Om at stoppe hele Randers’ morgentrafik!

Okay, der findes pressede situationer, også findes der situationer hvor man vitterligt har lyst til at ligge sig ned i fosterstilling og sutte tommeltot. MEN nogen gange så er kaosset så voldsomt at det har et positivt udfald.

Natten har været hård, meget! Felix har vågnet skrigende med 5 minutters intervaller siden kl 23 og indtil vi stod op kl 5, han reagerer lidt på omvæltningen, vil ligge tæt og putte, også snart han ikke mærker mig, så vågner han! Det har resulteret i at Zacharias er blevet vækket on/off hele natten og den eneste som har artet sig er Zilas, han sov troligt 6 timer i liften imens helvedet var løs og sov faktisk videre helt ind til vi skulle ud af døren, skøn dreng, lidt yndlings lige nu.. haha!

Alt dette resultere i mega overtrætte drenge! Som i ved så fragter jeg dem op i institution ved at Zilas er på maven og Felix og Zacharias i barnevognen. Det plejer altid at være super hyggeligt, pjat og snak! Men i dag, fuck nej! I dag skreg, græd og slåssede de på skift, total kaos! Jeg endte med at tage Felix op for at skærme dem og skiftevis gå med ham i hånden eller på armen, når vi holdte i hånden ville han stikke af, når jeg bar ham vred han sig, som en vred orm. Det var hårdt og kaosset blev kun værre, jeg var max presset og blev endnu mere presset da vi skulle over en yderst trafikeret vej, jeg kunne lige se vrede børn løbe den modsatte vej midt i det hele eller mig i stress “tabte” Felix der vred sig fri af min arm, og fanges på midten var IKKE en mulighed, så ville det først gå galt! Jeg besluttede mig for at tage Felix i hånden i et fast greb også bare gå, meget målrettet!

Vi klarede det, jeg ånede lettet op, nu var det værste over, 1 minut så var vi fremme.. Lige ind til Felix smed sig ned på jorden og skreg hysterisk. Ude midt på vejen lå hans kasket nemlig lige så fint, og jeg opdagede det først i det øjeblik at der blev rødt og bilerne begyndte at få grønt. Jeg tænkte bare: “fuck det! den er tabt, bilerne er sku da hammer ligeglade, hvis de overhovedet har set det!”, der var ikke noget at gøre, hej hej hat, måske jeg kunne hente den når det blev grønt igen. MEN bilerne rørte sig ikke ud af flækken, åbenbart havde vi vakt så meget opsigt, gjort os så synlige hele 3 biler (og 7000 biler der blev tvunget bag dem) holdte troligt tilbage og ventede på jeg hentede kasketten.

Jeg løb ud, hentede kasketten, bukkede og nejede det bedste jeg har lært og Felix var glad! Nogle gange er kaos godt, jeg tvivler på at bilisterne havde set det alle sammen, hvis ikke det var fordi vi var et omvandrende cirkus!

Så har jeg også prøvet at stoppe hele Randers morgentrafik! Hvem siger at livet som mor er kedeligt 😉