Nu er der gået endnu en uge. Jeg er nået til det punkt i min nye livsstil, at jeg ikke længere har trang til hverken cola eller slik, OVERHOVEDET. Det absolut ENESTE tidspunkt jeg kan mærke trangen, er i de stille timer om aftenen, men det er ikke en decideret trang, det er mere kedsomhed og et behov for at putte ting i hovedet! 😀
Jeg er begyndt at elske vand og vil langt hellere drikke et koldt glas vand end alternative drikke, jeg kan tydeligt mærke hvordan bare saftevand slet ikke slukker tørsten og gør det for mig som min krop gerne vil have, andre ting er nu nydelsesmidler, det er STORT!

I fredags var vi til julefrokost. Det efterlod mig i et dilemma, for jeg gider heller ikke og være i byen og takke nej, og be om vand fra hanen, det bliver også så mega upraktisk her i juleperioden. Derfor besluttede jeg mig at den dag og fremover så må jeg gerne “skejse ud”, når vi er i byen eller til fødselsdag, (inklusiv juleaften og nytårsaften herhjemme) så har man også noget at se frem til, også skal man gøre det med god samvittighed! Så fredag fik jeg alt for meget mad, sild, tarteletter, fiskefileter, kage, chokolade og cola. Sjovt nok så drak jeg kun få glas cola, hvor jeg før snildt kunne hamre 2 liter cola, så var mit behov minimalt, det er altså mega fedt at mærke!

Jeg opstartede selvfølgelig den gode livsstil dagen efter, og fordi jeg lod mig gøre det med god samvittighed, så oplevede jeg faktisk ikke at have trang efterfølgende, i stedet så fik jeg en optur, fik løbet hornene af mig,  også var det ellers tilbage på hesten igen! Og trods alt det usunde om fredagen, så var det altså ikke helt slemt, hvis du spørger vægten 😉

Vægten sagde alligevel 94.5, et vægttab på 1.1 kilo den sidste uge. Det betyder at jeg nu er oppe på et vægttab på hele 9.2 kilo på kun 4 uger! Det synes jeg er mega vildt! Mange spørg ind til hvad mit mål er, og drømme vægten er helt klart de 65 kilo, men for at være realistisk har jeg sat mig et mål der hedder 75 kilo, og alt derunder er kæmpe bonus! Jeg ved nu at jeg kan, jeg har holdt fast i 4 uger, og jeg føler mig MEGA sej, den nye livsstil er kommet for at blive, jeg har kontrollen!

Kender du ikke til konceptet med at jeg tager kontrollen, kan du læse mere her!

De sidste dage har været hektiske, jeg havde torsdag en fotograf med hjemme og tage billeder, fredag var vi til julefrokost og lørdag var jeg til gensyn med nogle gamle folkeskole veninder, ja! Der har bare været meget.. MEN nu opsamler jeg lige lidt til de nysgerrige.

I forhold til min nye livsstil så kører det som smurt trods manglende opdatering onsdag, er jeg IKKE faldet af på den, tværtimod. Onsdag morgen sagde vægten 95.7, et yderligere vægttab på 1 kg, det vil sige at jeg på 3 uger har formået at smide 8 kilo, det er crazy! Men jeg forventer at det fra nu af går stille og roligt, det vigtige er også min nye livsstil, at jeg har kontrollen og ikke omvendt! Og kontrollen den har jeg, min lyst til søde sager er forsvindende lille og cola trangen er 100% væk, min krop hungre kun efter vand, det er FANTASTISK! I morgen er der veje dag igen, og jeg glæder mig ?

I torsdags havde mig og drengene jo så besøg af en fotograf, jeg frygtede Deutz var sikker på det ville blive yderst nervepirrende, men det var slet ikke så slemt. Vi blev enige om at jeg bare gjorde som vi plejede og så var han der bare! Han var der i hente situationen og hele vejen hjem, hvor han konstant tog billeder, men så diskret at jeg næsten ikke ænsede det.

