I dag da jeg for 700 gang prøvede at rydde op og holde nogenlunde styr på hytten og der gennemtrængende lød en bippen ude fra toilettet som allerede havde lydt 3 gange i dag, der gik det op for mig.. At udover at være mor, som er hårdt arbejde nok i forvejen, samt rengøringskone i stor stil eftersom mine skønne børn endnu ikke forstår at rydde op efter sig selv, blogger og studerende, ja.. så er jeg kraftedme også vaskekone på fuld tid!
Den vaskemaskine og tørretumbler kører hver eneste dag, hver eneste fucking dag bruger jeg nok sammenlagt en time på at sorterer, vaske/tørre og ligge tøj sammen, og glemmer jeg det bare en dag, ja så flyder det over med vasketøj alle steder og jeg skal kæmpe en brag kamp for at indhente det tabte! Der er lige til at blive skør af og det er direkte skørt at vi kan omsætte så meget vasketøj, vi gør helt sikkert ikke noget godt for miljøet, det tror jeg ikke vi kan prale med.. eller det kompenserer nok for den manglende bil 😉
Ligegyldigt hvad så gør det det bestemt ikke bedre at jeg HADER det, jeg hader at ligge tøj sammen, og ligge det på plads, der går altid 2 minutter så ligger det i bunker og al mit hårde arbejde virker spildt og det aller værste er de fucking strømper der skal findes og parres med matchende partner, jeg kaster op! Hvis der nogensinde var et argument der talte imod at få lillebrøster, så var det fanme endnu mere vasketøj, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal overkomme mere også med en lille baby der skider igennem bleen for et godt ord, hulk!
Så ja, jeg har fået arbejde, men bestemt ikke med min gode vilje! The joys..
Jeg har tidligere skrevet om Sørens interesse for golf, manden elsker det og har allerede været afsted nogle gange i år, det er hans frifrum og samtidig også noget vi havde sammen inden børn, og noget han heldigvis noget har holdt fast i når jeg ikke længere har tiden! Golf er en skide fed hobby, tiden flyver og man er i den friske luft og her plejer der at komme rigtig mange gode samtaler i gang, den er en kende terapeutisk hvis man tager afsted som par!
Problemet med golf er at det bestemt ikke er en billig hobby, udstyrret er i den pebrede ende og golf tøjet skal være kompatibelt med udendørs vejr og derfor kan normalt tøj ikke bare gå an, ligesom man skal have løbe tøj, så er golf tøj også bare et must, hvis du spørger mig!
Men så faldt jeg over det her outlet salg på vores fortrukne golf side backtee.dk, det var simpelthen for godt til ikke at dele med jer, der er op imod 50% besparelse og deres ting er super kvalitet! Du kan finde udsalget lige her:https://backtee.dk/da-DK/Forside/Produkter/Backtee-shop/Filter/Outlet
Jeg har allerede shoppet løs og håber på at vi kan nå en tur til sommer på banen sammen, inden lillebrøster kommer til verdenen <3
Der er mange spændende oplevelser ved at være blogger, men noget af det der kan være RIGTIG trættende er tendensen med kun at læse overskriften og ikke indholdet. Ja! Mange overskrifter er med en wauw effekt, måske lidt clickbait, men forhelvede.. Det er en del af gamet, for hvis der ikke er en fængende overskrift, så er der sku ingen der klikker ind på linket, det er faktum..
Og jeg forstår sku godt hvis man ikke gider læse halvdelen af alt det lort jeg fyrer af, jeg tvinger ingen og det er helt forståeligt hvis man let og elegant hopper over, men jeg bliver mildest talt irriteret når folk blot kommenterer ud fra en overskrift! Lidt ligesom jeg endte ud i en regulær shitstorm fordi jeg lavede et oplæg der hedder “ALLE KAN AMME!“, folk så rødt og gik helt amok, kun på baggrund af overskriften og glemte at læse indholdet, og ja måske kunne den overskrift være mere velovervejet, men ih.. hvor er det stadig en irriterende tendens!
