Jeg var væk i går.. Hvorfor mon? Jo jeg brugte hele dagen på flytning i går.. Vi har fået ny lejlighed, væk fra tredje sal og hej til stueetage med egen indgang og egen terasse samt lukket gård! Så børnevenligt – og SÅ skønt! Det nye sted er faktisk 25 kvm2 mindre end den tidligere lejlighed, men det er SKØNT! Med 2 små børn der gemmer og putter ting overalt, så kan man sku godt få for mange kvm2 (hvis du spøger mig!!)
Nå men helt ærligt så føler jeg mig som en overskuds kvinde uden lige! Jeg stod op, afleverede unger, tog i skole i 2 timer og blev så hentet også blev flytningen skudt igang. Jeg havde besluttet mig for at flytte mens ungerne var i dagpleje, så der ikke opstod stress fra min side, i takt med at man pludselig skulle være afhængig af at kunne finde nogen der kunne passe, og skulle have endnu flere ting der skulle gå op!
Det var kun mig og min lillebror til at flytte, min mor var chauffør! Og vi fik flyttet 7 læs, deriblandt verdens tungeste sofa, men super mor her hun bar rundt på den, som om hun aldrig havde lavet andet.. haha, ej det var tungt! Nogle gange bliver jeg sku forundret over hvor stærk jeg er og hvor meget man egentlig kan når man skal.
Men 7 flyttelæs, også blev jeg ellers afleveret ved dagplejen kl 15, hvor vi alle 3, Felix, Zacharias og jeg tog bussen hjem. Vi tog hjem i flytterod og lort, og der var kaos!! Zacharias fandt lamper, skruetrækker, ja you name it, da der jo flød med lort over alt, og begge unger gjorde at jeg slet ikke kunne pakke ud eller det der lignede.. Hele aftenen blev en fræse af nej nej og atter nej, et ord jeg hader og afskyr, men de var overalt og jeg kunne ikke skærme dem nogen steder!
Så da de kom i seng besluttede jeg mig for at det ikke skulle være sådan når vi stod op, det kunne jeg på ingen måder overskue!! Så jeg gav mig i kast med at pakke ud, og kl 23.30 havde jeg pakket alle flyttekasser ud, stillet alt på plads, vasket 3 tøj vaske, og kørt opvaskemaskinen 3 gange! også satte jeg mig til at lave fysikrapport til kl halv 2 i nat 😀 – MAN KAN HVAD MAN VIL!
Og nu sidder jeg her i skolen med helt små øjne og kører på 4. kop kaffe, jeg har ondt i arme og ben og mine hænder er fuld af vabler, men det var det hele værd! For jeg kan slet ikke vente med at komme hjem, komme hjem til vores nye hjem, som absolut hører under kategorien Randers fedeste lejlighed hvis du spørger mig 😀
Kaos!!
Kl 23.30 <3
Flytning og børn kan SAGTENS gå op, også selvom man ikke måske ikke har alle de normale forudsætninger, mange flyttemænd eller pasning af børn! Det er bare med at være kreativ og finde overskuddet frem <3
Man kan fuc***g hvad man vil også med børn! Undskyld jeg bander, men jeg kan slet ikke få armene ned igen, jeg føler mig så pisse sej!
I dag har jeg været på klassetur fra 8 – 17, vi var oppe og se lille vildmose omkring en times kørsel herfra i bus. Vi var på guidet tur også i bus og vi var ude og bestige mulbjergene, gå på mosen og tilbagelagde i alt 11 km i mudret og MEGET ujævnt tærren.. Og mor her, hun gjorde det altsammen med Felix på maven i bæreselen, uden så meget som at trække en mine!
Og det gik SÅÅÅÅÅ godt, Felix er en rigtig bærebaby, som eeeelsker at hænge på hans mor, og der hang han hele dagen og tog en lur når han blev træt! Ikke en eneste gang brokkede han sig, eller blev sur, for han nød bare at hænge på min mave og kigge på naturen og suge tonsvis af indtryk til sig!
vi sov på vej op i bussen 😀
Alle kom efterfølgende og pointerede hvilken fantastisk og rolig dreng han var, så det var ikke kun set med mine øjne! Jeg er så stolt<3
Og jeg tænkte ikke et sekundt over det da jeg fik lov at tage ham med, jeg bekymrede mig overhovedet ikke, jeg vidste det nok skulle gå, og den sindsro er jeg også helt sikker på var med til at gøre det hele gik så godt, usikkerhed smitter ofte af på små børn!
