Når børnene bliver inddraget i mors og fars konflikter

Der er meget få ting der kan få mig til at blive direkte vred, få ting som virkelig gør jeg har behov for at tale med store ord, men er der noget der kan sætte det i gang, så er det det her!

Mødre som holder deres børn væk fra faren, bryder samværs aftaler og går under jorden eller fædre som truer med bål og brand og vil gøre alt for at mødrene ikke ser deres børn. Forældre som ovenpå et brud ligger i en intern krig hvor børnene bliver kastebolde!

Tænk nu rationelt, tænk nu på børnene, store som små.. ALLE børn fortjener at kende mor og far, fortjener at have en relation. At far var et dumt utro svin, har intet at gøre med hans kompetencer som far at gøre og at mor fortalte dig i afmagt hvordan hun aldrig havde elsket dig har intet at gøre med hendes kompetencer som mor at gøre! Vi handler i krisen SKØRT, men prøv nu forhelvede at adskild konflikter og det daglige liv. For fordi vi råber med store ord fungerer vi jo fortsat som kollega som søn og datter som familiemedlem, og det gælder også ens rolle som mor og far, konflikten er indbyrdes IKKE noget der rør hele verdenen og den skal forhelvede heller ikke røre børnene!

LAD VÆR’ med at bruge børn som våben i en indbyrdes kamp, en kamp de ikke selv har valgt, LAD VÆR’ med at tal grimt om hinanden og hive børn ind i konflikter, LAD FORHELVEDE VÆRD!

Og er den ene part usamarbejdsvillig så er det IKKE din pligt at fortsætte, at give igen fordi han/hun gjorde, kaste bolden videre.. Det er din pligt at bide tænderne sammen, at ligge følelserne på hylden og vise dig som den voksne, for hvis den ene ikke kan, så fortjener dit barn i det mindste at se en forældre der agerer hensigtsmæssigt, at en forældre prøver.

Og det er hverken mor eller far der er taberne her, det er børnene, de børn der trods brud og konflikter stadig elsker deres mor og far lige højt, de børn som slet ikke kan rumme eller forstå de følelser og de børn som føler sig som konfliktløsere, som tror at det er deres job og klare de voksnes problemer. Det er pinligt, pinligt at man vælger at få børn SAMMEN og efterfølgende ikke kan agerer i barnets tarv fordi ens egne følelser kammer over. Pludselig er børnene de voksne, og sådan burde det ALDRIG at være!

Så kære forældre der oplever et brud, jeg er ked af det, ked af det i må gennemgå alle de følelser, men mand jer op for jeres børns skyld! Så kan i råbe, skrige og få afløb for jeres følelser når børnene ikke er hjemme, men lad forhelvede vær’ med at hiv børnene ind i det, vis jer som de voksne i er, simpelt! Ellers så burde i sku revuderer jeres evner som forældre, undskyld.