Og det er jo ikke kun på min blog, det er overalt! Folk kommenterer og debatterer heftigt på nyhedsmedier, UDEN at have læst pågældende artikler, de har kun læst overskriften og der er det bare det. Jeg forstår det ikke? Vi mennesker er forunderlige, det er ligesom vores evne til at dømme andre bare på det ydre, folk med tatoveringer er kriminelle, folk med tørklæde er terrorister og så videre der ud af. Vi er pisse overfladiske, og man kan ikke dømme en bog på omslaget, ligesom man heller ikke kan dømme en blog, en artikel eller andet lort på nettet på overskriften, læs dog hvad der står, eller hop let og elegant over, hvor svært kan det være?! :p
Med en nærtstående hjemmefødsel og l nogle knap så fantastiske overboer, er jeg pludselig blevet ramt af et mindre panik anfald.
Der hvor vi bor er et sted ingen kan finde, det kommer sig af at vores lejlighedskompleks blev total renoveret for ikke ret mange år siden og der hørte en adresseændring med! Kommunen valgte så at kalde adressen hospitalsgade, trods lejligheden slet ikke ligger på den gade, den ligger ligesom omme bagved, helt for sig selv!
Siden vi har flyttet ind har det været hammer irriterende! Pizzamænd kan aldrig finde os og ender altid med at blive ringet op med en kæmpe sprogbarrierer, da pizzaudbringer ofte har svært ved dansk, ingen kritik, blot mega frustrerende når man er tyk, gravid og sulten. Det ender ALTID med vi må guide dem hen på mcDonalds p-plads og selv løbe over at hente maden, hvilket ofte resulterer i lunken og ikke varm mad, æv!
I midten af måneden oplevede vi så at stor skrald ikke kunne finde os, trods bestilling havde de til stor frustration IKKE hentet det, efter en længere korrespondance viste det sig også at de ikke vidste hvor vi boede og undskyldte og hentede det efterfølgende dag. Der blev jeg allerede lidt overrasket da jeg havde det sådan lidt at en ting var pizzamænd fordi en GPS ikke kan finde vores adresse, men kommunen, som selv har besluttet navnet til vores adresse, så begynder det sku at blive for belastende!
Senest oplevede vi at måtte ringe efter politiet i sidste weekend på grund af tumult fra overboerne. Og til min store ærgelse så jeg dem rende rundt udenfor i langt over 5 minutter og lede efter vores adresse, vi turde ikke gøre noget og kunne derfor ikke vise dem på rette vej, de fandt det så heldigvis og der kom ro på.
Men efter episoden i fredags, der slog det mig, hvad så når jeg skal føde? Faktisk har det udviklet sig til katastrofe tanker der omhandler hvad nu hvis en af os falder om og ambulancen reelt ikke kan finde os? Alle skrækscenarier er pludselig blevet vendt, og med en nærtstående hjemmefødsel så går det bare ikke! Jeg regner på ingen måder med at der går noget galt (læs evt om det her) men hvis nu uheldet er ude, så er det da vildt kritisk hvis ambulancen ikke kan finde os, for 5 minutter de kan sku være alt afgørende. Fandme nej om jeg skal udsætte mit barn for farer, og jeg endte virkelig med at revuderer min plan om en hjemmefødsel!
MEN inden jeg drager forhastede konklusioner har jeg nu kontaktet kommunen med et påbud om at synliggøre vores adresse,! Et skilt med en pil ude fra selve hospitalsgade, whatever, og jeg tænker ikke at de kan nægte mig det, faktisk tænker jeg netop at de med nødsituationer såsom ambulance og politi har pligt til at synliggøre det, da det jo kan være til fare for os hvis uheldet er ude, så nu håber jeg bare at det falder på plads inden August, for føde hjemme det skal jeg <3
Ja, det er ved at være tid, om små 3 uger er der læseferie og jeg har klaret mig igennem mit første år på HF (ud af 3) jeg har gjort det med 2 børn, hvor jeg har ageret enlig mor i hverdagene og halvdelen af tiden har jeg været gravid! Det har været hammerhårdt og jeg kan mærke at det er godt vi er ved at være over det, for jeg kan ikke holde til så meget mere, jeg er udmattet, min iskasnerve driller, ja.. det er ikke sjovt, men jeg har klaret det!
