Så hellere føde!!!

I går og i dag har været en voldsom prøvelse for mig, det har været voldsomt hårdt.

Jeg vågnede op i går morges med den VLIDESTE tandpine, jeg har aldrig i mit liv før haft tandpine, og den her var så voldsom at jeg havde lyst til at ligge mig i fosterstilling og tude! Aldrig om jeg har prøvet noget så smertefuldt, så det sku lige før jeg hellere vil føde, uden pis! Heldigvis havde tandlægen en akut tid, en tid der endte i en tandudtrækning af jordens største visdomstand, av!

Efterfølgende hentede jeg drengene også snart jeg kom hjem, fik jeg det bare dårligt, jeg fik en koloenorm hovedpine, kastede op, var svimmel, frøs.. jeg havde meget tydeligt feber, men fik aldrig taget min temperatur. Hele eftermiddagen var jeg total ved siden af mig selv, det var ligesom at være i en osteklokke, på stærk smertestillende, det var forfærdeligt! Jeg faldt i søvn sammen med drengene kl 19, fordi jeg var så udmattet!

I morges da jeg vågnede var det fortsat ligeså slemt! Jeg vågnede og dirrede i hele kroppen og fik mig taget mig sammen og taget min temperatur, 40.5. Jeg ringede til vagtlægen som bad mig komme ind akut, det fik jeg arrangeret og den kære læge undersøgte mig på kryds og tværs, intet synligt, ingen indikation for noget skulle være skyld i feberen. Til sidst tog han mit infektionstal som lød på 210, så jeg blev sat i penicillin behandling med besked om at komme ind ved det mindste..

Nu sidder jeg her med Zilas i favnen, mens drengene render ude og leger og har det mildest talt af helveds til, imens jeg synes det er helt forfærdeligt, jeg har grædt flere gange, og har bestemt haft de aller hårdeste dage længe! Jeg håber snart det er over og lover mig selv jeg vil sætte pris på hvert eneste sekundt jeg er sund og rask som jeg altid gør når jeg er syg, og det er lige indtil jeg så er det, så husker jeg det først igen når sygdommen rammer, det er typisk <3