Da vi kom hjem fortalte jeg at vi altid ammede i sofaen, og imens jeg fandt boller frem (som vi altid får når vi kommer hjem) og tændte for tv’et, så stillede han video kamera op, helt stille og roligt. Også optog han ellers i stilhed mens vi ammede og så film, ligesom vi plejer. Da det var overstået skulle jeg så til slut snakke direkte til kameraet, og det var til gengæld voldsomt grænseoverskridende, jeg både stammede og vi måtte prøve af flere omgange, men det lykkedes! Og den søde fotograf forsikrede mig om at han havde prøvet meget værre, ha ha.

Og det vilde er at jeg ender i avisen måske allerede i dag, jeg modtog i går den kommende artikel til rettelse, og den er bare så god! Nu mangler jeg bare selv at se den i færdig udgave med billeder, det bliver SÅ SPÆNDENDE.

Så en lille update herfra, jeg er en travl kvinde i de her dage, men jeg er her stadigvæk?

Okay, i går var en god dag, faktisk var den så god at jeg først endte i seng kl 3 om morgenen, og det er over 3 år siden det sidst skete, og der går I HVERT FALD 3 år mere før det sker!

I går var vi til julefrokost, Søren, Zilas og jeg, imens Felix og Zacharias sov hjemme ved mormor, med hygge og juletræs tænding inde i byen. Egentlig er jeg jo ikke meget for at få drengene passet “bare fordi”, men Søren og jeg laver aldrig noget sammen mere, så det var en oplagt mulighed for mor og far tid, som selvfølgelig var inklusiv baby Zilas.

Og det var skide hyggeligt, Zilas var et pragteksemplar der sov en time efter vi kom og til vi tog hjem, stemningen var høj og der var god mad (jeg lod mig selv skejse ud i dagens anledning). Søren nåede til det punkt hvor han synger (råber) i stedet for at snakke, og han har stensikkert ondt i hovedet i dag, uden tvivl! Men vi var alle glade.

Klokken blev mange og jeg nåede et punkt hvor trætheden ramte som en mur, jeg er som sagt ikke vandt til at være længe oppe, og da Søren blev så fuld at alkoholen røg udenbors besluttede jeg mig for at vi skulle hjem, så jeg ringede efter Sørens mor, som var taxa og så lod vi bilen stå.

Lige da vi var kørt spurgte jeg den syngende Søren som var midt i et vers af “nitten”, om han havde husket de bleer vi havde købt til Zilas, der var nemlig ikke flere hverken hjemme eller i pusletasken og vi havde derfor købt nogen med på vejen! Svaret lød nogenlunde: “jeg har trukket nitteeeeeen, JA de er bagi! Jeg har jokket i en lort…..” godt så! Så vi kørte hjem, en god halv time i bil, for at erfare at der ingen bleer var bagi bilen, manden mente de lå bag i vores bil, selvfølgelig, SUK!

Så der var vi hjemme, kl 2 om natten, med en Zilas der selvfølgelig lige havde over skidt det hele, uden bleer i hans størrelse, for der var masser af bleer i str 6, og kunne ikke gøre fra eller til! Så jeg måtte være kreativ og komme ham i en str 6 ble, snørret lidt ind, også måtte jeg jo købe bleer når vi vågnede (styr på pisset) kl 3 blev lyset slukket og jeg regnede med vi kunne sove længe, når nu min mor måtte trækkes med a-børnene!

