Hvor længe vil du amme?!

Det er ofte en af de kommentarer jeg får på min vej når jeg snakker langtidsamning. Inden jeg begynder vil jeg sige jeg godt kan forstå spørgsmålet, for inden jeg fødte så havde jeg også en holdning om hvor længe, (hvor bliver man dog bare klogere) det er nærmest normen, at man SKAL have et standpunkt…

Nå men hvor længe vil jeg amme? Det er egentliget sjovt spørgsmål, fordi jeg jo for det første IKKE går ind for det er mit valg, men drengenes, jeg tror på selvafvænning og kan ikke se hvorfor jeg skal stoppe det, så længe de har et behov, og JA det har de altså så længe de efterspørger det. Jeg vil selvfølgelig IKKE fortsætte for enhver pris da vi alle (mig selv inklusiv) skal kunne trives i det, det er så vigtigt når vi snakker amning, man skal have sig selv med i det!

Det leder os tilbage til spørgsmålet igen, stadig uden et svar? For helt ærligt.. hvordan skal jeg kunne vide det? Hvem ved hvad mit syn på det hele er om et år fra nu af? Hvem ved om mit overskud er det samme? Om drengene ændre amme mønstre og det pludselig bliver for meget for mig, for os?

Mange supplerer så med, hvad så hvis Zacharias bliver 6 år og skal starte i skole? Jeg kunne godt nu sidde og udtale at det for mig ville være underligt, men igen hvad ved jeg om det før jeg er i det? Da jeg fødte Zacharias hed mit standpunkt 6 måneder, pludselig ammede jeg 2 børn, så hed det 2 år og den sidste tanke var at jeg IKKE ville amme et børnehave barn. Men til september så er Zacharias altså et børnehave barn. Min grænse rykker sig hele tiden som jeg er i det. Jeg ser ikke på Zacharias som et stort barn, jeg ser ham heller ikke som en baby når han bliver ammet og jeg ser det blot som en process, som noget helt naturligt, som noget vi har sammen, en del af os. Og hvem ved om jeg stadig finder det naturligt 3 år fra nu?

Jeg ville sådan ønske at alle kunne lære at slappe lidt af, man behøver ikke have en mening om alt, for man har altså et standpunkt til man tager et nyt. Det gælder hele vejen rundt både til hende der som mig konstant oplever at hendes grænser rykkes og også hende som havde en holdning, en mening om minimum at amme i 2 år, for så at befinde sig i et dilemma hvor lysten er væk når man er i det. Vi behøver ikke have en mening om alt og slet ikke en mening, om en position vi aldrig har befundet os i..

Så hvor længe vil jeg amme drengene? Tjo.. Jeg regner i hvert fald med at stoppe inden de flytter hjemmefra 😉