Hvor er det vildt!

Glædelig jul!

Så blev det den 24. December, for første gang længe har jeg glædet mig til i dag, fordi det er første år at drengene (Zacharias) virkelig forstår!

Det har indtil været magisk, med nisser og glæde, og det aller vigtigste og største, var at julemanden i går var på besøg, mens vi var hjemme hos mormor. Jeg havde frygtet reaktionen, at de ville blive bange, det hører man tit om børn der græder når de ser julemanden, men i skulle have set Zacharias han var helt ekstatisk, glæden lyste ud af øjnene på ham og han trippede rundt på stedet, det var det fedeste, han kunne slet ikke være i sin krop af begejstring! Felix var liiiidt mere tilbageholdende, men slet ikke bange, han snakkede efterfølgende kun om julemanden, så han synes også det var fantastisk.

I dag har vi hygget, spist juleslik fra morgenstunden, set film i tv’et, og drengene har fået gaver hver gang rastløsheden bød ind. Så når kedsomheden tog over, så kom julemanden med en gave, og så var alle glade! På et tidspunkt kom min mor og hendes kæreste, det blev til en juletur indtil byen, med hygge og leg. Vi endte efterfølgende ude ved min far, hvor vi blev hængende og spiste, (os som bare skulle være hjemme) men drengene hyggede sig max med mine brødre på 9 og 12 år, og min far formår at gøre det hele så skide uformelt, det er totalt fantastisk. Kl 19 var alle gaver pakket op og vi havde spist, og kort tid efter kørte vi hjem, vi nåede uden om trætte børn og det hele var fryd og gammen. Jeg er stadig høj på lykken af at se drengenes glæde over gaverne, gid det var jul hele året altså!

Nu sover alle trygt, jeg vil hoppe i seng, og i morgen skal der leges helt vildt med gaver hele dagen, jeg glæder mig lige så meget som drengene gør!

Mange sidder sikkert stadig i julemanden, men glædelig jul får i lige fra os af, jeg håber ingen er blevet efterladt og at I alle har nydt godt selskab og fået god mad og gaver, tak fordi du læste med!?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Hvor er det vildt!