Kan du ikke beslutte dig for om det er for tidligt, eller om det at rejse med dine små børn bare vil blive mere frustrerende end hyggeligt, så kommer her 8 gode grunde til hvorfor det netop er en god idè at rejse med små børn?:
Rejsen går altid meget hurtigere, da man skal være på hele tiden og derfor slet ikke når at kede sig!?
Folk er utrolig hjælpsomme når man rejser, lige fra stewardesserne der hjælper med bagagen til alle mennesker der rejser sig i bus og tog?
Man får pladser for sig selv i flyet, for hvis der er tomme pladser andre steder, så har de små larmende børn det med at skræmme potientelle naboer væk og derfor får man masser af arm, ben og legeplads i den ellers lille flyvemaskine!?
Kan du sige special behandling? I nogle lufthavne er der seperat told uden kø og stress til børnene familier, mange flyselskaber tilbyder ekstra service til små børn og tit og ofte kommer man foran i køen og rigtig mange andre goder?
Man får oplevet ting man ellers ikke ville opleve, hvor man før hellere bare blot ville dase på hotellet/i lejligheden eller højest tage til stranden, kommer man på fantastiske eventyr i zoologiske haver, forlystelsesparker, akvarier og meget mere, ting du aldrig havde overvejet at opleve før!?
Man er undskyldt for at fylde tasken op med søde sager og så selv sidde og spise af dem, eller købe hele vognen for slik og søde sager når de kommer rundt i flyet eller andre steder, for det er jo bare til børnene!
Man bliver altid husket på at smøre sig ind i solcreme, da ens børn konstant skal smørres ind og derfor undgår man at komme hjem og ligne en rød tomat?
Sidst men ikke mindst så er det fantastisk og super berigende, at se sine små poder lyse op over alle de nye indtryk og hele den “nye verden” også selvom de måske ikke forstår at de faktisk er på ferie ??
Det kommer lige her et par dage forsinket, da vi var oppe i bjergene (Camprodon) for at fejre min farfars fødselsdag og derfor uden internet, men fredag lige da vi var ankommet, tog vi på bar, som det hedder hernede og spiste frokost. Zacharias fik en portion usaltede pomfritter og Felix fik som altid lov at smage, og for første gang siden vi startede BLW for 3 uger siden, røg det ind i munden! Jubii, det var et stort øjeblik.
Efterfølgende er alt han er blevet tilbudt røget ind i munden, han får stadig ikke taget nogle bidder men han får det ind i munden og smagt, det er så fantastisk? Så vi har både smagt pomfritter, melon, banan, brød og agurk her hen over weekenden.
Det skal nok blive godt! Jeg tror dog det godt kan være trickeret af tandfrembrud, da han er begyndt at bide i alting og savle, MEN han får ligegyldigt hvad nogle smage indenbors og får på den måde endnu mere interesse end før, så det er bare spændende hvornår den første bid ryger indenbors, og se hvordan det går, om brækrefleksen bliver aktiveret eller om han bare kører ind, jeg opdaterer så snart det er?
Her er en video med seje Felix der “spiser” sin første pomfrit?
Nu er vi så på 2. dagen hernede, og her er bare så skønt! Vi nyder det virkelig meget. I går var vi ude og nyde den spanske kultur og spise menu med øl og cola (til mig) i sommervarmen. Den der med at komme ud og sidde på en bar, drikke en cola og spise en tapas, årh hvor jeg elsker det?
Nå men jeg var allerede nu oplevet at få, måske unødige, bekymringer. For ungernes døgnrytme er IKKE EKSISTERENDE! I går sov Zacharias slet ikke middagslur, vi var ude og shoppe og nyde det gode vejr og skulle mødes med oldefar til middag kl 13, min plan var egentlig at Zacharias og Felix skulle sove imens da det var midt i deres normale lur (12 – 15 ca) og Zacharias var også SÅ TRÆT, men lur mig om han bare overhovedet ikke ville sove, så det måtte vi opgive. Felix faldte dog i søvn men sov kun i små 30 minutter.
