Så gik der endnu et år, det er for sindssygt, for hold nu op hvor flyver tiden, efter man har fået børn. Tænk sig at det allerede er 3 år siden jeg holdte den første nytårsaften med børn, en aften der inden, altid kun havde et formål, alkohol, blev pludselig noget helt andet, og for mig langt bedre. Det er faktisk i dag 4 år siden, at jeg for sidste gang var fuld, sådan rigtig. Siden jeg blev gravid med Zacharias, kan mængden af indtaget alkohol tælles på 2 hænder, jeg er blevet afholdskvinde ?

Året 2017

Året 2017 har været et af de mest begivenhedsrige år nogensinde, det har været et år fuld af personlige sejre, og selvfølgelig en lykkerus oven på fødslen af Zilas og det faktum at jeg blev mor til 3.

Året startede godt, eller hvordan man nu definerer det, det startede med at jeg endelig kunne offentliggøre at baby nummer 3 var på vej (læs her) det havde været et par hårde måneder, min krop er altid vendt helt på hovedet i første trimester, og det er virkelig ikke sjovt ikke at kunne fortælle omverdenen, hvorfor man pludselig har taget 6 kg på, og ligner en der er mere død end levende ? men jeg klarede det, og derfra blev det en kamp, for en graviditet og det at være mor til 2 små børn, som jeg havde ene ansvaret for i hverdagene, var ikke nemt! Men jeg var realistisk, fik skåret ned i mine timer, så jeg kunne klare det hele, og trods trusler om at de ville tage min SU, kæmpede jeg mig hen til eksamenerne og kom ud på den anden side, med 4 flotte karakterer 4, 7, 10 og 12 (ja en af hver) og det er til trods for at sidste gang jeg befandt mig i en eksamens situation, var tilbage i 2012.

Jeg klarede sommeren, og er stadig lykkelig over den lorte sommer vi havde, havde det været meget varmere, ja.. Så ved jeg ikke hvad jeg havde gjort. Vi nåede August og først 9 dage over tid, og efter en masse bøvl med forhøjet blodtryk og min hjemmefødsel der var i fare, kom Zilas til verdenen i det der i min optik var drømmefødslen, jeg var lykkelig.

Jeg erfarede hurtigt at det at være mor til 3, slet ikke var slemt, allerede på 2. dagen, var vi tilbage til hverdagen, jeg hentede og bragte ungerne og alt kørte, jeg følte mig som en super mor og gør det stadig (UNDSKYLD jantelov) Oven i det har jeg formået hver aften at sidde og studerer hjemmefra, jeg har holdt fast selv om det til tider er mega hårdt, men det første halve år er gået og jeg er med, jeg klarer det.

Året sluttede så af med at jeg blottede mig for hele Danmark som langtidsammer, det var en både spændende og mega grænseoverskridende oplevelse. En oplevelse som har lært mig meget, jeg kan klare langt mere end jeg tror, for efter at være blevet shitstormet af hele landet, står jeg her endnu, og jeg lærte at jeg nemt kunne lukke af, jeg er stærkere end jeg lige tror!

Alt i alt har 2017 været et fantastisk år, jeg har virkelig lært at leve efter, “man kan hvad man vil”, og jeg er faktisk mega stolt af mig selv og alt det jeg har formået! Det kommende år 2018, bliver for vildt, hvis i er glade for at følge mig, så glæd jer, for i kommer til at se langt mere til mig, flere steder, mere kan jeg ikke afsløre nu!

Til slut, så skal i bare have et tak, tak til alle jer der har læst med og brugt jeres tid på mig i 2017, pas nu på jer selv i aften ?

“Mage til brok”, “man får vel ikke børn for pengenes skyld” & “man skal kunne forsørge sine egne børn”, det er nogle af de gloser der går igen i debatten om nedskæringer af børne- unge ydelsen.

Regeringen vil som en del af 2025-planen fjerne Børne- unge ydelsen fra det 4. barn og gøre så man kun får 75% i støtte til det 3. barn, rygterne sviger lige nu om at det træder i kraft pr 1/1.

