Puha året 2016 har været et af de mest turbulente år i mit liv! Året startede ud i kaos, julen havde været forfærdelig! Søren og jeg var lige blevet forældre og med et så blev alting 1000 gange hårdere og pludselig fandt vi os et sted hvor vi ikke længere kunne kende os selv, derfor startede jeg 2016 ud med at bo ved min mor og hendes kæreste, fucking kaos! Og det blev bestemt ikke lettere da min farmor døde slut januar, efter kort tids sygdom. Noget der stadig sidder dybt i mig, da hun boede sammen med min farfar nede i Barcelona og jeg derfor aldrig fik lov til at sige rigtig farvel, 9jeg kunne bare sidde herhjemme og føle at børnene var en kæmpe byrde, en forhindring fra at se min farmor i hendes sidste tid, jeg fandt mig selv total splittet.

Så meget for en sød og fantastisk start på tilværelsen som pseudotvillinge mor, suk! Fysisk blev jeg også ramt jeg formåede at have blærebetændelse for 8. Gang siden min fødsel, jeg havde øjeninfektion og blister i hele munden, min krop var i total alarmberedskab!

Billedet her er taget ved min mor, lig mærke til mine øjne, Puha!

Men det vendte, Søren og jeg fandt hinanden igen, fornyet kærlighed gav fornyet energi? Vi oplevede at have vores første tur sammen til Spanien alle 4, en tur jeg sent vil glemme, skide seje børn jeg har mig? (læs lidt om turen HER)

Det har været året hvor jeg vendte tilbage på skolebænken efter 3 år hjemme, noget der også tog rigtig hårdt på mig, igen gik min stakkels krop i alarmberedskab og jeg endte med halvvejs stress som viste sig endnu en gang i form af blister i hele munden. Det har været svært at lære at prioterer sig selv, at erkende jeg ikke kan klare alt og nogen gange må nedprioritere oprydning for at kunne sove tidligt. Den bedste kur på begyndende stress, det er søvn!

Også selvom det er med en babyrøv i hovedet!?

Det har været året hvor vi flyttede væk fra 3. sal og kom ned på jorden, væk fra gammelt lort og til et fantaktisk sted med egen tearesse og McDonalds i baghaven ? Jeg har ikke fortrudt et eneste sekundt vi valgte at flytte, det har været fantastisk! ?

Også har det været året hvor jeg har lært så meget, jeg har udviklet mig i min rolle som mor, lært at sige fra og stå ved hvad jeg tror på og ikke blot følge med strømmen, jeg har lært så meget om mig selv, takket være mine skønne drenge, jeg har lært at man sagtens kan elske 2 på hver sin måde og alligevel lige højt! Det er fantastisk, ikke et eneste sekundt har jeg fortrudt.. at få Felix var det bedste valg nogensinde, jeg er så skide klog altså. ?

BLOGGEN?

For bloggen har det været et FANTASTISK år, den ramte lynhurtigt 1600 følgere, det er så vildt, så fedt, tak! Jeg oplevede at få et opslag delt så det blev læst over 60.000 gange og jeg oplevede at komme i Berlingske tidende og kontaktet med henblik på en fremtidig dokumentar, det er så spændende og tænk sig at det blot er mine ord og lysten til at læse hvad jeg skriver, detør satte gang i det. Må man godt være lidt selvfed??

Jeg har også oplevet modsatte grøft, at blive høvlet med, sågar truet i hvad der minder om en shitstorm! Det var super hårdt og grænseoverskridende, men var kun i sidste ende været med til at styrke og give mig endnu mere blod påtanden.

Endnu en gang tak for jer, tak fordi I gider, jeg kunne ikke gøre det uden jeres opbakning!? 

Årets mest læste oplæg kan læes HER

Årets indlæg der medførte shitstorm kan læses HER

Artiklen i berlinske kan læses HER

2017?

2017 bliver et fantastisk år, jeg har så mange spændende nyheder, jeg slet ikke kan vente med at fortælle jer, men jeg må holde lidt igen for min egen skyld, men snart, og det bliver stort!?