Efter maden tog vi hjem i lejligheden og der var kl allerede 14.30, og Zacharias virkede stadig fit for fight og fuld af energi. Så jeg tænkte at jeg bare ville hoppe uden om luren og putte ham til den tid vi plejer derhjemme (mellem 18 og 19). En time senere kommer han så og vil ammes og bum så sover han, han sover så tungt at jeg bærer ham ind i soveværelset og ind til Søren og ligger ham i arm med Søren, hvorefter han sover videre, noget jeg aldrig har oplevet før!
Så sødt ??
Og der sover han så helt til kl 17, alt imens Felix SLET IKKE får sovet.. Lidt efter at Zacharias er vågnet, beslutter vi os for at gå ud og over at handle, så Felix kan blive puttet til normal tid, da han jo var i total søvnunderskud. Vi går over og handler Felix falder i søvn i bæreselen og vi beslutter os derfor for at gå hen og få en cola sammen med oldefar, men i det sekundt vi er på vej derhen vågner Felix (typisk!!) Efter kun en 10 minutters skraber. Det ender så med at begge under først sover kl 20.45!
Og nu sidder vi her, Felix lysvågen og Zacharias der snorksover kl 7, hvor Zacharias normalt er oppe kl 5 og Felix gerne vil sove længere, men ofte bliver vækket af den larm Zacharias laver.. amen altså!
Jeg kan mærke det er svært og for mig skaber der mange bekymringer, jeg er bange for at deres døgnrytme bliver total ødelagt på den her ferie, og vi må kæmpe en kamp når vi kommer hjem igen, for egentlig kan jeg sagrens leve med at gå senere i seng og stå senere op, men de manglende middagslure de bekymrer mig virkelig meget!
Men jeg har besluttet mig for at tage den når vi kommer hjem og nyde mine børn og ferien, så må vi se om bekymringerne bare var helt uden grund ?
Har nogle af jer oplevet noget lignende? Og hvordan gik det da i kom hjem??
Hvis i ikke fik læst om rejsen til flyet, så kan i læse det her.
Kl 16.05 som planlagt lettede flyveren. Men allerede inden var der kaos. For grundet de kun 20 minutters lur, så ramte Zacharias’ overtræthed lige i det sekundt vi skulle boarde! På vej ned til gaten stod vi med en dreng, der kastede sig ned på gulvet i frustrationer og skreg, halleluja!
I sådanne situationer er det med at tænke i løsninger, så jeg fik hurtigt den idè at tage Zacharias i bæreselen og Felix på armen, imens Søren tog begge kufferter, for hvis Zacharias var i bæreselen, kunne han i det mindste ikke kaste sig ned på gulvet og besværliggøre det, for sådan en dreng på 13 kilo han er altså stærk hvis han ikke er med på det man skal, samtidig med den gav ham lidt tryghed og nærvær, noget han måske manglede! Det fungerede heldigvis super, hele vejen ind i flyet!
Da Zacharias var under 2 år skulle han ligesom Felix sidde ved en voksen, og vi havde fra start af aftalt at Søren skulle sidde med Zacharias og jeg med Felix, så jeg kunne amme når vi skulle lette og lande. Der må i flyet desværre ikke sidde 2 børn, på samme række og derfor blev vi placeret foran hinanden. Vi satte os til rette, men allerede fra start af skreg Zacharias som en sindsyg, det passede ham absolut Ikke at skulle sidde ned! Og der var INGEN der var i tvivl om at han var med flyet.. Sørens grænser blev presset rigtig meget og da jeg kunne se at Felix var ved godt mod, besluttede jeg mig for at ‘bytte baby’ lige inden flyet kørte afsted! Zacharias var stadig stiktosset, men modsat Søren har jeg brysterne?..
Da vi skulle lette var der kaos, Zacharias skreg, Felix fik propper i ørene og skreg, og så snart at sikkerhedssele skiltet blev slukket da vi var oppe i luften, rykkede alle dem der sad ved siden af os, ned i enden af flyet! Haha, de kunne ikke overskue alt det skrigen, forståeligt nok.
