Om at finde et positivt holdepunkt, når alt kokser!

I dag er på papiret, en rigtig møg dag! Ungerne vågnede kl 4.30, og ovenpå en lang fødselsdag i går, kunne jeg knap holde mig vågen, jeg sad og nikkede, og var konstant ved at falde om. Oveni det brugte drengene formiddagen på at skændes og en ting er sikkert, og det er når man er ekstra træt, så er ens tålmodighed ekstra kort, jeg kunne mærke hvordan det hele hang mig langt ud af halsen.

Da vi skulle ud af døren ville jeg have Zilas i viklen, som havde været til vask og strygning ved min mor, desværre er der gået noget helt galt, den er krympet en meter og ulden er flosset, total vemodigt, da det var Zilas første vikle som han sad i allerede få timer efter fødslen, men sådan kan det jo gå, ligegyldigt hvad var jeg næsten tudefærdig, godt jeg har flere vikler, men den her var bare helt speciel!

Der gik lidt tid med det, mit fokus svandt ind og jeg var knap til stede, det hele blev da langt værre, da Zacharias på en eller anden måde havde fået fat i mit kamera og ødelagt det fuldstændigt, og som om det ikke var nok, så tabte jeg min mobil på jorden og lavede en kæmpe flænge i skærmen, det har bare ikke været min dag, jeg kunne have sat mig ned og tudet mange gange.

Men midt i alt det negative finder jeg altid et positivt holde punkt, det er sådan jeg overlever! Over middag tog drengene og jeg over i legerummet på mcdonalds og spiste is, sjældent har de leget så godt SAMMEN, 2 timer blev det til, og var det ikke på grund af Zilas, så var vi blevet der meget længere. Vi hyggede grinede og havde det sjovt, vi kom hjem og drengene hjalp med det huslige som en del af en leg, kom i bad, grinede og pjattede og sluttede af med på eget initiativ at ligge sig på sofaen under samme tæppe, se Frost og spise chips (ja det er weekend), ALDRIG har de været gode venner så længe, og hold nu op hvor har de hygget sig.

Selv om det har været noget pis for mig, så har drengene haft den skønneste eftermiddag, og det at se, og opleve dem sammen på den måde, er fantastisk. Det er også derfor at mindet om dem sammen, er det jeg husker i dag, for jeg kunne sagtens dvæle ved det negative og synes alt er uretfærdigt, men det gavner ingen, tværtimod, og sket er sket, det ændre sig ikke ved at lade det fylde.

I morgen kan kun blive bedre ?