Status fra et rodet sind!

Status og rodet ævl!

Okay jeg er her ikke så meget, ferien og drengene tager det meste af min tid og den der med at sætte sig ned og skrive ord, det er bare mere end min hjerne kan klare.

Jeg er i skrivende stund 38+2, og hold nu kæft hvor jeg slet ikke fatter det! Jeg tror stadig det er langt ude i fremtiden, og jeg synes dagene flyver med en fart hvor jeg slet ikke kan følge med, det var jo lige i går drengene fik ferie, men på mandag er det slut, der er gået 24 dage på hvad der føles som et øjeblik! 24 dage som er de sidste dage hvor vi kan nyde hinanden til fulde på den her måde, buuuuhuuu!

Det er svært for jeg glæder mig EKSTREMT meget, men det er som om mit lille hoved ikke fatter det, fatter at det altså er nu! Jeg bliver ved med at sige til mig selv at jeg skal have forberedt den skide hjemmefødsel, jeg er ikke noget en meter i den process, haha! Jeg er kommet frem til jeg vil føde i sengen og jeg har en sæk fuld af gamle lagener og håndklæder der må blive smurt ind og ødelagt lige så tosset de vil. Men det er også det! på mandag starter drengene og på mandag skal jeg igen til jordemoder, så jeg håber lidt der kommer gang i noget der, hvis ikke jeg ender med at føde inden, haha! Men jeg tager det nu roligt, jeg stresser ikke, jeg har bare intet overblik, godt jeg har prøvet det før og godt at jeg ved hvad det er jeg går indtil, vi skal nok klare det!

Men ellers så er jeg bare mig, min krop er stadig flyvende rent fysisk, jeg er ikke ret meget mærket af graviditeten, den anden dag fik jeg sorteret ALT drengenes legetøj og gjort hovedrent i hele hytten, jeg var oppe at stå, nede og kravle, slæbte gammelt træ på 10 kilo ned i skuret, min krop sagde IKKE en lyd. Mon jeg nogensinde føder? 😀 og jeg nyder det, hold nu kæft hvor er jeg priviligeret, og helt ærligt så længe som jeg har det sådan her, så gør det mig INTET at gå 14 dage over tid, det betyder mere tid med drengene, mere tid hvor det bare er os, for jeg nyder det, nyder hvert eneste minut i fulde drag her den sidste tid! <3

Mine tanker om den første tid?

Det går nok.. Såre simpelt. Mange ligger diverse skrækscenarier op og helt ærligt, det skal nok gå. Jeg har forberedt mig på 14 dages tilpasnings periode, 14 dage i kaos, 14 dage hvor intet hedder nat og dag og 14 dage vi bare skal overleve! Men jeg ved samtidig også nok at vi alle sammen, sammen skal finde en rytme. Søren har kun 14 dages barsel, og jeg skal sku nok klare det, jeg har klaret det med Felix og Zacharias, jeg skal nok klare det med baby der er på vej også! Jeg er for filan ikke den første der gør det her, ha ha!

Jeg glæder mig, glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå, glæder mig til at se drengenes reaktion og ikkke mindst til at møde den lille baby i maven og se om det er en lillebror eller lillesøster. Det hele bliver så godt, det ved jeg!

 

Om lidt er jeg mor til 3 børn i en alder af 23 år, det er så fucking vildt altså <3