Det var IKKE tilfældet, kl 6.30 vågnede jeg badet i lort og en Zilas der var lysvågen, efter et bad løb vi over og handlede bleer i håbet om der ikke forekom flere lorte bleer på vejen (vi klare de den!) og nu sidder jeg så her, med kvalme, hovedpine og ligner en der ikke har sovet i flere år. Jeg sidder og tænker aldrig igen, og vidste man ikke bedre ville man tro jeg havde de vildeste tømmermænd, men nej, jeg har bare børn, intet mindre og derfor må jeg huske på, at den der med at gå i seng kl 3 om morgenen, den dur bare IKKE! Puha.. Måske og kun måske prøver jeg igen om 10 år, jeg er ikke træt, jeg er DØDEN NÆR! ZzzZzzZzz

Obs. Søren har ikke givet mig tilladelse til at inkluderer hans brandert, men jeg tænkte at det måtte være betaling for glemte bleer, s****e!

 

hvis i undre jer over manglende opdateringer om vægttab og fotograf, så kommer det snarest. Jeg har bare haft meget om ørene, men jeg glemmer det ikke! ? 

Okay, for lidt tid siden nævnte jeg noget om en fremtidig avis artikel, også sagde jeg ikke mere. Det er blandt andet en af grundende til jeg er lidt stille i de her dage, jeg har haft MEGET om ørene. Men status quo er at jeg i sidste uge over telefonen blev interviewet til en større artikel om det at jeg ammer 3 børn. Det bliver simpelthen så mega spændende, lige nu sidder der en knald god journalist og er ved at forfatte en historie om det, og i morgen.. Der kommer en fotograf og tager billeder!

Og det at han kommer i morgen bliver VILDT grænseoverskridende, jeg er mega ekstremt nervøs! Der skal skydes en række billeder af mig der ammer og tandemammer, noget jeg ellers sjældent gør foran andre, fordi det inkluderer så meget hud, om lidt så står det en fotograf i min stue og tager billeder af det, af os, som skal ses af hele Danmark! Derudover skal jeg også figurere i en lille video, hvor han filmer og interviewer mig, og jeg er altid så hammer nervøs i sådanne situationer, jeg griner lidt for meget og bliver lidt for usikker, det bliver så skørt!

MEN det aller sjoveste er, at jeg skal mødes med ham oppe ved institutionen, han skal med ind og hente drengene, også skal jeg ellers have en fotograf rendende hele vejen hjem, total kendis-stil. Nøj jeg ved ikke hvilket ben jeg skal stå på! Men hold nu op hvor bliver det bare godt, og hvor GLÆDER JEG MIG til at kunne dele artiklen.

For hvorfor gør jeg det? Hvorfor har jeg direkte brug for taletid om det at jeg ammer 3 børn? Hvorfor skal jeg have taget billeder, når jeg reelt synes det er hammer skræmmende. Jo det er simpelt. normalisering. Jeg vil have at man som langtidsammende mor om ikke andet kan blive anerkendt, at man ikke skal frygte andres reaktion, at vi bare kan lære at accepterer at vi gør tingene forskelligt, uden man skal kaldes, klam, pædofil og ulækker på baggrund af manglende viden om emnet. Og den eneste måde at ændre det på er at italesætte det, indtil samfundets syn ændre sig, indtil vi kan accepterer hinandens forskelligheder!

For min agenda er IKKE at få alle andre til at langtidsamme, blot opnå en accept, så man som mor ikke skal føle sig forkert på grund af det!

Men ja, ønsk mig held og lykke, jeg er MEGA nervøs, og skal i morgen prøve at sætte hår og ligge bare lidt make up, noget jeg stortset ikke har gjort i 3 år, haha <3

I morgen er en vigtig dag, der er nemlig valg, hvis nogen skulle være i tvivl. Og selvom man måske ikke finder det særlig vigtigt, så er det altså hammer vigtigt! Det er nu de næste 4 år, for vores individuelle kommuner, bliver fastsat, det er vores fremtid, vores børns fremtid. I Randers blev sidste valg fatalt, det betød venstre kom til magten, og det betød skolelukninger på stribe, noget der har påvirket mine børns fremtid! For jeg har simpelthen fravalgt folkeskolen, mine børn skal ikke være forsøgs kaniner i lokal politikernes spil.

