at et spædbarn bare kan sove selv, eller måske ville have at han skulle kunne falde i søvn uden brystet, ja så havde jeg sku ikke en nem baby! For Zilas er et hænge træ, alle hans lurer foregår i min favn eller i viklen, og han falder troligt i søvn med brystet i munden, den første del af natten vil han gerne sove i liften, resten af tiden sover han i min favn! Hvis det pludselig ændres og han kun vil sove i min favn, jamen så gør vi det! Skulle jeg stå og stresse over at han pludselig ikke ville sove i den lift, bruge timer på at ligge ham i, tage ham op og synes det er helt af helveds til, ja.. så har jeg jo pludselig ikke en nem baby længere, og det vil give anledning til en frustreret mor og en ulykkelig baby, så er det langt nemmere bare at mødes og opfylde hans behov for tryghed!

Det her er ikke et “sådan skal DU gøre det”-skriv, det er blot stof til eftertanke, for Zilas ville på ingen måder være nem, hvis han skulle leve op til samfundets krav om hvad en baby skal kunne! Og står du nu og tænker i dårlige vaner, så prøv at læs her om hvorfor børn med dårlige vaner IKKE eksistere! <3

Tak fordi du læste med! Følg gerne med på facebook og instagram <3

Endnu en uge er gået, det har været svært at skulle erstatte slik og søde sager med frugt! Jeg har altid og er sådan en type der ELSKER slik og chokolade især, jeg har altid været sådan en “kedsomheds-spiser”, når jeg keder mig så skal der chokolade indenbors, og spørg mig lige om det er fucking kritisk når jeg sidder alene hver aften og ungerne sover, I NEED CHOKOLATE! Jeg har næsten rendt i cirkler af ren og skær rastløshed, haha!

MEN det lykkedes, det gjorde det! Der er dog ikke blevet indtaget store mængder af frugt, men det gør jo absolut heller ikke noget, for skulle jeg spise frugt i de mængder jeg har spist slik, så ville det heller ikke være specielt sundt, dog sundere end slik! haha..
Jeg må dog være ærlig at erkende at jeg i går faldt liiidt i, i forhold til cola! Ovenpå en hel dag med fødselsdag, og mega træthed, røg der hele halvandet glas cola ned, men så godt var det nu heller ikke, og i forhold til de 2 liter jeg plejede at indtage, så går det nok, man skal også have lov at fejle en gang i mellem, og hey.. Det er sgu da stort jeg indrømmer det 😉

Vægten sagde i morges 102,9 kilo, det går den rigtige vej! Yderligere 1,3 kilo er forsvundet, det vil sige 2,6 kilo på 2 uger, det er faktisk ret sejt må man sige! Det kan jo også være graviditets kiloene der stille og roligt rasler af, men jeg vælger at tro på det er min “nye livsstil” der gør det, motivation for at fortsætte!

Den næste uges tiltag bliver at bevæge mig lidt. Pt bevæger jeg mig kun frem og tilbage fra drengenes institution, som ligger lige om hjørnet, ellers sidder jeg bare forstenet på sofaen og laver skolearbejde, men jeg trænger til at få rørt min krop! Derfor bliver planen at hente den skide pokemon app, (det altid godt med et formål) også dagligt gå på pokemon jagt, og kombinerer det med en skridttæller også kører vi med de her minimum 10.000 skridt om dagen og starter der!

Så nu hedder listen:

• Ingen Cola
• Ingen slik
• 10.000 skridt om dagen

det kommer ligeså stille og jeg er stadig topmotiveret! <3

Så nu er der igen en give-away, denne gang en hurtig og kort en, men en skide god en! Jeg vil rigtig gerne til en af mine skønne følgere, give en babynest fra mamamilla.dk i valgfrit design!

De forskellige babynest kan ses på deres side lige her!

Alt hvad i skal gøre er blot at følge min instagram også kommenterer her nedenfor på bloggen hvilket design i kunne tænke jer, så finder jeg en tilfældig vinder på søndag d. 1/10-17, vinderen offentliggøres med navn her på bloggen, så hold endelig øje på min Facebook-side <3

Tak for jer!

I dag har Zacharias fødselsdag, hurra hurra hurra! Hvor er det vildt at min lille baby, min første fødte, ham der lærte mig hvad det vil sige at være mor, bliver 3 år! I dag er det 3 år siden at jeg efter en vild fødsel, holdte ham i mine arme for første gang! JEG KAN SLET IKKE FØLGE MED! Total kliché agtigt, men for fanden hvor flyver tiden bare når man får børn, det helt uhyggeligt.

