Pseudotvillingerne, 1. December – Opkaldet! | Ikke kategoriseret

Der var en gang 2 små nisser, Felix og Zacharias. Deres mor havde fået dem så hurtigt efter hinanden at de var såkaldte “pseudotvillinger”, direkte oversat betyder det falske tvillinger. For de var ikke tvillinger, men alligevel så var de så tæt på, at det ofte godt kunne virke sådan.

De var hinandens bedste venner og hinandens værste fjender, men elske hinanden det gjorde de, ubetinget! Man så aldrig Felix og Zacharias alene, de gik altid sammen hånd i hånd.

Det var første december og nisserne elskede jul, og i dag skulle der endelig pyntes op og trækkes i nissetøjet. Der skulle laves narrestreger, spises risengrød og sidst men ikke mindst skulle de hjælpe julemanden med at ligge gaverne på plads under træetnår han kom juleaften. Julemanden var nemlig en gammel mand og de fleste huse havde ikke længere skorstene, derfor havde nisserne nu overtaget julemandens arbejde med at putte pakkerne under træet. Zacharias havde flere gange sagt til Felix at de skulle gå i fagforeningen, for det her var IKKE den kontrakt de havde skrevet under på, deres kontrakt lød på sjov og ballade, ikke på slæben og listen med pakker, og nissernes fagforening kunne helt sikkert hjælpe dem! Men det sagde han hvert år, som så mange andre var det som om han bare ikke fik ført sine planer ud i livet, en skønne dag så løftede han altså røret og ringede til dem, en skønne dag.

1 December gik, der blev pyntet, nisset og spist risengrød, det var skønt! Lige indtil telefonen ringede! I røret lød en ældre gammel dames stemme:

“Hallo er det hos Felix og Zacharias?” Spurgte damen
“Ja hvem taler jeg med?” Spurgte Zacharias
“Det er julemandens kone Alma, vi har et problem” svarede hun

Hun fik forklaret at julemanden var faldet og havde brækket benet og derfor var de nød til at uddeligerer alt arbejdet til nisserne grundet manglende arbejdskraft og resten af nisserne var blevet ansat til at arbejde for enden af regnbuen og med en krukke guld ved deres side, så ville de aldrig komme til Grønland. Det faldt derfor på at Felix og Zacharias skulle komme til Grønland med det samme, så de kunne få fundet en passende arbejdsopgave.

Zacharias indvilligede og sagde de ville komme snarest muligt, hvor efter han lagde på og opgivende sagde til Felix, “imorgen der ringer jeg til fagforeningen!” Alt han ville bare en stille og rolig jul med nisseri sammen med Felix, og det skulle han nok sørge for at det kom til at ske!