Jeg vil bruge 2017 på at fortsætte som jeg plejer, være mor så godt jeg kan prioterer mine drenge, nyde min familie, jeg vil også bruge 2017 på at samle op på en masse venskaber, noget jeg er en rigtig spade til midt hverdags stressen, men forhelvede så må jeg igen bare ompriotere, mon ikke mine venner klarer at jeg ikk altid har det pæneste hjem eller ligner en fotomodel??

Jeg håber at i fortsat vil læse med, husk jeg altid svarer på spørgsmål og vil gerne være fleksibel med ønskede indlæg, det er jo jer der gør det her muligt! Endnu en gang tak af hele mit hjerte og godt nytår!!! Pas nu på jer selv i aften, jeg barrikafeter mig indenfor fra kl 12, da jeg er hunderæd for fyrværkeri ??

GODT NYTÅR ?

Jeg ELSKER at være mor, jeg ELSKER mine børn, jeg nyder det hele, fortryder ikke et sekundt, også alligevel..

For nøj jeg er ved at blive SINDSYG! Jeg har de underskønneste drenge 50% af tiden kan man virkelig er det der skønne og tætte bånd, blandt andet når de en tidlig morgen går i melskuffen og leger snestorm i mors køkken, alt sammen i en stor latter rus!

UPS! Mor var liiiiidt for træt den pågældende morgen ? Sammen kan de virkelig have det sjovt, ISÆR når de laver ballade.. Og selvom det er røv nederen at skille rydde 4 kilo mel, 2 kilo sukker og en pakke kakao op, så har de dæme hygget :b

Men den anden halvdel af tiden der er de som 2 djævle med ild i øjnene, der skriger op så snart de kan. De er nået det stadie hvor de vil have hinandens legetøj, Felix skriger op hvis Zacharias har noget der er spændende og Zacharis stjæler alt hvad Felix leger med, for at afslutte med en knytnæve i hovedet eller en tackling på gulvet! 

Med et er mine 2 søde, uskyldige drenge forvandlet til et mareridt hvor jeg konstant har lyst til at rykke håret af mig selv. Jeg prøver konstant at være pædagogisk komme ned på deres niveau, spørge hvorfor Zacharias slår og forklarer pænt at han skal ae, ae.. men nej, lige meget forstår han det, ofte står han bare og bliver ved og ved med at slå hans lillebror i det jeg føler er ren provokation.

Forhelvede hvor er det stramt! Og rykker jeg ham væk lyder han som om jeg har slået eller bidt ham, et stort skrig efterfulgt af gråd i vildens sky. Også er der Felix, Felix som bare ikke “forstår noget endnu”, han forstår ikke at han ikke kan få alt legetøjet han er i “Alt er mit, og får jeg det ikke, så skriger jeg”-fasen, amen sikke en fest! Og så skriger vi 100 gange så højt når vi oveni købet får stjålet vores legesager af storebror.

Igen sidder jeg her og tænker på hvordan jeg bare aldrig nogensinde kunne være pædagog, i pædagoger får lige en hjertevarm tænke og et skulderklap herfra igen (læs her)

Jeg er en træt mor der 50% af tiden lever højt på sætningen “det er en fase, det bliver bedre” mens jeg konstant messer hvor højt jeg elsker drengene og det at de har hinanden, for det er godt, ikke?

Mere af det her, TAK!

Julen er hjerternes tid, familiens tid.. Men det er også tiden hvor man er tvunget sammen med noget familie som måske ikke altid lige forstår hvorfor man “stadig ammer”, her tænker jeg primært langtidsamning da det ofte er det der giver anlæg til nogle rimelig skæve kommentarer, som kan være for nogle rigtig svære at tackler, direkte sårende!

Jeg har snart oplevet alle tilgange i bogen, jeg er blevet kaldt alt lige fra super mor til børnemishandler, og jeg er nået et punkt hvor det ikke længere rør mig! når folk begynder, så luller jeg blot “det er ikke deres skyld, de ved ikke bedre” oppe i hovedet og alt efter hvilken tilgang jeg bliver mødt med, ja så har jeg bestemte måder at takle de her underskønne kommentarer på!

