Om at glæde sig til ferien er over!

I morgen skal drengene op og afsted i vuggestue og børnehave igen, hånden på hjertet, så glæder jeg mig! Inderst inde ville jeg ønske jeg var en super mor der kunne gå hjemme med alle 3 drenge, og havde jeg gjort det fra start af, så havde vores hverdag og mit overskud, også været helt anderledes, det ved jeg. Der er jeg bare ikke nu, og det er altså skide hårdt når mønsteret brydes i de her ferier, ikke kun for mig, men fordi jeg har lille Zilas på 4 mdr.

Ferien har været hård, det er uden tvivl hårdt at være på 24/7 når man ikke er vandt til det, med drenge på 2 og 3 år, er der altså ikke ret meget ferie over det, for mit vedkommende. Men et er at det kan være hårdt for mig, hårdt ikke at sove, hårdt med konstante skænderier og magtkampe, hårdt slet ikke at have bare 2 minutters ro, fordi jeg tilpasser mig, og efter et par dage finder vi sammen nye rutiner for den her ferie, men der hvor det er slemt, er netop for lille Zilas.

Sådan 2 drenge som Felix og Zacharias, de fylder DET HELE, og Zilas, lille nemme Zilas, han siger ikke så meget, derfor har han brugt alt for meget tid på at ligge selv (hvis du spørger min samvittighed) og jeg føler ofte næsten han er blevet glemt, han er der bare! Det er simpelthen mega svært pludselig at skulle disponerer min tid over dem alle sammen, bare lige sådan. Derudover har hans lure været korte, han er urolig, og jeg kan godt mærke at han bliver lettere overstimuleret med drengene der konstant råber, fare rundt og virkelig gerne vil snakke med ham, HELE TIDEN! Derfor har han været træt, hænge og kun ville have mig, og det har han selvfølgelig fået, halleluja for min vikle, men øv hvor er det bare ikke sjovt i mit hoved.

Så når jeg siger jeg glæder mig, så er det ikke for min egen skyld, selv om det er hårdt, så er det hyggeligt med kvalitets tid med drengene. Nej jeg glæder mig til nogle dage med fuld fokus på Zilas, vi skal putte ligge hud-mod-hud og snakke MEGET, han skal vide jeg stadig er her! Og nej, selvfølgelig tager han ikke skade, han stortrives, men min dårlige samvittighed kan næsten ikke bære det, øv! Jeg kompenserer max i morgen ?