Forud ligger der nu 4 mundtlige eksamener, Matematik C skriftlig og mundtlig, Fysik C mundtlig og naturfag mundtlig (som indeholder Geografi C, kemi C og biologi C som et tværfagligt fag) og selvom eksamenerne først starter om 3 uger, ja.. så skal jeg afleverer eksamens opgave i naturfag på mandag kl 12, skrig! Jeg føler slet ikke jeg er med, HELDIGVIS er jeg gået en sikker vej og valgt en problemformulering som bare er lige mig, mon i kan gætte hvad det handler om? Ha ha.. Min problemformulering lyder: “hvordan kan en længere ammefrekvens forbedre sundheden i ulandende?” Kommer det bag på nogen?! Biologi og kemi delen er jeg helt sikker på, men jeg kaster op af det geografiske aspekt, hele morgenen har jeg siddet med snuden begravet i min geografi bog for at kunne finde noget relevabr, nøj hvor jeg hader det fag!
Men forhelvede det går nok, dumper gør jeg absolut ikke, men jeg er bare en stræber af natur og har ALDRIG fået under 10 til en mundtlig eksamen, så forventningerne er høje, især med 2 12-taller i bagagen i terminsprøverne. Ligegyldigt hvad så er jeg mega stolt af hvad jeg har formået og jeg har klaret det, nu skal det sidste blot overståes og jeg er allerede ramt af eksamens stress, JEG TRÆNGER TIL FERIE!!
I dag var jeg til 2. graviditets undersøgelse ved lægen. Det var som altid (ved min læge) en tynd omgang, jeg føler mig lidt som sådan en rutine der bare skal køres igennem, blodtryk tjek, urinprøve tjek, symfyse må tjek, og sådan kørte den ellers derudaf. Lægen startede dog med at grine fjoget og sige “nå.. du har født sidst i 2014, 2015, men du nåede det ikke i 2016, ærgeligt!“.. ha ha!
Men da vi nåede til symfyse målet og han skulle se min mave, var det første han udbrød “hold da op en mave der buler op af allerede, hvor mange er der derinde?!“, hvor efter han målte mit symfyse mål til 27 cm (til dem der undres, så er symfyse mål, længden på livmoderen målt uden på maven) det var så en del over gennemsnittet og her blev han lidt stille. “du har ikke graviditets sukkersyge?” blev det næste så, hvorefter jeg pænt fortalte at mit blodsukker var PERFEKT til glukose belastningen.
Han tænkte lidt og ringede så en kollega ind, de havde en længere dialog om min tidligere fødsel af Zacharias som var en ordentlig basse 4545 gram og 57 cm, og han var i tvivl om han skulle henvise mig til en vækstscanning. De blev så enige om at vente til og lade jordemoderen afgøre det, når jeg nu skulle afsted om 3 uger igen. Så lyttede han hjertelyd også blev jeg ellers sendt ud af døren.
Heldigvis for at jeg er erfaren gravid og intet forventer af de her lægeundersøgelser, det er simpelthen også for mærkeligt at man både er tilknyttet læge og jordemoder, da lægen ofte ikke aner ret meget, i hvert fald ikke de læger jeg har haft med at gøre! Ouh well, det er altid skønt at blive bekræftet i at det lille hjerte slår, det gør alligevel hele besøget værd. Også erfarede jeg at mit blodtryk var 137/90 og ikke ca 122/75 som det plejer, men nævnte lægen noget om det en stigning i mit blodtryk? næææææh.. Godt jeg snart skal til jordemoder igen, og ved at det nok skal gå, haha!
Her sidder jeg på vej op i bussen for at hente Felix for aller sidste gang, om under en time er helveds busturer, der primært er forbundet med frustrationer fra alles side af SLUT, helt slut, slut slut slut, fucking jaaaa! Hvor kommer det bare til at give så meget mere ro, for fra nu af har vi kun 5 minutters gang op i vuggestuen, det bliver så fantastisk og gud hvor skal jeg huske at sætte pris på det!
Mine busturer har været fylst med lorte oplevelser, jeg har tisset i bukserne i bussen og jeg har fået kommentarer for amning i bussen, det har været et hæsligt eventyr og nu er det endelig over!!!!!! Masser af tid om morgenen, ingen løben efter busser, ingen frustrationer og sure børn og vigtigst af alt, fucking ikke flere busser! Mit liv er gjort jeg er i fucking himlen! <3
Jeg ved godt at man som mor IKKE går ud og køber noget som ikke er godt for ens barn, man køber alt i bedste tro og DESVÆRRE står der folk i babybutikker og råder til at købe noget, som hvis du spørger mig SLET IKKE burde være lovligt at sælge.
