Hold nu kæft hvor er vi mødre bare gode til at dømme hinanden.. Den kører bare derudaf og især på de sociale medier, hvor det jo også er let, let at gemme sig bag en skærm, fri for konfrontationer.

Det handler jo i bund og grund om at vi alle er forskellige, vi er alle vokset op under forskellige normer og har derfor også forskellige holdninger når det kommer til bestemte ting, og der er børn bare et rigtig ømt område, fordi man jo altid mener man gør det rigtige og børn er bare forbundet med så meget kærlighed.

Og i teorien er det jo skide fantastisk! Det viser bare en engagement, at folk også vil andres børn det bedste, for når de spydigt kommentarer kommer, for ofte handler det jo om medfølelse for det enkelte barn, fordi man mener der bliver handlet forkert.. Men det er bare samtidig så upassende, for at blive dømt og kommenteret på, det er der absolut ingen der har lyst til, ISÆR IKKE når man er mor, for der gør man sit ypperste før at gøre hvad netop man finder rigtigt!

Og der skal vi huske at give plads til forskellighed, vi skal omfavne det og ikke bekæmpe det, for helt ærligt, hvis alle mødre gjorde det ligesom en selv, så ville alle børn vokse op under de samme normer, have samme syn på verdenen, og hvor fedt ville hverdagen så lige være?

Men hvordan kommer man det til livs? Hvordan stopper man det? Jeg må helt ærligt indrømme jeg også ofte oplever at fordommende popper op, at jeg i en hurtig vending tænker, “hold nu op en dårlig mor”.. ja skam mig! Og det gør jeg sku også… når den tanke så er over så sparker jeg mig selv bag i, og husker på at jeg slet ikke kender pågældende person, alt hvad jeg læser er få ord, jeg kender ikke forhistorien og hvem er jeg at dømme et menneske jeg slet ikke kender? Ja sådan et forbillede vil jeg i hvert fald IKKE være.

Generelt er jeg meget bevidst om det fordomme jeg har/har haft, og jeg tror det er rigtig godt at være bevidst omkring. Jeg har eksempelvis førhen været meget fordomsfuld overfor flaskemødre, indtil jeg lavede mit projekt en god mor sidder i hjertet, der lærte jeg hurtigt at der tit er en grund og en forhistorie, og det var virkelig med til at dræbe alle mine fordomme. Jeg har haft fordomme om folk der fik deres børn passet i en tidlig alder, indtil jeg erfaresde at ikke alle kan overskue at være på 24/7 og fungerer langt bedre i rollen som mor hvis de får et pusterum, og det er sku stort at kunne erkende det, det er flot! Ja jeg kan komme med mange flere eksempler, men alfa omega er, at der ofte ligger en historie bag tingene, og det skal man huske på ingen man dømmer til højre og venstre!

Netop den måde at tænke på, at være bevidst om sine egne fordomme, hjælper rigtig meget. Jeg gør meget i at råde og vejlede i stedet for at dømme, for igen, jeg kan aldrig vide noget ud fra et billede eller en kort tekst på facebook. Så smålig er jeg bare ikke, jeg er bedre end det, mener at der skal være plads til alle, der er brug for alle!

Der er brug for dem der samsover, dem der putter barn på eget værelse fra start af, der er brug for langtidsammere og der er brug for flaskemødre, der er brug for den hårde mor og den ifavnske mor. Der er brug for os alle sammen, uden undtagelser!?

Så fuck fordomme, vi er alle fantastiske mødre ?

Tak fordi du læste med?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

Hver eneste nat går jeg i krig. Nætterne er ikke noget jeg ser frem til, faktisk så gruer jeg for dem, jeg kan mærke at de bange anelser om at det bliver hårdt og opslidende, nogen gange tager overhånd.

Men jeg gør det, for i krig det skal jeg, det bliver jeg nød til, jeg gør det ikke for min skyld, men mine børns!

Efter der er faldet ro over tingene og mørket er faldet på, sniger jeg mig ind mod min base, jeg nærmest flyver hen over alle forhindringer. Nogle gange så hænder det at jeg fejler, at jeg brager ind i noget, fordi mit årsyn ikke er klart på grund af mørket, i det braget lyder, stopper jeg helt op. Jeg bliver stiv i hele kroppen og kan høre min egen puls banke noget så højt. Hørte de mig? Eller klarede jeg den?