Og hvor er det bare fantastisk, jeg vil igen og endnu en gang slå et slag for bæreredskaber, de er altså fantastiske! Om det er vikler eller bæreseler, pointen er at du bærer og ikke kører i en barnevogn, og det letter hverdagen så vildt meget, det gør man ikke er begrænset! For ALDRIG om man kunne have haft en klapvogn med på den tur, havde jeg ikke haft bæreselen, ja så havde det ikke kunne lade sig gøre!
hahah en varm fornøjelse var det ikke!
Jeg synes faktisk det er ærgeligt at det ikke er mere udbredt end det er, for det er en fantastisk oplevelse, både for mor og for barn, for der er ingen tvivl om at ens barn nyder det mens det er, for at kunne hænge der en hel dag uden brok, det tyder på at der intet har været at klage over, i hvert fald 😛
Jeg ved fra mig selv at det kræver tilvænning og den første tid er pisse irriterende, og derfor tror jeg at rigtig mange giver op! Men hæng i, man kommer hurtigt efter det, og det er guld værd! ISÆR når vi snakker pseudotvillinger, det kan redde selv de mest tilspidsede situationer!
Så BÆREREDSKABER er og bliver mit aller bedste råd fra en mor til en anden!
Nu ligger jeg her med vabler og ondt i benene som om jeg har løbet et marthon, og venter på den pizza jeg har bestilt EFTER ungerne er blevet puttet, for så ond en mor er jeg! 😉 <3
Tak for støtten og de søde kommantarer, verdenen ville være kedelig hvis vi alle var enige, men derfor skal man sku opføre sig ordentligt! Jeg har lavet den her video hvor jeg lettere kikset forklare helt præcis hvad jeg mente med ALLE og lidt mere om den, også fortæller jeg lidt om de følelser jeg har haft i forbindelse med den her shitstorm og lidt om hvad der skal ske i morgen!
Ikke tag jer af dobbelthage og søndags hår 😀 hvorfor pynte på det? :p
Det har været nogle vilde dage! Jeg har oplevet en såkaldt shitstorm, jeg er blevet svinet til, jeg er blevet kontaktet både på min blogside men også på min private facebook, hvor jeg har oplevet at blive kaldt alt luder til møg kælling! Skal jeg være ærlig? Så bliver jeg da påvirket!
Jeg har slet ikke magtet at åbne min facebook, fordi hver gang jeg åbnede den var det negative opslag, negativ respons eller personlige angreb! Nogle vil sige det var min egen skyld, men helt ærligt! Gu var det ej.. Fordi jeg laver et indlæg med en overskrift der lyder “alle kan amme”, så giver det ingen ret til mudderkast og blive personlig, overhovedet!
Især fordi den tekst stadigvæk ikke var myntet på nogen og jeg flere gange beskrev at jeg følte med de her mødre, at det var systemet der svigtede, ja jeg kunne blive ved! Jeg gjorde mit, og nej jeg er ikke perfekt, jeg kunne måske godt have formuleret nogle sætninger anderledes for at tage 100% hensyn, men jeg ser verdenen med mine øjne og jeg kan ikke vide hvordan andre vil læse eller tolke mine ord! Det er det der er et problem når vi snakker de sociale medier……
Jeg var ikke personlig og nedladende, det var alle andre! Og helt ærligt, hvad fanden bilder i jer ind? størstedelen af jer der gik i selvsving er mødre, og jeg får ondt i maven over det er den tilgang man har.. Har man som mor ikke et ansvar for at opføre sig ordentligt, for at være et godt forbillede, også selvom ens barn ikke kan se det? Jeg synes da det er trist at der sidder mødre derude der begynder at kalde mig ting og endda true mig. Også ved vi alle jo det kun sker på de sociale medier, jeg tvivler på de fleste ville sidde og latterliggøre mig, kalde mig luder, ja you name it, ude i den virkelige verden! Det er fandme pinligt…..