Jeg havde pakket Ipadden og var klar til at finde den frem og få kaosset til at stoppe, da jeg pludselig kom i tanke om at jeg havde taget en iPad med UDEN strøm, da laderen var gået i stykker dagen inden! Snak om at vær’ uheldig 🙁 og det havde jeg selvfølgelig i kampens hede LYKKELIG glemt!
ØOg hvad gør man så? mobilen i flytilstand og ingen spænde apps, da jeg normalt kører med et princip om at min mobil er MIN og ikke Zacharias’.. og værst af alt en Zacharias der stadig skreg.
Så jeg gik i gang med operation underholdning. Felix på maven og Zacharias ud at gå frem og tilbage i kabinen, det fungerede i knap 10 minutter, indtil han begyndte at sætte i løb frem og tilbage, og da vi så skulle tilbage og sidde ned, brast hans verden. Jeg prøvede at amme ham, men det kunne han slet ikke fokuserer på, vi læste bøger, spiste kiks, drak juice da madvognen kom forbi, alt sammen ting der fungerede i max 5 minutter indtil at han endnu en gang blev utilfreds. Alle pædagogiske tilgange blevet taget i brug og tiden sneglene sig afsted, alt i mens Felix blev vred on and off og selvfølgelig også ville ammes, kun mor duede!
Så til sidst tænkte jeg fuck det! Jeg sked hul i min egen blufærdighed, og satte mig til at tandemamme i flyet, heldigvis var jeg meget afskærmet da alle dem der sad ved siden af os havde rykket sig, det gav for mig lidt en ro så jeg ikke stressede. Jeg har aldrig offentlig tandemammet før, da det er meget grænseoverskridende for mig, grundet det faktum at det er meget bryst! Men jeg gjorde det! og set i bakspejlet er jeg pisse stolt, stolt over at jeg gemte min egen frygt væk og sked hul i hvad andre tænkte, 100% for mine børns skyld! Og det HJALP, Zacharias fandt en eller anden ro og efter 10 minutter i den mest akavede ammestilling nogensinde, kunne jeg forsigtigt liste Felix over til Søren og bum så sov han tungt! Og Zacharias gik fra at være sur og frustreret til at grine og have det sjovt, jeg skulle stadig være på hele tiden for at det ikke vendte, men så længe jeg sad og teede mig tosset, så var humøret højt!? SUCCES ?
Og sådan gik den sidste time så, alt kørte faktisk på skinner derfra, Zacharias var ved godt mod og blev kun sur meget kort en enkelt gang.
Vi landede kl 18.40, vores bagage kom relativt hurtigt og min farfar stod klar og ventede da vi kom ud, også var det ellers bare direkte med tog (ca 20 minutter) også hjem i min farfars lejlighed, men alligevel endte ungerne først med at sove kl 22, men der gik de så også ud som et lys!?
Set i bakspejlet så gik det faktisk bedre end jeg havde troet, for trods voldsom kaos havde jeg alligevel forestillet mig flyturen gå langt værre, haha! Men jeg er SÅ STOLT og synes begge børn klarede det helt fantastisk? Havde Zacharias fået sin lur havde det nok heller ikke været så kaotisk, men desværre kan det hele være svært at få til at gå op når man skal rejse.
2 gode råd herfra, bæresele er guld værd og sørg for at have strøm på Ipadden, det havde gjort turen noget mindre kaotisk, haha ?
Nu ligger jeg trygt i sengen i 23 graders varme i Barcelona og kan nu tænke tilbage på turen, der trods MANGE forhindringer gik over al forventning!?
Vi stod op som vi altid gør herhjemme kl 05. Ja mine børn er absolut A-mennesker ? Men lige i dag var det faktisk helt okay, da man bare kunne læne sig tilbage og forberede stille og roligt (vi skulle køre fra Randers 12.15) og trods mine gode intentioner med pakkeliste og forberedelser, så havde jeg ikke fået pakket en skid eller forberedt mig på nogen måder ? typisk! Så det var rart for en gangs skyld at skulle være tidligt oppe, ingen grund til at stresse.. ?