De gange jeg klarer den lister jeg videre i mørket og sætter mig til rette i min base. Jeg har hele tiden fokus, fokus på min gøren og laden, fokus på min vejrtrækning. Efter området er sikret og ingen har opdaget mig, efter jeg er i sikkerhed, ligger jeg mig til rette og venter på natten er over.

Jeg sørger for hele tiden at være stille, altsammen for ikke at vække fjenden. Nogle gange oplever jeg desværre forhindringer såsom at skulle tisse, at skulle forlade min base for at gøre noget så simpelt som at tisse kan være farligt! Der er stor sandsynlighed for at fjenden opdager mig, vågner fra sin dvale. Meget kan jeg udsætte, min tørst kan vente og sulten rør mig ikke længere, men når det kommer til at skulle tisse, så er jeg fanget. Jeg har tit spekuleret i alternative metoder, en spand i basen til at tisse i, det ville kunne redde den farlige situation. Heldigvis forbliver det dog kun ved spekulationer og jeg må alligevel begive mig ud på den farefulde færd.

Jeg flyver igen hen over alle forhindringer, men er igen i fare for at støde på noget, vække fjenden.

De gange det sker, de gange fjenden vågner må jeg være hurtig nedlægge den med mit våben, mit våben der uden videre får fjenden til at være stille og forholde sig i ro. Efter en rum tid med brug af mit våben kan jeg ligge fjenden fra mig og liste afsted og igen ligge mig trygt til rette i min base, velvidende om at et nyt angreb kan finde sted til enhver tid!

Ja….. Det er hårdt farligt og noget af en krig med alt det natteroderi ;-D

Tak fordi du læste med?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

Jeg føler mig lidt alene på det her punkt. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har/har haft det sådan her.

I forbindelse med det at blive mor er det meget normalt at opleve en identitetskrise, pludselig er man ikke længere en sig selv, men mor. Hele ens liv vendes på hovedet og man tager ofte sig selv og sit liv op til revurdering og oplever derfor en krise.

Her har jeg efter begge mine fødsler oplevet en lidt anderledes identitetskrise. Og jeg gennemgår den stadig.. Det er nemlig for mig utroligt svært at acceptere at jeg ikke længere er gravid. Jeg savner det ufatteligt meget. Jeg er jo også en af dem der ELSKER at være gravid, jeg elsker de følelser der medfølger, den spænding man oplever. Selvfølgelig er der ting jeg godt kunne være foruden, men som en helhed er der i mine øjne intet mere fantastisk end at være gravid!

Jeg oplever misundelse når andre er gravide og et brændende ønske for at blive gravid igen. Jeg kan næsten græde ved tanken. Sådan en aften hvor følelserne sidder uden på tøjet. Jeg aer mig ofte refleks på maven og oplever fantom spark i maven.

Når jeg sådan sidder og skriver mine følelser ned, lyder jeg knap så rask. Men om ikke andet så er det sådan jeg har det. Jeg tror det bunder i at man pludselig oplever fra det ene sekundt til det andet, at man ikke længere er gravid, tæppet bliver revet væk under fødderne på en, og samtidig med man ikke længere er gravid, så mister man ALT fokus. Før smilede folk til en i bussen og aede ens mave, der blev taget hensyn, også fra det ene øjeblik til det andet, så er det barnet og ikke en selv det handler om, man bliver pludselig glemt midt i alt lykken. Det er jo en KÆMPE omvæltning!

Jeg tror i min situation er det ekstra hårdt, fordi jeg har været gravid flere gange og jeg har fuldført 2 graviditeter næsten lige i træk. Jeg tror virkelig at det medfører at følelserne bliver endnu stærkere, og selvfølgelig fordi jeg elsker det så meget!

Har du oplevet ligende følelser eller er det bare mig der er underlig??

Tak fordi du læste med ?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

Mit ammeforløb kørte super, jeg fødte ved KS, men havde absolut ingen problemer i forhold til at få etableret en god amning. Det hele kørte og de første 4 uger tog min basse knap 1 kg på. Både mig og ham nød det, og han var glad og tilfreds. Ved det 3. besøg bliver han målt og vejet, på knap 1 uge, havde han kun taget 80 gram på. Hun rykkede på næsen og fortalte at det var for lidt, og efter 2 minutters overvejelser fandt hun en folder om MME frem og beordrede mig til at supplere med en flaske om aftenen. Hendes præcise ord var: “Han tager ikke nok på, derfor er du nød til at give en flaske om aftenen, så han ikke taber sig, du vil vel ikke have at han mistrives?”

