Når desperation og klamhed tager total meget overhånd!

Jeg dræber 6 myter om langtidsamning.

Der florerer så mange myter om langtidsamning rundt omkring på nettet, men er noget af det overhovedet sandt? Jeg vil lige ligge låg på de mest kendte myter og forhåbentligvis være med til at dræbe nogle af de fordomme de medfører.

Langtids amning er i Danmark når man ammer længere end 1 år, men i stortset alle andre lande først når man ammer længere end 2 år!

  1. Når barnet bliver et år er der ikke mere næring i mælken. Det passer tydeligvis ikke, for det første så findes der ikke en timer på mælkens indhold, kroppen er smart og forunderlig, dog er der grænser! Derudover hvis man sætter det i kontrast til WHO’s anbefalinger om delvis amning i minimum 2 år, så giver det slet ingen mening. Mon det er sneen og kulden her i norden der gør vi kun holder på næringen i 1 år? 😀
  2. Børn der bliver natammet over 1 år får dårlige tænder på grund af mælkesukkeret. DESVÆRRE er der også mange tandlæger der reelt kan finde på at råde til natamme stop på baggrund af denne påstand. Men for det første så forefindes der intet evidens for den påstand, beder man tandlægen om dokumentation på det, så kan de aldrig komme op med noget. Derimod er der studier der påviser det modsatte, at modermælk faktisk har en beskyttende egenskab og kigger man igen logisk på det, så har kroppen stadigvæk ikke en timer på, over hvornår det pludselig bliver usundt! Samtidig med at hvis den her påstand var rigtig så skulle man i teorien stoppe med at amme når barnet fik tænder, men hvad så når barnet er født med tænder? Nej vel..
  3. Amning over 1 år kun er morens behov.’ Årha ja gid det var så simpelt, men det er faktum at man ikke kan tvinge børn til at amme, og når det stadig efterspørges, så er der er reelt behov. Samtidig med det her med at mælkens næring ikke bare forsvinder, mælken indeholder stadig alle de sunde og gode ting for ikke at tale om antistoffer som afhjælper sygdom. Læs evt 8 rigtig gode grunde til at langtidsamme. Samt en en uddybelse af hvorfor det IKKE er moderens behov.
  4. Man kan ikke arbejde og amme samtidig. Mange tror fejlagtigt at amningen må slutte når dagligdagen kalder, fordi man i en lang periode har været vandt til at stå til rådighed, men det er faktisk sådan at børn tilpasser sig når de er væk fra mor og det gør mælken også, den forsvinder ikke så længe der ammes.
  5.  Langtidsamning fastholder børn i babyroller. Altså.. kigger jeg på mine drenge er jeg klar til at grine højlydt, jeg har 2 sociale og yderst selvstændige drenge, faktisk klarer de sig langt bedre end gennemsnittet og får ros alle steder fra, der er intet baby over dem. Det er fordi man i Danmark forbinder amning med spædbørn, men faktisk så er alternativet ligeså naturligt. Derudover er der studier der påviser at det faktisk er med til at styrke barnets selvværd, fordi man respekterer dets behov, imødekommer det, i stedet for at fratage og erstatte det.
  6. Hvis man ikke stopper inden et år, vil barnet aldrig stoppe med at amme. Den er også lidt sjov, for har vi nogensinde hørt om en voksen eller teenager for den sags skyld som stadig bliver ammet? Nej vel.. blot for at uddybe, så er det sådan at man i gamle dage jo ikke bad børnene stoppe fordi det var forkert, barnet for gammelt eller mor skulle på job. Derfor er det sådan at der altid vil foreligge et naturligt ammestop, normalt mellem 2 – 7 år, hvor det mest normale er i 3-4-års alderen.

Bonus info: vidste i at sundhedsstyrelsen anbefalinger 100% er kulturelt betinget og ikke set udfra et sundhedsmæssigt perspektiv. Altså det optimale ville være at råde ligesom WHO til minimum at amme i 2 år, men i Danmark er det kun 1 år, fordi det et længden på barslen. Dette har sundhedsstyrelsen selv udtalt og så lagt vægt på at anbefalingen hedder 1 år eller længere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Når desperation og klamhed tager total meget overhånd!