Nye tider på bloggen! <3

JEG NÅEDE I MÅÅÅÅL! <3

Det er søndag aften, alle 3 børn sover sødt og jeg kan nu for første gang siden fredag kl 15 nyde en stille stund.. Jeg sidder lidt tilbage med sådan en yes-følelse, vi klarede det, jeg nåede i mål! I morgen er det atter hverdag, jeg kan skippe de store i institution og jeg kan gå hjem og tage en velfortjent lur på sofaen med Zilas i favnen, jeg glæder mig som et barn til juleaften, det bliver SÅ GODT! 

Efter Zilas er kommet, er de her weekender bare ligesom at spille lotto, er man heldig så går det egentlig nogenlunde op, drengene slås ikke konstant og Zilas sover på de helt rigtige tidspunkter, men de fleste gange er man uheldig, trækker nitten, det hele kokser, børn der græder i kor, slås, laver ballade hvor man DESVÆRRE oplever ikke helt at slå til, ens pædagogiske evner bliver brugt op og man kommer til at hæve stemmen mere end der er meningen, presset tager overhånd! Det gør det bestemt IKKE lettere at Søren pt arbejder hver søndag, så jeg ikke en gang har en der kan hjælpe,. Det er altså ikke fordi det bliver for meget, jeg nyder det stadig, det gør jeg, men der opstår lidt for mange af de her tilspidsede situationer hvor man har lyst til at gro et ekstra set arme og kunne løbe 110 km/t, og når det ikke mirakuløst sker, så efterlader det bare en med følelsen af at det skal overståes, vi skal klare det, vi skal kæmpe os igennem den her weekend!

Og jeg nåede i mål, det gjorde jeg!  Det var trods at drengene konstant røg i totterne på hinanden, slog sparkede og skiftevis græd over den anden drillede. Og det var trods ulydige børn som kastede rundt med chips, da vi skulle forestille at hygge, børn som med vilje vendte badekarret på hovedet og efterlod mig med det vilde rengørings arbejde, mens jeg febrilsk farede rundt mellem kaos og en ulykkelig baby Zilas.

Ja historierne er mange, jeg er træt, men vi overlevede og drengene har haft det skide hyggeligt, mor her har bare været presset! Så nu vil jeg slå fødderne op, nyde stilheden og det faktum at weekenden er over for nu, i morgen kan jeg lige få et break, lade op og være den bedste udgave af mig selv igen når jeg igen henter drengene <3

De er jo ikke til at undvære <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Nye tider på bloggen! <3