Jeg har skrevet om hvor flot drengene tog det første møde og de klarer det begge to så flot, og dog..
Min søde lille Felix er lidt hårdt ramt, reaktionen kom efter en lille uge, pludselig var han sur og tvær, ekstra konfliktsøgende, kastede lidt for meget med ting i hovedet på Zacharias og det var KUN mor der duede.
Hver gang jeg sad med lillebror blev han vred og ulykkelig, jaloux, han var jo vandt til at være min baby, og nu var det slut!
Og hele den her reaktion kunne have været kritisk, meget! Men for fanden, der redder amningen os igen, for så snart det brænder på, så får han en.tår mælk også er han igen, han er Felix.. og han bliver endda så glad at han både mysser og krammer hans lillebror i stor stil!
I dag er jeg 2 uger gammel, og jeg er stadig ligeså blid og nem som for en uge siden! jeg elsker at ligge og kigge rundt, især at få mys og kram af mine storebrødre, så er det lige før jeg smiler, de er så spændende! Jeg elsker bare når folk snakker til mig, så får jeg helt store øjne.
Dagene når mine brødre er afsted i vuggestue nyder jeg med min mor, vi hygger og snakker og sover altid en dejlig lang formiddagslur på sofaen, hvor jeg ligger trygt i hendes favn! Og ellers så elsker jeg stadig at sidde i viklen, især når vi er på tur over og handle eller op og afleverer mine brødre, og bliver jeg sulten så kan jeg også få mad mens mor går videre, det er virkelig smart og trygt!
De siger alle sammen jeg er så stor og stærk, min mor er meget overrasket over hvordan jeg selv kan løfte hovedet og kigge op, dog er det stadig ret tungt, så det sker ikke så ofte, men det sker og alle jubler hver gang, det er lidt hyggeligt! Jeg vender selv mig om på siden eller drejer hovedet når jeg sover, og det er godt, så får jeg ikke fladt baghoved, noget sundhedsplejersken snakker meget om!
Om natten sover jeg trygt i min mors arm eller ved siden af hende, i samme seng som mine storebrødre, vi nyder det og vi vækker ikke hinanden, heller ikke hvis jeg er sur, de hører mig ikke! Det ved jeg mor er glad for, ligesom hun roser mig for at sove godt om natten, når jeg har spist godt igennem ved 8/9-tiden sover jeg gerne 4 timer, for at vågne, spise og sove 4 timer igen, til vi står op om morgenen.
Da lillebror var 5 dage gammel var vi jo ved fotografen, jeg har ventet spændt og længe på resultatet og nu er det her og hold nu kæft hvor er jeg glad for vi gjorde det <3
“Hjælp min baby bruger mig som sut!”, det er en sætning jeg ofte støder på i forbindelse med frustrationer omkring amning, den er jo helt gal.. for det er jo negativt at ens baby bruger en som sut, ikke? Især når barnet ovenikøbet ikke vil tage sut på noget tidspunkt, fuck! “Hvordan får jeg min baby til at tage sut?!”
Sutten er blevet et så fast et inventar når man snakker babyer, at man glemmer at den omvendt er en substitut for brystet. For sådan helt sort/hvidt, hvad kom så først? Sutten eller brystet? …
Amning er så meget mere end bare mad og børnenes suttebehov er en del af en masse tryghed, et behov der også har eksisteret INDEN sutten kom, altid! Så var der så en gang nogle smarte folk der erfarede at suttebehovet delvist kunne erstattes af en sut, så mor kunne få mere ro og frie hænder, winwin!
Og det er sindssygt smart, hvis det fungerer! Bare man omvendt så husker på at der ikke er noget forkert ved “at ens barn bruger en som sut!”, det er så naturligt som det overhovedet kan være!
