Skolen mit barns fremtid?

I 2012 blev der vedtaget en ny skolereform. I store træk indebar den at eleverne skulle have flere timer i dansk og engelsk, og at de skulle have engelsk fra 1. klasse, samt et tiltag der hedder aktivitetstimer, som kan varetages af ikke uddannede lærer. Alt sammen primært finanseret af ved ændringer af lærernes arbejdstid.

Et såkaldt fagligt løft af folkeskolen, var målet.

Det har blandt andet indebåret inklusion, som betyder at børn med specielle behov er blevet inkluderet i den “normale” klasse, børn der har et større behov for fokus, børn der tager tid fra den gennemsnitlige elev. Det har betydet at lærerne har ekstremt lange arbejdsdage, da de ikke længere må arbejde hjemmefra, antallet af stressramte lærer er steget markant siden dem nye reform kom til, hvilket betyder at børnene oplever en stor udskiftning af lærer, masser af vikarer mv. Det betyder at eleverne har meget længere skoledage og langt flere lektier end tidligere. Alt sammen, hvis du spørger mig, ikke er med til at styrke farligheden, men i stedet ligge et voldsomt pres på lærer såvel som elever, et pres der er til stor frustration for begge parter.

Selvom det er et stykke ude i fremtiden, så rør det mig allerede rigtig meget. Min mor er folkeskolelærer, og derfor er hele den her reform også ekstremt tæt på mit liv. Udover det har jeg selv haft en rigtig hård skolegang, jeg har blandt andet skiftet skole 4 gange, og har oplevet koloenorm mobning, altsammen dengang på grund af blandt andet en overfyldt klasse, med (hold nu fast!) Hele 28 elever, som den gang var maximum og noget af et særsyn, noget som i dag grundet reformen og inklusionen, er helt normalt. Jeg har oplevet mobning pga af manglende tid og overskud fra lærernes side, fra ledelsen side.

Altsammen noget som jeg ved og kun kan forestille mig er blevet værre. For grundet det store pres lærerne oplever, så er tiden og overskuddet der ikke, tiden og overskuddet til at fokuserer på klasserrums kulturer og forebygge mobning, den er væk. Og nej, det er ikke lærernes skyld, deres ansvar, det er reformens.

Og det skræmmer mig rigtig meget, især tanken om at mine børn skal vokse op i det, frygten for de skal have en ligeså hård og mentalt opslidende skolegang som jeg har haft.

Derfor har jeg taget et valg. Et valg der hedder at jeg har skrevet Felix og Zacharias op til samtlige friskoler i Randers. For hvis jeg kan ændre på det, hvis jeg kan gøre noget for at forebygge at det sker for dem, så gør jeg det, også selvom det koster penge. Det værste er ikke pengene det er nok at det er imod min personlige overbevisning, jeg går ikke ind for privatisering, jeg går ind for at støtte det offentlige, det kommunale. Men på grund af den her reform, så føler jeg mig tvunget til at gå imod min egen overbevisning, for mine børns skyld. For de kommer trods alt i første række!

Har i selv gjort jer nogle overvejelser på det her punkt? Har nogle af jer børn der er “ramt” af den nye skolereform? Hvad har det betydet for dem?

 

Tak fordi du læste med ?

 

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’