Det positive ved at være “skilsmissebarn!”

Mine forældre gik fra hinanden lige da jeg blev født, dog blev de ikke skilt, da de kun var kærester, jeg er altid vokset op hvor jeg boede ved far hver anden weekend og mor resten af tiden! For mig har det ikke været en dårlig oplevelse, jeg er blevet beriget med 3 halv brødre fra min far og hans kone, selvfølgelig har jeg haft kriser, heller ville være ved min mor, synes min fars kone var træls osv. men det ville jeg stensikkert også have oplevet ligende, hvis mine forældre var sammen.. Jeg ved at for nogen kan det skabe problematikker, måske kan man ikke med bonusfar/mor og generelt kan der opstå rigtig mange konflikter, så selvfølgelig er det ikke alle der får noget positivt ud af det, overhovedet!

Men når det er positivt så kommer det aller bedste hvis du spørger mig, 100% når man får børn! Mine drenge har simpelthen så mange relationer, bedstefar, bedstemor, 3 lege onkler hvor den yngste lige er blevet 8 år gammel. Generelt er der så mange betegnelser, mormor, morfar, bedstefar, bedstemor, bedste, osv. at jeg ofte kludre rundt i det, det kan selvfølgelig være hammer irriterende, men hold nu kæft hvor er mine drenge priviligeret! Tænk sig at være SÅ HELDIGE at de har så mange i deres liv, så mange som altid vil være der og elsker dem ubetinget! De får jo kærlighed fra øst og vest, har bonus familier til højre og venstre, jeg smiler så stort når jeg tænker på det.

Jeg mener ikke man skal blive sammen for børnenes skyld og nogle gange, så kan et brud være det rigtige og det behøver bestemt ikke at være skidt! Jeg er i hvert fald så glad for at mine drengene for lov til at få dobbelt op på kærlighed alle steder fra, og tanken om det store netværk de har når de bliver større, alle de steder de kan søge hen når mor og far ikke dur, det er fantastisk!

Og måske hvis man som mor og far ender med et brud og drømmen om kernefamilien brister, er det værd at huske på, at det altså godt kan ende med noget positivt, jeg ville i hvert fald ikke bytte det ud med noget! <3

<3