Derfor så husk nu og stem, om ikke andet for jeres børns eller kommende børns skyld. Og stem med omhu, brug hovedet og ikke lad jer narre af tomme valgløfter, kig lidt tilbage og se hvad de enkelte partier har formået, for her i valgkampen der siger de ofte et og gør noget andet, sådan er politik bare. Men vigtigst af alt, så STEM! Det er blevet alt for let bare at være ligeglad, lade vær’ og stå til, men er man ikke en del af fællesskabet, så har man heller ikke lov til at brokke sig efterfølgende, sådan ser jeg i hvert fald på det!

Jeg kommer til at sidde på tåspidserne i morgen, for går valget godt, så ender min far i byrådet. ? god stemmelyst i morgen!

I den perfekte verden, så sad vi sammen samlet om bordet og spiste aftensmad, samlingspunktet ovenpå en god dag. Det forekommer bare ikke herhjemme, faktisk har vi efter Zilas ankomst, fået indført nogle ret dårlige vaner!

Det er sådan i hverdagene at jeg er helt alene i spisesituationerne, jeg står med 3 små og skal selv forberede aftensmad, noget jeg altid gør i løbet af dagen, så det enten er klar på forhånd eller at tingene der skal forberedes er minimale, for ellers ville vi nok aldrig få noget at spise! De sene eftermiddagstimer er nemlig ofte præget af ulvetimen, trætte børn ovenpå institution, der er rigtig mange hensyn der skal tages og der passer madforberedelser bare ikke ind.

Når vi så når til spise situationen er den ligesom vinden blæser, det kommer an på vind og vejr, på humør ovenpå børnehave og vuggestue og det kommer an på om Zilas vil ammes midt i det hele. Én ting er sikkert, den der med at sidde samlet om bordet kan et fåtal af gange blive en realitet, så stikker den ene af, så bliver den anden ked af det, så er Zilas sulten, også kaster de store med maden. Derfor bliver maden ofte indtaget forskellige steder, som regl så sidder jeg ved Felix ved spisebordet indtil Zilas vil ammes, og jeg sætter mig i sofaen (halleluja for lille lejlighed og køkken al rum) og får halvvejs indtaget noget føde fra sofaens kant, det er nemlig ofte ikke muligt senere på grund af en træt Zilas. Alt imens Zachariasen sidder og ser Youtube videoer på computeren ved computer bordet, han nægter pt at spise ved bordet, og det betyder at han bare driller Felix, som heller ikke får spist noget og så er det lige nu løsningen. Så vi sidder spredt ud i hele hytten, men vi får mad alle sammen, og der kæmpes ingen unødige kampe for nogen af os.

Det er ikke specielt optimalt, men jeg har 4 arme for lidt og man er nød til at vælge sine kampe med omhu. Jeg trøster mig med at bordskikken nok skal komme og det vigtigste er at vi alle får et solidt måltid mad? forhåbentligvis bliver det bedre når Zilas i en nær fremtid kan sidde med ved bordet og jeg har armene fri.

Så herhjemme er bordskik ikke eksisterende, og det er helt okay ?

Som i ved her på bloggen, så har jeg på 6 uger formået at tabe mig 11 kilo. Jeg er blevet kontaktet af mange, og har derfor valgt at fortælle lidt om hvad jeg har gjort, og hvorfor min kur bestemt ikke er omkostningsfuld, som man tit forestiller sig det er! Vi har egentlig rigelig men penge her hjemme til alle mulige fancy kure, men samtidig så synes jeg også det er hårdt at være på kur, og en ekstra motivation er her, simpelthen at man også får luft i budgettet, så er der også råd til nyt tøj, som kan være en kæmpe motivations faktor, det er det i hvert fald for mig! 🙂

Min dag har typisk set ud således:

Morgenmad: 1 cultura drikke yoghurt.

Formiddags snack: 1 stk frugt eller grønsagsstænger.

