Lugter mine børn??

Puha hvor bliver jeg træt, jeg aner ikke om det er fordi at jeg er ung eller om det er et helt normalt “mom-issue”, men jeg tror virkelig det er gået forbi nogle af mine veninder at jeg har fået børn, eller i hvert at de nu er en del af mig og mit liv.

Jeg bliver så ofte spurgt om jeg ikke snart har en friweekend, så vi kan hygge. EN FRIWEEKEND?!

Det ligger bare så langt væk fra mig at være væk fra mine børn i SÅ lang tid, blot for at kunne hænge ud med mine veninder. Men fair nok! Jeg er jo også lidt af en hippi mor, og det kan jeg jo heller ikke forvente at alle kan sætte sig ind i, for nogle er det normalt og få en friweekend nogle gange, og lur mig om det ikke også er helt okay!

Men der hvor hele det her undre mig og bliver et problem, det er den der tilgang med at jeg skal være børnefri.. Siden hvornår er mine børn blevet en byrde? Noget jeg skal være fri for, for at kunne omgåes mine veninder?

For det er jo ikke fordi vi ses med ungerne og de så bare savner noget kvalitets tid, næh nej.. det hele står og falder på om jeg har en friweekend eller ej.

Nogle gange tænker jeg om mine børn lugter, men hey.. så kommer jeg til at tænke på de slet ikke har mødt dem endnu, ironisk nok ?

Jeg kan mærke at det irriterer mig rigtig meget, at såkaldte veninder ikke kan forstå at mine børn nu er en del af pakken, jeg er ikke længere Luna, jeg er mor.. et fuldtidsjob med 100% overarbejds timer! Og så er børn altså heller ikke værre de hverken bider eller lugter, i hvert fald ikke mine!

Og vildt nok, så kan man faktisk lave stortset alt med sådan 2 rødder.. Det kan godt være den store kun vil sidde stille i 30 minutter når man er på cafe og har veninde tid, men så kan man slippe ham fri, også bliver den tur det mere underholdende, for jeg kan love dig for at sådan en gut på halvandet år kan lave kunstner, ISÆR nye og spændende steder! Tag det som et eventyr, det gør jeg. Listen er lang med spændende ting man kan lave, så længe det ikke inkludere alkohol og byturer så er der næsten frit valg!

Men jeg må nok bare erkende at vi er helt forskellige steder i vores liv og at ikke alle finder mine børn så skønne og smasklækre som jeg gør. Måske det kommer en dag når de får børn, hvem ved? Men enten tager man hele pakken som inkluderer børn, eller også må man undvære.. bum bum bum ?

Er jeg den eneste der oplever det? At føle andre ser ens børn som hæmmende/en byrde efter de er kommet?

 

Tak fordi du læste med?

Følg gerne bloggen herunder:

FACEBOOK    INSTAGRAM   BLOGLOVIN’