Jeg har de sidste mange dage knoklet med Zacharias fødselsdagsgave, vi har været i IKEA, og JEG har hængt hylder op, samlet reoler og generelt bare været en über cool handywoman! Her hjemme løfter tømren ikke en finger, det gør kvinden, jeg kan nemlig hænge hylder op og få dem til at hænge i vatter, haha! Men Zacharias’ gave, hvis i ikke kan gætte det, er et nyt værelse! Vi bor jo i en lille 3-værelses lejlighed, og vi sover sammen i soveværelset, også har drengene et legeværelse, et legeværelse som var blevet domineret af rod, og knap så alderssvarende legetøj! Derfor besluttede jeg mig for at sorterer ud, løfte rodet og lave det mere målrettet og det blev resultatet:

FØR

EFTER

Det er nu blevet et værelse hvor rodet er væk også har jeg lavet købmandsbutik (hvis det kan ses) jeg har købt det lækreste mas legetøj i træ, og det var et KÆMPE HIT! Han forstod hurtigt legen, købte og solgte mig ting og det samme med Felix. Dog mangler der et matchende rødt bord og 2 stole, det skulle bestilles hjem, så vi venter spændt, på the last toutch!

Gaven er et hit, men hvad har dagen budt på?

Vi er jo så heldige at kunne holde hans fødselsdag i dag, da det ligger en søndag! Jeg havde i lang tid overvejet at lade vær’ med at holde noget, for helt ærligt det virkede så hammer uoverskueligt, nu når Zilas næsten lige er kommet. Jeg var mest af alt til bare at lade folk komme hvis de ville også holde noget senere. Det havde jeg det dog utroligt skidt med, fordi han jo er så stor nu og forstår hvad der foregår.. så jeg fandt på et alternativ, noget jeg tror vi vil til at dyrke fremover, for hold nu op det var godt!

Jeg inviterede til åben hus fra kl 10 af, intet tidspunkt, bare kom når det passer! Så havde min søde far budt ind med lidt mad, frikadeller, tærter, pølsehorn og pizzasnegle og vi havde handlet et hav af drikkevarer og plastik service, også var den skid slået! Ikke noget med timers forberedelse, punkt og prikke, takt og tone og værst af alt spekulationer i pladsmangel, nej det kørte bare.. hele dagen var der løbende gæster, højt humør og hygge! Zacharias synes det var fedt der hele tiden væltede nye gaver og folk ind af døren, og ham og Felix hyggede sig virkelig! Det var et hit..

Så ja, en FANTASTISK dag og en glad dreng, så er alt jo som det skal være! Min store dreng <3

En ting vi ofte glemmer, nok på baggrund af de her fantastiske sociale medier, som generelt er god til at give os et glansbillede af det her perfekte forhold, er hvordan ens forhold bliver sat på den ultimative partest når man får børn! Jeg er af den overbevisning at kan man overleve børn, så kan man overleve alt!

Man ser andre proklamerer deres lykkelige omstændigheder, ovenpå en FANTASTISK familieforøgelse, så glemmer man lidt at det langt fra er sådan det er i virkeligheden, vi glemmer at nævne det glemmer at fortælle HVOR HÅRDT DET ER! Jeg går på ingen måder ind for skræmmekampagner og for at male fanden på væggen, men lige når vi snakker forhold så er vi sku nød til at åbne op og være ærlige og stoppe med at lade som om det hele er perfekt, no wonder at skilsmisse raten er mega høj, vi sigter efter det perfekte og får det aldrig, det perfekte er en illusion!

Så lidt om parforhold den første tid! Alle de 3 gange har Søren og jeg befundet os et sted så langt fra hinanden at vi i afmagt flere gange har sagt stop, jeg har sågar været flyttet med drengene da Felix kom, for det er ikke sjovt. De første uger har stået på koloenorm træthed, en Luna der er pumpet op med efter fødsels hormoner, en Luna der tuder hele tiden og det bliver kun forværret på baggrund af nyerhvervet søvnmangel! Jeg husker tydeligt hvordan jeg efter jeg fødte Zacharias, græd flere gange af udmattelse og jeg græd når han vågnede, kunne jeg ikke bare få lov at sove?!

På den anden side der stod Søren, uforstående overfor hormonerne og nok også for det sindsyge søvnunderskud, var han i gang en time om natten var han jo helt færdig! Om han prøvede ved jeg ikke, mine hormoner gjorde mig blind, jeg var vred og skuffet for ikke at nævne træt af at Søren ikke kunne se hvor træt jeg var, bare synet af ham kunne ophidse mig. Søren kunne igen ikke forstå og han oplevede en sur og tvær Luna der rettede på ham, snerrede af ham ved en hver given lejlighed, han fattede bare ikke en skid!

