Et BLW eventyr #9 Dagpleje opstart

En dag med bid i!

Bogstaveligtalt! Jeg havde ellers i mit hoved gået og fundet på et rigtig dybt indlæg, men den her dag den endte det man vil kalde tragikomisk!

Mig og drengene havde været ude i Randers storcenter med mine 2 yngre brødre for at købe fødselsdagsgaver til den ene, som blev 10 år her den 12. August! Efterfulgt af en tur på Mcdonalds, super hyggeligt, lettere stressende pludselig at skulle være mor til 4, men super hyggeligt!

Vi nåede rigtig og hygge på Mcdinalds!<3

Vi nåede rigtig og hygge på Mcdinalds!<3

Da vi var færdige skulle vi tilbage og med bussen, jeg var i dagens anledning doven og orkede ikke at gå. Vi var i god tid, så for at drengene ikke blev utålmodige, gik jeg hen til næste busstoppested, som ligger lidt afsides, ved en mark. Der var stadig 10 minutter til bussen skulle komme, så jeg valgte (UHELDIGVIS) at sætte mig ned på den her mark, for at kunne snakke lidt med Zacharias i klapvognen (jeg havde Felix på maven!)

I det sekundt jeg satte mig ned, kunne jeg bare mærke en VOLDSOM smerte, jeg fløj op og troede først at jeg var blevet stukket af en bi, lige indtil jeg så noget bevæge sig væk i græsset, EN SLANGE! Jeg formåede at hoppe væk og skrige som en sindsyg, imens jeg dansede rundt med Felix på maven, jeg tør slet ikke tænke på hvordan det har set ud udefra. Men mit  skrig gjorde Felix bange, så jeg blev tvunget til at få styr på mig selv.

Jeg stod helt stille med adreanalinen totalt pumpende i kroppen, jeg var virkelig i “overlevelses-mode”, og jeg fik hurtigt ringet til vagtlægen og fremstammet at jeg var næsten sikker på at jeg var blevet bidt af en slange! Efter en kortere dialog blev vi enige om at det var en hugorm, udfra hvad jeg havde set, og han bad mig derfor komme op med det samme..

Så busturen hjem, blev busturen op til vagtlægen. 2 overtrætte børn og en skrubforvirret mor, behøver jeg at fortælle om hvilket cirkus det var? Og ikke mindst da lægen skulle kigge på bidet, (jeg blev bidt i R**EN) og Felix kravlede rundt inde på stuen, imens Zacharias pilede rundt og råbe “åh åh” og “ej se!!” fordi lægens rum var det mest spændende nogensinde! Og jeg lå der med rumpen bar.. Årha! Men det er story of my life, CIRKUS! 😀

HELDIGVIS konkluderede han at det var et såkaldt tørbid, at hugormen ikke havde nået og aktiveret giften, og derfor var der ikke noget at komme efter. Det var simpelthen fordi jeg ingen symptomer havde fået udover selve biddet, som han så rensede og puttede et fint plaster hen over!

Så nu ligger jeg her med plaster på ballen og ved ikke helt om jeg skal grine eller græde, what a day! Og det var så den weekend…

 

Tak fordi du læste med <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Et BLW eventyr #9 Dagpleje opstart