Det er sådan at der findes ergonomiske og ikke ergonomiske bæreseler! Men hvordan spotter man de forkerte, hvis der står en ekspedient og fortæller en modsat, hvordan vælger man med omhu? Jeg kan nævne de forbudte mærker, men det er også sådan at mærkerne som babybjörn laver nye modeller (husk på ordet NYE) som egentlig er ergonomiske, men samtidig har ufattelig mange på markedet som SLET IKKE er ergonomiske, det kan være en jungle!
For at finde de rigtige bæreseler så er det egentlig at kigge på barnets siddestilling. Barnet SKAL have støtte fra knæhase til knæhase og sidde med et blødt buk i ryggen, ligesom når de ligger i maven, fosterstilling er her nøgleordet!
Forestil dig selv hvis du nogen sinde har prøvet de her ekstreme ting, eks frit fald i tivoli friheden, eller ting hvor du bliver hejst op og ned frit i luften i seler, så sidder man altid i et blødt sæde, med måsen godt nede, det er skide behageligt! Omvendt hvis ens ben bare skulle hænge og dingle, AV! Og sådan er det også med babyer, og endnu mere vigtigt da deres krop er ved at forme sig og studier påviser reelt at forkert bæring kan give hofteproblematikker senere hen i livet!
Når man kender den her tommelfinger regel er det egentligt nemt at spotte de dårlige modeller fremfor de gode!
Et eksempel på en ikke ergonomisk kontra ergonomisk bæresele, kan du også se med egne øjne her..
Hvis du synes det er svært at spotte kan jeg fortælle at den til venstre IKKE er ergonomisk, her kan du tydeligt se hvordan benene blot hænger ned langs siden, modsat til højre, hvor der er støttet godt om numsen og barnet sidder i frøstilling som det så fornemt hedder, (men igen tænk på fosterstilling).
Det kan være svært at spotte med det blotte øje, men hvis du føler dig usikker så er det rigtige mærke at gå efter ergobaby og manduca, de laver som udgangspunkt KUN ergonomiske bæreseler, så der går du aldrig galt i byen!
En anden ting…
Du må ALDRIG bære dit barn i en bæresele inden det kan holde hovedet selv, MEDMINDRE du har investeret i en spædbarnsindsats (ergobaby) eller du har en manduca, hvor der er et stykke du kan vippe op, til støtte af barnets nakke! Det er simpelthen så vigtigt, for det kan gøre meget mere skade end gavn hvis det lille hoved ikke har støtte, vi støtter jo selv deres hoved når vi bærer dem, inden de kan holde det selv!
Også er det simpelthen no go at bære ud af, desværre reklamerer ergobaby også med at deres bæreseler kan bruges til at bære ud af (igen alle de ting man skal sorterer i) men det er for det første på INGEN MÅDER ergonomisk, det kan du selv se her, benene er pludselig IKKE længere i en ergonomisk korrekt stilling, SAMTIDIG med at et lille barn slet ikke kan skærme sig for udtryk!
Børn har brug for at lukke af og kunne putte sig ind til mor, hvis de får for mange indtryk, bærer du dit barn udad, kan det slet ikke lade sig gøre for barnet og børn er slet ikke udviklet til at kunne tænke sig til at lukke øjnene, hvis det hele bliver for meget! Forestil dig selv ikke at kunne dreje hovedet væk og kigge den anden vej, eller forestil dig konstant at køre i en rutchebane, hvor der hele tiden bliver skiftet retning, og du har INTET at skulle have sagt, lukke øjnene kan du heller ikke, det er det barnet oplever, at blive kastet rundt mellem indtryk, uden at være herre over noget som helst!
SÅ PLEASE, LAD VÆR’ MED AT BÆRE UD AF!
Hvis du selv vil investerer i en ergonomisk korrekt bæresele, så har jeg fundet direkte links til både ergobaby og manduca!
Lige nu har Pixizoo op til 30% på forskellige modeller af ergobaby, du kan finde dem HER.
