Jeg var smadret

Jeanettes fortælling:

Jeg har altid vidst jeg skulle amme, det har aldrig været til overvejelse om jeg kunne eller ej, og det tror jeg er et godt sted at starte. Da jeg i 2013 var højgravid og fik konstateret for højt blodtryk i uge 39+2 blev jeg sat igang og fødte 39+6. Igangsættelsen var langvarig og tog hårdt på mig men fik ham til sidst ud. Jeg var smadret. Lagde med det samme min søn til brystet og han suttede da også. Mine brystvorter blev smadrede og blødte, jeg prøvede med suttebrikker, uden brikker og med brikker igen. Min mælk var læææænge om at løbe til. Jeg fik kørt udmalknings maskiner ind for at få gang i produktionen og kæmpede i en time for at få 5 dråber ud. Pludselig på 4 dagen efter massere af hud mod hud og tortureringer af mine bryster begyndte mælken at løbe i store tunge dråber ud af mine bryster. Mine anstrengelser havde båret frugt, og jeg er sikker på det var fordi at det at give op ikke var en mulighed for mig. Jeg SKULLE amme mit barn. Uheldigvis havde min søn i mellemtiden fået gulsot og var blevet for svag til at spise. Vi blev indlagt på neonantal afdelingen og han blev lagt i lys. Jeg pumpede hver 3 time døgnet rundt og ammede også min søn. Han spiste det han havde kræfter til og fik så ekstra af min mælk på kop bagefter. Efter nogen dage kom vi hjem og amningen kørte. Brugte suttebrikker men det fungerede. Da han var 3 mdr smed jeg brikkerne. Da han var 5 mdr begyndte jeg på mos og grød og ammede ham med succes indtil han blev 1 år. Da jeg så fik min datter d 29 august 15 var jeg forberedt. Denne gang gik jeg 9 dage over tid og fødte fuldstændigt naturligt. Min krop var klar og lillepigen var klar. Amningen kørte fra starten og allerede dagen efter fødslen kunne jeg se hun fik råmælk. Mælken løb rigtigt til 2 dage efter fødslen. Min datter bliver 6 måneder om lidt og vi fuldammer stadig. Jeg har tænkt mig at amme hende i 2 år da jeg er af den overbevisning at amningen er det bedste jeg kan give min datter.

 

For Jeanette betyder amningen alt. Det har altid været helt klart for hende at hun skulle amme, hun føler at amning er noget essentielt mellem mor og barn og at det styrker tilknytningen meget. Jeanette er meget stolt af at amme og det er et meget vigtigt emne for hende, hun diskuterer gerne offentlig og langtidsamning, da det er noget hun virkelig brænder for.

Jeanettes første forløb var meget hårdt, hun kæmpede virkelig for at at få amningen i gang og var derfor meget skrøbelig i den efterfølgende tid. Først efter hun var færdig med at fuldamme kunne hun nyde amningen fuldt ud. Anden gang har for Jeanette  været forbundet med helt andre følelser da det hele fungerede lige fra start af og derfor er der meget mere ro over det hele. Lige nu føler hun en ekstra stærk kærlighed når hun ammer sin datter.

Jeanette synes der er en del udfordringer forbundet med at amme, med hendes søn var det helt klart hele forløbet alle de problematikker der opstod som alt sammen tærede på hende. Her med datteren er det at skulle forklare og forsvare hvorfor hun vil vente med fastføde til de 6 måneder og folk udfra det drager påstande om at det er derfor hun sover dårligt om natten, senere vil hun helt klart se udfordringer i forbindelse med langtidsamning da hun gerne vil udover det første år.

Jeanette ville personligt have haft det MEGET svært hvis amningen var mislykkedes, men hun er også at det opfattelse at alle kvinder kan amme med ganske få undtagelser. Hun mener at rigtig mange amninger går i vasken på grund af alt for dårlig vejledning og det synes hun er en skam.

Trods Jeanettes store engagement i amning så dømmer hun ikke flaskemødre, hun mener de helt sikkert har deres egne grunde. Dog kan hun godt rynke lidt på næsen ved de mødre der ikke en gang giver det et forsøg, men igen så kan hun ikke vide hvilke grunde der ligger bag.

 

 Jeg spurgte så Jeanette om hvordan hun troede det kunne være at flaskemødre oftest føler sig dømt hvis amme mødre udtrykker deres glæde ved amning, hendes svar lød:

Jeg tror de fleste flaske mødre har haft en drøm om amning. Og når de så (ofte grundet dårlig vejledning) må stoppe amningen er det en stor sorg. Så jeg tror det bunder i en sorg over at andre giver deres barn det man selv gerne ville ha givet sit barn og det så ikke er lykkedes.

 

 

Tak til Jeanette for at ville dele hendes forløb! Du er har været en hård kamp igennem og har klaret det SÅ godt, også er jeg personligt stor fan af dit princip om langtidsamning??