Nogen gange føler jeg det ramler om ørene på mig...

At sove fra sine børn!

De sidste dage har været præget af sygdom.. I hvert fald så har jeg haft en nat med opkast, dage med kvalme og en migræne ligende hovedpine. Oveni det er ungerne selvfølgelig vågner 3.30 hver morgen og har nægtet at sove igen! (halleluja for ferie ikke?!) Jeg har mildest talt været til hundende, og i flere scenarier har jeg siddet og døset hen mens jeg har leget med ungerne, min krop har været F Æ R D I G!

Når man så er helt alene, når man ikke kan be om hjælp, kan man så tillade sig at tage en formiddag i sengen med 2 små? kan det lade sig gøre? Jeg gjorde det i går, og jeg er sikker på jeg har brudt en hel masse uskrevne regler, men jeg tror ikke jeg havde overlevet ellers og mine skønne drenge, de led altså ikke nød!

Jeg gjorde det at jeg efter at have været oppe i et par timer blev så træt, at jeg kontant faldte i søvn når jeg lukkede øjnene.. Mit hoved gjorde ondt, og jeg havde mest af alt lyst til at græde! Jeg besluttede mig kl 7 for at se om vi kunne sove en meget tidlig formiddagslur alle 3, en idé ungerne SLET IKKE var med på! Så jeg gjorde det, at jeg satte Zacharias i tremmesengen (da han er den der kan lave ulykker!) med ipad og teletubbies, og Felix på gulvet omgivet af legesager og underholdning til alle sider, også lagde jeg mig sku til at blunde!

Skod mor, total uansvarligt, hvad nu hvis..? Jeg veeed det, men jeg ved også at jeg vågner bare der er det mindste, det var ikke en god lur, men det var en lur og den talte rigtig meget! Og jeg ved at begge mine børn var glade og tilfredse inden det her scenarie udspillede sig.

Efter en time på den her måde, en time hvor jeg blundede 10 minutter, hjalp Zacharias med ipadden, blundede et kvarter, gav Felix en ny bamse osv osv. Så prøvede jeg endnu en gang at snyde og putte ungerne, og BANG der var gevindst, så lå vi alle 3 og sov sammen i hele 3 timer, det vil sige hele formiddagen i sengen, alle 3<3

Jeg ved ikke om det kun er mig der kan finde på at være så uansvarlig, men helt ærligt når man står med det hele selv, så er man sku nød til at gå på kompromis, finde alternativer og bare overleve, og hvis du spørger mig, så er det sku helt okay! Børnene ikke lider under det<3

 

Tak fordi du læste med <3

 

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM

2

  • […] man sku ikke brug for al den selvpromovering. Og ja, jeg er bare en lorte mor der kan finde på at sove fra mine børn og til tider hopper spiser aftensmad når ungerne er puttet, jeg er en skændsel ? […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker at det var en ganske god beslutning med en lur, for hvis ikke “mor” er på toppen, så er resten af familien det heller ikke! 😉 og der skete ingenting, og ungerne lyder til at have hygget sig alligevel. Man skal også huske at prioritere sig selv, også som mor – og det behøves ikke betyde, at man går på kompromis med kærligheden til de små 🙂 Der er plads til begge dele!

    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Nogen gange føler jeg det ramler om ørene på mig...