Så morgenen gik med at pakke og handle ind, det endte alligevel i stress og jag, for at pakke med 2 børn, den ene der ville hænge og den anden der gik og pakkede det ud igen man pakkede, ja.. så bliver man bare lidt træt! Så det kan helt klart anbefales at pakke udenom børnene, evt. når de sover ? Men jeg fik pakket, handlet og gjort det rent der nu manglede, så vi var klar til afrejse!
Vi blev hentet 12.15 og ingen af ungerne havde sovet endnu, Felix sov stortset med det samme og sov hele turen ned til Billund lufthavn som vi skulle flyve fra, det var dog lidt mere kritisk med Zacharias. Min plan havde nemlig hele tiden været at de kunne sove i bilen på vej derned, da dagens program ikke bød på noget ordentligt tidspunkter til lur, desværre sov Zacharias sølle 20 minutter, men lidt har også ret, og han var da også frisk og ved godt mod oven på de 20 minutter!
I lufthavnen gik det fint vi fik tjekket ind uden nogle problemer, dog måtte man IKKE have klapvognen med hen til flyet, den skulle afleveres ved Chek inn, hvilket til at starte med var lidt kritisk, men heldigvis var det klapvogne til rådighed på den anden side af tolden ? Det med klapvogne er forskelligt fra lufthavn til lufthavn ?
Igennem tolden havde jeg min pusletaske propfyldt med babymad og juice med til Zacharias, jeg havde flere steder fået at vide at man må have mad og drikke med til børn under 2 år og det er frataget de her regler med væske, men det gjaldt altså IKKE her, alt blev taget og konfiskeret, pånær mine smoothies, men det var altså kun fordi de var på 100 ml og under dem godkendte grænse for væske! ? Jeg tænker evt at det kan være forskelligt alt efter hvem du møder i tolden og vi bare var uheldige.
Vi var kommet i god tid og kunne derfor nyde tiden inden vi skulle boarde med lidt mad fra sunset. Normalt er jeg altid en der kommet i sidste øjeblik da jeg hader at vente, men med 2 små børn var det yderst rart at være afsted i god tid og kunne tage alt i vores tempo, stille og roligt!
Kl 15.40 blev vi kaldt til boarding og umiddelbart bagefter var vi afsted! ???
Selve flyturen kommer i et oplæg i morgen da der skete rigtig meget og var noget af en oplevelse og for indlægget ikke bliver for langt, så bliver det delt op.. Men hvis jeg fortæller vi IKKE havde strøm på Ipadden, så gæt selv om det bare blev en smule kritisk ??
Jeg har været inde på nogen af dem før i nogle af mine oplæg, men jeg kom til at tænke tilbage på nogle af de utrolig irriterende sætninger man møder på sin vej, når man venter pseudo-tvillinger, måske nogen kan genkende det ?:
Var det planlagt? Nogle vil kunne svare ja og andre nej, men ligegyldigt hvad så ligger det lidt i luften at intet normalt menneske ville planlægge at få 2 børn SÅ TÆT!
Skal du ikke nyde *indsæt selv navn* først? Siden hvornår kan man ikke nyde 2 børn på samme tid?
Hvorfor har i så travlt? Sidst jeg tjekkede handlede det ikke om jeg er en fødemaskine, som var på overarbejde, men det at jeg gerne ville give mine børn hinanden!
Det bliver hårdt! Efterfulgt af en laaaaaaaaang skrækhistorie.. Og her sad jeg og troede det hele blev legende let, at den store kunne agerer fuldtids barnepige for den yngste! Hvorfor ellers få 2 børn?
Puha godt det ikke er mig! Ja eftersom du har 0 børn og absolut ikke ved hvad du snakker om, så lad os bare sige, godt det ikke er dig!
Din krop bliver aldrig den samme oven på 2 graviditeter efter hinanden! Nu får jeg heller ikke børn for min krops skyld.
Det er da synd for *indsæt selv navn*! Ja for det der med at elske 2 små børn lige højt, at opfylde begge deres behov, det er jo ikke muligt, det ved vi godt!