Jeg lagde ud med at være provokerende, og jeg havde forventet modgang, men jeg havde sørme ikke forventet at folk ville opføre sig på den måde. Jeg håber bare at alle mødrene vågner op og i hvert fald ikke lærer deres børn at det er sådan man opfører sig, for helt ærligt så frygter jeg godt nok for den kommende generation!
Og det er kun en brøkdel af det jeg har oplevet, altsammen fra mødre eller kommende mødre…..
Men jeg holder hovedet oprejst, og tager det med! Og hint til alle jer mødre der ikke ved hvordan man begår sig på de sociale medier, stop nu.. om i vil det eller ej, så har i et ansvar for at lære jeres børn at man skal opføre sig ordentligt og det er sku ligegyldigt hvad der ligger forud, det kan ikke forsvares.
I går var en yderst spændende aften! Jeg brugte flere timer på at sidde og diskuterer og debatterer mit oplæg, og helt ærligt.. Det var jo også intentionen, den her lettere provokerende overskrift skabte drama, forargelser og vigtigst af alt, den skabte debat.
Om man så er enig i min metode, det er jo så hvad det er, men ingen steder i den her tekst skrev jeg at dem der havde måtte opgive amningen at de var dårlige mødre, ingen steder skrev jeg noget negativt om mødre “der ikke kunne amme”, tværtimod. Desværre så er amning et sprængfarligt emne, og det er ikke første gang at jeg kaster mig ud i debatten og jeg vidste godt hvad det kunne medføre.
Det jeg bider mærke i og det jeg synes er sindsygt ærgerligt er de her mødre som kun læser sætningen “alle kan amme” at de ikke læser teksten og sætter sig ind i essensen af indlægget, som var en helt anden, men i stedet føler sig trådt og trampet på, til trods for at jeg ingen steder stiller spørgsmål ved deres moderlige egenskaber. Jeg mener ikke at selvom alle KAN amme, at alle så SKAL amme, jeg skal ikke gøre mig til herrer over hvad andre mødre vælger og jeg skal slet ikke pådutte en masse mødre at de faktisk er forkert på den, hvis de sidder med følelsen af at være utilstrækkelig grundet et skidt ammeforløb.
Det handler jo om der er nogen der har rigtig mange følelser i klemme når der gælder det her, og det forstår jeg også godt! Tro mig, jeg kan ikke forestille mig hvilken ulykke det må være at måtte opgive amningen hvis det er det man drømmer om! Men selvom der er de her mødre, så kan man ikke bare lade vær’, det er jo noget der skal debatteres og sætte fokus på, så kommende mødre ikke får ødelagt deres ammeforløb, så de ikke ender samme sted.
Men fakta er at ALLE kan amme, og med alle mener jeg den gennemsnitlige sunde og raske kvinde, det er sådan at med termer ALLE så mener man altid gennemsnittet, for der vil altid være undtagelser der bekræfter reglen, altid..
Og til dem der synes det er at modsige sig selv, så lad mig komme med et kort eksempel.. Vi ved jo at ALLE kvinder har hår på hovedet, nogen har tykt hår, tyndt hår og nogen har krøller hår.. Men fælles for alle kvinder er at de har hår på hovedet (hvis ikke de barberer det af :D) men men men.. Så er der altså lige den her ene procent, som har en immunsygdom, som gør at de ikke kan producere hår.
En undtagelse der bekræfter reglen. Og sådan er det med alt, sådan er det i det danske sprog, sådan er det i matematik og sådan er det i den biologiske verden, alle er et ord man bruger om gennemsnittet. Det handler ikke om en generalisering af alle kvinder. For alle kan aldrig dække over alle, det er også fakta.
