Vi skal til Spanien om en uge, i hele 9 dage, jubii ? Jeg har i længere tid forberedt mig, for
Se næste indlæg >
Da jeg var gravid ville jeg…
detusundeparforhold
Det lidt sjovt den der med hvordan man ændre tilgang når man står i det.. Man har en idè om hvordan tingene er og i praksis er det helt anderledes end man troede.
Da jeg var gravid med Zacharias skulle jeg kun amme det første halve år, jeg havde den tilgang dels fordi det var det jeg troede der var det rigtige, og dels fordi det mange gange er normen (desværre!) Udover var jeg en af dem det ikke gik ind for langtidsamning, jeg synes det var mega grænseoverskridende! Jeg gik allerede og planlagde hvordan min første bytur efter jeg havde født skulle være, hvordan det skulle foregå i praksis med MME og flasker, og så havde jeg en klar forestilling om at Zacharias skulle sove på hans eget værelse, gerne meget hurtigt.
Havde jeg mødt mig selv i dag, havde jeg rystet på hovedet og tænkt mit. Ikke at jeg dømmer andre der har den tilgang overhovedet, men derfor lever jeg stadig efter en helt anden overbevisning den dag i dag.
Vi langtidsammer på snart 20. måned (og tandemammer) og har aldrig smagt MME, byturer er det aldrig blevet til, faktisk har jeg ikke drukket alkohol i godt og vel 2 1/2 år og sjovt nok så samsover vi alle i en stor pærevælling.
Jeg ville have rystet på hovedet af mig selv, hvis jeg den dag i dag mødte hende her ?
Det er lidt komisk at tænke på, især hvordan jeg ville have reageret da jeg var gravid, hvis jeg vidste hvordan jeg ville gøre, “HVAD MED ALENE TID?” Jeg kan lige forestille mig selv gå i panik ved tanken om ikke at tilgodese mine egne behov i den ombæring jeg var vandt til. Men hvordan skal man også vide hvilken gave det er at opfylde ens børns behov, hvor meget livsglæde det giver, når man ALDRIG har prøvet det.
Min pointe er blot at man skal lade værd med at dømme på forhånd, ryste på hovedet, som jeg sikkert selv ville gøre (ja, jeg er altså ikke en skid bedre selv) når gravide snakker højlydt om hvad deres planer er, når den unge planlægger byturer, eller den travle regner med kun 2 måneders barsel fordi hun vil tilbage til jobbet osv. for ingen kan vide hvordan det er og hvordan man vil reagerer før man selv står i det?
Man har et standpunkt til man tager et nyt ikke??
Og til alle jer gravide så er det her blot et hint til at tingene oftest ikke bliver som man går og forestiller sig 😉
Hvordan har i selv rykket jer i forhold til jeres forestillinger fra før i fødte??
Tak fordi du læste med?
Følg gerne bloggen herunder:
[…] Jeg har snakket om noget ligende i et tidligere oplæg, nemlig hvad ens forestillinger var under graviditeten kontra det som det så endte med (læs her) […]