Den informative

Hvis det er nogen jeg godt kan lide, nogen jeg gerne vil have til at forstå eller blot nogle som undres på en helt okay og spørgende måde, ja så bliver jeg den informative. Jeg deler gladeligt ud af min viden og henviser gerne til kilder for at understøtte mine påstande, Selvfølgelig henviser jeg ALTID til WHO’s anbefalinger om delvis amning i minimum 2 år og ellers så længe mor og barn trives med det.

Den undrende

Denne metode bruger jeg egentlig hvis jeg vil hyle folk godt og grundigt ud af den, hvis folk eksempelvis siger at det er klamt, jamen så spørger jeg blot: “hvorfor er det klamt?” hvis folk svarer at det er fordi barnet er så stort så får de bare, “Jamen hvorfor er barnet for stort? ser du amnimgerne som noget seksuelt?”, i hovedet, hvorefter der tit bliver svaret nej og dertil kan man endnu en gang spørge “Jamen hvorfor er det så klamt?” også er der ofte en der sidder mundlam tilbage.. Aldrig svar igen, blot kom med ledende spørgsmål, så bliver det sjovt! 😀

Den sjove

Den er oftest til tænkt den ældre generation, dem man elsker ubetinget, men måske ikke lige er helt opdateret i forhold til amning og stadig mener at komælk på flaske må være vejen frem. Så når der bliver spurgt, “skal du ikke snart stoppe med at amme”, så svarer jeg blot “Jeg regner med at stoppe, inden konfirmations alderen”, den giver (næsten) altid anlæg til et godt grin. Nogen gange kan det hjælpe at være lidt selvironisk, det skal ikke altid være så alvorligt?

Den direkte

Nogen gange så bliver det for meget, i en større samling mennesker kan folk nogle gange rotte sig sammen og gøre det direkte ubehageligt, også bliver man nød til at passe på sig selv. I sådanne situationer virker, den sjove, den undrende eller den informative ikke og derfor er det bare med at være direkte: “Hvad kommer det dig ved?”, “Det er heldigvis vores valg” er passende sætninger, så plejer folk at forstå de skal stoppe og at de har overskreden en grænse. og ligegyldigt hvad er det svært at modargumentere mod “Hvad kommer det dig ved”!

Det er intet mindre end belastende, at folk ikke bare kan passe dem selv! For amning er en privatsag, det er ikke noget andre skal blande sig i. Medmindre man selvfølgelig er en provokatør der ikke kan dy sig fra at promoverer amning over alt på facebook, i en kamp for normalisering, ja så må man være klar til kamp, du ved.. sådan en skide irriterende type (der kom selvironien?)

Men ligegyldigt hvad så husk altid på, det bunder i uvidenhed, og ofte er det ikke ment så hårdt som det rammer, selvom folk burde vide bedre, absolut ?

Jeg har tidligere udtrykt min mangel på juleglæde, læs her. Det har ikke ændret sig. I hvert fald ikke i år, men jeg har julehygget for drengenes skyld, vi har pyntet, sagt hej til julemanden, kigget på julelys, åbnet julekalender.. Det eneste vi ikke har gjort er simpelthen at se julekalender i fjernsynet, men det ville ingen af drengene forstå og ligger alligevel midt i deres sengetid, så det skrottede vi, så må vi se om Zacharias skal se det næste år.

Men nu er det værste overstået! Vi var afsted d. 23. 24. og 25. og skal afsted en sidste gang her d. 28. så er det det, slut prut, ikke mere.. Men de her dage har været så hårde! En ting jeg virkelig bed mærke i juleaften og også forskellige steder på facebook er hvordan juleaften absolut IKKE er i børnenes tegn. I hvert fald ikke hvis man stift holder fast i traditionerne! Egentlig har jeg ikke rigtig tænkt over det, før i år..