Jeg har taget et screenshot indenfra leksikon.org, hvor der pænt står at størstedelen af alle kvinder kan amme, pånær ganske få kvinder (ca 5%) og det er på baggrund af anatomiske eller fysiologiske årsager, det vil sige sygdom eller andre forhindringer, undtagelsen der bekræfter reglen.. Men igen, den sunde, raske og gennemsnitlige kvinde hun kan amme, alle kan amme.. Hold nu kæft, Luna!
Og det er her problematikken foreligger for i diverse forums så er det måske pludselig 50% der ikke kunne amme.. Og det er det jeg peger på, først og fremmest at udtrykket er forkert, og Gud hvor er jeg pessimistisk at gå op i sådan en detalje, men ærligt den sætning giver genklang hos kommende mødre, de frygter ikke at kunne amme, til trods for det der reelt er sket er en mislykket amning, og ja.. Der er en forskel, en betydelig forskel.
Fordi når det mislykkedes så kunne det være afhjulpet, og det er netop her at problematikken for alvor starter, det er en lavine af misinformation, dårlig vejledning og mangel på ressourcer. Vi lever i er samfund hvor der bliver skåret ned på fødegangene, jordmødrene går grædende hjem, vi lever i et samfund hvor fødselsforberedelsen er skåret væk i mange kommuner og hvor førstegangsmødre bliver sendt hjem lige efter fødslen og hvor sundhedsplejersken kaster om sig med mme, uden at prøve og finde en løsning. Det er et kæmpe problem!
Jeg diskuterede med mange og skræmmende nok var der flere der mente at ansvaret lå ved den enkelte mor, at det var hendes ansvar at søge information og bede om hjælp og at vores Sundhedssystem absolut fungerer til UG.. Så kunne jeg skrive en lang smøre om hvorfor det ikke er tilfældet, men ærligt hvis man har valgt at lukke af overfor noget der er lige foran en, så tror jeg heller ikke at man vil se det reelle problem, og det er også fair nok.
Men hvordan kan man mene at man som grøn mor har det fulde ansvar? Amning er ikke let, langt fra og hvis man ikke ved det, ikke har nogen til at guide en, ja så er det da dømt til at gå galt. Det svarer lidt til at sige en kvinde skal føde uden hjælp fra andre, at hun selv skal søge information og klarer det selv. Måske et ekstremt eksempel, også alligevel ikke..
Jeg dømmer ingen og jeg mener man som mor selv skal opveje fordele og ulemper når vi snakker amning, for det er også faktorer der spiller ind i forhold til mor og barn relationen, en stresset mor kan være mere negativ i sidste ende!
Men jeg synes det er ærgerligt at den skal gå sådan her, og ikke mindst så synes jeg det er ærgerligt den tilgang der så kommer ud af det, for størstedelen af de mødre der følte jeg overskred deres grænser, de gav blot igen ved at indirekte eller direkte svine mig til.. Jeg blev kaldt uempatisk, jeg blev kaldt latterlig og sågar også en kælling, også var der en enkelt som også blev personlig og blandede mit og Sørens forhold ind i debatten.
Jeg kan tage det og jeg vidste at det ville komme, men jeg synes det er ærgerligt at debatten altid skal rase sådan og at det er okay at være grov og yderst grænseoverskridende overfor mig som debatstarter, til trods for jeg ingen steder skriver noget ondt eller nedladende om den enkelte mor, faktisk er det bare en overfortolkning af en enkelt sætning.. Også bliver det pludselig okay at være grov og personlig og indfinde sig på et niveau der er langt værre end en sølle overskrift. Det er ærgerligt at vi i ammedebatten ikke kan finde en mellemvej, for der skal være plads til alle.. Også er der lige undtagelsen der bekræfter reglen 😉
Her kommer et sidste eksempel, mænd kan ikke amme.. Men så er der lige dem der kan – undtagelsen der bekræfter reglen 😀
Puha nu får jeg høvl, for hold nu op der er mange mødre derude der “ikke kunne amme!”. Desværre så er det altså en udbredt misforståelse at man ikke kunne amme, for ALLE kan amme (dog er der undtagelser der bekræfter reglen – her snakker vi genetiske sygdomme, nogle former for brystoperationer mv. nogle fysiologiske faktorer der spiller ind og kan gøre at man ikke kan amme!)