Årha fucking facebook, et sted hvor der konstant bliver promoveret de her skide kærligheds erklæringer, som ofte er helt overdrevne og meget langt fra virkeligheden. Og det er ikke kun i forhold at den er gal med! Det er også når vi snakker børn og graviditet at der er fuld af lovestories. Og jeg påstår ikke at det er løgn, men man glemmer ofte den anden vinkel, den hvor man bare har lyst til at give op og rykke håret af sig selv, den vinkel hvor alt pludselig IKKE er rosenrødt og pludselig føler moderen der har lyst til netop det, at give op, sig helt forkert på den, for alle andre de er jo så hammer glade og lykkelige for deres børn 24/7.
Når man er gravid så hører man ofte mødre erklære deres kærlighed til barnet i maven, barnet de bærer rundt på! Og det er jo skønt for dem, at de oplever kærlighed, forstå mig ret, men det efterlader rigtig mange som sidder og føler sig helt forkert på den “hvorfor elsker jeg ikke det her barn?!”..
Lad mig fortælle en ting, jeg er gravid i 26. uge og jeg elsker altså ikke det barn jeg bærer rundt på! Alternativt hader jeg det heller ikke, men for mig er det fysisk umuligt at erklære min kærlighed til en jeg endnu ikke har mødt! For mig er kærlighed sansning at kunne føle og mærke kærligheden, se og lugte den og det kan jeg ikke med et barn der ligger i maven, jeg aner ikke hvad det er for en, ikke endnu. Omvendt så elsker jeg at være gravid men det er fordi jeg er så fascineret af hvad min krop kan, at se maven vokse og mærke spark er helt igennem fantastisk.. Men barnet derinde elsker jeg ikke før jeg møder hen, og det er helt normalt, det glemmer vi bare i processen, for det er ikke sådan man SKAL føle, man er ikke en dårlig mor fordi man endnu ikke elsker sit ufødte barn..
Og det samme når man har født, der kan godt gå dage før kærligheden rammer, men i følge facebook så fylder det bare over med lykke alle steder i det sekundt barnet kommer til verdenen, ingen tør jo skrive “det her er mit barn, vi skal lige lære hinanden at kende”.. For det er ofte det der skal til, man skal se baby an, finde ud af hvad det er for en, og bum.. så rammer kærligheden også med lynets hast og den bliver hængende for evigt.. (jeg ved godt der desværre er nogle hammerseje kvinder der bliver ramt af fødsels depressioner og det ikke altid er en realitet!) men det er helt naturligt, ligesom kærlighed for mig er sansning, så er det også at vide hvem det er der er tale om, og det tager lige lidt. Jeg får heller ikke bare kastet en baby i armene og bliver forelsket, for hvem er det lige vi har her? Nogle gange kan der gå dage før realiteten rammer, det her er MIT barn?!
Der er bare ingen opskrift på hvornår man skal/ikke skal føle kærlighed, for vi definerer det alle sammen forskelligt, men det er så ærgerligt at de sociale medier altid kun viser en side af det hele. Men ligegyldigt hvad så elsker jeg altså ikke det her barn, og jeg elsker det nok heller ikke lige når jeg har født, men det vil aldrig blive elsker mindre, når først kærligheden rammer <3
Efter jeg har fået børn, har jeg fået en KÆMPE forkærlighed for kjoler, det er ligesom det som er med til at få mig til at føle mig nogenlunde feminin igen. Inden var jeg meget sky og usikker når det gjaldt det at have bare ben og generelt vise bare lidt mere hud! Men den tid er over og jeg ELSKER kjoler, jeg er især vild med kjoler som skiller sig ud, kjoler med super flotte motiver og farver, rigtig i øjnefaldende og unikke. De der sorte/grå og kedelige maxikjoler er jeg ærligtalt vokset fra, skal det endelig være, så skal det også være noget helt specielt.
Jeg sad her den anden dag og kiggede på sommerkjoler, jeg skal jo gerne kunne være sommer lækker også selvom lillebrøster er på vej og jeg fandt et helt fantastisk og stort udvalg fra smashed lemon.
Er de ikke fede?! Jeg kendte slet ikke til mærket før i dag, men jeg har allerede bestilt et par stykker hjem, de bliver mit mantra når jeg har født, mine “nu kan jeg endelig være i normalt tøj”-kjoler for desværre er der ikke plads til maven, men skidt for jeg er i hvert fald ellevild. Jeg var lige nød til at dele dette helt fantastiske mærke med jer!
Indlægget er skrevet i samarbejde med froelundwebshop.dk