Herhjemme bliver jeg brugt flittigt som sut, især i de spæde aften timer og om natten, lillebror hænger der HELE TIDEN, og selvfølgelig kan det være hårdt og selvfølgelig ville det være nemmere bare at give ham en sut og få lidt ro, men det gider vi ikke, og det er helt okay.. og når det bliver lige presset nok, så husker jeg blot på at han bruger mig ikke som sut, han bruger mig som mor <3
Det er så vildt overvældende det hele, jeg er stolt og samtidig pisse bange for tiden går alt for hurtigt, det er helt crazy!
Lillebror er i dag 12 dage gammel og ja jeg føler stadig det var i går jeg fødte! I dag havde vi andet besøg af sundhedsplejersken, sidste gang var i mandags. Han blev målt og vejet, og han er bare helt perfekt! En vægtstigning på 380 gram og så er han vokset 4 cm. Så nu hedder udgangspunktet 4960 gram og 59 cm.
Det så skørt, han var direkte i str 62 da han blev født og så forstår jeg sgu bedre at det er begyndt at stramme en del, han vokser jo derudaf!
Da sundhedsplejersken gik efterlod det mig med et hav af følelser. Jeg følte glæde og stolthed over min seje dreng, jeg følte panik, fordi tiden allerede render ud i mellem mine fingre, jeg følte mig forpligtet til pludselig at nyde hvert eneste sekundt, men samtidig frustreret fordi det ikke altid er muligt. Ja, et hav af følelser!
Alt sammen imens han lå og sov hvor han altid vil sove, på mit bryst! Noget mange mødre kan synes er hårdt, det er hårdt med en lille baby der konstant vil hænge og aldrig ligge selv. Men for fanden, husk nu at nyd det, for inden man får set sig om så er det slut! Felix og Zacharias som før var “mine babyer”, de har nægtet det i hvad der føles som flere år, og nu sidder jeg her og panikker over fremtidsudsigterne, over at det snart er slut, for tiden den går hurtigere end man lige tror!
Det er alt sammen for så kort en periode, det er bare med at nyde det <3
Mange har spurgt nysgerrigt hvordan omvæltningen har været, om det har været slemt? Om jeg er en omvandrende zombie? Af en eller anden grund så er der meget fokus på det negative, og det synes jeg er ret sjovt for modsat så synes jeg faktisk det har været så godt og er gået over al forventning, skide positivt, det ender nok med at bide mig i røven at jeg skriver det, men so be it!
Allerede fredag, 2. dagen ovenpå fødslen, var vi tilbage til en hverdag, selvom Søren har 14 dages barsel så har jeg insisteret på at klare mest muligt selv ligesom jeg plejer, selvfølgelig med backup, for efter de 14 dage så starter Søren igen på job, også står jeg alene med 3 små børn i hverdagene på grund af hans arbejdstider også skulle det jo nødig oveni blive en kæmpe omvæltning bare fordi han ikke der mere!
Så jeg putter selv drengene, jeg står selv op og afleverer dem, så nyder jeg dog godt af at Søren henter dem, så jeg kan sove en god lang lur med lillebror i favnen, men det er også en bagatel der ikke tager ret lang tid i praksis 😀
Og forhelvede hvor kører det hele bare, jeg er så afslappet i det, putningen går over alt forventning og nætterne kører smertefrit! Jeg ved af erfaring at det vil ændre sig i perioder, putningen vil hænge mig langt ud af halsen og nogle nætter vil være forfærdelige, men for fanden det er en del af det og lige nu nyder jeg godt af at det hele bare kører så godt, jeg er vild med at være mor til tre <3
Men jeg kunne ikke klare det uden 2 ting!