Læs lidt om supplering her.

Læs lidt om vægtstigning her.

Hvordan ville i reagerer hvis i fik sådan et råd om det? Hvad er jeres tanker om netop dette råd?

Kommenter gerne i kommentarfeltet nedenfor?

Tak fordi du læste med ?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK  INSTAGRAM  BLOGLOVIN’

10 hurtige fra ugen:

1. Felix fik sin 3 måneders vaccine mandag (bedre sent end aldrig ?) 2. Vi har været ude at spise tyrkisk mad og fejre min far 3. Vi har været på legedate med en god veninde og hendes søn Mads 4. Vi har været til 40-års fødselsdag 5. Vi har været til påske frokost ved min far 6. Jeg synes det har været en hård ferie, jeg er træt? 7. Vores lejlighed ligner en sprængt bombe, jeg har opgivet at rydde op eller noget der ligner 8. Zacharias har lært selv at tage sko på 9. Felix har lært at han har en stemme og ligger derfor og “skriger konstant” 10. Vi har nydt det skønne vejr og glæder os virkelig til sommer!

Ugens dilemma – tid til nye bleer? 

Ja jeg har tidligere haft vores “tis-problemer” oppe at vende. Det fik vi afhjulpet ved at give underbukser og natdragten omvendt på.. Men om dagen går Zacharias stadig og løsner sin ble, faktisk har han flere gabge formået stortset at pille den af under tøjet. Derfor har jeg tænkt på om buksebleer kan være vejen frem, for de er jo ikke lige til at pille op. Men jeg ved ærligt ikke hvornår man går over til buksebleer og hvilke fordele/ulemper der er i forbindelse med dem.. Så hvornår gik i over til buksebleer? Hvis i overhovedet gjorde det, er det tid til nye bleer? Eller har i en helt anden idè??

Tak fordi du læste med?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

I 2012 blev der vedtaget en ny skolereform. I store træk indebar den at eleverne skulle have flere timer i dansk og engelsk, og at de skulle have engelsk fra 1. klasse, samt et tiltag der hedder aktivitetstimer, som kan varetages af ikke uddannede lærer. Alt sammen primært finanseret af ved ændringer af lærernes arbejdstid.

Et såkaldt fagligt løft af folkeskolen, var målet.

Det har blandt andet indebåret inklusion, som betyder at børn med specielle behov er blevet inkluderet i den “normale” klasse, børn der har et større behov for fokus, børn der tager tid fra den gennemsnitlige elev. Det har betydet at lærerne har ekstremt lange arbejdsdage, da de ikke længere må arbejde hjemmefra, antallet af stressramte lærer er steget markant siden dem nye reform kom til, hvilket betyder at børnene oplever en stor udskiftning af lærer, masser af vikarer mv. Det betyder at eleverne har meget længere skoledage og langt flere lektier end tidligere. Alt sammen, hvis du spørger mig, ikke er med til at styrke farligheden, men i stedet ligge et voldsomt pres på lærer såvel som elever, et pres der er til stor frustration for begge parter.

Selvom det er et stykke ude i fremtiden, så rør det mig allerede rigtig meget. Min mor er folkeskolelærer, og derfor er hele den her reform også ekstremt tæt på mit liv. Udover det har jeg selv haft en rigtig hård skolegang, jeg har blandt andet skiftet skole 4 gange, og har oplevet koloenorm mobning, altsammen dengang på grund af blandt andet en overfyldt klasse, med (hold nu fast!) Hele 28 elever, som den gang var maximum og noget af et særsyn, noget som i dag grundet reformen og inklusionen, er helt normalt. Jeg har oplevet mobning pga af manglende tid og overskud fra lærernes side, fra ledelsen side.

Altsammen noget som jeg ved og kun kan forestille mig er blevet værre. For grundet det store pres lærerne oplever, så er tiden og overskuddet der ikke, tiden og overskuddet til at fokuserer på klasserrums kulturer og forebygge mobning, den er væk. Og nej, det er ikke lærernes skyld, deres ansvar, det er reformens.

Og det skræmmer mig rigtig meget, især tanken om at mine børn skal vokse op i det, frygten for de skal have en ligeså hård og mentalt opslidende skolegang som jeg har haft.