Det er lidt sjovt, for kigger man bare en generation tilbage så var pseudotvillinger helt normalt, men i dag er man nærmest unormal hvis man vælger at få 2 børn tætte! Mine unger var planlagte, så hårdt var det heller ikke og de får begge lige meget kærlighed, man kan godt elske 2 børn lige højt ?
Sjovt som jeg sidder her og skal skrive det her oplæg, finder jeg det grænseoverskridende, af frygt for hvilke kommentarer det kan medføre. Tænk sig at de social medier har en sådan magt, de der skide sociale medier altså, og at nogle mennesker er så.. ja! Lad mig ikke bruge unødige skældsord..
Nå.. men i den sidste tid er der gået et billede af en far der sidder med hans datter i badet viralt. Det er blevet kørt op og ufattelig mange mener at det er for meget, at det ikke hører sig til.
Billedet der er oppe at vende lige nu
Det er set flere gange, billeder der bliver tolket drejet og vendt helt forkert i forbindelse med børn, og sørme ikke også om der sidste år blev diskuteret om det var ok at kysse sit barn på munden, da det kunne have seksuelle undertoner – gøre barnet seksuelt forvirret!
Min mening – Jeg forstår virkelig ikke hvad der sker i folks hoveder! Faktisk finder jeg det grænseoverskridende og forkert, at nogle overhovedet kan kigge på et billede af en far der er i bad med hans datter, eller folk som mener man ikke skal kysse sine børn på munden, at de kan se på det med et seksuelt aspekt, mene det er forkert.
Værst af alt så lever vi i et land hvor nøgenhed bliver markedsført som aldrig før, man kan ikke se tv en fredag aften med børnene uden af reklamerne er fyldt med bryster, bar hud og bagdele.. Men det er ikke det vi synes er forkert, nej det er faren der går i bad med hans datter! Vi gør vores kroppe og vores seksualitet til noget forbudt, noget man ikke snakker om, og virkelig! Så er det altså at gøre sine børn en bjørnetjeneste, for hvis de vokser op med at deres seksualitet ikke er noget man snakker om, det er et forbudt emne, samtidig med de vokser op i en verden hvor sex bliver brugt til at sælge og paradise ruller over skærmen uden censur, så snak lige om børn der vokser op og bliver dybt seksuelt forvirret!
Værre er at børn jo ikke ser hvad vi ser, det hele er skabt ud fra vores egen seksualitet, fordi vi forbinder vores kønsdele med sex, så gør børn altså ikke.. Børn leger og udforsker og lærer på den måde sig selv og deres krop at kende, det er helt naturligt. Børn ser mor og far der er nøgne bare som mor og far.
Så helt ærligt lad nu vær’, stop med at lad jeres egen seksualitet sætte en stopper for jeres børns, de ved selv hvor deres grænser går og så længe i og de selv er okay med det så bad, kys og kram alle sammen, som en stor familie!? nøgenhed er det mest naturlige i den her verden og det skal bores børn også vide!
Haha.. Jeg er træt og føler mine grænser er blevet trampet godt og grundigt på!! I dag er der startet en ny problematik når det kommer til aftenputningen.. Og den her gang er det IKKE den kære Zacharias!
Næh nej Sørme om det ikke er Felix! Felix har fundet ud af at han kan trille, møve, vende sig og dreje sig ved hjælp af hans junior-rede. Og hvad gør ham så når man ligger ham fra sig, endda i sovende tilstand? Jo han triller, møver, vender og drejer sig ?
Set i bakspejlet er det skide sjovt og lidt hyggeligt. Men hold nu op hvor er det trættende, efter så lang tid når jeg virkelig dertil hvor jeg har lyst til at sige “så lig dig dog ned”, jeg har lyst til at bebrejde ham, for jeg får den her følelse af at han gør det med vilje, total bevidst for at presse mine grænser, men forhelvede.. Det ved jeg godt at et barn på 6 måneder SLET IKKE er i stand til. Dumme dumme hoved!