1. Min afslappethed, det faktum at jeg tager en dag af gangen bare er i det og det at jeg er vandt til at veksle mellem behov! Det har 100% været nemmest at gå fra 2 til 3, laangt nemmere end fra 1 til 2 og endnu nemmere end at gå fra 0 til 1, det er helt vildt så naturligt og frustrationsfrit det er denne gang, jeg er jo professionel, jeg har prøvet det før! 😉
2. Min vikle, mange tænker måske hold nu kæft! Men hånden på hjertet den gør det her muligt, den giver mig mulighed for at afleverer drengene med en 100% sovende baby, den giver mig mulighed for at have armene fri når det hele brænder på og jeg kan endda også amme i den. Lillebror sover konsekvent 2 til 3 timer i viklen, kun afbrudt af amninger og selvfølgelig skal han også være spist af inden han kommer deri, men så er det det, ingen brok, bare en rolig og sovende baby, det så mega fantastisk!!
Årha.. normalt har vi ikke så travlt når vi snakker navne, vi har været af mentaliteten, vi når det nok! Men denne her gang er der et helt andet pres på, for det er vigtigt for os at drengene ikke bliver for vandte til blot at kalde ham baby eller lillebror, han er nød til at få et navn! Men vi er nogle tumper når det gælder drengenavne! Felix og Zacharias fik begge navne efter flere måneder..
Vi har et enkelt bud, men vi er endnu ikke sikre og vi mangler inspiration, INGEN KRAV, men blot kig på billedet og kom med jeres bud, lillebror ligner en…..
Og jeg lover jer kys, kram og kærlig omtale til den der rammer plet og bare finder navnet <3 så ja.. HJÆLP!
I går skrev jeg om min efterfødsels krop, men udover det ydre, hvordan har fødslen så påvirket min krop rent fysisk? Det er faktum at sådan en fødsel er hammer hård for kroppen, jeg har tidligere skrevet om en ikke eksisterende bækkenbund, blødninger og hæmorider, og ja! Det er hammer nederen og knap så flatterende emner, men det er ikke mindre en realitet, og det er helt normalt. Vi snakker bare DESVÆRRE ikke ret meget om det og det er mega ærgeligt, for der er sku mange der bliver dybt overrasket over hvor hård en fødsel er BAGEFTER, jeg gjorde i hvert fald første gang!
Men udover det hele føles hævet og som om der har været en mindre krig dernede, hvad så? Hvordan har min krop klaret en 3. fødsel og ikke mindst en fødsel af en basse på 4,6 kilo..
Jo mange ville nok gætte på voldsomme bristninger grundet hans størrelse, men det var ikke tilfældet! Ikke så meget som et sting eller en afskrabning blev det til.. og der er jeg mega privilegeret, det ved jeg.. For jeg er ALDRIG blev et syet, og jeg ved at for mange der er det det mest smertefulde efterfølgende, så det sætter jeg stor pris på, min krop kan bare et eller andet!
Udover det så bløder jeg som man nu gør, min krop har det med at kompenserer sådan så “du blødte ikke i 9 måneder, nu skal du fandme bløde de næste 7 uger!” Og der er intet forandret, dog er det aftagende, men jeg ved af erfaring det nok fortsætter, og det er fair nok, det er til at overleve! Og så er jeg som altid halvvejs inkontinens, dog er det ikke specielt slemt denne gang, men når jeg eks. står op og ikke har tisset hele natten, så vælter det bare ud, suk! Men så længe jeg husker at gå på toilettet i løbet af dagen/natten, så har jeg ikke “uheld” løbende, og ligegyldigt hvad, halleluja for Tena!!!!
Men ellers så har min krop det overraskende godt, allerede under 36 timer efter fødslen var jeg alene oppe at afleverer drengene! Jeg har ikke haft ondt og slet ikke mærket til hvad folk kalder forfærdelige efterveer,! Her 3.’ gang er helt klart den gang jeg er sluppet bedst fra det. Alting er allerede begyndt at føles normalt igen, jeg er bare heldig. Som min jordemoder siger, så er min krop skabt til at føde børn, haha! <3
Og blødninger, hæmorider, bristninger og inkontinens er bare et fåtal af de ting som kan gøre det hele lidt mere bøvlet ovenpå en fødsel, men så er det godt det kun er for en stund, kvindekroppen er hammer sej!! <3
Her 8 dage efter fødslen siger vægten minus 10 kg, jeg mangler stadig 20 kilo for at være nede på min før fødselsvægt, for ja.. 30 kilo blev det til i den her graviditet!