Derfor har jeg taget et valg. Et valg der hedder at jeg har skrevet Felix og Zacharias op til samtlige friskoler i Randers. For hvis jeg kan ændre på det, hvis jeg kan gøre noget for at forebygge at det sker for dem, så gør jeg det, også selvom det koster penge. Det værste er ikke pengene det er nok at det er imod min personlige overbevisning, jeg går ikke ind for privatisering, jeg går ind for at støtte det offentlige, det kommunale. Men på grund af den her reform, så føler jeg mig tvunget til at gå imod min egen overbevisning, for mine børns skyld. For de kommer trods alt i første række!

Har i selv gjort jer nogle overvejelser på det her punkt? Har nogle af jer børn der er “ramt” af den nye skolereform? Hvad har det betydet for dem?

Tak fordi du læste med ?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

I starten på ugen blev der diskuteret om, “godnat og sov godt”-metoden på bloggen. Jeg er og bliver bestemt ikke fan af den metode og kunne personligt aldrig selv finde på at bruge den på mine børn, som i ALDRIG!

Jeg mener at man kan gøre overgangen blidere, at man kan gøre det på barnets præmisser, mødes på midten! Her hjemme praktiserer vi samsovning, Felix sover kun i min seng, og Zacharias sover så i tremmesengen lige op af mig, desværre kan han ikke sove i sengen med os, da han ligger sig på Felix og er alt for urolig.

Inden vi fandt den her måde, hvor på det fungerede for os alle, har Zacharias sovet lidt forskellige steder. Da han blev omkring et halvt år, begyndte jeg at putte ham i tremmesengen, så jeg kunne være lidt oppe og ikke var tvunget til at gå i seng med ham kl. 19, pga amning og samsovning og så snart han så vågnede første gang, som regl efter en 4 – 5 timer, puha jeg savner at han sov godt om natten, når jeg sidder og skriver om det, haha 😀  så tog jeg ham over i sengen og vi sov sammen resten af natten. Vi havde også en kort overgang hvor han sov på eget værelse, og igen hvor han altid kom med ind i seng på et ofte bestemt tidspunkt. Som sagt, vi har prøvet lidt forskelligt og på den måde fundet ud af hvad der fungerer bedst for ham, for os og for vores nattesøvn.

Derfor har vi prøvet lidt af hvert, og jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke i 1 minuts desperation har prøvet “godnat og sov godt”-metoden, som sagt kun 1 minut, hvor efter alle alarmklokker ringede og jeg gjorde/gør det aldrig igen. Det kan være svært, hvad virker ikke, og hvad virker..

I bund og grund handler det om barnet og hvordan det er, for ingen børn er ens, nogle har et større tryghedsbehov end andre. Men den metode jeg har brugt, tror jeg virker i de fleste tilfælde, men den kan være hård, for det tager tid, og det handler om at være tålmodig så det batter, men det er 100% på barnets primisser og helt uden gråd, og nej her er ikke udviklet dårlige vaner, tiden er din bedste ven <3

Vi ammede jo, ammer man ikke kan man evt bruge flasken, eller vugge barnet, alt efter hvordan det finder tryghed bedst. Også hedder overgangen simpelthen at få barnet til at falde i søvn i dine arme, ligge det i tremmesengen, og hvis der forekommer gråd, tag barnet op.. også ellers bare gør det igen og igen indtil barnet sover helt i tremmesengen. Såre simpelt! Her tog det knap 2 uger, 2 ugers desperation.. For der var dage hvor den her putteseance tog 3 f***ing timer! Det var SÅ HÅRDT, men jeg holdte fast, for jeg var fast besluttet på at gøre det på hans præmisser og ikke mine, det var mit valg han skulle i tremmesengen, derfor lå det også på mine skuldre at gøre over gangen så tryg så muligt for ham!

OBS hvis man vælger at gøre som mig, så er Netflix på Ipadden guld værd, i de dage hvor det godt kan tage tid ?

Fra den ene dag til den anden, så sov? han selv i tremmesengen, da det kørte aller bedst, kunne jeg faktisk bare ligge ham også lagde han sig til at sove, INGEN dårlige vaner overhovedet? grunden til jeg skriver da det kørte bedst er på grund af diverse spring som har ødelagt den ellers gode rutine ? 

Den dag i dag sover han både middagslur og om natten i tremmesengen, altsammen uden brok og hvor han bare ligger sig pænt til at sove, jeg sidder altid ved hans side til han sover, igen for tryghedens skyld ?