Middagsmad: Grøn salat iklusiv 1 rugbrød med fiskepålæg.

Eftermiddags snack: 1 stk frugt eller grønsagsstænger.

Aftensmad: Varme grønsager, typisk fra frost (for nemhedens skyld) samt et stykke kød af valgfri slags og en LILLE håndfuld kulhydrater, ris, kartofler eller pasta.

Aftensnack: Frugt eller grønsagsstænger.

Det er den overordnede model, den giver plads til fri fantasi, eksempelvis så har jeg gjort rigtig meget med at varierer i kødet om aftenen, simpelthen for at gøre det lidt spændende, jeg har spist alt fra laks til skinkesnitsler, jeg har ikke haft nogen begrænsninger på hvad for noget kød jeg måtte spise, så længe det bare svarede til 1 stk.,  så kunne selv kylletter til børnene, også gå an.

Og vil man spare ekstra i budgettet, og samtidig opleve en større variation, hvis nu fantasien begrænser, så kan man bruge bloggen madforfattigrøve når det gælder aftensmåltiderne, der har jeg selv fundet masser af inspiration, og samtidig indbyder madplanerne, nemlig heller ikke til større portioner. Også kan man altid supplerer op med grønsager! Herhjemme har vi i hvert fald haft STOR glæde af den, og så får børnene også spændende og familievenligt mad!

MEN man tænker altid at grønsager som udgangspunkt er dyrt, og derfor har jeg prøvet at lave et hurtigt overslag, med en ugeplan, simpelthen for at vise at det ikke koster kassen. Jeg har taget udgangspunkt i at vi er 2 voksne og 2 børn (dog er børnene primært medregnet i aftensmadsdelen, derfor mangler der eks lidt varrierende pålæg, snacks til dem mv.), jeg beskriver kun de forskellige aftensmad retter og uddyber så indkøbene i forhold til at der er morgenmad, frokost og snacks inkluderet, derfor vil en eller flere indkøb også fremgå flere gange.

Mandag: Kyllingebryst med ovnbagte rodfrugter og ris.

Tirsdag: Wok med kylling og ris.

Onsdag: Frikadeller med ovnbagte tomater og bønner i hvidløgs olie.

Torsdag: Karbonader med kartofler og salat.

Fredag: Måltidssalat med tun og æg.

Lørdag: Ovnbagte rodfrugter med laks og kartofler.

Søndag: Pastasalat med kylling og bønner.

 

Indkøbslisten vil derfor se således ud:

Morgenmad:

14 x drikkeyoghurter = 210 kr. (Obs. bemærk at det er en luksus vi tillader os at have, det kan erstattes af eks. 5 x 1 liter yoghurt til 70 kr.)

Snacks: 

7 bananer = 14 kr.

7 æbler = 14 kr.

2 agurker = 10 kr.

1 pose gulerødder = 10 kr.

Middagsmad:

1 pk. makral i tomat (4 dåser 1/2 til 1 rugbrød) = 25 kr.

2 pakker torskerogn = 30 kr.

Rugbrød = 10 kr,

2 x salat mix = 30 kr,

3 agurker = 15 kr.

1 pk tomater = 12 kr.

1 pose peberfrugt mix = 14 kr.

Aftensmad:

1 stor pk kyllingebrystfilet med 6 stks = 89 kr.

1 pk laks = 35 kr.

1 pk svinefars = 20 kr.

2 dåser tun = 20 kr.

1 pk æg = 20 kr.

1 pose frosne rodfrugter = 24 kr.

1 pose frost bønner = 11 kr.

1 pose wokblanding = 11 kr.

1 pose pasta = 5 kr,

1 pose ris = 10 kr.

1 pose kartofler = 10 kr.

1 pose løg = 8 kr.

1 pk tomater = 12 kr,

1 pose salat mix = 15 kr,

1 bøtte majs = 4 kr.

