Kan man elske flere børn lige højt?

Jeg bliver tit og ofte mødt med bekymringer fra kommende pseudotvillinge mødre, frygten for om man nu kan elske begge børn lige højt..

Generelt så tror jeg at det er en normal frygt at have når man venter barn nummer to, for det er en kæmpe omvæltning at gå fra et barn til to børn, for ligepludselig så er der dobbelt ansvar og også dobbelt så meget kærlighed der skal gives. Ens første barn er jo et vidunder uden lige, man elsker det her barn af hele sit hjerte, og det var her man for første gang oplevede hvordan ægte og kompromisløs kærlighed føles. Og hvordan skal man kunne gøre det igen, hvordan er det fysisk muligt at føle det her en gang til og så efterfølgende føle det dobbelt så meget? Der må da ende med at opstå en fordeling, en farvorit?…..

Tro mig når jeg siger man kan sagtens elske det andet barn ligeså højt! I det sekundt jeg fødte Felix græd jeg mindst ligeså meget og var mindst ligeså lykkelig, faktisk vil jeg vove at påstå at følelserne var endnu stærkere her anden gang, da jeg vidste hvad jeg gik indtil, hvad en fødsel var og hvorfor jordmødrene gjorde som de gjorde. Jeg var ikke usikker og bange og følte mig ikke på usikker grund, og derfor var der masser af plads til kærlighed og lykke ?

Jeg har dage hvor Zacharias går mig på nerverne (læs om den skønne selvstændighedsalder her) og hvor jeg synes han er dybt frustrerende, men så snart han sender mig et smil eller kommer og krammer mig midt i hans “rampage”, så bliver jeg helt lykkelig indeni og mærker et sus af kærlighed.

Jeg har dage hvor Felix skriger hele dagen og vil hænge og holder mig vågen hele natten, men så snart han sidder ligeså fint og leger med ting, undersøger og studerer, for lige at kigge op og sende mig et kæmpe smil, ja så oplever jeg igen den her kærlighed strømme indover mig.

Og når de så sidder der begge to, når Zacharias giver Felix et kæmpe kram eller de sidder og griner hysterisk af hinandens fjollerier, så bliver jeg ramt af en kærlighed dobbelt så stor, så gennemtrængende at jeg ofte fælder en tårer og slet ikke kan stoppe med at smile igen.

Jeg elsker mine 2 drenge på hver deres måder samtidig med jeg til sammen elsker dem dobbelt så højt, dobbelt så meget kærlighed!

Man bliver helt høj af al den kærlighed, men tro mig når jeg siger at man sagtens kan elske ens børn lige højt, og man oplever også dobbelt så meget lykke?