I år var kaos, vi ankom kl 16.30 og spiste kl. 18, allerede da vi ankom var drengene trætte fordi det var ved at være sidst på eftermiddagen. Da vi skulle spise var det allerede så tæt på deres sengetid at de var vildt urolige og slet ikke kunne finde ro, det resulterede i at jeg hele tiden måtte rejse mig op, rende frem og tilbage. HELDIGVIS har Zacharias en kusine der er 3 måneder ældre en ham, og de havde det bare hylende morsomt når de fik lov og lege og når hun ville velopmærket, Zacharias er meget vild og kan for nogen børn godt blive lidt for meget, haha! Derfor var mit primære fokus på Felix også og det gjorde hele situationen, overskuelig, men så heller ikke mere end det, OVERSKUELIG.

Kl. 21.30 lige efter alle pakkerne var pakket op, pakker som i øvrigt ikke sagde dem noget fordi de på det her tidspunkt havde ramt en mur at træthed, blev vi kørt hjem. Begge drenge faldt omkuld i bilen og vi gik ellers direkte i seng. Hele nattesøvnen var ødelagt, de vågnede cirka hver halve time og kunne absolut IKKE finde ro, for til sidst at stå op kl 4.30. Det var et helvede og en forfærdelig morgen, aldrig har jeg følt mig så træt!

Også sidder jeg bare og tænker lidt.. Jeg ved godt at julen er familiernes tid, hjerternes tid, men jeg ser julen som noget essentielt for børnene, det er dem man bygger hele den her magiske julestemning op om, skaber en illusion om julemanden og julenisserne, det er dem man oftest køber store gaver til, hvor de voksne nogle gange får mindre eller slet ingen gaver, for at glæde børnene. Men hvorfor gør man det så ikke til en oplevelse for børnene?
Pludselig finder jeg mig selv et sted hvor jeg er fan af den amerikanske måde at gøre det på, at stå op om MORGENEN, den 25. for at pakke gaver op, for så at kunne lege og nyde gaverne en hel dag, alt sammen i selskab med familien, og normalt afskyr jeg amerikanerne på alle måder, haha!

Jeg forstår ikke hvorfor man binder sig så fast på traditioner at det “går udover” børnene, for det kan godt være de kan holde ud, være glade, jeg tænker ikke at alle børn reagerer som mine drenge OVERHOVEDET, men hvorfor overhovedet bryde børns rutiner, for en aften, som i mine øjne, skulle være i deres tegn, for ligegyldigt hvad så når der åbnes pakker så sent, så er det begrænset hvor meget de når at få ud af dem, når hele gaveræset ligget aller sidst i pogrammet.

Ja, jeg siger det igen.. Jeg fatter det ikke! Måske fordi jeg ikke forstår julen, måske er jeg naiv, nogle vil kalde mig en curling mor, andre stødt, men det er ikke kritik, det er ikke “mine børn over alle andre” men skal vi fortælle om julemanden, skal børnene så ikke også være vågne til at kunne møde ham?<3

Så kommer der et forsigtigt pip herfra. Ferie har været tiltrængt for mit vedkommende og jeg er ved at have fundet overskuddet igen, mig slipper i ikke så let af med ?

Jeg vil egentlig bare ønske jer alle en rigtig glædelig jul, jeg håber i får en skøn aften med alle dem i har kært! At i får lækker mad og gode gaver, det er fortjent, i hvert fald når man følger med her, haha!

Vi skal selv ud til Sørens søster, det skal nok blive hyggeligt ? men helt ærligt med hånden på hjertet, så er de her juledage faktisk ikke noget jeg ser frem, for mig er det en stor stress faktor fordi julen generelt ikke er børnevenlig når vi snakker rutiner. Jeg hader det, jeg er en spade til at slippe kontrollen og stole på det nok skal gå, stakkels mig! Men jeg prøver at være positiv, det skal nok blive hyggeligt om ikke andet for drengene ?