Jeg ved godt at det der ligger bag sætningen, jeg kunne ikke amme, er en forklaring. Det mislykkedes, man kunne ikke, det lyder meget bedre end at man gav op, kastede håndklædet i ringen, eller hvad der nu end skete.
Problemet er at dem der oplever forhindringer, dem der oplever barnet ikke tager på, at produktionen falder eller noget helt tredje, ofte bliver fejlinformeret. Der sidder så mange sundhedsplejersker, læger og sørme også jordmødre derude, som kommer med direkte forkert information når vi snakker amning. Nogle er subjektive udfra egne erfaringer og nogle har bare en forældet eller forkert viden!
Og det er super ærgeligt ikke mindst fordi det ødelægger utallige ammeforløb, det gør mig rigtig ked af det, især fordi der tilbage sidder nogle mødre som gerne ville amme, nogle som faktisk er kede af at “de ikke kunne”!
Men der er så synd at myten om at man ikke kunne amme, konstant skal bredes især blandt kommende mødre. At førstegangs mødre konstant bruger gloser som: “hvis jeg kan amme” at de køber MME ind og flasker, til hvis de nu ikke kan amme, for de kender SÅ MANGE der ikke kunne amme.
Og til alle jer mødre der sidder tilbage og føler jer trådt på, så hør her.. Det er ikke en kritik, blot en reminder, samtidig med at i skal huske på at det IKKE var jeres skyld, faktisk er det helt legitimt at ligge skylden fra sig, kaste bolden videre til det sundhedssystem vi har, det sundhedsystem der konstant bliver skåret ned på, så netop sådan noget med amning bliver nedprioriteret og efterlader mange ulykkelige mødre, med følelsen af at være utilstrækkelig. Det er IKKE jeres skyld, der er ikke jer der ikke kunne, det er systemet der har svigtet når i havde mest brug for dem.
Jeg håber blot at i vil begynde at tænke lidt over når i breder frygt blandt kommende mødre, for ligegyldigt hvad så KAN ALLE AMME <3 Det er det kroppen er skabt til!
Så kom der den første video/vlog op på bloggen. Total grænseoverskridende, men samtidig vildt sjovt! Jeg snakker lidt om hvordan vores hverdag lige nu ser ud, i forhold til børnene og hvilke forhindringer jeg døjer med! Så nu kan i lidt bedre sætte ansigt på hvem jeg er, og lig lige mærke til mit smukke smil! Haha <3
Jeg har lidt svært ved hvor jeg skal starte.. So here we goes!
Jer der følger med ved efterhånden godt hvordan jeg er som mor, jeg er en af de der pisse irriterende langtidsammende, sammensovende, ifavnske mødre! Som nogle nok ville kalde mig. Et af de store eksempler på det er at jeg sjældent lader mine børn blive passet ude, jeg mener simpelthen ikke at mine børn har et behov for at være væk fra mig, medmindre det er strengt nødvendigt. Hvad andre gør er helt deres egen sag, jeg går som sagt ind for forskellighed <3
Generelt er jeg lidt af en super mor, ja.. Vi siger lige fuck janteloven endnu engang! 😀 Men jeg er en af de her mødre der gerne vil klare alt selv, uden hjælp, jeg hader at be om hjælp, for på en eller anden underlig måde får det mig til at føle mig utilstrækkelig og jeg hader at være afhængig af andre, jeg kan hvad jeg vil!
Jeg kan amme 2 børn på en gang, jeg kan stå op afleverer unger, tage i skole, hente dem direkte, for så at komme hjem kl 16.30 først, lave aftensmad også putte begge børn på en gang. Jeg farer tit rundt som en høne uden hoved, alt sammen fordi jeg presser mig selv noget mere end jeg nok burde.
Om jeg vil det eller ej så sætter det sine spor! Ikke psykisk, jeg føler absolut ikke jeg gaber over for meget, faktisk så føler jeg ofte en kæmpe portion overskud, så meget overskud at jeg forbløffer mig selv! Det er mig en gåde hvordan jeg stadig er oprejst med børn der vågner på timebasis natten lang, og det er mig en gåde hvordan jeg nogle gange formår at komme helskindet igennem bestemte situationer med et barn på hver arm, ikke detsotmindre så klarer jeg det, 9/10 gange med et smil på læben, med overskud!
