mødre og krig?!!

Dræb fordommende!

Hold nu kæft hvor er vi mødre bare gode til at dømme hinanden.. Den kører bare derudaf og især på de sociale medier, hvor det jo også er let, let at gemme sig bag en skærm, fri for konfrontationer.

Det handler jo i bund og grund om at vi alle er forskellige, vi er alle vokset op under forskellige normer og har derfor også forskellige holdninger når det kommer til bestemte ting, og der er børn bare et rigtig ømt område, fordi man jo altid mener man gør det rigtige og børn er bare forbundet med så meget kærlighed.

Og i teorien er det jo skide fantastisk! Det viser bare en engagement, at folk også vil andres børn det bedste, for når de spydigt kommentarer kommer, for ofte handler det jo om medfølelse for det enkelte barn, fordi man mener der bliver handlet forkert.. Men det er bare samtidig så upassende, for at blive dømt og kommenteret på, det er der absolut ingen der har lyst til, ISÆR IKKE når man er mor, for der gør man sit ypperste før at gøre hvad netop man finder rigtigt!

Og der skal vi huske at give plads til forskellighed, vi skal omfavne det og ikke bekæmpe det, for helt ærligt, hvis alle mødre gjorde det ligesom en selv, så ville alle børn vokse op under de samme normer, have samme syn på verdenen, og hvor fedt ville hverdagen så lige være?

Men hvordan kommer man det til livs? Hvordan stopper man det? Jeg må helt ærligt indrømme jeg også ofte oplever at fordommende popper op, at jeg i en hurtig vending tænker, “hold nu op en dårlig mor”.. ja skam mig! Og det gør jeg sku også… når den tanke så er over så sparker jeg mig selv bag i, og husker på at jeg slet ikke kender pågældende person, alt hvad jeg læser er få ord, jeg kender ikke forhistorien og hvem er jeg at dømme et menneske jeg slet ikke kender? Ja sådan et forbillede vil jeg i hvert fald IKKE være.

Generelt er jeg meget bevidst om det fordomme jeg har/har haft, og jeg tror det er rigtig godt at være bevidst omkring. Jeg har eksempelvis førhen været meget fordomsfuld overfor flaskemødre, indtil jeg lavede mit projekt en god mor sidder i hjertet, der lærte jeg hurtigt at der tit er en grund og en forhistorie, og det var virkelig med til at dræbe alle mine fordomme. Jeg har haft fordomme om folk der fik deres børn passet i en tidlig alder, indtil jeg erfaresde at ikke alle kan overskue at være på 24/7 og fungerer langt bedre i rollen som mor hvis de får et pusterum, og det er sku stort at kunne erkende det, det er flot! Ja jeg kan komme med mange flere eksempler, men alfa omega er, at der ofte ligger en historie bag tingene, og det skal man huske på ingen man dømmer til højre og venstre!

Netop den måde at tænke på, at være bevidst om sine egne fordomme, hjælper rigtig meget. Jeg gør meget i at råde og vejlede i stedet for at dømme, for igen, jeg kan aldrig vide noget ud fra et billede eller en kort tekst på facebook. Så smålig er jeg bare ikke, jeg er bedre end det, mener at der skal være plads til alle, der er brug for alle!

Der er brug for dem der samsover, dem der putter barn på eget værelse fra start af, der er brug for langtidsammere og der er brug for flaskemødre, der er brug for den hårde mor og den ifavnske mor. Der er brug for os alle sammen, uden undtagelser!?

 

Så fuck fordomme, vi er alle fantastiske mødre ?

 

Tak fordi du læste med?

 

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

mødre og krig?!!