I morgen er en nervepirrende dag!

Okay, for lidt tid siden nævnte jeg noget om en fremtidig avis artikel, også sagde jeg ikke mere. Det er blandt andet en af grundende til jeg er lidt stille i de her dage, jeg har haft MEGET om ørene. Men status quo er at jeg i sidste uge over telefonen blev interviewet til en større artikel om det at jeg ammer 3 børn. Det bliver simpelthen så mega spændende, lige nu sidder der en knald god journalist og er ved at forfatte en historie om det, og i morgen.. Der kommer en fotograf og tager billeder!

Og det at han kommer i morgen bliver VILDT grænseoverskridende, jeg er mega ekstremt nervøs! Der skal skydes en række billeder af mig der ammer og tandemammer, noget jeg ellers sjældent gør foran andre, fordi det inkluderer så meget hud, om lidt så står det en fotograf i min stue og tager billeder af det, af os, som skal ses af hele Danmark! Derudover skal jeg også figurere i en lille video, hvor han filmer og interviewer mig, og jeg er altid så hammer nervøs i sådanne situationer, jeg griner lidt for meget og bliver lidt for usikker, det bliver så skørt!

MEN det aller sjoveste er, at jeg skal mødes med ham oppe ved institutionen, han skal med ind og hente drengene, også skal jeg ellers have en fotograf rendende hele vejen hjem, total kendis-stil. Nøj jeg ved ikke hvilket ben jeg skal stå på! Men hold nu op hvor bliver det bare godt, og hvor GLÆDER JEG MIG til at kunne dele artiklen.

For hvorfor gør jeg det? Hvorfor har jeg direkte brug for taletid om det at jeg ammer 3 børn? Hvorfor skal jeg have taget billeder, når jeg reelt synes det er hammer skræmmende. Jo det er simpelt. normalisering. Jeg vil have at man som langtidsammende mor om ikke andet kan blive anerkendt, at man ikke skal frygte andres reaktion, at vi bare kan lære at accepterer at vi gør tingene forskelligt, uden man skal kaldes, klam, pædofil og ulækker på baggrund af manglende viden om emnet. Og den eneste måde at ændre det på er at italesætte det, indtil samfundets syn ændre sig, indtil vi kan accepterer hinandens forskelligheder!

For min agenda er IKKE at få alle andre til at langtidsamme, blot opnå en accept, så man som mor ikke skal føle sig forkert på grund af det!

Men ja, ønsk mig held og lykke, jeg er MEGA nervøs, og skal i morgen prøve at sætte hår og ligge bare lidt make up, noget jeg stortset ikke har gjort i 3 år, haha <3