Langt størstedelen mener at det er helt okay, det er bare top iorden, for man får vel ikke børn for tilskuddenes skyld? Og nej det gør man bestemt ikke, og hvis man gør, så er det ikke IQ’en der trykker, for det er dæme en underskudsforretning.

Det der gør at jeg ser rødt, er at man for det første tillader sig igen at kende alt til alle andres situation, ET HVERT menneske kan blive syg og pludselig befinde sig i en økonomisk presset situation, hvor det reelt er børne- unge ydelsen der gør man måske kan klarer sig igennem månederne. Ens økonomiske situation kan vælte fra den ene dag til den anden, og derfor er det så grumt at konkluderer hvordan andres situation er, du er der ikke, forhelvede!

DERUDOVER sidder der den her række personer primært mødre, som har så travlt med at pege fingre, og fortælle hvordan andres økonomi ikke skal være afhængige af de her penge, mens de inddirekte fortæller hvordan de har mere end råd til at forsørge deres egne børn, uden børne- unge ydelsen, og gladeligt skovler ind. De tager imod penge de ikke har brug for, og det er trods at det nemt kan frameldes, ingen tvinger folk til at modtage pengene, ingen!

Hvad filan er det for noget hykleri? Der sidder nogle mennesker i samfundet der er max presset, og som reelt har behov for de her penge, og hvis bare halvdelen af alle de her frelste familier der har en FANTASTISK økonomi frasagde sig de her ekstra ydelser, jamen så var der jo ekstra til de trængte familier.

Det kunne hurtigt tolkes til at være en moralprædiken om at vi skal frasige os børnepengene, men nej. Jeg modtager dem selv som en bonus, men til gengæld er det en opsang om at man ikke skal sidde og pege fingre når man i teorien ikke er et hak bedre selv. Ja der er muligvis noget skævt med den her børne- unge ydelse og fordelingen, men det ændre ikke det faktum at det er de svage familier der bliver ramt, og der er de eneste tabere børnene, og jeg håber virkelig ikke at der er nogen der jubler over at fattige børn, bliver endnu fattigere, men nogen gange kan man sku godt blive i tvivl, øv!

Nå ja, det her er endnu et af de her tætte søskende fænomener, og når de endnu en gang er ved at rive håret af hinanden, ja så sidder jeg bare og vugger i fosterstilling og tænker “det kunne du have sagt dig selv!”..

Drengene har fået nogle fantastiske gaver, virkelig. Noget af det der hitter mest, er det her bobles, noget jeg havde svoret vi aldrig skulle eje, jeg synes altid der har virket som overflødig gadgets som koster kassen, men for fanden hvor er det guld værd, til 2 energibomber! I julegave fik de dinoen, flyet og tumle sten, mega fedt!

Men det er så her den fatale fejl opstår, de fik (sjovt nok, prisen taget i betragtning) kun en af hver, de burde jo kunne dele! Det er de så knap så enige med mig i, faktisk virker det her skide bobles mere som en frustrations faktor, end god motorisk legetøj, for hver eneste gang de leger sammen med det, så skændes de! Enten tager den ene patent på dinoen, eller også er den anden for langsom, det er en stor kamp! Men hver gang de leger individuelt med det, ja så er det hammer fantastisk. Og sådan er det med hver ENESTE ting de har fået, med køkken sættet fra bedstefar eller bil bordet fra morfar, det er en stor kamp, lige nu for pester jeg alle de her julegaver langt væk, og har flere gange bare overvejet at gemme det alt sammen væk for nu, jeg bliver skør!

Men det er bare en af de der kampe og ih hvor jeg prøver, jeg befinder mig konstant i mellem dem, så der ikke kan uddeles slag og spark og jeg italesætter så godt jeg overhovedet har lært, hvordan vi skal dele! Heldigvis går det fremad og jeg trøster mig med det er god “træning”, min tålmodighed bliver testet igennem forfra og bagfra, og drengene kommer forhåbentligvis tættere på at lære og dele, intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

MEN næste år, tager vi kun imod gaver hvis der er 2, måske 3 af hver, for Zilas er jo også stor til den tid.. Ouh my, det bliver spændende ?