Nej.. der hvor det sætter sine spor er fysisk. Jeg får ofte når dagen er overstået migræneligende anfald, jeg oplever at blive ramt af blæneangreb i hele munden, i tide og utide, jeg har ondt i ryg og arme og generelt er mit immunforsvar ufattelig dårligt! Min krop er tydeligvis påvirket af alt det her, den er i forfald! Og det er hårdt, især fordi jeg ved hvad grunden er, men jeg er i et kæmpe dilemma!
Min logiske sans fortæller mig at jeg skal lære at blive lidt bedre at tænke og prioterer mig selv, jeg skal huske mig selv i alt det her og jeg skal huske nogengange også bare at være Luna i stedet for mor! Desværre så skriger mine instinkter Eller hvad vi nu kalder de følelser, at det er helt forkert, at jeg er egoistisk overhovedet at overveje at få passet begge unger, blot for at pleje mig selv. DILEMMA
Det er vildt så splittet man kan føle sig! For på den ene side vil jeg gerne være den her super mor, men på den anden side er det så det værd når det pludselig bliver på bekostning af mit helbred? Jeg siger ikke løsningen er at drengene skal passes, der er rigtig mange mellemveje, men jeg tror sku’ det er vigtigt at man som mor husker at prioriterer sig selv, også selvom det kan føles forkert!
Jeg synes det er hårfin grænse, for det kan hurtigt blive for meget af det gode, hvis du spørger mig, og ærligt så frygter jeg på en eller anden frygt for pludselig at føle mig afhængig af hjælp, for jeg nyder at være uafhængig af andre. Men ligegyldigt hvad så for at man kan agerer super mor, for at man den mor man nu drømmer om at være, så er det sku’ vigtigt at værne om sig selv! Og det er helt klart noget som JEG vil arbejde med, hvad end løsningen så bliver, så skal jeg lærer at huske og passe på mig selv!<3
Det kan godt være jeg bliver en anelse upopulær, men de der såkaldte tigerspring de hænger mig efterhånden langt ud af halsen. Jeg er godt og grundigt træt af at høre om spring 7/8 og appen vidunderlige uger (som helt klart er synderen her!)
Forstå mig ret! Jeg er helt sikker på tigerspring/såkaldte udviklingsspring eksisterer, ingen tvivl der.. Jeg har da også selv oplevet et par stykker, især omkring 4 måneders alderen når børn har en tendens til at skrue op for mælkeindtaget, noget der fejlagtigt ofte bliver tolket som sult, og derfor starter mange forældre op på grød, nok om det, den tager vi en anden dag 😉
Jeg siger ikke noget negativt og jeg synes det er super godt at have en viden om at børn kan komme igennem de her udviklingsspring, at børn oplever at der sker noget omkring dem, og det er med til at kunne give en reaktion fordi de pludselig rykker sig hurtigere end de kan følge med! Det er jo et super godt redskab at have som mor og have i baghovedet, at der er en mulighed når ens barn pludselig ændre mønster!
Der hvor jeg bliver træt er når der så findes nogle kloge hoveder som har opfundet en app og skrevet en bog, med henblik på at tjene penge, det kan vi vidst godt blive enige om! Også går der ellers trend i den, og den her app og den her bog er bare så typisk som alt andet man kan læse om børn, det putter dem i kasser!
Pludselig er de her tigerspring tidsbestemt, og der er endda beskrevet hvordan barnet normalt vil reagere, meget detaljeret. Er det bare mig der ser sort når jeg ser sådan noget! Jeg bliver træt i mit lille hoved, træt af at man konstant skal putte børn i kasser, når barnet er 6 måneder så skal det kunne dit og dat, ellers er det lige pludselig udviklingsmæssigt bagude. Barnet skal sørme også følge en bestemt kurve og tage minimum x antal gram på om ugen, ellers ringer alarm klokkerne, det her barn må mistrives, for det passer ikke ind i sundhedsplejerskens kurve! Det er ikke robotter eller planter for he****!