Jeg ved det er forskelligt fra person til person, hvad der fungerer, den her metode var den der fungerede bedst for mig rent samvittighedsmæssigt <3

Hvordan klarede i overgangen til tremmeseng hjemme ved jer? 🙂

Tak fordi læste med <3

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

Når man er mor kan man godt komme ud for at tingene tilspidser sig, eller at mangel på overskud bare gør at man ikke magter at skulle skifte tøj på sit barn for det der føles som 117. gang den dag. Ofte får man tænkt sig til nogle ret “forbudte tanker“, fordi man bare ikke magter situationen, og jeg ville da ærligt lyve hvis jeg sagde at jeg ikke har praksiseret nogen af nedenstående tanker en enkelt gang eller 2? – i ren og skær desperation! ?

• Når der er uha udenfor bleen og man igen igen skal skifte tøj – “Man kan ikke se det igennem dragten, hvis jeg nu bare tørrer det væk, så går det nok!”
• Når man står inde i byen, med en baby der SKAL skiftes men der er kø til toilet og pusleplads, eller man bare er stresset – “Kan vi ikke bare vente til vi kommer hjem? Det tager kun 20 minutter”
• Når det er store bade dag, men overskuddet er lig nul – “så meget lugter han heller ikke!”
• Når man ovenpå en stresset dag opdager der ikke er taget aftensmad op – “Kan han ikke bare spisen toastbrød med smør til aftensmad” 
• Når man lige har kommet alle i tøjet og er ‘ready to go’ og opdager at der skal skiftes ble – “Kan vi ikke bare sige du lavede i bleen, imens du sad i klapvognenen?”
• Når man er så træt at man ikke kan overskue noget og bare gerne vil sove – “Hvis jeg nu puttede ham i kravlegården, så kunne jeg godt lukke øjnene en halv time her på sofaen, uden der skete noget!”
• Når man har glemt pusletasken på vej ned i opgangen – “Jeg opdager det først når vi er hjemme ved min mor, så må jeg sende hende i rema!”
• Når man ikke har nok mad med til jer begge – “så må han undvære!”
• Når der er tis i hele sengen og du er tvunget til at putte nyt sengetøj og tøj på midt om natten – “kan jeg ikke bare vende madrassen og tage hans tøj af?” 
• Når du står i supermarkedet med en baby der skriger så alle kigger – “okay, nu går jeg, så må kassedamen tage ansvaret!”

Uha jeg tror jeg kan rigtig mange flere, nogen værre end andre, heldigvis for at det kun er tanker ?

Kender i det? Har i selv nogle sjove så del endelig!

Tak fordi du læste med ?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

De der mænd.. Ligeså fantastiske de kan være, ligeså sindsygt irriterende og på vippen til at blive kasseret, kan de være! Her kommer 10 sætninger der kan få en helt op i det røde felt når de kommer fra fars mund.. og i kære fædre der ude, læs og lær hvis i vil have en glad mor ;-):

1. Jeg er træt! Kan du ikke tage ham/hende! – Siger han efter at have holdt barnet i 20 minutter, han ville ikke overleve en hel dag med baby på armen, som er daglig kost her!
2. Jeg trænger til at komme ud! Hvad tror du ikke jeg trænger til?! Du er forhelvede ude hver dag når du jobber den, imens jeg er fanget herhjemme med en baby over skulderen! 
3. Jeg tror det er skiftetid! (Hentydning) Siden hvornår er du blevet så imbicil at du ikke selv kan skifte en ble?!
4. Jeg har taget opvasken for dig! For mig?! Jeg har taget direkte barn for dig siden det kom til verdenen!
5. Trænger du ikke til et bad? (Hentydning til du lugter) Så hold dog den unge, så jeg kan komme i bad?! 
6. Jeg trænger til at slappe af! Jeg har trængt til at slappe af i 567 dage!
7. Du er heldig du ikke skal på arbejde i morgen og bare kan slappe af herhjemme bare ????
8. Hvorfor græder han/hun? Tror du jeg ved det mere end dig? Jeg har vidst ikke en bachelor i babysk!
9. Her, han/hun er sulten (sagt 2 minutter efter der sidst er blevet spist) Siden hvornår er sult blevet den nye undskyldning! 
10. Hold op her roder! jamen så ryd op!!

Vi ved i elsker os, og vi elsker også jer! Nogle gange tænker i bare ikke så langt ??