Jeg sidder her med tårer der triller ned af kinderne og er mega frustreret! Vi lever i en verden hvor alle ved mere om os selv, end vi selv gør, alle andre har tilsyneladende regnet hele verdenen ud, sikke nogle super helte! Det er så skønt, og jeg oplever det hver eneste dag på de sociale medier, folk der ved at det er mit behov at jeg ammer, folk som ved at jeg ligger noget op med en skjult agenda, folk som ved hvordan jeg generelt er som mor, ja, alle har bare regnet mig ud!

At det er folk jeg slet ikke kender i virkeligheden, er en ting, det er stadig pisse irriterende, men det er noget jeg kan abstrahere fra, mobilen og computeren kan jeg altid ligge væk, altid. Der hvor der rammer og der hvor det gør ondt, er når det er folk tætte på der bare ved det hele. Folk som taler bag min ryg, eller personer man elsker, som vitterligt tror de ved det hele, også selvom man ikke er til stede, folk der ikke ser en.

Det er jeg lige til aften blevet konfronteret med, og her knækker filmen bare, jeg er et menneske, det var briste punktet, jeg græder. Det er sindssygt hårdt, især fordi jeg selv kender sandheden, og fandme nej om jeg gider forsvare hvordan jeg er mor, hvis ikke de her personer kan se det, så ser de ikke mig også er der ikke grund til at de er i mit liv længere. Sådan er det, og sådan bliver det, nok er nok.

Hvad vil jeg med det her? Intet, lufte mine tanker og mine frustrationer også vil jeg lige dunke alle jer superhelte oveni hovedet, så længe i ikke er til stede, så ved i ikke en skid, simpelt, og pas så jer selv!

Jeg gør det helt perfekt som mor, said no whoman ever. Vi ved alle, at vi ikke er perfekte, vi oplever alle at vi fejler, men alligevel, så higer vi efter det perfekte. Når vi fejler, er det med skyldfølelse, man dunker sig selv i hovedet, og kan til tider tro at man har fejlet som mor, at man har ødelagt sine børn.

De sociale medier gør det ikke nemmere, her sidder man og kigger ind i en konstant verden af perfektion, af overskuds mødre der kan det hele, af glade børn der aldrig er på tværs, det er et stort lykkerus, perfektion. Samtidig er der opstået et fænomen af mødre der står klar på tåspidserne, til at finde alle andres fejl, de analyserer, tolker og finder alverdens små fejl i billeder og råber højt om hvor forkert det er, samtidig med at de får lagt vægt på hvor perfekte de er, hvordan de aldrig ville gøre sådan! En såkaldt overkompensation, for ofte er dem der har mest travlt, også dem der er mest usikre, dem der godt er klar over at de ikke er perfekte, for hviler man i sit valg, og sine måde at gøre tingene på, så har man jo ikke behov for at fortælle andre hvor perfekt man er, husk det!

“De aller bedste forældre jeg kender, laver 20 fejl om dagen, så længe dit personlige gennemsnit ikke ligger over 30, kan du roligt slappe af og tilgive dig selv” – Jesper Juul

Og det vigtige er her, at hvis vi aldrig fejler, så lærer vi aldrig. Hvis man som mor ikke fejler, så kan man ikke udvikle sig i sin rolle. Og HVIS vi var perfekte, så ville det jo være et helt forskruet billede at sende til vores børn, for intet i verdenen er perfekt, og hvis ikke de oplever vores fejl og mangler, så vil de jo vokse op med alt for høje forventninger til sig selv, og opleve nederlag gang på gang, når de ikke opnår perfektion.

Så lad os vende den om og hylde det uperfekte, tage en pause fra vores forventninger til os selv og huske på det aller vigtigste, vi er altså bare mennesker! ?

Normalt er det ikke noget jeg gør, men nu er jeg nød til at spørge jee til råds, for jeg bliver sindssyg, meget!

