At rejse med pseudotvillinger #3 (flyturen)

Hvis i ikke fik læst om rejsen til flyet, så kan i læse det her.

Kl 16.05 som planlagt lettede flyveren. Men allerede inden var der kaos. For grundet de kun 20 minutters lur, så ramte Zacharias’ overtræthed lige i det sekundt vi skulle boarde! På vej ned til gaten stod vi med en dreng, der kastede sig ned på gulvet i frustrationer og skreg, halleluja!

I sådanne situationer er det med at tænke i løsninger, så jeg fik hurtigt den idè at tage Zacharias i bæreselen og Felix på armen, imens Søren tog begge kufferter, for hvis Zacharias var i bæreselen, kunne han i det mindste ikke kaste sig ned på gulvet og besværliggøre det, for sådan en dreng på 13 kilo han er altså stærk hvis han ikke er med på det man skal, samtidig med den gav ham lidt tryghed og nærvær, noget han måske manglede! Det fungerede heldigvis super, hele vejen ind i flyet!

Da Zacharias var under 2 år skulle han ligesom Felix sidde ved en voksen, og vi havde fra start af aftalt at Søren skulle sidde med Zacharias og jeg med Felix, så jeg kunne amme når vi skulle lette og lande. Der må i flyet desværre ikke sidde 2 børn, på samme række og derfor blev vi placeret foran hinanden. Vi satte os til rette, men allerede fra start af skreg Zacharias som en sindsyg, det passede ham absolut Ikke at skulle sidde ned! Og der var INGEN der var i tvivl om at han var med flyet.. Sørens grænser blev presset rigtig meget og da jeg kunne se at Felix var ved godt mod, besluttede jeg mig for at ‘bytte baby’ lige inden flyet kørte afsted! Zacharias var stadig stiktosset, men modsat Søren har jeg brysterne?..

Da vi skulle lette var der kaos, Zacharias skreg, Felix fik propper i ørene og skreg, og så snart at sikkerhedssele skiltet blev slukket da vi var oppe i luften, rykkede alle dem der sad ved siden af os, ned i enden af flyet! Haha, de kunne ikke overskue alt det skrigen, forståeligt nok.

Jeg havde pakket Ipadden og var klar til at finde den frem og få kaosset til at stoppe, da jeg pludselig kom i tanke om at jeg havde taget en iPad med UDEN strøm, da laderen var gået i stykker dagen inden! Snak om at vær’ uheldig 🙁 og det havde jeg selvfølgelig i kampens hede LYKKELIG glemt!

ØOg hvad gør man så? mobilen i flytilstand og ingen spænde apps, da jeg normalt kører med et princip om at min mobil er MIN og ikke Zacharias’.. og værst af alt en Zacharias der stadig skreg.

Så jeg gik i gang med operation underholdning. Felix på maven og Zacharias ud at gå frem og tilbage i kabinen, det fungerede i knap 10 minutter, indtil han begyndte at sætte i løb frem og tilbage, og da vi så skulle tilbage og sidde ned, brast hans verden. Jeg prøvede at amme ham, men det kunne han slet ikke fokuserer på, vi læste bøger, spiste kiks, drak juice da madvognen kom forbi, alt sammen ting der fungerede i max 5 minutter indtil at han endnu en gang blev utilfreds. Alle pædagogiske tilgange blevet taget i brug og tiden sneglene sig afsted, alt i mens Felix blev vred on and off og selvfølgelig også ville ammes, kun mor duede!

Så til sidst tænkte jeg fuck det! Jeg sked hul i min egen blufærdighed, og satte mig til at tandemamme i flyet, heldigvis var jeg meget afskærmet da alle dem der sad ved siden af os havde rykket sig, det gav for mig lidt en ro så jeg ikke stressede. Jeg har aldrig offentlig tandemammet før, da det er meget grænseoverskridende for mig, grundet det faktum at det er meget bryst! Men jeg gjorde det! og set i bakspejlet er jeg pisse stolt, stolt over at jeg gemte min egen frygt væk og sked hul i hvad andre tænkte, 100% for mine børns skyld! Og det HJALP, Zacharias fandt en eller anden ro og efter 10 minutter i den mest akavede ammestilling nogensinde, kunne jeg forsigtigt liste Felix over til Søren og bum så sov han tungt! Og Zacharias gik fra at være sur og frustreret til at grine og have det sjovt, jeg skulle stadig være på hele tiden for at det ikke vendte, men så længe jeg sad og teede mig tosset, så var humøret højt!? SUCCES ?

Og sådan gik den sidste time så, alt kørte faktisk på skinner derfra, Zacharias var ved godt mod og blev kun sur meget kort en enkelt gang.

Vi landede kl 18.40, vores bagage kom relativt hurtigt og min farfar stod klar og ventede da vi kom ud, også var det ellers bare direkte med tog (ca 20 minutter) også hjem i min farfars lejlighed, men alligevel endte ungerne først med at sove kl 22, men der gik de så også ud som et lys!?

Set i bakspejlet så gik det faktisk bedre end jeg havde troet, for trods voldsom kaos havde jeg alligevel forestillet mig flyturen gå langt værre, haha! Men jeg er SÅ STOLT og synes begge børn klarede det helt fantastisk? Havde Zacharias fået sin lur havde det nok heller ikke været så kaotisk, men desværre kan det hele være svært at få til at gå op når man skal rejse.

2 gode råd herfra, bæresele er guld værd og sørg for at have strøm på Ipadden, det havde gjort turen noget mindre kaotisk, haha ?