Tak fordi du læste med ?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

I går blev jeg ringet op af min ulykkelige veninde. Hun har termin om knap 2 måneder og da hendes graviditet ikke var planlagt på nogen måder, står hun nu til at blive enlig mor. 

Grundet omstændighederne har hun måtte afbryde hendes uddannelse og opstarte på kontanthjælp. 

I går der væltede hele hendes verden så lige, de sidste mange måneder har hun kæmpet for at bosidde i den lejlighed hun bor i nu, en lejlighed hvor der lige er plads til hende og hendes kommende datter, at de hver især kan få et værelse, lejligheden er på ingen måder stor og prængende, men den passer lige til deres behov. Hun har sparret hvor der spares kan og gået på kompromis med rigtig mange ting, fordi hun ville sørge for at hendes datter voksede op et godt sted, og hun vidste at når hun havde født, ville hendes ydelser stige, boligstøtten ville stige og det ville give dem mulighed for at blive boende med et okay rådighedsbeløb, ikke noget stort, men nok til at de kunne klare sig, hende og hendes datter.

Med det nye kontanthjælpsloft gik det så op for hende i går, at det ikke bliver en realitet. Hun vil grundet loftet ikke kunne modtage forhøjet boligstøtte, og derfor vil hun ikke kunne blive boende i lejligheden, da hendes rådighedsbeløb vil være alt for småt, til hende og et barn. Så nu kun med 2 måneder til termin er hun nød til at finde en ny lejlighed, helst hurtigt, da hun ikke har lyst til at flytte med en nyfødt, og hun heller ikke vil starte hendes første uger ud som mor med økonomisker frustrationer.

Jeg bliver så vred også ked af det! Jeg kan slet ikke forstå hvor umenneskeligt et samfund vi lever i lige nu. At i sin hunger efter at finde nogle at give skylden, nogen at gøre til syndere, et sted at spare, at man så lader det gå udover de mest uskyldige, nemlig børnene.

For det er børnene der er taberne her, det er børnene der kommer til at vokse op i fattigdom, selvom fattigdom ikke eksisterer længere, da man fjernede fatyigdomsgrænsen. Det er børn der vil vokse op med rigtig mange mangler, de vil være socialt dårligt stillet og desværre så er det faktum at arv og miljø har rigtig stor betydning for hvem og hvad man vokser op og bliver.

Og hvad er det lige at børnene har gjort vores regering? Helt ærligt.. Så er de jo vores fremtid, de er dem der om 40 år skal passe dig og mig, når vi er blevet gamle og grå, det er dem der skal være med til at finde kuren til kræft, blive den nye regering, tage beslutninger der vil påvirke hele vores samfund, de er hele vores fremtid. Og det vil regeringen takke dem med, ved at begrænse dem, ved at sørge for de ikke får en nem opvækst, ved at sørge for de kun lige har rent tøj på kroppen og at grønsager og fisk er en luksusvare der må spares væk, og vi ved jo alle at vitaminer det er opreklameret for hjernens udvikling, ikke?

Jeg forstår ikke at man ikke kan se at på sigt, så taber samfundet også her. Flere tusinde børn vil vokse op i fattigdom, dårligt miljø, en stor del af dem vil måske vokse op i en hverdag med kriminalitet. Ligegyldigt hvad så har vi en regering der er så forhippet på vi uddanner os, at vi yder noget for samfundet, men hvordan skal det blive en realitet når de vælger at smadre mange tusinder af børns opvækst og på den måde begrænser dem? Alt sammen for 700 jobs, 700 jobs til de i følge dst 177.000 mennesker der pt ikke er i arbejde. Jeg er normalt et meget åbent menneske, et menneske som prøver at forstå, se hvorfor andre folk er af den overbevisning som de er, men i det her tilfælde er det for mig komplet umuligt, jeg kan på ingen måder se noget logik i det her, OVERHOVEDET!!!!

Også kan der komme nogle selvfede idioter med argumenter såsom, man ikke skal få børn hvis man ikke kan forsørge dem, eller at det er forældrenes ansvar, at de bare kan finde et arbejde..

Til det vil jeg blot sige, “Ingen børn vælger deres forældre og uheld kan ske, ikke alt i den her verden kan planlægges og tilrettelægges” det er forhelvede ikke børnenes skyld!

Tak fordi du læste med? Husk at alle mine opslag gerne må deles!

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’