Et venskab mindre :-(

Forelsket i 2 på samme tid?

Jeg er enormt splittet, jeg har altid været en håbløs romantikker, haft en drøm om et kærlighedseventyr med prinsen på den hvide hest, og ham har jeg også fundet, selvom vores historie langt fra er et eventyr.

Jeg har af bitter erfaring erkendt at kærlighed ikke er sort/hvidt og det er absolut aldrig som man ser på film.. Det indeholder en masse skrig og skrål, konflikter på konflikter, grænser der bliver prøvet af, også er mad pludselig en KÆMPE problematik.

Det får mig til at tvivle, for på det seneste har jeg taget mig i at stifte bekendtskab med endnu en mandsperson og pludselig er jeg kommet i tvivl, kan man godt elske 2 personer på samme tid?

Jeg har taget mig selv i at få små sommerfugle i maven, smile skævt og grine med et snært af lykke. Jeg har følt Amors pil ramme, ramme endnu en gang, når han kigger på mig med sine store blå øjne og smiler, det der smil! Vi har ikke udvekslet mange ord, han er lidt den stille type, men et smil i ny og næ, og BUM så er jeg ramt! Jeg har egentlig kendt ham en rum tid, men det er som om det pludselig er gået op for mig, hvilken skøn person han er, hvilke fantastiske egenskaber han indeholder nu og nu kan jeg slet ikke stå imod.

Også er der på den anden side det kendte, jeg elsker ikke min prins mindre, overhovedet ikke. Faktisk tror jeg at jeg elsker ham mere, han udvikler sig med lynets hast og er pludselig gået fra at være meget selvcentreret, fra “se mig” til at være en omsorgsfuld og kærlig person, en person som lytter og uddeler kærlige kram og kys, ved en hver given lejlighed, noget han aldrig har gjort før!

Hvem skal man vælge, skal man blive på sikker grund eller kaste sig ud i det ukendte, starte forfra? Jeg er så splittet. Kan man elske 2, dele sit liv med 2 på en gang? Selvfølgelig kan man det, der er ingen lov der forbyder det.. Men er det okay?

Måske jeg skal opveje fordele og ulemper..

Og det er en ulempe, er kæmpe fællestræk der går igen.. og det er at de begge græder UFATTELIGT MEGET, både nat og dag og i ude i offentligheden.

De har absolut INGEN situationsfornemmelse!

De har absolut INGEN situationsfornemmelse!

 

Men herhjemme er kærligheden ubetinget, jeg har 2 mænd i mit liv, så privilegeret er jeg og bare jeg har dem, så har jeg alt ?

Jeg har altid hænderne fulde?

Mine mænd ?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Et venskab mindre :-(