Så kom hverdagen og arbejdet og så var forventningerne total i hver sin retning, mig som forventede han hjalp 100% efter arbejde, Søren der forventede et clean og rent hjem, nu når jeg bare tøffede dem på barsel! Begge vores forventninger var helt skøre, og tiltrods for vi havde forventningsafstemt inden baby, ja.. så blev det ikke sådan i praksis! Selvfølgelig har vores forventninger ændret sig efter hvert barn, vi vidste hvad vi gik ind til, men alligevel er vi helt forskellige steder, nok fordi vi har 2 vidt forskellige hverdage og det er svært at sætte sig i den andens sted i pressede situationer.

Det hele eskalerede af flere omgange, i en stor pærevælling af søvnunderskud, omvæltningen og mangel på kommunikation, for kommunikationen, den saglige tone, den forsvandt bare og var der endelige gode snakke, ja.. så var vi tilbage til standpunktet igen, diskussioner, råben, vrissen, kasten håndklædet i ringen, det hele!

Med tiden fandt vi hinanden igen, med tiden, det kom bare.. men derfor var det stadig røv fucker hårdt den første tid, den vildeste ting at gå igennem sammen som par, og til trods for det er 3. barn så har vi befundet os der alle 3 gange, denne gang er det bare hurtigt gået i sig selv, men derfor er det ikke sjovt også selvom vi er lykkelige over at være blevet forældre! Det er en kamp, og nogle klarer det, andre gør det ikke, men det er og bliver jordens største prøvelse for et forhold at få børn, og det er ikke kun rosenrødt, tværtimod.. så er det remoulade farvet det første halve år 😉

Amning er smukt og naturligt, sundt og godt, men lige så positivt det kan være ligeså pisse frustrerende og forfærdelig irriterende kan det være i nogle af de der (fucking) situationer! Jeg har samlet nogle af de mest kendte “amme issues!”, jeg kan umuligt være den eneste 😉

Mobilen ligger liiige lidt for langt væk!

Eller fjernbetjeningen eller bogen, what ever.. pointen er når man lige har sat sig i ordentlig position og er midt i amningen og man opdager at man ikke kan nå sin aller vigtigste ting, med en sovende baby bliver det virkelig hurtigt røvsygt at kigge ud i luften.

Når man ikke kan bevæge sig!

Den der når det lige klør et mega belastende sted og man kun kan komme til ved at rykke rundt på sig og vække sin baby der sover trygt! Den anden dag formåede jeg at slå mig selv i hovedet af flere omgange fordi en eller anden åndsbollet flue konstant skulle sætte sig i mit ansigt mens Zilas sov i min arm, fluen døde ikke, men jeg fik ondt i hovedet!

Når man skal tisse!

Ja, når man sidder der mens ens baby sover aller bedst og man bare skal tisse! Og det sker dæme ofte med sådan en slap bækkenbund ovenpå fødslen. Man skal altid strække den liiiige til det sidste så man må løbe der ud og er i høj risiko for at tisse i bukserne, det er sket her før ;).

Når man lige tror man kan nå det….

Når man lige tror man kan nå at få en bid mad, eller få et lynbad, hvad end man nu trænger til og der så er en baby som sætter i et skrig som om det ikke har fået mad i flere uger. Det ender ud mad sæbe i øjnene, tabt mad eller andre fantastisk nederen scenarier midt i stressen over den hammer ulykkelige baby!

Når man må lære at spise med en arm.

For når mor skal spise, så skal baby også, sådan er det bare! Så må man lære enten at spise bestik med en arm, først kniven, så gaflen i sådan en symbiose.af konstante skift og meget få bidder indenbords. Eller også må man være primitiv og spise med hænderne, hvis børnene kan, så kan man vel også 😉

Mad der brænder på!

Ja den der med når man lige skal amme midt i madlavningen og ens fantastiske ammehjerne glemmer at slukke blusset eller ovnen midt i det hele. Den kan også bare ske man farer forvildet fra en grædende baby, rører i maden, ammer, farer op, rører osv. det et temperaments spørgsmål og et spørgsmål om hvor meget hjernekapacitet der er tilbage.