Jeg synes det er blevet super moderne at dele billeder af ens efterfødsels krop, desværre er det ofte bare dem som har været aller heldigst der gør det, dem hvor det hele bare har trukket sig sammen og sidder super fint og dem hvor strækmærkerne er minimale! Og hvor er det bare fedt for dem, men for nogen er realiteten en anden, mig selv inklusiv..
Jeg skammer mig ikke, og når jeg ser mig selv i spejlet bliver jeg ikke ked af det, for jeg har båret 3 børn de sidste 3 år, min krop må gerne være ramt, MEGET og heldigvis er jeg ung og jeg har masser af tid til at rette op på det, HVIS det er det jeg vil, for det vigtigste er at jeg har det godt med mig selv ikke? Ligenu er jeg ligeglad, jeg har lige født og for mig handler det om overlevelse, er det cola og kage der får mig gennem dagen, jamen so be it..
Lige inden jeg fødte var det her mit udgangspunkt (til højre), min mave var i hvert fald godt spændt ud, der var sket meget siden starten af graviditeten, og der gemte sig jo altså også en baby på 4,6 kilo og 55 cm!
I dag 8 dage senere er det her mit udgangspunkt!
Det hele hænger MEGET, dellerne går udover bukser på alle måder og stramt tøj er i hvert fald ikke ret flaterende. Strækmærker er der mange af, dog ikke i voldsom grad, da jeg har været hårdt ramt tidligere graviditeter og derfor er de ikke så voldsomme længere.. Alligevel er jeg ikke ked af det! Måske man ikke forstår og rynker næse og tænker “godt det der ikke er mig!” og det må man gerne tænke! Så giver det jo også anledning til at man måske får det bedre med sig sel, og det er super positivt. For en ting er sikkert, jeg er ikke ked af min krop, jeg er stolt af den! Og når jeg en dag er klar, så tager jeg kampen op, men lige nu er mir fokus på at overleve, være mor og være glad også kan kropsidealerne rende mig et vist sted <3
Jeg har trods alt fået 3 perfekte børn ud af det <3
I dag kl 20.52 er det præcis en uge siden jeg kom til verdenen ved en fantastisk hjemmefødsel, det har været helt vildt at opleve den her verden, den er så stor!
Min første uge har budt på mit første møde med mine storebrødre, de har været så gode og kærlige ved mig og jeg synes allerede de er så spændende! Alt deres larm finder jeg hyggelig og jeg sover aller bedst hvis jeg kan høre dem råbe og grine i baggrunden, jeg er ikke til stilhed!
Jeg har været på flere eventyr allerede, jeg har været ude og handle, til fotograf og jeg har flere gange afleveret mine storebrødre oppe i vuggestuen, alt imens jeg har sovet i viklen på min mors mave, det er det bedste sted i hele verdenen, det minder lidt om da jeg lå i hendes mave og jeg sover så godt deri, i hvert fald 3 timer, såfremt jeg er blevet spist af inden selvfølgelig..
Mælk er vigtig! Og jeg spiser tit og ofte, især om aftenen når der skal tankes op, nogle gange må jeg dele med mine brødre, men det er bare super hyggeligt, de må altid gerne være med, for de nusser og kysser mig hver gang og det kan jeg godt lide!
Ellers så siger min mor jeg er en glad og mild baby, jeg gider ikke græde ret meget, jeg nyder aller mest at sove, og det er jeg bare så god til, men bedst når jeg er tæt på mor! Hun roser mig også for mine utallige pølse og tisbleer som der er rigtig mange af <3
Men det er slet ikke så slemt at være kommet ud i den store vide verden, jeg tager det med et smil <3
