“Mit barn er sund og rask!”…..

“Mit barn er sund og rask, trods jeg røg igennem min graviditet”.. når man så spørger ind til barnet, har vi med et barn der er 2 år gammel at gøre. Det er også ofte efterfulgt af op bakkende påstande der lyder sig “min mor gjorde.. og jeg har ikke taget skade……” (en problematik jeg har vendt før, læs her) Alle de sætninger er ofte sagt i forbindelse med at man er gået mod anbefalingerne, at man har røget under sin graviditet, udeladet D-vitaminer, givet grød tidligere end anbefalet, you name it…

Det er 2 problematikker i det her, selvfølgelig at man går imod de her anbefalinger, da anbefalinger altid er der af en grund, de er der på baggrund af en række forskning som faktisk er relevant for ens barns sundhed! Men det værste er nok de her mødres hang til at bekræfte at deres barn er sund og rask, TRODS de er gået imod anbefalingerne.

For det første er det skide problematisk især fordi det giver et fiktivt billede af hvad der egentlig kan se, for pludselig er der jo ingen børn der fejler noget. Hvor går grænsen så? jeg kender en der drak hver eneste weekend igennem hele hendes graviditet, da hun ikke vidste hun var gravid før hum gik i fødsel, og hendes barn.. ja det er sundt og raskt (for nu) betyder det så vi alle frit kan drikke?

Og for det andet, hvad er sund og rask egentlig? Er det at barnet, med en mor der røg, ikke var lille, at barnet har undgået astmatisk bronkitis? Eller er de mange og tilbagevendende forkølelser, feber og utilpashed måske noget rygningen har skabt? Og det 5 årige barn der absolut ikke mangler D-vitaminer da man valgte at undlade at give det på grund af maveonde, hvem siger ikke at det her barn når det bliver teenager og ender med at være depressiv og skulle i behandling for det, hvem siger at det ikke skyldes manglende d-vitamin i de første leveår? (for d-vitaming mangel kan give depressioner, og mange andre finurligheder!)

Og få mig ikke til at starte på sætningen “min mor gjorde..” hmpf.. ja du tog ikke skade, din søster tog ikke skade? Sjovt nok er vi den generation med flest livsstilssygdomme, diabetes 2 er blevet en folkesygdom, og hvem siger ikke at det har noget at gøre med hvordan din mor har madet dig, hvad hun gjorde og om hun har røget under graviditeten..

Måske er det lidt sat på spidsen, men det handler om at se det i et større perspektiv, sundhed er ikke bare hvad du kan se lige nu og her, og alt den her forskning der ligger bag de her anbefalinger, omhandler tit om hvordan det kan påvirke en SENERE I LIVET!

Selvom det måske lyder sådan så skal jeg IKKE bestemme hvad man som mor vælger at gøre, det er ikke min sag MEN jeg synes absolut ikke at det er okay at få dårlige ting til at lyde gode, at ens dårlige valg skal forsvares med hvad jeg vil kalde ufattelig dårlige undskyldninger!
Jeg er sikker på at en stor del af det bunder i dårlig samvittighed, en form for forsvarsposition, men så synes jeg sku alligevel at man har et ansvar, et ansvar for at indrømme man gik imod nogle anbefalinger, at man i situationen var egoistisk, at man ikke kunne ligge de smøger på hylden!
Det er for det første langt mere respektfuldt end at prøve at komme uden om eventuelle konfrontationer med undskyldninger også er det med til ikke at opfordre kommende mødre til at tage samme valg, for jeg synes eddername det er skidt at man næsten “bakker op” om at ryge, eller tage andre dårlige valg når vi snakker børns sundhed, bare fordi man selv tog et dårligt valg………….

 

Tak fordi du læste med <3