De der små puf..

Det er lidt ironisk, lidt provokerende, for her til aften der har jeg mærket de aller første små spark, det er jeg helt sikker på! Ikke udenpå, der plejer at gå lidt før det kan lade sig gøre, da jeg vejer et par kilo eller ti for meget men indeni, jeg er sikker!<3

Det føles lidt ligesom mave rumlen, bortset fra det kommer i helt små rytmiske puf, 7 gange inden for 5 minutter opdagede jeg det! Men hvad er det dog for en lille møgunge jeg bærer rundt på, efter at have fået mit livs chok, tillader h*n sig lige at puffe og fortælle at her er jeg, snydt igen! Eller måske er h*n virkelig bare betænksom og vil blot berolige sin mor der har været syg af bekymring! Jeg gætter på det sidste..

Ligegyldigt hvad er det fantastisk at oplege igen, lige så stort som de andre gange, det er det det mest fantastiske ved at være gravid, uden tvivl <3

En tyk baby mave op af en tyk sovende Felix mave <3

OBS til den gravide bekymrede mor, så skal du slet ikke mærke liv endnu, det er så individuelt, grænsen går blot ved 24. Uge, der er mange faktorer der spiller ind, jeg selv mærkede først liv i uge 23, da jeg ventede Zacharias <3