Hele morgenen (vores morgen startede 4.30 zzZzZzZz) har vi pakket gaver ind og hørt julemusik og snakket om julemanden der siger “ho ho” her er det for svært at sige ho 3 gange i træk :b så vi er ved at være klar, pludselig er der længe til 17.30 ?

GLÆDELIG JUL ??

Grønland var koldt, voldsomt koldt! De havde kun deres Vinter jakker fra Danmark, som i Grønlands favn, virkede total overflødige! Hjælperne havde allerede trukket i deres anorakker, og Felix og Zacharias overvejede for en kort stund om de kunne hoppe op under og varme sig, pladsen var jo stor og de var små!

“Tænk sig det er de her forhold de sender os op til også med manglende uniform!” sagde Felix vredt.
“Jeg ved det.. I morgen Felix der ringer jeg til nisse fagforeningen, det her er absolut ikke et arbejdsmiljø for nisser!”

Hjælperne fortalte at der var en dagsrejse endnu, julemanden boede nemlig helt oppe på toppen af Grønland hvor ingen mennesker var, hvor Solen næsten aldrig var fremme. På den måde kom folk ikke i tide og utide for at fortælle om de havde været artige eller ej, det var der ikke behov for, det var kun i gamle dage. Efter internettet og de sociale medier, så var det blevet let at sortere de slemme fra. (så pas på med hvad du skriver på Facebook, julemanden holder øje med dig)

Hjælperne måtte ikke komme med op til julemandens hjem, derfor overlod de Felix og Zacharias med en snescooter samt beskeden om at de blot skulle køre ligeud til de så lyset, simpelt og ikke til at tage fejl af!

øhh.. hvordan gør jeg det? Tænkte Zacharias..

Ongen af dem havde nogensinde kørt på en snescooter og de frøs stadig Så meget deres tænder klaprede alt imens de brokkede sig over forholdene og det at de skulle køre denne snescooter uden erhvervs kørekort, nu måtte fagforeningen da kunne stable en sag på benene, i morgen! Dog fik Zacharias hurtig styr på scooteren, og afsted det gik i kulde, sne og is.. “Julemanden har bare at have noget varmt tøj når vi kommer frem”, skreg Felix..

Af sted det gik! I kufferten var sommertøjet, dog måtte Felix og Zacharias trække i vintertøjet ved afrejsen, Danmark var jo så koldt på den her tid, de glædede sig her i vinterkulden til at komme til det grønne land, Grønland!

Alligevel var det ikke med munter klang de tog afsted, Felix var stadig rigtig ked af det og ville aller helst blive hjemme og Zacharias glædede sig til det blev mandag så han kunne ringe til nisse fagforeningen!

Nissen Felix var stadig mut over at skulle af sted !

De kom ud til lufthavnen, da nisser er for små til at sidde selv i flyvemaskinen, så havde de følgeskab sendt fra Grønland, som skulle rejse med dem! Julemanden kaldte dem hjælpere, de fungerede lidt ligesom nisserne, dog var de store som mennesker og måtte derfor ikke lave nissestreger, så på rangstigen der befandt Felix og Zacharias sig lidt længere oppe, end hjælperne, se det var lidt sejt!

Ind i flyveren, hvor de skulle spændes fast på skødet af hjælperne. Hvor var flyet bare kedeligt, ingen julepynt, ingen nissehuer, man kunne godt se at der her normalt var nissefrit område! Æv, og så lige til de skulle op og møde chefen, det er ikke noget værrer end nisser som ikke er i julestemning..

Men trods bumlen og bragen og manglende julestemning, så klarede de turen. De var landet og glædede sig nu til at kunne nyde den skønne natur, men i stedet mødre er et land dækket af Sne, og et hav frosset til is…

Se alt den Sne, og jeg har kun min t-shirt på!?

Den 2. December var en skøn morgen, Felix og Zacharias vågnede efter en lang nat. Ingen af dem kunne finde ro, de var ikke forberedte, intet var pakket og i dag skulle de drage imod Grønland.