1 Agurk = 5 kr.

1 pose peberfrugte mix = 14 kr.

OBS. der mangler få ting, såsom salt, peber og mel, enkelte basisvarer har jeg ikke medregnet i budgettet.  Og bemærk at priserne er vejledende!

 

Her er altså tale om en hel uges mad, en hel uges sundhed for 4 mennesker, til 677 kr. og for det ikke skal være løgn, så kan der lettes 140 kr. fra morgenmads budgettet, sådan så det hedder 537 kr. Det kan nærmest ikke gøres billigere hvis du spørger mig, nu er der ingen undskyldning for at smide de ekstra jule kilo i det nye år! 😀

Som nævnt kan man også vælge at tage udgangspunkt i madforfattigrøves madplan, som i den her uge har et budget på 268,31 kr. hvilket gør at ugen ville koste 662,31, stadig med mulighed for en besparelse på 140 kr, det bliver bare ikke billigere!

Ligegyldigt hvad kan jeg love for at det virker, jeg har skrevet lidt om forløbet på siden om vægttab, hvor i også løbene vil kunne følge min fremgang fremadrettet (læs med her)! 

 

Endnu en uge er gået, og det bliver kun lettere, jeg er ved at have indfundet mig med min nye livsstil! Jeg er ikke sulten mere og jeg har indfundet mig med at drikke vand, at væske ikke er et nydelsesmiddel, og vand er slet ikke så slemt, hvis bare man sørger for at have noget på køl!

Jeg er sågar nået et punkt hvor jeg ikke bliver fristet og det er mega stort! I lørdags holdte vi fødselsdag for Felix og jeg og selvfølgelig skulle gæsterne tilbydes god mad, snacks og sodavand, så der var købt chips, nødder og sodavand ind for den helt store guldmedalje. Hele dagen sad jeg med min vandflaske og følte ikke trang til at smage, drengene og jeg havde endda bagt kage om formiddagen og heller ikke det fristede!

Men det aller bedste er at der var tonsvis af rester, tilbage var 4 liter sodavand, masser af chips og kage, kagen blev sendt med svigermor hjem og sørme ikke sodavanden og chipsne er her endnu, uden at jeg har følt mig fristet, chipsne ligger bare i skuffen og sodavanden står pænt og kigger på mig, men jeg er ligeglad, jeg har mit vand!

 

Det er vildt at være nået hertil! Det er top motiverende at kunne mærke den forskel der er, hvordan min psyke er ændret. Jeg føler jeg har mere energi, mere overskud og føler mig ikke så udmattet som tidligere, jeg stopper ikke foreløbig.

Hvad mere fantastisk er vægten, faktisk synes jeg at det er helt skørt, men jeg tænker en del af det er væske, samtidig med at min krop også har trængt til at komme af med alle de ekstra kilo, før opretholdt jeg bare vægten med min EKSTREMT usunde livsstil!

Ja! Du ser rigtigt 96.8 kilo, jeg har tabt mig yderligere 3 kg og i alt 6.7 kilo på 14 dage, det er jo svimlende, men for filan hvor giver det mig blod på tanden! Jeg er stolt, og føler mig pisse sej ?

Nb til de nysgerrige, så har jeg vundet Sørens og mit væddemål 2 uger i træk, jeg er 400 kr rigere og 6.7 kilo lettere, men hey.. Søren har også tabt sig 2.2 kilo, det er sejt! 

Læs mere om at jeg tager styringen og væddemålet her !

Husk at følg med på instagram, hvor der også kommer inspiration til lækker sund mad ?

Okay, jeg virker meget overskudsagtig og det er jeg til dels også, jeg er vandt til der er knald på, at kaos opstår, det er min hverdag og jeg har prøvet næsten alle tænkelige skrækscenarier. Jeg klarer det meste med is i maven, og tælle langsomt til 10.000, for min tålmodighed bliver sat på voldsom prøve dagligt, det gør den!

