JEG SKULLE HAVE HOLDT MIN MUND!

Haha.. Jeg er træt og føler mine grænser er blevet trampet godt og grundigt på!! I dag er der startet en ny problematik når det kommer til aftenputningen.. Og den her gang er det IKKE den kære Zacharias!

Næh nej Sørme om det ikke er Felix! Felix har fundet ud af at han kan trille, møve, vende sig og dreje sig ved hjælp af hans junior-rede. Og hvad gør ham så når man ligger ham fra sig, endda i sovende tilstand? Jo han triller, møver, vender og drejer sig ?

Set i bakspejlet er det skide sjovt og lidt hyggeligt. Men hold nu op hvor er det trættende, efter så lang tid når jeg virkelig dertil hvor jeg har lyst til at sige “så lig dig dog ned”, jeg har lyst til at bebrejde ham, for jeg får den her følelse af at han gør det med vilje, total bevidst for at presse mine grænser, men forhelvede.. Det ved jeg godt at et barn på 6 måneder SLET IKKE er i stand til. Dumme dumme hoved!

Midt i alt det her blev jeg også ramt af en tanke.. For ikke ret lang tid siden var jeg utrolig urolig for Felix’s udvikling fordi jeg konstant sammenligner med Zacharias, og jeg blev ramt af den her følelse af bekymring, bekymring for om Felix var bagude.. HVORFOR HOLDTE JEG IKKE BARE MIN KÆFT ??

Jeg kan mærke det går stærkt i de er dage og jeg kan mærke at det magter jeg slet ikke, jeg magter ikke at det her skal være de kommende aftner og jeg magter overhovedet ikke de der scenarier med at jeg ikke længere lige kan ligge Felix fra mig på sengen (i ly for hans storebror) eller på sofaen, at jeg nu konstant skal holde øje med ham og samtidig være på dobbeltarbejde når Zacharias er i billedet ? SUK!

Så nu dunker jeg mig selv oveni hovedet og husker på at man skal nyde dem mens de er små, og lade værd med at have så travlt, de skal nok nå det hele! Alt imens jeg nu pynter den førhen kedelige Kravlegård smukt op, så den nu kan blive taget ordentligt i brug som dem nye base ? Men selvfølgelig tager jeg det også med et smil, for jeg er skide hamrende stolt af Felix, han bliver så stor og så dygtig ?