Midt i alt det her blev jeg også ramt af en tanke.. For ikke ret lang tid siden var jeg utrolig urolig for Felix’s udvikling fordi jeg konstant sammenligner med Zacharias, og jeg blev ramt af den her følelse af bekymring, bekymring for om Felix var bagude.. HVORFOR HOLDTE JEG IKKE BARE MIN KÆFT ??
Jeg kan mærke det går stærkt i de er dage og jeg kan mærke at det magter jeg slet ikke, jeg magter ikke at det her skal være de kommende aftner og jeg magter overhovedet ikke de der scenarier med at jeg ikke længere lige kan ligge Felix fra mig på sengen (i ly for hans storebror) eller på sofaen, at jeg nu konstant skal holde øje med ham og samtidig være på dobbeltarbejde når Zacharias er i billedet ? SUK!
Så nu dunker jeg mig selv oveni hovedet og husker på at man skal nyde dem mens de er små, og lade værd med at have så travlt, de skal nok nå det hele! Alt imens jeg nu pynter den førhen kedelige Kravlegård smukt op, så den nu kan blive taget ordentligt i brug som dem nye base ? Men selvfølgelig tager jeg det også med et smil, for jeg er skide hamrende stolt af Felix, han bliver så stor og så dygtig ?
Kender i det med man set i bakspejlet måske havde lidt for travlt ?
Okay jeg er en af de der velsignede mødre hvis børn aldrig er syge. Zacharias har kun haft feber 3 gange i hele sit liv og har aldrig døjet med mave, øre og andre ting som man ofte hører i forbindelse med små børn, og aldrig fået nogen former for medicin. Felix har heller aldrig været syg i det halve år han har levet. Eller det vil sige, lige indtil nu..
Jeg har nu en Felix med mellemørebetændelse, øjenbetændelse og feber på 3. dagen (omkring 38.5). Udover at min lille mand er syg og dårlig og det skær i mig moderhjerte så er det værste nok pt min uvidenhed. For den velsignelse det er ikke at have syge børn kommer så tilbage og bider en i røven når sygdommen endelig banker på, for hvad fanden gør man?! Hvornår er det for meget feber? Og hvornår kontakter man helt præcis læge? Må man gå udenfor? Alle de spørgsmål! Det er jo en helt ny verden.. Oral penicillin og øjendråber, godt jeg har lidt kompetencer med som sosu-hjælper, ellers havde jeg da ikke anet hvordan jeg skulle dryppe min ulykkelige drengs øjne eller få penicillin i ham.. SUK!
Og værst af alt så medfører det en del kommrntarer, folk finder næsten min uvidenhed komisk, amen hallo.. jeg er altså en bekymret mor! Jeg kan næsten mærke hvordan folk tænker ved sig selv om jeg ikke har 2 børn, og at jeg burde vide bedre.. Eller måske overtolker jeg lidt, men ligegyldigt hvad så er det virkelig en udfordring og slet ikke sjovt!
Midt i hele det her sygdomstumult, er jeg faldet over et yderst skræmmende fænomen! Jeg har flere gange i de her dage søgt råd på nettet i diverse terminsgrupper. Jeg har før omtalt de der negative sider det kan have at søge råd sådanne steder (læs her) men derfor kan det være rart at få nogle “erfarne” mødres synspunkt, få at vide man ikke handler helt forkert, jeg forholder mig dog stadig kritisk og tyr altid til læge fremfor facebook skal det lige understreges!
Nå men når jeg har nævnt problematikken, er jeg næsten hver eneste gang blevet rådet til at give børne panodil, for at sænke temperaturen, WHAT?! Jeg er mildest talt i chok, især fordi man råder til noget der er helt udenfor ens kompetence område, da panodil 100% frarådes til børn under 2 år, uden en læge indenover.
Argumenterne er ofte at barnet bliver bedre af en god nats søvn (også mor) og derfor er det godt at give panodil og sove på. Når jeg læser sådan noget bliver jeg ked af det! For det handler jo om uvidenhed, jeg tror ikke nogen mødre gør det for at være onde overhovedet, men derfor er det stadig et vildt skræmmende fænomen en uhyggelig tendens at man bare selvmedicinerer sit barn, uden nogen fagpersoner indenover..