Jeg har tidligere skrevet at jeg i en blanding af stress og dårlig kost får bliste anfald i hele munden, det er så smertefuldt at jeg knap kan snakke og spise, og nu er det her igen! For første gang er jeg SIKKER på at det er kosten, for intet stress eller andre ydre faktorer her, men jeg har efter 6 ugers sundhed, ladet mig skejse ud over julen, og vupti, nu ligger jeg her med sammenlagt 25 blister i munden, en stor del på tungen og har måtte tage smertestillende, fordi det gør så ondt! Snak lige om karma fordi jeg forlader den sunde vej, for en stund, hulk!

Og nu ligger jeg så her og tænker, kan det være allergi eller andet? Måske gluten allergi, jeg har læst mig til at det godt kan komme til udtryk ved sår i munden, men inden jeg kaster mig ud i glutenfri kost, er der måske nogen med erfaringer, nogen der ved noget?

Jeg tager longovital, og kender stortset til alle vidunder midler der findes, jeg håber bare på det er hurtigt over. I dag er de nemlig blusset helt op, og plejer så at dø ud, der skal så bare ikke komme nye til! Jeg har mega ondt af mig selv og håber at jeg kan få en idé om hvad filan det kan være!

Så blev det den 24. December, for første gang længe har jeg glædet mig til i dag, fordi det er første år at drengene (Zacharias) virkelig forstår!

Det har indtil været magisk, med nisser og glæde, og det aller vigtigste og største, var at julemanden i går var på besøg, mens vi var hjemme hos mormor. Jeg havde frygtet reaktionen, at de ville blive bange, det hører man tit om børn der græder når de ser julemanden, men i skulle have set Zacharias han var helt ekstatisk, glæden lyste ud af øjnene på ham og han trippede rundt på stedet, det var det fedeste, han kunne slet ikke være i sin krop af begejstring! Felix var liiiidt mere tilbageholdende, men slet ikke bange, han snakkede efterfølgende kun om julemanden, så han synes også det var fantastisk.

I dag har vi hygget, spist juleslik fra morgenstunden, set film i tv’et, og drengene har fået gaver hver gang rastløsheden bød ind. Så når kedsomheden tog over, så kom julemanden med en gave, og så var alle glade! På et tidspunkt kom min mor og hendes kæreste, det blev til en juletur indtil byen, med hygge og leg. Vi endte efterfølgende ude ved min far, hvor vi blev hængende og spiste, (os som bare skulle være hjemme) men drengene hyggede sig max med mine brødre på 9 og 12 år, og min far formår at gøre det hele så skide uformelt, det er totalt fantastisk. Kl 19 var alle gaver pakket op og vi havde spist, og kort tid efter kørte vi hjem, vi nåede uden om trætte børn og det hele var fryd og gammen. Jeg er stadig høj på lykken af at se drengenes glæde over gaverne, gid det var jul hele året altså!

Nu sover alle trygt, jeg vil hoppe i seng, og i morgen skal der leges helt vildt med gaver hele dagen, jeg glæder mig lige så meget som drengene gør!

Mange sidder sikkert stadig i julemanden, men glædelig jul får i lige fra os af, jeg håber ingen er blevet efterladt og at I alle har nydt godt selskab og fået god mad og gaver, tak fordi du læste med!?

I går startede ferien, de næste 10 dage er drengene hjemme, for første gang siden Zilas kom. Hånden på hjertet, så har jeg frygtet det, ofte er weekenderne mega hårde, der er knald på og tingene går sjældent lige som jeg drømmer om, derfor kan hele 10 dage være mega angstprovokerende.

Men oveni det hele er en æra også slut, Zacharias har cuttet luren på helt eget initiativ, det betyder han er og har været TRÆT med TRÆT på, og det er jo noget der helst skal beholdes nogenlunde her i ferien, ellers så kan vi starte helt forfra med træthed og ulykke efter ferien, og det gavner ingen. Selvfølgelig får han lov at sove hvis den er hel gal, hans behov kommer først, sådan endte det også i dag, han behov skal selvfølgelig ikke overskygges af den nye rutine.