Hvad skulle man bruge? Hvordan er vejret på Grønland? Spørgsmålene var mange eftersom ingen af dem havde været på Grønland før. De blev enige om at pakke let, de blev enige om at Grønland måtte være et grønt land og derfor varmt. Så der blev pakket shorts, t-shirts og sandaler, alt sammen i en lille grøn kuffert. Vigtigst af alt fik de pakket deres nissehuer, deres uniform, for mon ikke julemanden ville blive sur, hvis de glemte det der kendetegnede dem og deres proffession.

Det gik ikke stille for sig, for under alt rodet med at få pakket, stod Felix hele tiden og brokkede sig: “Hvorfor skal vi afsted, jeg vil meget hellere blive her, bare dig og mig med masser af narrestreger!” Hvorefter Zacharias stemte i med: “Jeg ringer også til den fagforening på mandag!” (for i morgen var det jo lørdag og nisse fagforeningen havde lukket!)

De blev sammen enige om at tage afsted alligevel, de måtte bide i det sure æble, for de frygtede inderligt at miste deres job, kunne de ikke nisse sammen mere, ville de blive sendt til regnbuerne og arbejde, hver for sig, og undvære hinanden, det ville de aldrig kunne, sammen var de næsten som en person, de var jo pseudotvillinger!

De var klar!

Alt var pakket og klart, de var nu klar til afrejse, så de gik ud af døren, uden at se sig tilbage, Grønland vi er på vej!

Der var en gang 2 små nisser, Felix og Zacharias. Deres mor havde fået dem så hurtigt efter hinanden at de var såkaldte “pseudotvillinger”, direkte oversat betyder det falske tvillinger. For de var ikke tvillinger, men alligevel så var de så tæt på, at det ofte godt kunne virke sådan.

De var hinandens bedste venner og hinandens værste fjender, men elske hinanden det gjorde de, ubetinget! Man så aldrig Felix og Zacharias alene, de gik altid sammen hånd i hånd.

Det var første december og nisserne elskede jul, og i dag skulle der endelig pyntes op og trækkes i nissetøjet. Der skulle laves narrestreger, spises risengrød og sidst men ikke mindst skulle de hjælpe julemanden med at ligge gaverne på plads under træetnår han kom juleaften. Julemanden var nemlig en gammel mand og de fleste huse havde ikke længere skorstene, derfor havde nisserne nu overtaget julemandens arbejde med at putte pakkerne under træet. Zacharias havde flere gange sagt til Felix at de skulle gå i fagforeningen, for det her var IKKE den kontrakt de havde skrevet under på, deres kontrakt lød på sjov og ballade, ikke på slæben og listen med pakker, og nissernes fagforening kunne helt sikkert hjælpe dem! Men det sagde han hvert år, som så mange andre var det som om han bare ikke fik ført sine  planer ud i livet, en skønne dag så løftede han altså røret og ringede til dem, en skønne dag.

1 December gik, der blev pyntet, nisset og spist risengrød, det var skønt! Lige indtil telefonen ringede! I røret lød en ældre gammel dames stemme:

“Hallo er det hos Felix og Zacharias?” Spurgte damen
“Ja hvem taler jeg med?” Spurgte Zacharias
“Det er julemandens kone Alma, vi har et problem” svarede hun

Hun fik forklaret at julemanden var faldet og havde brækket benet og derfor var de nød til at uddeligerer alt arbejdet til nisserne grundet manglende arbejdskraft og resten af nisserne var blevet ansat til at arbejde for enden af regnbuen og med en krukke guld ved deres side, så ville de aldrig komme til Grønland. Det faldt derfor på at Felix og Zacharias skulle komme til Grønland med det samme, så de kunne få fundet en passende arbejdsopgave.

Zacharias indvilligede og sagde de ville komme snarest muligt, hvor efter han lagde på og opgivende sagde til Felix, “imorgen der ringer jeg til fagforeningen!” Alt han ville bare en stille og rolig jul med nisseri sammen med Felix, og det skulle han nok sørge for at det kom til at ske!

Nissen Felix var absolut ikke glad for at skulle til Grønland!