Det forholder sig sådan at feber faktisk er en god ting, feber er kroppens måde at bekæmpe vira og betændelsestilstande, vælger man at stoppe/sænke feberen med panodil er der en meget stor risiko for du enten forværre forløbet eller forlænger sygdomsperioden, da feberen ikke får lov til at gøre sit. Gør man det op med søvn er der større sandsynlighed for at blive rask oven på en nat med feber og afbrudt søvn, modsat en hel nats uafbrudt søvn. Derudover indeholder panodil rigtig mange skadelige ting og når børn er under 2 år er de faktisk i højrisiko for en forgiftning, da det er super svært at dosere korrekt.
Også er der også hele problematikken ved når det bruges til at smertedække. For selvfølgelig vil man ikke have ens børn har ondt, men det tager alt for hurtigt overhånd, at man lærer sine børn fra start af at smerte det er noget der skal dulmes og på lærer ens børn helt fra start af at piller, det er vejen frem.. uha jeg synes det er uhyggeligt!
Jeg kunne blive ved, komme med argumenter i læssevis! Men min bøn lyder blot, tænk jer nu om, jeg ved godt at det ikke er gjort i en ond mening, men der er altså en grund til at panodil frarådes til børn under 2 år..
Jeg ved godt der er nogen der har aftaler med læger og selvfølgelig er der også tilfælde hvor panodil er det rigtige, jeg siger ikke at det er forbudt ?
Det lidt sjovt den der med hvordan man ændre tilgang når man står i det.. Man har en idè om hvordan tingene er og i praksis er det helt anderledes end man troede.
Da jeg var gravid med Zacharias skulle jeg kun amme det første halve år, jeg havde den tilgang dels fordi det var det jeg troede der var det rigtige, og dels fordi det mange gange er normen (desværre!) Udover var jeg en af dem det ikke gik ind for langtidsamning, jeg synes det var mega grænseoverskridende! Jeg gik allerede og planlagde hvordan min første bytur efter jeg havde født skulle være, hvordan det skulle foregå i praksis med MME og flasker, og så havde jeg en klar forestilling om at Zacharias skulle sove på hans eget værelse, gerne meget hurtigt.
Havde jeg mødt mig selv i dag, havde jeg rystet på hovedet og tænkt mit. Ikke at jeg dømmer andre der har den tilgang overhovedet, men derfor lever jeg stadig efter en helt anden overbevisning den dag i dag.
Vi langtidsammer på snart 20. måned (og tandemammer) og har aldrig smagt MME, byturer er det aldrig blevet til, faktisk har jeg ikke drukket alkohol i godt og vel 2 1/2 år og sjovt nok så samsover vi alle i en stor pærevælling.
Jeg ville have rystet på hovedet af mig selv, hvis jeg den dag i dag mødte hende her ?
Det er lidt komisk at tænke på, især hvordan jeg ville have reageret da jeg var gravid, hvis jeg vidste hvordan jeg ville gøre, “HVAD MED ALENE TID?” Jeg kan lige forestille mig selv gå i panik ved tanken om ikke at tilgodese mine egne behov i den ombæring jeg var vandt til. Men hvordan skal man også vide hvilken gave det er at opfylde ens børns behov, hvor meget livsglæde det giver, når man ALDRIG har prøvet det.
Min pointe er blot at man skal lade værd med at dømme på forhånd, ryste på hovedet, som jeg sikkert selv ville gøre (ja, jeg er altså ikke en skid bedre selv) når gravide snakker højlydt om hvad deres planer er, når den unge planlægger byturer, eller den travle regner med kun 2 måneders barsel fordi hun vil tilbage til jobbet osv. for ingen kan vide hvordan det er og hvordan man vil reagerer før man selv står i det?
Man har et standpunkt til man tager et nyt ikke??
Og til alle jer gravide så er det her blot et hint til at tingene oftest ikke bliver som man går og forestiller sig 😉
Hvordan har i selv rykket jer i forhold til jeres forestillinger fra før i fødte??