Mange spørg om jeg ikke bliver skør, om jeg ikke har lyst til at løbe skrigende væk til tider, og JO gu fanden har jeg det! Når drengene spreder mel ud i hele hytten, så kunne jeg hyle, uden tvivl! Og når de kaster med maden for 20 gang, får jeg lyst til at råbe af mine lungers fulde kraft “SÅ STOP DOG!”! Jeg elsker ikke hvert sekundt og der opstår tit situationer hvor jeg føler mig dybt frustreret, men jeg handler aldrig på mine frustrationer, i stedet tager jeg en dyb indånding klarer mig igennem og prøver efterfølgende at grine over de her sindsyge pressede situationer, tager det med et smil, for humor er det der holder mig kørende, kunne jeg ikke vende mig om og grine af det hele, så blev jeg sgu sindssyg!

I dag skulle jeg hente drengene ingen af dem vil have flyverdragt på pt, og har samtidig gjort det til en leg at flygte fra mig. Jeg har som altid Zilas på maven, og de ved jeg ikke kan fare rundt efter dem. I dag er jeg snu, jeg vælger at indfange Zacharias først, da han er den værste, allerede nu er jeg helt svedig af at have fået ham indfanget, som selvfølgelig var foregået i raskt trav . Jeg prøver ihærdigt at få flyverdragten på ham, alt imens han ligger og sparker med benene og skraldgriner, det er så sjovt. Felix er for længst forsvundet fra mit årsyn, stukket af og jeg har bare tiltro til at ingen lukker ham ud af vuggestuen.

Efter flere kampe kommer han endelig i flyverdragten, det er ekstra svært fordi Zilas er placeret midt på maven, og skal skærmes fra kampen, men det lykkedes! Dog stikker han af og nægter af få sko på, men det går nok, nu er det værste overstået! Jeg går ned og tager Felix med mig under armen, heldigvis er hans leg kun at flygte, og han samarbejder så snart jeg begynder at give ham tøj på, så det er hurtigt overstået!

Da jeg kommer ned i fælles området igen finder jeg Zacharias liggende i køkkenet UDEN flyverdragt, og mens han har stjålet en sut (Lorte mor der ikke kan styre sine børn!) jeg får efter lidt løb taget sutten fra ham og afleveret den til en pædagog også starter vi forfra, han stikker af, sparker og griner. Nu er der gået små 20 minutter i alt og nu er vi klar til at gå, endelig, mig badet i sved og total stakåndet.

Vi tager elevatoren ned, Zacharias bliver sur fordi han ikke må trykke på alarmknappen og slår Felix, som bliver dybt ulykkelig. Da vi kommer ned, nægter begge drenge at forlade elevatoren og jeg kæmper en brav kamp med dem, jeg stresser over vi blokerer for hele systemet og ender med at bære først et skrigende barn ud og så et andet, hvor efter jeg sætter mig sammen med dem og snakker lidt om aftensmaden vi skal hjem og lave, for at fjerne fokus. Det lykkedes og vi går ind til klapvognen. Her bliver de så uenige om hvem der skal sidde i klapvognen og bliver begge igen dybt ulykkelige, jeg må bruge alle mine kræfter på at holde dem adskilt. Til sidst bliver vi enige om at Zacharias går og Felix sidder i klapvognen også går vi hjem.

40 minutter endte det med at tage, 40 minutter hvor sveden piblede af mig  og jeg kunne have sat mig ned og hylet 1000 gange, jeg havde lyst til at råbe højt, give  op, løbe væk. Men jeg klarede mig igennem, og hele vejen hjem gik jeg og tænkte med et smil: “du overlevede det, og kan du klare det, kan du klare alt!”, mens jeg tænkte på det underholdende show vi måtte have leveret til hele institutionen, haha!

