Julen er hjerternes tid – men ikke børnenes!

Jeg har tidligere udtrykt min mangel på juleglæde, læs her. Det har ikke ændret sig. I hvert fald ikke i år, men jeg har julehygget for drengenes skyld, vi har pyntet, sagt hej til julemanden, kigget på julelys, åbnet julekalender.. Det eneste vi ikke har gjort er simpelthen at se julekalender i fjernsynet, men det ville ingen af drengene forstå og ligger alligevel midt i deres sengetid, så det skrottede vi, så må vi se om Zacharias skal se det næste år.

Men nu er det værste overstået! Vi var afsted d. 23. 24. og 25. og skal afsted en sidste gang her d. 28. så er det det, slut prut, ikke mere.. Men de her dage har været så hårde! En ting jeg virkelig bed mærke i juleaften og også forskellige steder på facebook er hvordan juleaften absolut IKKE er i børnenes tegn. I hvert fald ikke hvis man stift holder fast i traditionerne! Egentlig har jeg ikke rigtig tænkt over det, før i år..

I år var kaos, vi ankom kl 16.30 og spiste kl. 18, allerede da vi ankom var drengene trætte fordi det var ved at være sidst på eftermiddagen. Da vi skulle spise var det allerede så tæt på deres sengetid at de var vildt urolige og slet ikke kunne finde ro, det resulterede i at jeg hele tiden måtte rejse mig op, rende frem og tilbage. HELDIGVIS har Zacharias en kusine der er 3 måneder ældre en ham, og de havde det bare hylende morsomt når de fik lov og lege og når hun ville velopmærket, Zacharias er meget vild og kan for nogen børn godt blive lidt for meget, haha! Derfor var mit primære fokus på Felix også og det gjorde hele situationen, overskuelig, men så heller ikke mere end det, OVERSKUELIG.

Kl. 21.30 lige efter alle pakkerne var pakket op, pakker som i øvrigt ikke sagde dem noget fordi de på det her tidspunkt havde ramt en mur at træthed, blev vi kørt hjem. Begge drenge faldt omkuld i bilen og vi gik ellers direkte i seng. Hele nattesøvnen var ødelagt, de vågnede cirka hver halve time og kunne absolut IKKE finde ro, for til sidst at stå op kl 4.30. Det var et helvede og en forfærdelig morgen, aldrig har jeg følt mig så træt!

Også sidder jeg bare og tænker lidt.. Jeg ved godt at julen er familiernes tid, hjerternes tid, men jeg ser julen som noget essentielt for børnene, det er dem man bygger hele den her magiske julestemning op om, skaber en illusion om julemanden og julenisserne, det er dem man oftest køber store gaver til, hvor de voksne nogle gange får mindre eller slet ingen gaver, for at glæde børnene. Men hvorfor gør man det så ikke til en oplevelse for børnene?
Pludselig finder jeg mig selv et sted hvor jeg er fan af den amerikanske måde at gøre det på, at stå op om MORGENEN, den 25. for at pakke gaver op, for så at kunne lege og nyde gaverne en hel dag, alt sammen i selskab med familien, og normalt afskyr jeg amerikanerne på alle måder, haha!

Jeg forstår ikke hvorfor man binder sig så fast på traditioner at det “går udover” børnene, for det kan godt være de kan holde ud, være glade, jeg tænker ikke at alle børn reagerer som mine drenge OVERHOVEDET, men hvorfor overhovedet bryde børns rutiner, for en aften, som i mine øjne, skulle være i deres tegn, for ligegyldigt hvad så når der åbnes pakker så sent, så er det begrænset hvor meget de når at få ud af dem, når hele gaveræset ligget aller sidst i pogrammet.

Ja, jeg siger det igen.. Jeg fatter det ikke! Måske fordi jeg ikke forstår julen, måske er jeg naiv, nogle vil kalde mig en curling mor, andre stødt, men det er ikke kritik, det er ikke “mine børn over alle andre” men skal vi fortælle om julemanden, skal børnene så ikke også være vågne til at kunne møde ham?<3