“Min baby bruger mig som sut!”

“Hjælp min baby bruger mig som sut!”, det er en sætning jeg ofte støder på i forbindelse med frustrationer omkring amning, den er jo helt gal.. for det er jo negativt at ens baby bruger en som sut, ikke? Især når barnet ovenikøbet ikke vil tage sut på noget tidspunkt, fuck! “Hvordan får jeg min baby til at tage sut?!”

Sutten er blevet et så fast et inventar når man snakker babyer, at man glemmer at den omvendt er en substitut for brystet. For sådan helt sort/hvidt, hvad kom så først? Sutten eller brystet? …

Amning er så meget mere end bare mad og børnenes suttebehov er en del af en masse tryghed, et behov der også har eksisteret INDEN sutten kom, altid! Så var der så en gang nogle smarte folk der erfarede at suttebehovet delvist kunne erstattes af en sut, så mor kunne få mere ro og frie hænder, winwin!

Og det er sindssygt smart, hvis det fungerer! Bare man omvendt så husker på at der ikke er noget forkert ved “at ens barn bruger en som sut!”, det er så naturligt som det overhovedet kan være!

Herhjemme bliver jeg brugt flittigt som sut, især i de spæde aften timer og om natten, lillebror hænger der HELE TIDEN, og selvfølgelig kan det være hårdt og selvfølgelig ville det være nemmere bare at give ham en sut og få lidt ro, men det gider vi ikke, og det er helt okay.. og når det bliver lige presset nok, så husker jeg blot på at han bruger mig ikke som sut, han bruger mig som mor <3