Men det gør det jo slet ikke lettere. tværtimod og i dag lykkedes det som sagt ikke, Zacharias var ved at vælte omkuld af træthed, så han blev puttet, vi skulle også hjem og fejre lille juleaften ved min mor i dag, og ingen ville have glæde af overtrætte børn. Dagen var ellers god, hyggelig, min mor og hendes kæreste formår nemlig at gøre det hele på børnenes præmisser, de mødte julemanden, en KÆMPE succes (de blev ikke bange!!) og det var stille og roligt, med børnene i centrum, så skønt!

MEN det vilde kommer jeg til nu, hele dagen lige indtil kl 16, havde Zacharias  ikke ble på, på EGET initiativ. Og hele dagen løb han lige så flot ud på toilettet, både og lavede nummer 1 og 2 😉 jeg er simpelthen så stolt! En gang, kun en gang tissede han i bukserne, ellers hev han bare underbukserne ned og skreg: “mor jeg skal tisse!” og så susede vi ud på toilettet. Jeg er total blown away, mega stolt og skræmt over hvor meget der sker lige nu, hvor stor min lille dreng er blevet! Om lidt er jeg ikke længere mor til 3 blebørn, men kun 2, og hele processen har han selv lagt op til, ingen press, han har selv taget initiativet, han er sej, stolte mor snakker! 😀

Det er så vildt, og også skræmmende, for hvor går tiden bare stærkt, min lille baby er en stor dreng, nu er det alvor, inden jeg får set mig om starter han i skole, HJÆLP! Jeg er lidt i krise her, men mest af alt er jeg rocker stolt, min skønne dreng :* ?

For første gang nogensinde skal vi holde jul selv, bare os! Sidste år skrev jeg et oplæg om hvordan julen var hjerternes tid – men ikke børnenes (læs her) og sådan bliver det hurtigt når man binder sig på alt for mange traditioner, i hvert fald her.

Derfor besluttede vi i år, at melde os helt ud, bare være os, også lave en stille og rolig dag ud af det, skabe vores helt egne traditioner, og nøj hvor jeg glæder mig! Juleaften bliver i børnenes tegn og faktisk har vi intet planlagt (skrig!) men med 3 små børn, så har jeg erfaret at det er dumt at have helt vildt mange forventninger, det går altid i hårknude og alle ens forberedelser virker forgæves, derfor tager vi det stille og roligt.

Selvfølgelig har vi nogle ideer, blandt andet skal nogle gaver komme fra julemanden, samtidig skal gaverne IKKE vente til om aftenen, måske vi pakker dem op løbende, måske alle på en gang. Derudover kommer min mor med julemorgenmad, der skal spises æbleskiver og risengrød (efter ønske fra drengene) også skal vi ud og sige hej til min far og ønske glædelig jul. Men intet er fastsat, vi tager den på gefühlen og ser hvordan humøret er på dagen, der skal nemlig ikke tvinges til noget som helst, hvis humøret blot er til tegnefilm og slik hele dagen.

Men jeg glæder mig MEGET, jeg føler for første gang nogensinde at det faktisk er en magisk tid, vi har haft besøg af nissen og snakket om julemanden, det er så fantastisk når børnene når den her alder hvor de forstår, jeg har genfundet den barnlige juleglæde <3

Så er gårsdagens vinder fundet, og den heldige vinder er Louise Fabricius, du må meget gerne sende en PB til bloggens facebook side, så vi kan aftale nærmere! ?

Dagens låge byder på endnu en ting fra bobles, jeg er så vild med det!

Denne gang er det nemlig bobles tumlesten i valgfri farve, noget der herhjemme indgår i drengenes julegave, jeg tror de er mega gode!

For at deltage skal du blot kommenterer nedenfor med “ja tak”, fulde navn og adresse, så finder jeg en heldig vinder i morgen. Husk at du kan deltage dobbelt ved at være med på bloggens instagram

5 dage til juleaften ?