Og nu den sidste nye på listen, TIGERSPRING! Jeg ser konstant mødre der forbereder sig på kommende spring, jeg ser mødre der bekymre sig når børnene ikke reagerer som beskrevet eller til tiden også ser jeg konstant mødre som overanalyserer sit barn ned til mindste detalje og pludselig kan vi godt mærke det her spring, for igennem dem, det skal man jo!
Fordi der bliver sat tid og sted på, så pådutter mange pludselig sine børn de her spring! Siden hvornår er det blevet normalt bare at kigge på sit barn og forholde sig til situationen, INGEN og jeg gentager INGEN børn er ens, og man kan aldrig putte dem i kasse, aldrig!
Det her er absolut ikke en kritik af mødre som bruger vidunderlige uger, jeg tror ikke på at nogen gør noget i en ond eller negativ mening, OVERHOVEDET! Men for filan jeg synes bare det er en træls tendens, og hvad bliver det næste? Afføringsskemaer der indikerer barnets humør? det skulle seriøst ikke undre mig…..
Bogstaveligtalt! Jeg havde ellers i mit hoved gået og fundet på et rigtig dybt indlæg, men den her dag den endte det man vil kalde tragikomisk!
Mig og drengene havde været ude i Randers storcenter med mine 2 yngre brødre for at købe fødselsdagsgaver til den ene, som blev 10 år her den 12. August! Efterfulgt af en tur på Mcdonalds, super hyggeligt, lettere stressende pludselig at skulle være mor til 4, men super hyggeligt!
Vi nåede rigtig og hygge på Mcdinalds!<3
Da vi var færdige skulle vi tilbage og med bussen, jeg var i dagens anledning doven og orkede ikke at gå. Vi var i god tid, så for at drengene ikke blev utålmodige, gik jeg hen til næste busstoppested, som ligger lidt afsides, ved en mark. Der var stadig 10 minutter til bussen skulle komme, så jeg valgte (UHELDIGVIS) at sætte mig ned på den her mark, for at kunne snakke lidt med Zacharias i klapvognen (jeg havde Felix på maven!)
I det sekundt jeg satte mig ned, kunne jeg bare mærke en VOLDSOM smerte, jeg fløj op og troede først at jeg var blevet stukket af en bi, lige indtil jeg så noget bevæge sig væk i græsset, EN SLANGE! Jeg formåede at hoppe væk og skrige som en sindsyg, imens jeg dansede rundt med Felix på maven, jeg tør slet ikke tænke på hvordan det har set ud udefra. Men mit skrig gjorde Felix bange, så jeg blev tvunget til at få styr på mig selv.
Jeg stod helt stille med adreanalinen totalt pumpende i kroppen, jeg var virkelig i “overlevelses-mode”, og jeg fik hurtigt ringet til vagtlægen og fremstammet at jeg var næsten sikker på at jeg var blevet bidt af en slange! Efter en kortere dialog blev vi enige om at det var en hugorm, udfra hvad jeg havde set, og han bad mig derfor komme op med det samme..
Så busturen hjem, blev busturen op til vagtlægen. 2 overtrætte børn og en skrubforvirret mor, behøver jeg at fortælle om hvilket cirkus det var? Og ikke mindst da lægen skulle kigge på bidet, (jeg blev bidt i R**EN) og Felix kravlede rundt inde på stuen, imens Zacharias pilede rundt og råbe “åh åh” og “ej se!!” fordi lægens rum var det mest spændende nogensinde! Og jeg lå der med rumpen bar.. Årha! Men det er story of my life, CIRKUS! 😀
HELDIGVIS konkluderede han at det var et såkaldt tørbid, at hugormen ikke havde nået og aktiveret giften, og derfor var der ikke noget at komme efter. Det var simpelthen fordi jeg ingen symptomer havde fået udover selve biddet, som han så rensede og puttede et fint plaster hen over!
Så nu ligger jeg her med plaster på ballen og ved ikke helt om jeg skal grine eller græde, what a day! Og det var så den weekend…