Har man flere børn……………

Har man flere børn så er der den der med at hver gang man sætter sig ned og ammer, ja så er hele køkkenet pludselig endevendt eller der er smurt mascara udover det hele, de lærer ufatteligt hurtigt at spotte hvornår de kan slippe afsted med ulykker! Dette gælder selvfølgelig ikke hvis der er tale om teenagere, så går de nok bare i sprutskabet mens man er fanget midt i amningen 😉

Og fucking det er fordi man har lyst til både at bande og råbe lidt når noget af overstående sker 😀

I dag var en stor dag, eller ikke fordi der skete noget vildt, men i dag skulle vi til 5 ugers undersøgelsen, og det er altid spændende! Ikke fordi jeg er et eneste sekundt i tvivl om at han trives, det er bare så spændende at høre hvor stor min lille mand er blevet.

Og lige så rart det var at få udløst spændingen, ligeså vemodigt var det altså også, for igen igen igen blev jeg mindet om hvor stor han allerede er blevet!

6050 gram og 62,5 cm <3 (4600 g og 55 cm ved fødslen)

Så ja han har bare fart på, og nej! Jeg kan ikke følge med.. Udover det blev han rost fra top til tå, han charmede sig endda ind på lægen med flere små smil og brokkede sig ikke en eneste gang, han er bare et rigtig pragteksemplar! Haha <3

Det aller bedste her er at jeg nu kan sige til alle omkring mig: “ja! jeg har mælk nok til alle 3!”, ikke at jeg selv NOGENSINDE har været i tvivl, men det har hele omverdenen, de tror alle pludselig at jeg ikke har mælk nok, fagfolk som familie, og vi har hørt det så meget at selv Søren nogle gange er i tvivl, men HA! Den der ler sidst ler bedst, kvindekroppen er et under og kan producere mælk i de mængder der efterspørges og ja.. Zilas mangler ikke noget i hvert fald <3

What a day, også bare på baggrund af 10 minutter ved lægen 😀 <3

Ironisk nok ovenpå et af mine seneste indlæg om hvorfor man ikke behøver en bil, så har vi købt en bil.. Eller Søren den papand har!

Han er en papand fordi ligeså velovervejet en beslutning en bil burde være, ligeså impulsiv var hans beslutning. Knallerten gik i stykker, så køber vi sgu bare en bil! Mor er ikke heeeelt positiv kan i godt høre, haha.

Ouh well i det mindste har han købt en familie bil! En Renault Sienic stationcar fra 2002 som kun har gået 180.000 og hvor der problemfrit kan stå 3 autostole bagi, et rigtigt familieklenodie haha! Men jeg har stadig ikke kørekort og får det altså ikke foreløbig, så for mig er bilen ikke så spændende! MEN den giver noget frihed og nogle muligheder vi ikke har haft før, det jo ikke forfærdeligt med en bil :p jeg skal bare lige vende mig til tanken, sagde den utilfredse mor :p

Vi kan alle være her 😉

Okay, så hvordan er en hel uge uden cola gået? For jeg kan love jer at jeg har overholdt det 100%! Men det er faktisk gået suverænt!

Jeg har på ingen måder haft en voldsom eller ekstrem trang til cola, det har ikke kriblet ud i fingrene som det plejer. Tilgengæld oplevede jeg både tirsdag og onsdag, EKSTREM hovedpine og total energiunderskud, men det er jo straffen! Det er vildt hvordan ens krop kan blive afhængig af sådan noget lort, for jeg oplevede jo reelt abstinenser, MEN 2 dage, også var det over.

Jeg lever i de her dage af saftevand, jeg er pt STOR FAN af fun one med ice tea smag og med Hindbær/appelsin. Jeg har det til at stå i køleskabet i flasker og jeg drikker minimum 3 liter om dagen, det ryger bare ned, men det er jo bare super med masser af væske der IKKE er cola, jeg savner det slet ikke, wuhuu!

Jeg steg op på vægten i morges; 104,2, så den sidste uge er der røget 1,3 kilo, det er jo også helt vildt! Jeg er fan, 1 kilo om ugen er et skønt udgangspunkt, så har jeg nået min før vægt inden jul :p Men nu til det alvorlige..

Denne uges tiltag:

I denne uge vil jeg så prøve at erstatte alt slik og søde sager med frugt. Jeg spiser VOLDSOMT meget chokolade, det er en spasser nem løsning til hurtig energi også smager det godt. Så jeg vil prøve med et sundere alternativ. Jeg ved godt at frugt i store mængder heller ikke er fantastisk, men spiser jeg store mængder frugt i de næste dage, jamen so be it! Det er alternativt fyldt med vitaminer og ikke alle mulige usunde tilsætningsstoffer, så kan et mål måske ende med at skrue ned for frugt forbruget 😉

I hvert fald, erstat slik med frugt.. Sæt i gang!