Mit forhold til mine bryster!

Ja, der var jo engang.. En gang elskede jeg mine bryster, de kendetegnede mig. Når jeg var i byen, var kjolen nogle gange lidt nedringet og frem kom den fineste kavalergang, helt symmetrisk, ja bare helt perfekt!

Så blev jeg gravid og jo mere gravid jeg blev, jo større og flottere blev de. De var så store det næsten blev for meget, men kan man få for meget af det gode?? Brysterne i min gravidtet gjorde at jeg trods den store mave og kluntede krop, stadig følte mig bare lidt sexet, for selvom alle siger man er smuk når man er gravid, så gør stakåndethed, en kæmpe mave og begyndende bækkensmerter at man langt fra føler sig sexet, og der er sku ligegyldigt hvad andre fortæller en!

Så fødte jeg, efter fødslen kom min søn hurtigt op og ligge ved mig og blev lagt til brystet med det samme. Det var den mest underlige og samtidige mest rigtige følelse jeg nogensinde havde følt! Jeg fik en åbenbaring, det var jo det de skulle bruges til! Deres skæbne. Den første tid var hård, mine bryster voksede til 3 dobbelt størrelse og nu blev det sku for meget af det gode! De var hårde som sten og pludselig var gjorde det også ondt, en ubeskrivelig smerte, jeg aldrig havde prøvet før, når min søn skulle ammes. For første gang nogensinde ønskede jeg dem for en kort stund, laaangt væk! Hvor ville jeg have giver alt for at andre kunne tage over, bare nogle timer, så mine stakkels mishandlede bryster kunne få lidt ro!

Efter et par uger var tingene ved at være faldet på plads, smerterne var væk og de kæmpe store bryster var faldet lidt ned og var ikke stenhårde. Jeg nød hver en amme stund med min søn, mine bryster blev brugt til hvad de var skabt til, stadig var de store prængende og smukke!?

Efter en 3 måneder begyndte det prængende at gå lidt af dem, de gik fra store runde og smukke ammebryster, til noget der mindede om slatne te poser! Nu havde de fundet sit virkelige jeg, slut med storhed og fylde. Men mælken var der selvfølgelig stadig og min søn nød godt af den næring de gav ham. Han voksede sig stor og stærk, vejede 10.5 kilo blot 5 måneder gammel, så brysterne og mælken, de gjorde det godt!

Siden dengang har det fortsat været nogle slatne teposer, de er ikke pæne, de er ikke flotte og de er bare slet ikke som de var når jeg stolt viste dem frem i byen. Men gud hvor er de praktiske! Udover at give mine børn mad, og det faktum at de fungere som aktive madpakker man altid har med sig, madpakker man aldrig kan glemme. Så fungerer de også som en stop klods, er der en der slår sig, en der bare er utrøstelig, så kan de altid finde trøst ved mit bryst, den virker hver gang på nul komma fem. Og trods tepose udseendet, så har jeg fundet ud af at der er en mening med alting. Jo mere de hænger jo mere fleksibele bliver de, pludselig kan man amme i allemulige underlige stillinger, og man kan få dem op over knap så amme venligt tøj og faktisk se pændre og respektabel ud. Jeg har sågar taget mig selv i at kaste mit bryst ned i min søns lift og amme ham i søvn, så jeg var fri for at flytte ham og vække ham op. Jeg siger det igen, jo længere jo mere praktiske. Way to go mother nature, you did it again!

Det kan godt være de ikke længere er smukke og perfekte, men bag deres skæve, flade og lidt spøjse ydre gemmer der sig noget helt fantastisk, nemlig det faktum at mine børn elsker dem, de har sørget for mine børns overlevelse det første halve år. Det er jo vildt, at to så grimme slatne teposer kan holde liv i noget så smukt og perfekt! Og selvom jeg ikke nyder deres udseende, og faktisk er jeg lidt pinligt berørt over dem, så elsker jeg dem. De er helt igennem fantiske.

Skulle man beskrive mine bryster med et Disney eventyr ville det helt klart være “skønheden og udyret!” ?

 

Tak fordi du læste med ?

 

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK   INSTAGRAM   BLOGLOVIN’