Jeg ved godt at det ikke altid er let at se det sjove i de der umenneskelig pressede situationer, men det er et skide godt redskab når det kan lade sig gøre. At grine i stedet for at græde, om det så er en latter der tangerer til sindsyge er ligemeget, man bliver glad og kan pludselig klare lidt mere! ?

Jer der læser med i “kender mig”, i har fulgt med og til tider kommet helt tæt på, i kender til mine meninger, mine holdninger og meget af min måde og være mor på. I kender mine værdier.

Men kender man ikke til det der sker bag kulissen så er jeg den type mor, som ofte godt kan blive mødt med en masse fordomme! De sidste uger er der sket et par ting, som virkelig gør at jeg har haft de her fordomme helt tæt på, og jeg synes det er skræmmende hvor hurtig folk er blevet til at dømme, blot fordi man ikke SYNER perfekt.

Udadtil så er jeg den her unge mor, jeg fik min første søn som 20-årig. Det i sig selv at have fået børn tidligt kan være forbundet med en masse fordomme, men at jeg så har valgt at få 3 børn lige rap, er på ingen måde med til at mindske de her fordomme overhovedet!  Derudover så er jeg selv det mest sjuskede menneske at kigge på, mit hår ser ikke en børste i længere perioder og jeg render altid rundt i poset gammelt tøj, altså.. Jeg ligner heller ikke en hjemløs, men generelt er jeg lidt sjusket at se på, simpelthen fordi det ikke betyder noget for mig.
Mine drenge får selv lov at vælge tøj hver morgen og ofte er farvesammensætningen helt skør, derudover har de sjældent ens strømper på, af den simple årsag, at mit liv er for KORT til at finde matchende strømper, jeg har 3 børn og morgenenerne er ofte MEGET presset, jeg skal ikke bruge 10 minutter på at finde et par strømper der matcher, der er vigtigere ting i livet!
Derudover så er jeg lidt den distræte type, jeg glemmer tit aftaler og jeg glemmer nok bleer i vuggestuen, en gang for meget. Mine drenge er vilde og fordi de altid kommer op i 12. gear når jeg DERES MOR, er i deres nærhed, så kan det sagtens virke til at jeg slet ikke har styr på dem.

Alt det der giver anlæg til at jeg er den type mor som folk godt kan skæve til, hende der den trætte mor der ikke har styr på børnene som render rundt i grimt tøj. Hende der…

Egentlig så er jeg røv ligeglad! For jeg VED at hvordan jeg er som person, hvordan mine børn går klædt og min alder intet har at sige med mine kompetencer som mor, OVERHOVEDET. Desværre kommer jeg fra en fortid med rigtig meget mobning, og jeg kan mærke at det alligevel røre et eller andet i mig, den der usikkerhed kommer stille og roligt op til overfladen.

Men hvor synes jeg bare det er trist at vi lever i en så dømmende verden, at det man observerer tror man er udgangspunktet, at den her mor der har et ustyrligt barn i en bestemt situation pr. resolut ALTID har et ustyrligt barn, og derfor er en mega dårlig mor. At den her unge mor der ikke syner af perfektion, måske tillader sig at se træt ud, bliver dømt som om at hun har taget munden fuld og at noget så åndsvagt som tøj kan være med til at sætte tanker i gang om overstående hos fremmede.

Ens forældre evner afspejler sig ikke i det øjeblikke, den afspejler sig ikke i tøj og den afspejler sig ikke i ens personlighed. Ens forældreevner kommer til udtryk når man er sammen med sine børn, og det er man mange flere timer end bare til og fra vuggestue eller en tur over i netto. Så helt ærligt, stop nu! Hvis ikke det er i den virkelige verden så er det på facebook, og en ting er sikkert, ingen aner hvad der foregår bag kulisserne, og er man interesseret, så kan man åbne munden og lade vær’ med at drage konklusioner.

Jeg nægter at give mine børn ens strømper på, blot for at please omverdenen, når jeg ved at jeg er den bedste mor for mine drenge! <3